Spørgsmål:

1: Kan det bekræftes, at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert- eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig af den besparelse som vedkommende derved opnår?

2: Hvis der svares benægtende til spørgsmål 1, kan det da bekræftes, at en eventuel skattepligt for en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening, deltager i et personaleforeningsarrangement, i givet fald alene vil udspringe af statsskattelovens § 4 og ikke ligningslovens § 16?

3: Hvis der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert-, eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig efter ligningslovens § 16 af den andel af besparelsen, som vedkommende derved opnår, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til kontingenter fra medlemmerne/medarbejderne?

3a: Hvis der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert-, eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig efter ligningslovens § 16 af den andel af besparelsen, som vedkommende derved opnår, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til kontingenter fra medlemmerne/medarbejderne?

4: Kan det bekræftes, at det ikke vil udløse beskatning efter ligningslovens § 16 af medarbejderen, når vedkommende gennem personaleforeningen deltager i aktiviteter af en karakter, der sædvanligvis er private, selvom virksomheden bidrager til personaleforeningens aktiviteter, såfremt virksomhedens bidrag til personaleforeningen alene er øremærkede til specifikke aktiviteter, der er omfattet af den særlige praksis for skattefri?

Svar:

Ad. Sp. 1: Ja

Ad. Sp. 2: Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad. Sp. 3: Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad. Sp. 3a: Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad. Sp. 4: Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Om virksomheden:

Spørger er en virksomhed med mere end 1600 medarbejdere på landsplan. Virksomheden har et hovedkontor i København, hvor ca. halvdelen af medarbejderne er tilknyttet, mens resten af medarbejderne er spredt i en række filialer over hele landet.

Medarbejderne har en meget forskellig faglig baggrund, herunder både sekretærer, køkkenpersonale, viceværtfunktioner, rådgivere og ledelse.

Medarbejderforeningen:

Medarbejderne i København har etableret en personaleforening.

Foreningen har valgt formand og bestyrelse og afholder årligt generalforsamling, men har dog endnu ikke registrering med CVR nummer eller lignende.

Foreningens erklærede formål fremgår af vedtægterne:

..."Det er foreningens formål at knytte medarbejderne og partnerne til hinanden og til arbejdsstedet. Foreningen har til formål at iværksætte eller støtte sådanne foranstaltninger, der går ud på at styrke et godt forhold mellem medarbejderne indbyrdes og mellem disse og ledelsen. Foreningens mål opnås ved afholdelse af diverse sociale- og sportsaktiviteter, hvortil foreningen yder tilskud. Det er endvidere foreningens formål i videst mulig udstrækning at inddrage medarbejdernes familie i de afholdte sociale aktiviteter. Ikke-medlemmer kan ikke deltage i foreningens arrangementer..."

Medlemskab er frivilligt, men hovedparten af medarbejderne er medlemmer. Medlemmerne betaler et kontingent på 40 kr. pr. måned, der trækkes af medarbejdernes løn efter skat.

Virksomheden bidrager som virksomhed med et fast tilskud til personaleforeningen hvert år. Dette beløb forhandles mellem virksomheden og personaleforeningen på årlig basis, og har igennem de seneste år nogenlunde svaret til, hvad medarbejderne betaler i kontingent, dvs. at ca. halvdelen af personaleforeningens kontingenter stammer fra virksomheden.

Aktiviterne:

Personaleforeningen afholder en lang række aktiviteter for medlemmerne i løbet af året, herunder:

• Løbeklub - træning og deltagelse i løb
• Indendørsfodbold
• Firmaidræt under Københavns Firma Idræts Union i form af
  • Firmafodbold
  • Firmabadminton
  • Firmasquash

• Fredagsbar
• Juletræsarrangement med ægtefæller og børn
• Sociale arrangementer i form af
  • Vin- eller whisky-smagninger (i og uden for huset)
  • Foredrag (i og uden for huset)
  • Teaterture
  • Koncertture
  • Biografture
  • Pokerturnering

I denne anmodning fokuseres alene på teater, koncert- og biografture.

Arrangementer gennem personaleforeningen tilbydes bredt til alle medlemmer af personaleforeningen, og man skal således ikke være tilmeldt i nogen særskilt teaterklub eller lignende for at deltage.

Der er egenbetaling til arrangementerne, men billetterne sælges normalt med et tilskud fra personaleforeningen på mellem 33 % og 50 % af indkøbsprisen. En teaterbillet til 300 kr. vil eksempelvis blive solgt til 150 kr. eller 200 kr., der trækkes via medarbejdernes (beskattede) løn.

Der gælder ikke nogen begrænsninger af, hvor mange arrangementer et medlem af personaleforeningen kan deltage i, i løbet af året.

Som hovedregel kan medlemmerne købe et begrænset antal billetter (oftest 2) til de udbudte arrangementer - og medarbejderne kan derfor invitere en kollega, en ægtefælle, børn eller en ven med til arrangementet, hvis de ønsker.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det retlige grundlag:

Beskatningshjemmelen:

I henhold til statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 16 beskattes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Formuegoder af pengeværdi er ikke kun omsættelige aktiver som fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lignende, men enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse. Helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, fx bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lignende.

I henhold til skatteretlig praksis er der dog visse ydelser, der ikke beskattes, idet de anses som skattefri personalepleje. Dette gælder blandt andet generelle aktiviteter som personalefester, julefrokoster, foredrag på arbejdspladsen, og julegaver til alle medarbejdere, men også individuelle ydelser som eksempelvis lejlighedsgaver ved bryllupper, barnedåb og begravelser mv.

Der findes ikke nogen fast definition på rækkevidden af personaleplejebegrebet - hverken i lovgivningen eller praksis. Dog har skatteretlig praksis taget stilling til en række enkeltgoder uden at fastlægge klare retningslinjer.

Betydningen af SKM2008.1002.SR

Skatterådet har i SKM2008.1002.SR taget stilling til skattepligten af tilskud til en række tiltænkte personaleklubber. Skatterådet fandt, at tilskud var skattepligtige, idet Skatterådet lagde vægt på, at der var tale om aktiviteter, der foregik udenfor den normale arbejdsplads.

Da der kun er offentliggjort begrænset skatteretlig praksis vedrørende den skattemæssige behandling af goder, som medarbejderne modtager gennem personaleforeninger/-klubber, er afgørelsen et vigtigt bidrag til fortolkningen af reglerne.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på forskellen mellem situationen i SKM2008.1002.SR og denne sag.

Afgørelsen i SKM2008.1002.SR tager stilling til spørgsmålet "Vil medarbejderne i virksomheden blive anset for skattepligtige af et personalegode ved indmeldelse og deltagelse i aktiviteter i nedenstående...personaleklubber?..."

Afgørelsen bekræfter, at tilskud til en række nærmere definerede specialklubber (med skattepligtige aktiviteter finansieret af arbejdsgiveren), er skattepligtige efter ligningslovens § 16, men den tager til gengæld ikke stilling til, hvordan skattepligten skal fordeles mellem de forskellige medlemmer, eller hvornår skattepligten helt præcis indtræder.

Afgørelsen giver således ikke svar på, om medarbejderne alene qua deres medlemskab i medarbejderklubben vil være skattepligtige af den del af arbejdsgivertilskuddet (formodentlig på udbetalingstidspunktet), eller om det er den del af tilskuddet, som de indirekte modtager gennem deltagelse i klubaktiviteter, der er skattepligtig (formodentlig løbende erhvervelse, skattepligtige på modtagelsestidspunktet). Dette synes heller ikke afklaret i andet offentliggjort praksis.

En væsentlig forskel i forhold til denne sag er dog, at der i den pågældende situation var tale om bidrag til specifikke, særligt definerede aktiviteter, hvor der i denne situation er tale om en personaleforening med meget forskelligartede aktiviteter. Hvor der i skatterådssagen var tale om, at hele arbejdsgiveren tilskud til klubbens dermed ville blive anvendt til skattepligts-udløsende aktiviteter, er der i den foreliggende sag en meget væsentlig del af aktiviteterne i personaleforeningen, der utvivlsomt falder indenfor rammerne af normal, skattefri personalepleje.

På den baggrund er det spørgers vurdering, at afgørelsen i SKM2008.1002.SR ikke umiddelbart er direkte anvendelig til besvarelse af de spørgsmål, der er stillet ovenfor.

Ad. Spørgsmål nr. 1:

Der spørges om, hvorvidt det kan bekræftes, at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert- eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig af den besparelse som vedkommende derved opnår?

Det følger af statsskattelovens § 4, at skatteyderne er skattepligtige af penge og ethvert gode af pengeværdi de modtager.

Dog er dette bl.a. modificeret på den vis, at det udbytte man modtager gennem et medlemskab af en forening, en sportsklub eller et politisk parti, i praksis ikke værdiansættes eller beskattes.

Når et medlem af eksempelvis en svæveflyveklub betaler sit kontingent og derefter nyder glæde af klubbens flyveture uden yderligere betaling, udløser flyveturene ikke beskatning, idet klubbens udgifter anes for betalt igennem kontingentet. Dette er uanset at selv flyveturen sædvanligvis er et gode, som ikke-medlemmer efter de almindelige markedspriser ville skulle betalte et ikke uvæsentligt beløb for at deltage i.

Tilsvarende vil den fodboldspiller, der er med på fodboldholdet til alle træningerne og alle kampene ikke skulle beskattes af den mergevinst vedkommende forholdsmæssigt får ud af sit kontingent i forhold til andre, mindre flittige holdkammerater.

Grundlæggende er det derfor accepteret, at nogle personer skattefrit kan få mere ud af deres kontingentbetalinger end andre - idet medlemskabet og den dertil knyttede kontingentbetaling anses for betaling for de opnåede oplevelser/goder.

Ligeledes udløser det generelt ikke skattepligt for de enkelte medlemmer, hvis en sportsforening eller en frimærkeklub via sponsorater eller via andre aktiviteter modtager økonomiske tilskud fra tredjemand, som dermed udvider mulighederne for udgifter/aktiviteter i foreningen - uanset at medlemmerne dermed gennemsnitligt vil få værdier ud af medlemskabet, som overstiger de kontante medlemskontingenter, de selv har betalt.

For personaleforeningens vedkommende er der i denne sag tale om, at medlemmerne betaler et kontingent af deres nettoløn for at deltage i foreningen - idet det er en forudsætning for medlemskab, at man betaler kontingent.

For dette kontingent har de mulighed for at deltage i en bred vifte af forskellige tilbud, både på virksomhedens adresse og udenfor.

Gennem medlemskabet og kontingentbetalingen har de derved betalt for de goder, de modtager via personaleforeningen. Derfor bør der efter spørgers vurdering ikke ske beskatning ved, at nogle medlemmer via et højt aktivitetsniveau får et større udbytte end andre, mere passive medlemmer - ligesom virksomhedens tilskud ikke bør få indflydelse på dette.

Som udgangspunkt vil biograf, teater eller koncertture være aktiviteter, som man også kan foretage i privat regi, og som foregår udenfor arbejdspladsen.

Med hensyn til placeringen udenfor arbejdspladsen følger dette af aktivitetens natur, og som redegjort for ovenfor kan der ikke alene med henvisning til den geografiske placering udenfor arbejdsgiverens matrikel afvises, at der er tale om skattefri personalepleje.

Endvidere er der i den givne kontekst ikke tale om rent private aktiviteter, idet en væsentlig del af formålet netop er det fællesaktivitet med kollegaer på tværs af funktions- og afdelingsskel udenfor den vante kontor-kontekst. Dette er ikke alene fremmende for den enkelte medarbejders tilfredshed med ansættelsen, men også med den generelle samhørighed og fællesskabsfølelse på arbejdspladsen.

Efter spørgers vurdering kan det endvidere kun tillægges begrænset betydning, at det også er muligt at invitere en ægtefælle, et barn eller en kæreste med til aktiviteten, idet der ikke foreligger praksis, der tilsiger at ikke-ansatte er udelukket fra personalearrangementer - tværtimod må juletræsarrangementer med børn og ægtefæller anses for helt traditionelle personaleplejeaktiviteter.

Derfor mener spørger, at deltagelsen i denne del af personaleforeningens aktiviteter ikke udløser skattepligt for deltagerne - og at der derfor skal svare "ja" til spørgsmål 1.

Ad. Spørgsmål nr. 2:

Hvis der svares benægtende til spørgsmål n. 1, kan SKAT da bekræfte, at en eventuel skattepligt for en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et personaleforeningsarrangement, i givet fald alene vil udspringe af statsskattelovens § 4 og ikke ligningslovens § 16?

I givet fald, at Skatteministeriet ikke er enig i spørgers vurdering af spørgsmål 1 indebærer dette, at der i visse situationer kan være en skattepligt af aktiviteter, som foregår i personaleforeningens regi.

Dermed vil det være nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt en eventuel skattepligt er omfattet af statsskattelovens § 4 eller ligningslovens § 16. I den sammenhæng bemærker spørger, at:

Personaleforeningen er tæt knyttet til virksomheden på den vis, at den alene har medlemmer, der arbejder i virksomheden. Samtidig har foreningen til formål at knytte medarbejderne til arbejdsstedet.

Imidlertid må foreningen i skattemæssig sammenhæng anses for en selvstændig enhed.

Foreningen har egne vedtægter, selvstændig bestyrelse, selvstændig økonomi. Skulle foreningen blive opløst, går midlerne ikke til virksomheden, men til godgørende formål.

Virksomheden har ikke nogen bestemmende indflydelse på foreningen, idet den ikke via vedtægterne er tildelt nogen automatisk repræsentation i foreningens bestyrelse, ligesom der ikke reelt er indvalgt medlemmer fra bestyrelsen eller er nogen planer fra virksomheden om at ændre på disse vedtægter og dermed indgå i personaleforeningens bestyrelse.

Samtidig har virksomheden ikke nogen pligt til at give foreningen tilskud, idet dette besluttes diskretionært og ensidigt fra virksomhedens side fra år til år. Virksomheden har i den forbindelse ikke nogen indflydelse på, hvordan de givne midler faktisk anvendes, og kan ikke kræve midler leveret tilbage. Ligeledes hæfter virksomheden ikke for foreningens forpligtelser.

Således har foreningen en selvstændig retsevne og kan indgå bindende retshandler i eget navn.

Der kan således ikke være tvivl om, at foreningen er en selvstændig, juridisk person, der i skatteretlig sammenhæng vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis medlemmer af foreningen modtager ydelser, der eventuelt udløser skattepligtig for modtageren, vil der således være tale om en skattepligt med hjemmel i statsskattelovens § 4.

Da medlemmerne ikke er ansatte i foreningen eller på nogen anden måde kan ses for at modtage eventuelle skattepligtige ydelser som led i et tjenesteforhold, vil der derimod ikke efter lovens tekst være tale om ydelser omfattet af ligningslovens § 16.

Spørger er i den sammenhæng opmærksomme på, at der i skatteretlig praksis har været situationer i forbindelse med medarbejdersommerhuse, hvor der trods et formelt ejerskab hos medarbejderforeningen og lignende alligevel er sket beskatning efter LL § 16, idet sommerhusene i realiteten ansås for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Dette er eksempelvis sket i SKM2002.536.LR, hvor Ligningsrådet bl.a. lagde til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren.

Ligningsrådet lagde vægt på en kombination af bl.a. en væsentlig finansiering og sikkerhedsstillelse fra virksomheden til fonden, det praktiske arbejde med administrationen, der blev udført af virksomheden, og at virksomheden var sikret plads i fondens bestyrelse mv.

Ligningsrådet nåede herved frem til, at arbejdsgiveren havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af denne, hvorfor den enkelte ansatte skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5. Tilsvarende konkrete vurderinger er også foretaget i senere sager vedrørende medarbejdersommerhuse.

Ved vurderingen af rækkevidde af denne og andre efterfølgende afgørelser bør man dog være opmærksom på, at det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996, pkt. 12.4.1, at ligningslovens § 16 "...kun finder anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet finder anvendelse til, finder bestemmelsen anvendelse. Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses at være ydet af arbejdsgiveren..."

På baggrund af dette konkludere spørger, at det er muligt at se bort fra, om det er en arbejdsgiver eller en personaleforening, der formelt giver en ydelse, men at dette i givet fald kræver et særligt kvalificeret grundlag i form at en egentlig bestemmende indflydelse for virksomheden. Det forhold, at en arbejdsgiver direkte eller indirekte har en form for indflydelse, er således ikke tilstrækkelig for at tilsidesætte det formelle grundlag.

Derfor er det spørgers vurdering, at der ikke automatisk kan pålægges skattepligt efter ligningslovens § 16 for eventuelle skattepligtige goder modtaget fra en personaleforening, men at dette i stedet kræver en særlig kvalificeret begrundelse baseret på en konkret vurdering.

Det må i denne sag konstateres, at virksomheden giver et væsentligt bidrag til foreningens økonomi. Der er dog ikke direkte parallelitet mellem antallet af medarbejdere og bidragets størrelse.

Som nævnt ovenfor har virksomheden ikke nogen særskilt adgang til at være repræsenteret i foreningens bestyrelse, idet denne vælges af medlemmerne ved almindeligt stemmeflertal.

Derfor kan det samtidig konstateres, at virksomheden herefter hverken direkte eller indirekte har indflydelse på, hvem der modtager goder fra personaleforeningen, hvad der foregår af aktiviteter i personaleforeningen, eller størrelsen af de tilskud til aktiviteter, der ydes gennem personaleforeningen.

På den baggrund er det spørgers vurdering, at virksomheden ikke har indflydelse på personaleforeningen i et sådant omfang, at der er tale om bestemmende indflydelse.

Derfor er der heller ikke grundlag for undtagelsesvist at anse eventuelle skattepligtige goder modtaget fra personaleforeningen for skattepligtige efter ligningslovens § 16 - og på den baggrund må der svares "ja" til spørgsmål 2.

Ad. Spørgsmål nr. 3 og 3 a:

A: I tilfælde af, at der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes, at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert- eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig efter ligningslovens § 16 af den andel af besparelsen, som vedkommende derved opnår, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til kontingenter fra medlemmerne/medarbejderne?

B: I tilfælde af, at der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes, at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert- eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig efter ligningslovens § 16 af den andel af besparelsen, som vedkommende derved opnår, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til tilskud fra virksomheden?

Hvis Skatteministeriet mod forventning ikke måtte være enig i spørgers vurderinger angående spørgsmål 3, indebærer dette, at medarbejderen helt eller delvis anses for skattepligtig af den modtagne værdi fra personaleforeningen.

Hvad er modtaget?

Det må i den sammenhæng anes for åbenbart, at medarbejderens direkte egenbetaling ikke kan være omfattet af en skattepligt, og det vil derfor alene være tilskuddet fra personaleforeningen, som i givet fald helt eller delvis kan være omfattet af skattepligt.

Med hensyn til den eventuelle skattepligtige andel af dette beløb vil der i givet fald alene kunne tages udgangspunkt i det direkte tilskud, som medarbejderen modtager i forbindelse med den aktuelle deltagelse i personaleforeningsarrangementet - i stedet for det generelle tilskud, som virksomheden giver personaleforeningen.

Dette beror på, at der jf. skatteretlig praksis for kunstforeninger og andre personaleforeninger ikke generelt sker beskatning af arbejdsgiverens tilskud.

Da personaleforeningen som beskrevet ovenfor har en bred vifte af tilbud, hvoraf hovedparten efter skatteretlig praksis med sikkerhed anses for skattefri personalepleje, vil det således forekomme urimeligt om hele tilskuddet fra virksomheden skulle være skattepligtigt og fordeles på alle medlemmer af personaleforeningen. Ligeledes synes det hverken skattemæssigt korrekt (eller praktisk muligt) at foretage en generel fordeling på alle medlemmer af skattepligtige tilskud ud fra en overordnet, skønsmæssig fordeling mellem "skattefri personaleplejearrangementer" og "skattepligtige personaleplejearrangementer".

Der kan i den sammenhæng bl.a. henvises til SKM2008.595.SR, hvor Skatterådet fastslog, at medarbejdere, der ikke benyttede et tilbud om et skattepligtigt personalegode tilbudt via arbejdsgiveren (fitness-træning), ikke skulle beskattes af den skattepligtige værdi det ville have haft at udnytte tilbuddet.

Derfor bør der efter spørgers vurdering alene tages udgangspunkt i det konkrete tilskud, som medarbejderen de facto har modtaget i forbindelse med en aktivitet, som Skatteministeriet jf. besvarelsen af spørgsmål 2, har anset for ikke at være skattefri.

Ved deltagelse i en skattepligts-udløsende aktivitet, som personaleforeningen betaler 600 kr. til leverandøren for, men hvor medarbejderen ud over kontingentet selv betaler 400 kr. til personaleforeningen for deltagelse, vil det modtagne gode fra personaleforeningen således eksempelvis have en værdi på 200 kr.

Opgørelsen af den skattepligtige værdi:

Spørgsmålet er herefter, hvilken andel af det modtagne tilskud, der er skattepligtigt.

Det er i den sammenhæng spørgers opfattelse, at medarbejdernes andel af tilskuddet til personaleforeningsarrangementerne ikke skal anses som skattepligtig indkomst for de modtagende medlemmer, idet det er medlemmer selv, der bidrager til den økonomiske drift af foreningen. Se også spørgers argumentation ovenfor vedrørende baggrunden for, at medlemmer af en forening, der får mere ud af medlemskabet end passive medlemmer, ikke skal beskattes af mér-udbyttet.

Gennem medlemskabet og kontingentbetalingen har de således betalt for de goder, de modtager via foreningen, og denne betaling bør sidestilles med en indirekte egenbetaling.

Derfor bør det alene være den andel af tilskuddet til personalearrangementer, som indirekte er ydet af tredjemand, dvs. af virksomheden, der kan betragtes som skattepligtigt for medarbejderen.

I den sammenhæng kan der anlægges forskellige opgørelsesmetoder til at fastslå, hvilket tilskud der er givet indirekte fra arbejdsgiveren.

Helhedsmetoden - en saldo-model?

Eksempelvis kunne man anse tilskud fra personaleforeningen til diverse skattepligtige og ikke skattepligtige arrangementer for enkeltmedlemmernes egenbetaling så længe tilskuddene ikke overstiger de enkelte medlemmers kontingentbetalinger i en periode - det kunne være i løbet af året eller siden indmeldelsen.

En sådan saldo-metode ville kræve en løbende registrering af de enkelte medlemmers kontingentindbetalinger, de direkte tilskud samt en skønsmæssig andel af de aktiviteter de deltager i, hvor der er vanskeligere at opgøre det modtagne tilskud. Beskatning skulle i givet fald først udløses det tidspunkt, hvor den modtagne værdi overstiger egenbetalingerne og man deltager i skattepligtsudløsende aktiviteter.

Denne helhedsvurdering forekommer dog administrativt særdeles tung og rejser det principielle spørgsmål, om en del af andre medlemmers kontingentindbetalinger ikke dermed bliver til skattepligtig indkomst for modtageren - hvilket som nævnt ovenfor synes i strid med den øvrige skatteretlige situation for foreningsmedlemskaber.

En ideel andel?:

Alternativet kunne være at foretage en indberetning ved hver enkelt skattepligtsudløsende aktivitet for sig og i den forbindelse anse en andel af besparelsen, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til tilskud fra virksomheden, for skattepligtig.

Den skattepligtige del af tilskuddet ville svare til den ideelle andel, som kan henføres til virksomhedsbidragene.

Eksempel:

Det forudsættes, at virksomheden bidrager til 52 % af personaleforeningens samlede indtægter.

En medarbejder deltager i en skattepligtsudløsende aktivitet, som i alt koster 500 kr. Heraf er egenbetalingen 300 kr., så den modtagne værdi er 200 kr.

Skattefri andel: Indirekte egenbetaling via kontingent 48 % af 200 kr.=      96 kr.

Skattepligtig andel: Indirekte modtaget fra virksomhed 52 % af 200 kr.= 104 kr.

Denne model medfører også nogle tvivlsspørgsmål i relation til eksempelvis forskydninger i forhold til foreningens formue mellem enkelte år samt ikke mindst variationen af kontingentindtægter i løbet af året.

Disse variationer må dog forventes at være forholdsvis ubetydelige, og som hjælperegel synes denne metode væsentlig mere praktisk anvendelig end den ovenstående saldo-model.

Endvidere ville metoden medføre, at der alene skulle ske beskatning/indberetning i de situationer, hvor der rent faktisk er ydet et skattepligtigt tilskud, mens andre skattefri personaleplejeaktiviteter ikke udløser administrative byrder for de involverede parter.

I mangel af bedre opgørelsesgrundlag er det derfor spørgers opfattelse, at den sidstnævnte model bør anvendes som udgangspunkt for opgørelsen af den skattepligtige værdi, som er modtaget af medarbejderne (og de deraf følgende indberetninger).

Det vil sige, at det alene er den forholdsmæssige andel af godernes værdi, der forholdsmæssigt kan henføres til virksomhedens bidrag, der er skattepligtig, mens den øvrige andel af den modtage værdi stammer fra medlemmernes egne kontingentindbetalinger, således er betalt af medlemmerne selv, og derfor ikke er skattepligtig.

Derfor mener spørger, at der bør svares "ja" til både spørgsmål 3 a og 3 b.

Skulle Skatteministeriet være uenig i ovenstående, vil spørger sætte særdeles stor pris på, at Skatteministeriet i givet fald nærmere angiver, hvordan den skattepligtige værdi så opgøres.

Ad. Spørgsmål nr. 4:

Kan det bekræftes, at det ikke vil udløse beskatning efter ligningslovens § 16 af medarbejderen, når vedkommende gennem personaleforeningen deltager i aktiviteter af en karakter, der sædvanligvis er private, selvom virksomheden bidrager til personaleforeningens aktiviteter, såfremt virksomhedens bidrag til personaleforeningen alene er øremærkede til specifikke aktiviteter, der er omfattet af den særlige praksis for skattefri personaleforeningsarrangementer?

Det forudsættes under dette spørgsmål, at Skatteministeriet finder, at en del af aktiviteterne i personaleforeningen vil være skattepligtige for de medarbejdere, der deltager i aktiviteterne.

I de ovenstående spørgsmål er det blevet lagt til grund, at virksomheden givet et generelt tilskud til personaleforeningens aktiviteter, som herefter indgår i personaleforeningens almindelige drift og anvendes på linje med medlemmernes kontingentindbetalinger.

Derved finansieres alle aktiviteter principielt af både virksomheden og medlemmerne af personaleforeningen, uanset om der er tale om aktiviteter, der utvivlsomt er skattefri for medlemmerne at deltage i eller eventuelt er skattepligtige.

På baggrund af omkostningsstrukturen i personaleforeningen, hvor hovedparten af de samlede udgifter anvendes til aktiviteter, der utvivlsomt er omfattet af reglerne om skattefri personalepleje, kan under alle omstændigheder alene en mindre del af indtægterne gå til aktiviteter, som ikke er omfattet af personaleplejebegrebet.

Som et alternativ til den ovenstående fordeling overvejes det derfor at gøre virksomhedens tilskud mere målrettet på den vis, at virksomheden af hensyn til eventuelle indberetningspligter alene ønsker at støtte aktiviteter, som ikke udløser skatte- og indberetningspligter for virksomheden eller personaleforeningen.

Tilskuddet fra virksomheden skal således øremærkes med beløbs- og formålsangivelser, så det alene anvendes til aktiviteter, der ville kunne være tilbudt direkte fra virksomheden til medarbejderne som skattefri personalepleje, jf. praksis vedrørende dette.

Til gengæld vil sådanne aktiviteter i deres helhed være finansieret via medlemmernes egenbetaling (i form af henholdsvis betaling til den enkelte aktivitet samt indirekte via betaling af foreningskontingent).

Idet virksomheden dermed ikke har betalt bidrag til aktiviteter, som ligger udenfor den skattefri personalepleje, og idet alle aktiviteter, der ellers ikke ville være skattefri, er betalt af medlemmerne selv via egenbetaling, vil der efter spørgers vurdering dermed ikke kunne opstå nogen skatte- eller indberetningspligt for hverken virksomhed eller personaleforening i den pågældende situation.

Det forudsættes i den forbindelse, at der sker en reel og effektiv adskillelse mellem tilskuddet fra virksomheden og medlemmernes tilskud, så virksomhedens tilskud med sikkerhed ikke anvendes til aktiviteter, der ellers under andre sammenhænge ville udløse skattepligt. (Alternativt ville være at foretage en opsplitning i to personaleforeninger med hver deres aktivitetsprofil, hvor virksomheden alene bidrager til den ene og medarbejderne bidrager med et kontingent til begge - hvilket dog forekommer uhensigtsmæssigt).

På den baggrund mener, spøger, at spørgsmål 4 bør besvares med et "ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2010. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2002.536.LR blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bl.a. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

I SKM2009.414.SR fandt Skatterådet, at der vil ske beskatning af fri sommerbolig, såfremt arbejdsgiver via indskud af ejendomme stifter en medarbejderstyret fond til udlejning af sommerboliger til de ansatte. Skatterådet fandt dog, at såfremt den medarbejderstyrede fond via ekstern finansiering selv anskaffer de pågældende ejendomme, vil medarbejderne ikke blive beskattet af fri sommerbolig efter reglerne om personalegoder, LL § 16, stk. 5.

Skatterådet fandt videre, at arbejdsgiver ikke, uden skattemæssige konsekvenser kan indskyde en større andel end svarende til grundkapitalen i fonden til brug for fondens køb af arbejdsgiver ejendomme.

Endelig bekræftede Skatterådet, at fonden kan købe 2 nærmere angivne ejendomme af arbejdsgiveren til en pris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

I SKM2008.1002.SR, fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

I SKM2004.522.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Der spørges om, hvorvidt det kan bekræftes, at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert- eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig af den besparelse som vedkommende derved opnår?

Skattereglerne for medlemmer af foreninger:

Som tidligere nævnt er udgangspunktet i SL § 4, at alle indtægter, også i form af naturalier, er skattepligtig indkomst.

Enhver udlodning/uddeling fra en forening er således også skattepligtig for modtageren. Det gælder uanset, om der er tale om uddeling af penge eller naturalier.

Udlodninger fra foreninger, der har til formål at skaffe medlemmerne økonomisk gevinst er desuden skattepligtige efter LL § 16 A, og SL § 4 e.

I praksis beskattes medlemmerne imidlertid ikke af aktiviteter som en forening afholder udgifterne til, hvis de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne, og foreningens formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst. Det gælder eksempelvis for idrætsforeningers almindelige udgifter til startgebyr til en turnering, rimelige udgifter til fortæring, transport eller beklædning som led i et arrangement, udgifter til træner og leje af bane eller lignende.

Det gælder i særlig grad, hvis de ydelser, medlemmerne modtager, ikke overstiger det betalte kontingent, men det gælder også, hvis foreningen har modtaget tilskud fra det offentlige eller har modtaget sponsorpenge fra tredjemand, så ydelsen i en vis udstrækning overstiger det betalte kontingent.

Uddeles der derimod kontanter eller særligt store ydelser, som eventuelt ligger fjernt fra foreningens formål og eventuelt kun til enkelte medlemmer, kan det imidlertid forholde sig anderledes. Det gælder særligt, hvis ydelserne væsentligt overstiger det betalte kontingent, og der sker et egentligt træk på foreningsformuen.

Skattereglerne for medlemmer af personaleforeninger:

Er der tale om et gode, der modtages som led i et ansættelsesforhold, er det omfattet af LL § 16 som et personalegode, og skal beskattes som indkomst fra arbejdsgiveren. LL § 16 præciserer beskatningen af goder fra arbejdsgiveren.

Betaler arbejdsgiveren til en personaleforenings aktiviteter, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode for de ansatte, der benytter sig af tilbuddene. Det skal herefter vurderes, om det falder under forskellige skattefritagelser.

Bagatelgrænsen:

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., angiver at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. (i indkomståret 2011: 5.500 kr.) Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. En personaleforening på arbejdspladsen har ikke den nødvendige sammenhæng med arbejdets udførelse, hvorfor den ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Der er herved henset til, at de aktiviteter, der er tale om i nærværende sag, må anses at være af hobbypræget og privat karakter, og således ikke kan anses for at være af konkret betydning for den ansattes arbejde. Der foreligger således ikke den fornødne sammenhæng mellem det ydede tilskud og arbejdets udførelse.

Personaleplejefritagelsesreglen:

Ligningslovens § 16 omfatter dog efter praksis ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger, jf. cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, fremgår det at:

..."goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor for § 16 er således, om der er tale om;

• Et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
• At det ydes på arbejdspladsen
• Som led i almindelig personalepleje

Ved den såkaldte personaleplejefritagelsesregel skal der som en af betingelserne for skattefritagelse, være tale om at godet ydes på arbejdspladsen. Allerede fordi de omhandlede ydelser, dvs. teater-, koncert-, eller biografture ikke foregår på arbejdspladsen, vil disse ydelser ikke blive omfattet af personaleplejefritagelsesreglen.

Er der tale om et gode fra arbejdsgiveren?:

Der fremgår følgende af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1. om anvendelsen af LL § 16:

..."Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f. eks sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f. eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f. eks en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren..."

Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte personaleforening for at kunne afgøre om, arbejdsgiver kan siges at have en direkte og væsentlig indflydelse på foreningen.

Som udgangspunkt vil et tilskud til en personaleforening, der i væsentlig grad finansierer foreningens udgifter, udløse beskatning af medarbejderne som et personalegode efter LL § 16, da godet reelt kommer fra arbejdsgiveren.

Et væsentligt bidrag, kan efter Skatteministeriets opfattelse, både være, hvis arbejdsgiveren betaler en væsentlig andel af udgifterne eller betaler et ikke uvæsentligt beløb per medarbejder, uanset om medarbejderen betaler et lignende beløb.

Består arbejdsgiverens bidrag alene i at betale et uvæsentligt beløb pr. medarbejder, og hvor medarbejderne betaler et lignende beløb, er der ikke tale om at arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på ordningen.

Det er derfor et spørgsmål om, hvorvidt det af arbejdsgiver betalte beløb til personaleforeningen må anses at være i så væsentlig omfang eller at arbejdsgiver i øvrigt har direkte væsentlig indflydelse på foreningen, at der bliver tale om et skattepligtigt personalegode i medfør af LL § 16.

 Skatteministeriet lægger til grund, at medarbejderne som oplyst af spørger betaler ca. 40 kr. pr. måned for medlemskab af personaleforeningen, og at arbejdsgiver betaler nogenlunde samme beløb per medarbejder.

Derudover har spørger oplyst, at personaleforeningen er en selvstændig forening, med egne vedtægter, selvstændig bestyrelse, selvstændig økonomi, og hvor virksomheden ikke har nogen bestemmende indflydelse på foreningen, idet virksomheden ikke via vedtægterne er tildelt nogen automatisk repræsentation i foreningens bestyrelse, ligesom der ikke reelt er indvalgt medlemmer fra direktionen eller er nogen planer fra virksomheden om at ændre på disse vedtægter og dermed indgå i personaleforeningens bestyrelse. Ligeledes hæfter virksomheden ikke for foreningens forpligtelser ligesom virksomheden ikke kan kræve midler leveret tilbage fra foreningen.

Spørger har dog oplyst, at medarbejdernes betaling af omhandlede billetter mv. trækkes via lønnen.

Da arbejdsgiveren ikke betaler en væsentlig andel af udgifterne i foreningen, og alene yder et uvæsentligt beløb per medarbejder og ikke på anden måde har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, uagtet af arbejdsgiver deltager i administrationen i forbindelse med medarbejdernes betaling af billetterne, finder Skatteministeriet ikke, at godet kan anses for at kommer fra arbejdsgiveren.

 I praksis beskattes medlemmerne af en forening ikke af aktiviteter, som en forening afholder udgifterne til, hvis de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne, og foreningens formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst.

Medlemmerne af spørgers personaleforening skal derfor, lige som tilsvarende medlemmerne i en forening uden for arbejdsgiverens regi, ikke beskattes af de nævnte goder fra foreningen.

Den omstændighed, at også ægtefæller/samlevere mv. kan deltage i nævnte arrangementer medfører, efter Skatteministeriets opfattelse, ingen ændring i, at der er tale om goder der ikke beskattes, jf. ovenfor.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Hvis der svares ja til spørgsmål 1, ønskes der svar på, om værdien af det i spørgsmål 1 omhandlede gode i givet fald skal beskattes efter statsskattelovens § 4 (den subjektive værdi) eller som personalegode efter ligningslovens § 16.

Spørgsmålet bortfalder jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 bortfalder.

Ad. Spørgsmål 3:

Hvis der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et teater-, koncert-, eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, ikke er skattepligtig efter ligningslovens § 16 af den andel af besparelsen, som vedkommende derved opnår, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til kontingenter fra medlemmerne/medarbejderne?

Da spørgsmål 2 bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1, vil spørgsmål 3 ligeledes bortfalde, da der ikke skal ske beskatning efter ligningslovens § 16.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 bortfalder.

Ad. Spørgsmål 3a:

I tilfælde af, at der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes, at en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i teater-, koncert-, eller biografarrangement til reduceret egenbetaling i forhold til normal markedspris, alene er skattepligtig efter ligningslovens § 16 af den andel af besparelsen, som vedkommende derved opnår, som svarer til den andel af personaleforeningens samlede indtægter det pågældende år, der kan henføres til tilskud fra virksomheden?

Da spørgsmål 2 bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1, vil spørgsmål 3a ligeledes bortfalde, da der ikke skal ske beskatning efter ligningslovens § 16.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3a bortfalder.

Ad. Spørgsmål 4:

Kan det bekræftes, at det ikke vil udløse beskatning efter ligningslovens § 16 af medarbejderen, når vedkommende gennem personaleforeningen deltager i aktiviteter af en karakter, der sædvanligvis er private, selvom virksomheden bidrager til personaleforeningens aktiviteter, såfremt virksomhedens bidrag til personaleforeningen alene er øremærkede til specifikke aktiviteter, der er omfattet af den særlige praksis for skattefri personaleforeningsarrangementer?

Såfremt arbejdsgiveren alene ønsker at betale til en bestemt aktivitet i personaleforeningen, skal arbejdsgivers økonomiske bidrag og indflydelse vurderes i forhold til denne eller disse bestemte aktiviteter.

Hvornår arbejdsgiveren betaler et ikke uvæsentlig beløb pr. medarbejder ligger ikke fast. Der er tale om et dynamisk begreb, som udvikler sig i takt med den økonomiske udvikling og opfattelsen i samfundet.

Skatteministeriet kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed ud fra de foreliggende oplysninger i sagen vurdere, hvorvidt arbejdsgiverens tilskud er væsentligt eller ikke væsentligt.

Efter Skatteministeriets opfattelse er den omstændighed, at arbejdsgiver øremærker tilskuddet til en specifik aktivitet, et moment, der kan tale for, at arbejdsgiveren har bestemmende indflydelse på tilskuddets anvendelse, og at tilskuddet derfor kan blive skattepligtigt for medarbejderne. Der skal dog ikke ske beskatning, hvis aktiviteten på grund af andre skatteretlige regler må anses for skattefri.

Det kan fx være tilfældet, hvor arbejdsgiver giver et tilskud, der er øremærket til en julefrokost eller sommerfest, men hvor det er personaleforeningen, der står for den praktiske del af festen.

Den omstændighed, at det er personaleforeningen, der administrerer tilskuddet fra arbejdsgiver medfører, efter Skatteministeriets opfattelse, ingen ændring i, at sådanne tilskud vil være omfattet af personaleplejefritagelsesreglen eller praksis for firmafester.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med; Se sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.