1. Kan virksomheden udbetale befordringsgodtgørelse uden indeholdelse af a-skat, i forbindelse med skift af arbejdsplads i 60 arbejdsdage, når start tidspunkt for udbetaling og den erhvervsmæssige kørsel, er valgt af virksomheden inden for 24 mdr's perioden fra skiftet af arbejdsplads.
2. Kan virksomheden fremadrettet indgå en aftale med hver enkelt medarbejder om lønreduktion, som følge af udbetaling af skattefri befordrings-godtgørelse jf. spørgsmål 1.
3. Hvis der svares nej til spørgsmål. 1, kan virksomheden så på nuværende tidspunkt (2007) udbetale befordringsgodtgørelse uden indeholdelse af A-skat, fra den dato hvor arbejdspladsskiftet fandt sted 1/10 2006 og 60 arbejdsdage frem.
4. Hvis der svares ja til spørgsmål 3, kan virksomheden så fremadrettet indgå en aftale med hver enkelt medarbejder om lønreduktion, som følge af udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Svar

1. Nej, se begrundelse og svar.
2. Nej, se begrundelse og svar.
3. Nej, se begrundelse og svar.
4. Bortfalder.

Virksomheden er opstået ved en fusion mellem 4 lokale foreninger, som havde domicil i 4 forskellige byer.

Fra den 1. oktober 2006 blev medarbejderne fra 3 af de gamle lokalforeninger samlet i en ny fælles administrationsbygning. På grund af afstanden mellem den fjerde lokalforening og den nye administrationsbygning arbejder medarbejderne i denne lokalforening indtil videre i det eksisterende hus dog med en ugentlig mødedag i den nye fælles administrationsbygning.

Virksomheden påtænker at tilbyde alle medarbejderne skattefri befordringsgodtgørelse efter skatterådets satser for kørslen til den nye administrationsbygning i 60 arbejdsdage mod en aftale om reduktion af medarbejdernes løn.

Virksomheden har kontaktet de faglige organisationer, der er tegnet overenskomst med, for at sikre, at den forslåede aftale ikke strider i mod de indgåede overenskomster. Organisationerne har fremført, at med hensyn til de medarbejdere, som via individuelle lønforhandlinger har eller kan få et tillæg til den overenskomstmæssige løn, har de ingen bemærkninger. Med hensyn til de ansatte som ikke har eller kan få et tillæg, kan organisationerne ikke acceptere fremgangsmåden med lønreduktion, hvorfor disse medarbejdere ikke kan indgå i ordningen. Skønsmæssigt er der tale om ca. 10 medarbejder ud af 180.

De medarbejdere, der ønsker at indgå i ordningen vil få udbetalt kørselsgodtgørelse uden indeholdelse af A-skat på baggrund af et separat udarbejdet kørselsregnskab. Der vil blive ført kontrol med antal faktiske kørte dage (maks. 60) og km. Dette regnskab vil blive afstemt med det alm. kørselsregnskab, så der bl.a. kan føres kontrol med, at der sker reduktion med satsen, når der er kørt over 20.000 km for det pågældende år.

Forespørgeren har oplyst, at den enkelte medarbejder skal indgå en individuel aftale om reduktion af lønnen for den resterende del af året i forbindelse med den årlige lønsamtale. Hovedparten af medarbejderne vil inden den 31/12 2007 have kørt de 60 dage til og fra den nye administrationsbygning.  Medarbejderne fra den fjerde by vil dog ikke nå de 60 dage før i 2008 måske 2009.

Lønreduktionen vil blive beregnet ud fra satserne for skattefri befordringsgodtgørelse efter satsen for 2007, hvis der svares ja til spørgsmål 1 og satsen for 2006, hvis der svares ja til spørgsmål 3, ganget med det antal km som den ansatte havde til den nye bygning f.eks. pr. 1. maj 2007 i spørgsmål 1 eller pr.1/10 2006 i spørgsmål 3.

Den aftalte lønnedgang skal ikke have indflydelse på pension og feriepenge. Herved bliver den foreslåede reduktion reelt mindre end de faktiske udgifter.

Forespørgeren har vedrørende spørgsmål 1gjort gældende, at arbejdsgiveren har den suveræne bestemmelsesret over, hvornår man inden for de 24 mdr. ønsker at begynde at yde befordringsgodtgørelse uden indeholdelse af A-skat og dermed starttidspunktet for den erhvervsmæssige kørsel.

Efter ligningslovens § 9 stk. 5, kan arbejdsgiveren udbetale befordringsgodtgørelse uden at indeholde A-skat når godtgørelsen er omfattet af ligningslovens § 9 B.

Det er forespørgerens opfattelse, at ud fra en rent sproglig fortolkning af ligningslovens § 9 B stk. 1, har arbejdsgiveren selv mulighed for, at bestemme følgende inden for 24 mdr's perioden efter arbejdspladsskifte:

• Hvornår arbejdsgiveren ønsker, at påbegynde udbetalingen af befordringsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel evt. også for kørsel, der er foretaget.
• Start tidspunktet for den erhvervsmæssige kørsel i 60 arbejdsdage inden for 24 mdr's perioden.

Følgende fremgår af ligningslovens § 9 b stk. 1 litra a:

"a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder."

Der henvises endvidere til cir. 1996, 72 til ligningsloven:

"17.3.1.2. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage er erhvervsmæssig, jf. § 9 B, stk. 1, litra a ... De 60 dage på en arbejdsplads kan ligge i forlængelse af hinanden eller ligge spredt."

Forespørgeren anfører, at 60-dages reglen skal ses som en maksimeringsregel for hvor lang tid, en arbejdsgiver kan yde skattefri godtgørelse.

Vedrørende spørgsmål 3 har forespørgeren gjort gældende, at arbejdsgiveren selv kan bestemme udbetalingstidspunktet for kørselsgodtgørelsen.

Forså vidt angår spørgsmål 2 og 4 er det gjort gældende, at den aftalte lønreduktion ikke strider imod forbudet mod modregning i en forud aftalt bruttoløn, og at en løn reduktion kan foretages med fremadrettet virkning.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er noget til hinder for, at virksomheden først nu udbetaler befordringsgodtgørelse, uden at indeholde A-skat når betingelserne i BEK 2005, 1290 eller BEK 2006, 1271 er opfyldt. Den forslåede lønreduktion vil ikke stride imod BEK 2006, 1271, § 7. Her er bl.a. henset til, at lønnen reguleres med et mindre beløb end selve godtgørelsen, da godtgørelsen ikke skal have indflydelse på pension og feriepenge.

Det er forespørgerens opfattelse, at den ovenfor beskrevne ordning opfylder betingelserne i TfS 2007, 317. Da der vil foreligge en reel aftale om en fremadrettet nedgang i den kontante løn. Lønnedgangen kan rummes inden for overenskomsten, for de medarbejdere som bliver tilbudt ordningen, i.h.t. svaret fra organisationerne, da nedgangen kan henføres til overenskomstperioden, eftersom alle har mulighed for at forhandle løn min. en gang årligt. Endvidere er der tale om et begrænset gode både økonomisk og tidsmæssigt.

Det anføres videre, at virksomheden løber en økonomisk risiko. Ved spørgsmål 2 vil der være medarbejdere, der kan få udbetalt en højere godtgørelse end den som beregningen for lønreduktion bygger på, på grund af satsreguleringer, flytning mv. Ved spørgsmål 4 er godtgørelsen ydet inden lønreduktionen påbegyndes, hvorved der er en risiko for, at medarbejdere kan fratræde inden perioden med lønreduktion ophører.

Ad spørgsmål 1

Følgende fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 1:

"Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,

b) ..."

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 om Ligningsloven punkt 17.3.1. om erhvervsmæssig befordring, at perioden på 60 dage gælder for befordring direkte mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. De 60 dage kan ligge i forlængelse af hinanden eller ligge spredt. Det afgørende er alene, om arbejdet på den enkelte arbejdsplads udstrækker sig over 60 arbejdsdage, og perioden afbrydes alene ved, at der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdspladsen.

Det er SKATs klare opfattelse, at det følger af bestemmelsen, at de 60 dage regnes fra den første dag den pågældende medarbejder møder på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ikke mulighed for selv at vælge, hvornår de 60 dage skal løbe indenfor en 24 måneders periode. Der svares derfor nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2, 3 og 4

For så vidt angår udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse fremgår det af ligningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at godtgørelser fra arbejdsgiveren er skattepligtig indkomst og derfor skal behandles som enhver anden løn. Efter § 9, stk. 1, 2. pkt. er kørselsgodtgørelse omfattet af § 9 B undtaget hovedreglen og således skattefri. Det fremgår imidlertid videre af § 9, stk. 1, 3.pkt., at en godtgørelse, der er skattefri i medfør af § 9, stk. 5, 2. pkt. alligevel skal beskattes som løn, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

Det følger af modregningsforbuddet i § 9, stk. 5, 3. pkt., at kørselsgodtgørelsen ikke kan reducere den løn medarbejderen ellers har krav på. Det er derfor SKATs opfattelse, at virksomheden i den konkrete situation ikke kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse med lønreduktion hverken fremad- eller bagudrettet. Den påtænkte aftale er i realiteten udtryk for, at en generel skattepligtig løn, som allerede er kommet til udbetaling eller ville komme til udbetaling, konverteres til skattefri kørselsgodtgørelse.

Endvidere vil udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft være i strid med kravet om, at arbejdsgiveren skal føre kontrol ved udbetalingen, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000.

For så vidt angår de medarbejdere, der endnu ikke har kørt til arbejdspladsen i 60 dage, vil forespørgeren have mulighed for, at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 for den fremtidige erhvervsmæssige kørsel. Imidlertid er det SKATs opfattelse, at der heller ikke for disse medarbejdere kan aftales lønreduktion svarende til den enkeltes kørselsgodtgørelse. En sådan aftale vil være i strid med modregningsforbuddet i § 9, stk. 5, 3. pkt., idet der ikke er tale om en generel lønnedsættelse men, at lønnen nedsættes med et beløb svarende til kørselsgodtgørelsen for antallet af km efter 60-dages reglen.

Det indstilles derfor, at der svares nej på spørgsmål 2og 3, hvorved spørgsmål 4 bortfalder.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.