Klagen vedrører afslag på tilladelse til skattefri ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15 a og b, af et i forbindelse med skattefri ombytning af anparter og aktier i 2 selskaber stiftet holdingselskab. Klagen angår således sidste led i en igangværende omstrukturering af selskabsstrukturen.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT, Hovedcentret har nægtet at give tilladelse til skattefri ophørsspaltning.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Hovedaktionærerne B og C ejer hver 50 % af aktierne i selskabet D A/S, og henholdsvis 70 % og 30 % af anparterne i E ApS.

Skattecentret har den 15. december 2005 givet tilladelse til skattefri ombytning af

aktierne i D A/S og af anparterne i E ApS.

Klagen angår SKAT's afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af det i forbindelse med ombytningen stiftede selskab A ApS.

Det er således hensigten, at de to ejere ved den tilladte aktieombytning vil indskyde deres aktier/anparter i D A/S og E ApS i et samtidigt stiftet selskab A ApS, mod som vederlag udelukkende at modtage anparter i dette nye selskab. Umiddelbart efter stiftelsen er det hensigten, at A ApS ophørsspaltes i 2 nye selskaber F ApS og G ApS.

D A/S blev stiftet den 31. maj 2005 i forbindelse med en skattefri aktieombytning med selskaberne H A/S og I ApS.

Aktiviteten i D A/S består i at være moderselskab for selskaberne H A/S og I ApS samt fremtidige nye datterselskaber med dertil knyttede aktiviteter. Selskabets egenkapital pr. 31. maj 2005 var 4.675.934 kr. (ifølge udkast til ombytnings- og spaltningsbalance).

H A/S blev stiftet den 30. juni 1983, og aktiviteten har siden stiftelsen bestået i handel med kontormaskiner.

I ApS blev stiftet den 18. juni 2004 ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Selskabet råder direkte og indirekte over ejendommene X og Y, hvor H A/S har lejet sig ind i X. Den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne var for B 92.778 kr. og for C 79.502 kr.

E ApS' aktivitet består i leasingvirksomhed med kontorudstyr. Selskabet blev stiftet den 18. juni 2004 ved en skattefri virksomhedsomdannelse af den af stifterne hidtil personligt drevne virksomhed. Selskabets egenkapital pr. 31. december 2004 var 143.588 kr. (ifølge udkast til ombytnings- og spaltningsbalance). Den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne var for B -931.804 kr. og for C -276.117 kr.

For E ApS og for I ApS er der i juni 2005 søgt om tilladelse til skattefri fusion med deres respektive datterselskaber J ApS og K ApS. Fusionerne er gennemført.

Det er om formålet med omstruktureringen oplyst, at den ønskede koncernstruktur vil forbedre rammerne for tilpasning af aktiviteterne i koncernen. Samtidig vil man have mulighed for udadtil overfor kunder og samarbejdspartnere at vise en meget stærk enhed.

Det er ledelsens ønske at have de nuværende og fremtidige nye aktiviteter separeret i hver sit selskab, således at risikoen ved de forskellige aktiviteter er fuldstændig adskilt, samtidig med at det via udlodning af udbytte til de ultimative holdingselskaber bliver muligt at adskille den opsparede kapital fra den løbende driftsrisiko.

Blandt andet på grund af forskellene i ejerforholdene af selskaberne, kunne der i aktionærkredsen ikke opnås enighed om at medtage E ApS i den tidligere gennemførte aktieombytning. Derfor ønskes en aktieombytning med det etablerede selskab D A/S og E ApS. Aktieombytningen skal efterfølges af ophørsspaltningen, således at der etableres to nye holdingselskaber ejet af henholdsvis C og B.

De to aktionærer har meget forskellige interesser i selskaberne. B har sin hovedbeskæftigelse i H A/S, mens C har sin daglige beskæftigelse uden for koncernen. Der vil ikke kunne forventes enighed om fremtidige aktiviteter og udbyttepolitik i et fælles holdingselskab, hvilket er baggrunden for, at der søges om tilladelse til at gennemføre endnu en aktieombytning med en umiddelbar efterfølgende ophørsspaltning. Uenigheden i holdingselskabet vil påvirke ledelsen i koncernens øvrige selskaber.

Aktionærerne ønsker således at erhverve hver deres 100 % ejede selskab, som så hver skal eje 50 % af aktierne i D A/S og henholdsvis 30 % og 70 % af anparterne i E ApS.

Herudover har spaltningen den konsekvens, at C kan samle sine erhvervsmæssige interesser under ét holdingselskab. Denne samling har nogle helt åbenbare forretningsmæssige fordele:

Der vil kunne etableres sambeskatning mellem de selskaber, som holdingselskabet ejer med mere end 50 %. Etableringen af sambeskatningen vil have positive likviditetsmæssige fordele for selskaberne.

Der vil blive mulighed for at optimere likviditeten koncernselskaberne imellem, således vil likviditet stammende fra udbytte fra koncernen kunne anvendes til finansiering af C's øvrige erhvervsmæssige aktiviteter.

Endvidere vil der for denne koncern blive mulighed for risikoafgrænsning mellem opsparet kapital og løbende driftsmæssig risiko.

Alt sammen forhold som vil være forretningsmæssige fordele for de af C drevne aktiviteter.

SKAT Hovedcentrets afgørelse

Tilladelse til skattefri spaltning er nægtet.

Der er henvist til artikel 11, stk. 1 i fusionsdirektiv 90/434/EØF som ændret ved direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 samt til EF-domstolen i Leur-Bloem sagen C-28/95.

Det må herefter afgøres, om spaltningen - og de hensyn der ligger bag anmodningen om tilladelsen til skattefri spaltning - har skatteunddragelse eller skatteundgåelse som hovedformålet eller et af hovedformålene.

Efter en samlet, konkret vurdering er det hovedcentrets opfattelse, at begrundelsen for anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning ikke er konkretiseret og sandsynliggjort tilstrækkeligt til, at det kan anses for godtgjort, at anmodningen er begrundet i forretningsmæssige forhold. Det kan derfor ikke anses for godtgjort, at anmodningen ikke er begrundet i skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Til bemærkningerne om C's fordele ved at samle sine erhvervsmæssige interesser under ét holdingselskab, er bemærket, at ønsket herom ikke ses at være uddybet i relation til forretningsmæssige forhold i selskabet.

Det er endvidere ikke uddybet, hvordan spaltningen af et nyt holdingselskab skulle vise "en meget stærk enhed" overfor kunder og samarbejdspartnere, ligesom begrundelsen om risikoafgrænsning ikke er uddybet i relation til spaltningsønsket, og heller ikke det forhold, at konflikterne mellem de to ejere ville blive løst ved en spaltning, er beskrevet tilstrækkeligt konkret.

Ønsket om risikoafgrænsning ses umiddelbart at kunne opfyldes ved den skattefri aktieombytning.

Efter SKATs opfattelse vil en spaltning i højere grad gavne aktionærernes individuelle interesser end virksomhedens driftsmæssige interesser.

SKAT har herefter meddelt afslag på ansøgningen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der gives tilladelse til skattefri spaltning.

Repræsentanten er enig med det af SKAT anførte om, at aktieombytningen umiddelbart vil tilgodese hensynet til risikoafgrænsning, men at spørgsmålet om midlernes anvendelse ikke løses ved ombytningen alene. Der vil således ikke kunne opnås enighed om aktiviteter og udbyttepolitik i det holdingselskab, som der er givet tilladelse til at etablere. Konkret ønsker B alene at foretage passive investeringer, mens C ønsker at kunne anvende kapitalen/likviditeten i forbindelse med sine øvrige erhvervsmæssige aktiviteter.

Konsekvensen af, at der ikke gives tilladelse til at gennemføre spaltningen, vil derfor være, at A ApS ikke vil blive stiftet, og dermed afskæres muligheden for at adskille den opsparede kapital fra den driftsmæssige risiko i såvel D A/S og E ApS.

Endvidere er repræsentanten ikke uenig i det af SKAT anførte om, at konflikterne mellem de to aktionærer ikke vil blive løst ved en spaltning i sig selv, men spaltningen vil medføre, at de to aktionærgrene bliver adskilt og dette vil skabe mere arbejdsro i koncernens driftsaktive selskaber. Forholdet er således, at der i alle driftsselskaberne er professionelle bestyrelser, som er aktivt involveret i ledelsen af selskaberne. Dermed holdes uenigheder blandt de to aktionærer i ave. Bestyrelserne er enige om, at det fra en forretningsmæssig synsvinkel er en god løsning at få etableret risikoafgrænsningen, men er samtidig meget bevidste om, at det ikke er hensigtsmæssigt at de to aktionærer igen skal drive virksomhed sammen. Sidstnævnte af frygt for at uoverensstemmelser om aktiviteterne i et eventuelt holdingselskab skal have afsmittende effekt på de primære driftsaktiviteter og udbyttepolitikker i de aktive driftsselskaber, og dermed fjerne/forstyrre bestyrelsens fokus på de primære aktiviteter.

De anførte begrundelser er et udtryk for de reelle begrundelser og dækker ikke over andre forhold. Det er således væsentligt for koncernens fremtidige drift, at uenigheden i aktionærkredsen ophører. Et væsentligt skridt i den retning er en spaltning af det fælles holdingselskab. Ved denne spaltning opnås den situation, at hver aktionær har eget holdingselskab, hvilket vil betyde, at der skabes ro i koncernen, som dermed kan anvende kræfterne på den primære virksomhed.

Der ligger derfor alene forretningsmæssige begrundelser til grund for ansøgningen. Det er i den forbindelse værd, at bemærke at det daværende L I/S, på baggrund af de forretningsmæssige forhold, indstillede at der skulle gives tilladelse til spaltningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskaber, der ønsker skattefri spaltning efter fusionsskattelovens § 15a, har et retskrav på omstruktureringen, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Efter bestemmelsen er det en betingelse, at der er givet tilladelse til spaltningen. Denne betingelse har baggrund i art. 11, stk. 1, litra a, i fusionsdirektivet (90/434/EØF som ændret ved direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005).

Ifølge fusionsdirektivets art. 11, stk. 1, litra a, kan en medlemsstat fravige direktivet, når hovedformålet eller et af hovedformålene bag en af de transaktioner, direktivet dækker, er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Videre fremgår, at såfremt en transaktion ikke foretages ud fra gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan der være grund til at formode, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Ved afgørelsen af, om den påtænkte transaktion som hovedformål eller et af hovedformålene har skatteunddragelse eller skatteundgåelse, skal foretages en samlet undersøgelse af den konkrete transaktion, jf. herved EF-Domstolens dom af 17. juli 1997 i Leur-Bloem sagen, offentliggjort i SU 1997.257.

Der ønskes foretaget en ombytning af B's og C's aktier i D A/S og anparter i E ApS, efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning af det erhvervende holdingselskab. Herefter vil B og C via hver deres helejede holdingselskab eje D A/S med hver 50 % og E ApS med henholdsvis 70 % og 30 %. Klagen til Landsskatteretten angår afslag på skattefri spaltning.

Det er oplyst, at den ønskede disponering primært skyldes risikoafgrænsning og uenighed mellem ejerne om udbyttepolitik og ønsker til investeringer, idet C ønsker aktive investeringer, og B passive investeringer.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder ikke, at spaltningen kan anses for foretaget ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger. Uanset det anførte om risikoafgrænsning og om planerne for fremtidige dispositioner, må henset til de negative anskaffelsessummer på anparterne i E ApS sammenholdt med manglende konkrete, aktuelle planer for dispositionerne, hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen anses for at være skatteundgåelse eller udskydelse af udbyttebeskatning/aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse.

Det bemærkes, at det forhold, at der er givet tilladelse til skattefri ombytning af aktierne i D A/S og anparterne i E ApS ikke kan føre til andet resultat.

Landsskatteretten tiltræder herefter SKATs afslag på anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning efter fusionsskattelovens § 15a.