Spørgsmål

1. Udgør As gældskonvertering en samlet ordning i henhold til kursgevinstlovens § 24 og ligningslovens § 15, således at B A/S alene får begrænset sine skattemæssige underskud?
2. Udgør banken Cs gældskonvertering en integreret del af den samlede ordning under spørgsmål 1, således at denne ligeledes er omfattet af kursgevinstlovens § 24 og ligningslovens § 15?
3. Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares med nej, hvilke betingelser skal så være opfyldt før der anses at foreligge en samlet ordning?

Svar

1. Nej.
2. Afvises.
3. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I juni 2007, hvor rådgiver anmodede om bindende svar på vegne af B A/S, var selskabet ejet af et investeringsselskab administreret af D. I dag er B A/S ejet af en bank, C, via et hollandsk holdingselskab (A). C har overtaget B A/S som led i en rekonstruktion af B A/S.

D erhvervede B A/S i 2003 med henblik på at gennemføre en europæisk ekspansion af B-koncernen. D ejede 96,8 % af B A/S, mens de resterende 3,2 % var ejet af ledelsen.

B A/S etablerede efterfølgende et svensk datterselskab, E AB og et i England, F Ltd. Herudover har B A/S to danske datterselskaber, G A/S og H A/S.

Desværre har koncernen haft betydelige økonomiske problemer, hvilket delvist skyldes ekspansionen, hvor særligt det engelske marked har vist sig betydeligt mere investeringskrævende end forventet og har derfor været en økonomisk belastning for koncernen. Koncernen var derfor nødsaget til at optage betydelige lån, dels hos D og dels hos C. B A/S havde til sidst en gæld til D på ca. 687,7 mio. kr. og en gæld til C på ca. 773,2 mio. kr. Derudover var der etableret lån inden for koncernen.

Som følge heraf har B A/S skattemæssige underskud til fremførsel pr. 30.04.2006 (indkomstår 2006) på 39.881.683 kr. Den skattepligtige indkomst for 2007 er ikke opgjort, men det forventes, at der er et skattemæssigt underskud.

Der er ikke udarbejdet årsrapport for 2006/07 endnu, men råbalancen pr. 30.04.2007 for B A/S udviser en negativ egenkapital på ca. 193 mio. kr. Årsrapporten for 2005/06 udviste en positiv egenkapital for B A/S på knap 45 mio. kr., men heri indgik kapitalandele i datterselskaberne optaget til kostpris. Koncernens egenkapital for 2006/07 var derimod negativ med ca. 53 mio. kr.

B A/S havde pr. 30.04.2007 følgende gældsposter:

			Mio.kr.
Gæld til C	Lån, 18 %, forfalder 2013	208,2
	Lån, 21,5 %, forfalder 2013	84,4
	Udnyttet kreditfacilitet, variabel i forhold til CIBOR	480,6	773,2
Gæld til D
	6%	542,1
	18%	145,6	687,7
Øvrige			35,4
I alt			1.496,3

Der er ikke stillet sikkerhed for de lån, der forfalder i 2013, eller for lånene til D. For kreditfaciliteten har B A/S stillet sikkerhed i aktierne i datterselskaberne, og F Ltd. har desuden stillet sikkerhed i dets aktiver, idet kreditfaciliteten er stillet over for koncernen.

Efterfølgende er den udnyttede kreditfacilitet hos C reduceret til ca. 475,4 mio. kr. Rådgiver har ikke opdaterede beløb for de øvrige gældsposter.

Som situationen var, så B-koncernen sig ikke i stand til at honorere sine forpligtelser. Der blev forhandlet mellem parterne i et forsøg på at finde en løsning, der kan redde B-koncernen, idet C er af den opfattelse, at det vil være muligt at rekonstruere koncernen, og dermed begrænse det potentielle tab. Rekonstruktionens formål er at salgsmodne B-koncernens selskaber.

Efter indsendelse af anmodning om bindende svar har C som nævnt via A overtaget aktierne i B A/S fra D for 1£. Herudover har A overtaget Ds udlån til B A/S for 1£.

Der var ikke på aftaletidspunktet nogen forbindelse mellem C og B-koncernen ud over lånene.

Som oplyst i rådgivers oprindelige anmodning om bindende svar ønskede C at finde en potentiel investor, som er villig til at deltage i rekonstruktionsbestræbelserne. Dette er efterfølgende lykkedes. Den nye investor vil medinvestere i B A/S via A. Den oprindelig planlagte rekonstruktionsmodel er som følge af aftalen med den nye investor ændret i forhold til rådgivers oprindelige anmodning om bindende svar. Det er den nyeste stepplan, der er gengivet nedenfor.

Herunder er en del af de oprindelige lån, der forfalder i 2013, tilbagebetalt, idet C har ydet nye lån til B A/S. Renten på de nye lån er lavere og udgør LIBOR+2,5%.

Oplysninger om dispositionen

Punkterne i rekonstruktion er:

Step 1. B A/S konverterer sin fordring mod F Ltd. (step 4 i den originale rekonstruktionsplan)

Step 2. A nytegner aktier i B A/S ved indskud på mindst 634 mio.kr.

Step 3. B A/S nytegner ved indskud af 40 mio.kr. fra step 2 i F Ltd., og det resterende beløb bruges til at tilbagebetale C kreditfaciliteten

Step 4. C udsteder et nyt lån til G A/S på op til 333 mio.kr.

Step 5. G A/S udsteder et nyt lån til B A/S (videre udlåning af lånet i step 4)

Step 6. B A/S bruger lånet fra step 5 til at tilbagebetale en del af gælden til C

Step 7. Den nye medinvestor nytegner aktier ved indskud af 250 mio.kr. i A for herved at overtage et indirekte ejerskab af B A/S på omkring 31,5 % (ejerandel ikke endeligt fastlagt)

Punkt 8. A nytegner aktier i B A/S for 250 mio. kr., hvilket indskydes i datterselskaber som enten gæld eller egenkapital

Punkt 9. A konverterer "D fordringen" til aktier i B A/S (step 5 i den originale rekonstruktionsplan)

C har desuden overvejet en delvis konvertering af Cs tilgodehavende til præferenceaktier. Dette vil i givet fald kunne forventes gennemført på et senere tidspunkt.

Af kommercielle hensyn, herunder hensynet til en normal gældsandel, ønsker C at lade deres udlån til B A/S henstå. Oprindelig var det tanken at lade hele udlånet henstå, men efter forhandling med den nye investor sker der en nedbringelse af lånet.

Det har tidligere været overvejet at sælge G A/S og E AB til et hollandsk datterselskab af A mod overtagelse af en del af B A/Ss gæld til C, men der er ikke truffet beslutning herom. Efter aftalen med den nye investor vil dette formentlig ikke ske.

Rekonstruktionen af koncernen indebærer desuden tiltag vedrørende de udenlandske selskaber, som af hensyn til overskueligheden ikke er medtaget fuldt ud i oversigten.

Det vil være nødvendigt at fremskaffe yderligere finansiering af koncernen. Det forventes, at dette vil ske i form af yderligere gæld, men beslutningen afventer nærmere overvejelser.

Rådgiver understreger, at der løbende sker tilpasning i trækket på kreditfaciliteterne og mellemregningerne, således at de endelige beløb kan afvige fra de oplyste.

De aktier, som vil blive udstedt ved konvertering vil være ordinære aktier med præferencestilling i relation til udbytte og ved salg/likvidation.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Nærværende anmodning vedrører, om konverteringen i punkt 9 er skattefri som følge af kursgevinstlovens § 24.

Det kan lægges til grund, at koncernreglen i kursgevinstlovens § 8 ikke finder anvendelse, idet As tilgodehavende er anskaffet for 1£, hvorfor det ikke-fradragsberettigede tab i henhold til kursgevinstlovens § 4 er 0 kr..

Kursgevinstlovens § 24

Ved vurdering af, om konverteringerne er skattepligtige, hvis forholdene er omfattet af kursgevinstlovens § 24, er det afgørende, om der kan anses at foreligge en frivillig akkord. Hvis der er tale om en frivillig akkord, vil B A/S være skattefri i henhold til kursgevinstlovens § 24, men vil til gengæld få begrænset sine skattemæssige underskud efter ligningslovens § 15, stk. 3.

Hensynet bag reglerne om frivillig akkord er, at skatteretten ikke skal stille sig hindrende i vejen for en forretningsmæssig begrundet rekonstruktion ved, at debitor beskattes af den eftergivelse/konvertering, som skulle gøre debitor i stand til at overkomme de økonomiske problemer. Samtidig fandtes det dog heller ikke rimeligt, at debitor efterfølgende kunne udnytte de oparbejdede underskud, idet den gæld, der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede omkostninger, hvorfor underskud begrænses.

Således fremgår det af bemærkningerne til ligningslovens § 15, stk. 3, at formålet med ordningen må være, at skyldneren får en ordning på sine gældsproblemer, navnlig ved at nedskrive kreditorernes krav til det beløb, som skyldneren realistisk kan betale, jf. Folketingstidende 1990/91, till. A sp. 201.

Dette er også baggrunden for den foreliggende anmodning, idet C ønsker sikkerhed for, at deres rekonstruktion ikke vil umuliggøres af den skattemæssige behandling.

En frivillig akkord betegnes også som en samlet ordning. Det fremgår ikke nærmere af kursgevinstlovens § 24 eller ligningslovens § 15, hvad der nærmere ligger i en samlet ordning.

Følgende fremgår om forståelsen af en samlet ordning af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 24 (L 194 1996/97):

"Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 15, stk. 3. Efter ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, begrænses en skyldners adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med tvangsakkord og aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer (frivillig akkord).

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand. Der henvises i øvrigt til pkt. 29 i Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v."

Tilsvarende fremgår af cirkulære nr. 72 af 17.04.1996 om ligningslovens punkt 21.4.2 og ligningsvejledningen.

Af praksis fremgår, at der skal ske en konkret vurdering af, om der foreligger en samlet ordning, men at det som udgangspunkt ofte er afgørende, at ordningen omfatter kreditorer, der repræsenterer mere end 50 % af debitors samlede usikrede gæld.

Dette fremgår særlig tydeligt af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2006.250.LSR (TfS 2006, 473) (er efterfølgende genoptaget, jf. SKM2006.489.LSR (TfS 2006, 712), men alene for så vidt angår spørgsmålet om opgørelse af underskudsbegrænsningen). Her var spørgsmålet, om et kontantindskud med efterfølgende indfrielse af en koncerngæld, der udgjorde 50,13 % af den samlede gæld, kunne anses for en samlet ordning. Landsskatteretten fandt, i strid med SKATs indstilling, at der forelå en samlet ordning alene med henvisning til, at gælden udgjorde mere end 50 % af den samlede gældsmasse.

Afgørelsen er i tråd med TfS 1992, 296, hvor Ligningsrådet udtalte, at en eftergivelse af et datterselskabs gæld kunne anses som en samlet ordning, idet moderselskabets fordring på datterselskabet repræsenterede mere end 50 % af kreditormassen.

Tilsvarende kan nævnes TfS 1997, 653, hvor et moderselskab fortog en gældskonvertring. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en samlet ordning, da 53 % af den usikrede gæld var med i ordningen, idet den sikrede bankgæld ikke indgik i opgørelsen af den samlede usikrede gæld.

I SKM2002.188.LR (TfS 2002, 510) om bindende forhåndsbesked vedrørende eftergivelse af et datterselskabs gæld udtalte Told- og Skattestyrelsens, at "Ligningsrådet og Landsskatteretten har i flere afgørelser konkluderet, at deltager mere end 50 % af den samlede usikrede gæld i ordningen, vil den være at anse som en "samlet ordning", jf. bl.a. TfS 1994, 834 LR og TfS 1997, 653 LSR. Det afgørende er således ikke, hvor mange kreditorer, der deltager i ordningen, men alene hvor stor en del af den samlede usikrede gæld, som den eller de deltagende kreditorer repræsenterer".

Den ovenfor citerede udtalelse i SKM2002.188.LR (TfS 2002, 510) er efterfølgende kommet til udtryk i en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatterettens af 26. august 2005 (gengivet i TfS 2006, 110), hvor Landsskatteretten fastslog, at "gældsordningen måtte anses som en samlet ordning i kursgevinstlovens § 24, stk. 1's forstand, da banken måtte anses som hovedkreditor, idet fordringen udgjorde over 50 % af klagerens usikrede gæld". I denne kendelse blev der alene lagt vægt på, at banken var hovedkreditor, idet banken tegnede sig for over 50 % af den samlede usikrede gæld. Landsskatteretten tog derimod ikke skattevæsenets krav på ca. 23 % af den samlede usikrede gæld i betragtning.

Der er dog også eksempler på, at en mindre andel end 50 % kan udgøre en samlet ordning. Se for eksempel Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i TfS 1995, 617, hvor en moderfond havde et tilgodehavende, som udgjorde knapt 49 % af gælden, hvilket blev anset for at udgøre en samlet ordning.

Tilsvarende gør sig gældende for TfS 1993, 324, hvor et moderselskab som led i en rekonstruktion af et datterselskab ønskede at eftergive datterselskabets gæld. Ligningsrådet fandt, at gældseftergivelsen måtte anses som en samlet ordning. Det blev tillagt afgørende vægt, at moderselskabets fordring udgjorde knap 50 % af datterselskabets samlede gæld, og at moderselskabet havde afgivet tilbagetrædelseserklæring over for øvrige kreditorer samt kautioneret og stillet sikkerhed for bankgæld.

TfS 1988, 125, der angik en kreditorordning, hvori indgik såvel en egentlig akkordmæssig gældseftergivelse med kreditorer der repræsenterede ca. 25% af den usikrede kreditormasse, som en moratorieordning med de største kreditorer. Ordningen blev i sin helhed anset for en samlet ordning. Der blev ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at der måtte antages at være tale om en sådan generel kreditorordning, at den måtte anses for omfattet af akkordpraksis. Det bemærkedes i denne forbindelse, at en moratorieordning var hjemlet i konkursloven, og det forhold, at den endelige ordning var blevet en frivillig ordning, kunne ikke begrunde, at der blev set bort fra moratorieordningen, men denne måtte tværtimod sidestilles med den egentlige akkordaftale.

I modsætning hertil står Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2000, 605, hvor en ordning repræsenterende 2/3 af kreditormassen ikke blev anset for en samlet ordning, idet den resterende 1/3 var samlet hos samme kreditor, der ikke deltog i rekonstruktionen. Sagen er efterfølgende ændret ved Højesteret, idet Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da det efterfølgende vist sig, at en væsentlig del var sikret gæld, jf. SKM2001.347.HR (TfS 2001, 423), og Departementets kommentar i  SKM2001.179.DEP (TfS 2001, 432).

Henset til praksis i øvrigt, herunder Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 2002, 510 og Landsskatterettens kendelse i SKM2007.489.LSR (TfS 2006, 712), må det anses for endeligt fastslået, at der vil være tale om en samlet ordning, når mere end 50 % af den usikrede kreditormasse er repræsenteret i rekonstruktionen.

Spørgsmål 1

Som følge af, at der er tale om en aftale om rekonstruktion af en nødlidende koncern, der indgås med koncernens uafhængige bankforbindelse, er det utvivlsomt, at der er tale om en forretningsmæssigt begrundet rekonstruktion, hvorfor der er formodning for, at der er tale om en samlet ordning.

Det lån, som A ønsker at konvertere (punkt 9), udgør 67,7 % af den samlede usikrede gæld pr. 30.04.2007. Kravet om, at mere end 50 % af den usikrede kreditormasse skal være repræsenteret, er således opfyldt og må anses at udgøre en samlet ordning i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse i SKM2006.250.LSR (TfS 2006, 473). C er den næststørste kreditor i relation til den usikrede gæld, idet deres usikrede fordring udgør 292,6 mio. kr. svarende til 28,8 % af den samlede usikrede kreditormasse.

Som følge af, at den oprindelige stepplan er ændret, påvirker det, hvor stor en andel af den usikrede kreditormasse, som D-gælden udgør. Det forventes, at D-gælden vil udgøre en tilsvarende andel ved konverteringen, men det kan i øvrigt lægges til grund, at D-gælden vil udgøre mindst 50 % af den usikrede kreditormasse, mens den væsentligste øvrige usikrede kreditormasse vil være C og G A/S.

Henset til praksis er det vores opfattelse, at konverteringen må anses for at udgøre en samlet ordning, idet mindst 50 % af den usikrede kreditormasse er repræsenteret.

Gæld til koncernforbundne selskaber

Skulle Skatterådet på trods af praksis finde, at det ikke er tilstrækkeligt, at den konverterede fordring udgør mere end 50 % af den usikrede kreditormasse, vil en samlet vurdering efter vores opfattelse i øvrigt lede til samme resultat.

Vi har herved henset til, at C, som den ultimative aktionær, i realiteten er den part, som bærer tabet som følge af rekonstruktionen. At det af forretningsmæssige årsager er fundet mest hensigtsmæssigt at kanalisere hele rekonstruktionen via et datterselskab, A, burde derfor ikke kunne tilsige et andet resultat.

Det er vores erfaring, at gæld til koncernforbundne selskaber bliver betragtet som en helhed i forhold til begrebet en samlet ordning. Dette kommer indirekte til udtryk i den omtalte afgørelse TfS 1993, 324. Her blev rekonstruktionen anset for en samlet ordning, på trods af, at mindre end 50 % af den usikrede kreditormasse var repræsenteret, idet moderselskabet havde stillet sikkerhed/kaution for bankgæld, der ikke deltog i ordningen.

Var dette ikke tilfældet kunne koncerner arbitrært vælge, om en gældskonvertering skal være en del af en samlet ordning eller ej og derved undgå begrænsning af underskudsfremførsel ved at vælge, hvordan gælden skal fordeles inden for en koncern i forbindelse med hvilken gæld, der er omfattet af rekonstruktionen.

Dette er helt klart ikke intentionerne bag reglerne, hvilket kommer klart til udtryk i ligningslovens § 15, stk. 4-5, hvor kapitalindskud fra et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, sidestilles med kapitalindskud fra kreditor.

Omstændighederne ved gældskonverteringen
Hertil kommer, at omstændighederne ved gældskonverteringen skal tages med i betragtning, hvilket fremgår af TfS 1988, 125, hvor Landsskatteretten nåede frem til, at der forelå en samlet ordning, selvom kun 25 % af den samlede usikrede gæld deltog i akkorden, da de resterende 75 % indgik en moratorieordning.

For det første bemærker vi, at C udelukkende deltager i redningen af B A/S for at sikre B-gruppens overlevelse. C er en bank og har følgelig ingen forretningsmæssig interesse i at drive møbelforretning. Derudover var der ingen relation mellem C og B-gruppen inden redningsplanen. Ethvert aspekt af denne aftale har som det eneste formål at sikre B-gruppen et fundament for fremtiden, i stedet for at erklære B A/S for konkurs.

C har som led i rekonstruktionsplanen ydet nye lån til B A/S, som er blevet brugt til at tilbagebetale noget af den gamle gæld til C. De nye lån har en betydelig lavere renter (fra 21,5% til LIBOR + 2,5%). Herudover har C givet udtryk for, at de vil fortsætte med at yde lån til B-gruppen ud fra princippet "going koncern", hvilket er væsentligt for B-gruppens overlevelse.

Ud fra en samlet vurdering er det herefter vores opfattelse, at der utvivlsomt må anses at være tale om en samlet ordning.

Fordringens værdi for kreditor

Der er ingen skattemæssige konsekvenser af en gældskonvertering, hvis værdien af det modtagne er fastsat til den nominelle værdi. Normalt fastlægges fordringens værdi med baggrund i egenkapitalen på konverteringstidspunktet.

"D fordringen" konverteres efter, at B A/S har fået tilført ny egenkapital fra A, herunder via midler fra den nye investor. Det forventes, at B A/S vil have en positiv egenkapital på konverteringstidspunktet, men dette vides naturligvis ikke med sikkerhed. Ved en positiv egenkapital vil fordringen blive anset for at have kurs 100.

Men selvom egenkapitalen er negativ, må fordringen anses for at være pari værd. Dette begrunder vi i, at der med baggrund i den nye investors investering i A må anses at foreligge en tredjemands vurdering af fordringens værdi til kurs 100. Der må i givet fald antages at være skjulte værdier, som medfører, at egenkapitalen i realiteten må anses for positiv.

Konklusion

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at rekonstruktionen må anses for en samlet ordning, det vil sige, at spørgsmål 1 bør besvares med ja.

Kan Skatterådet tiltræde, at fordringen med baggrund i tredjemands vurdering har kurs 100, således at der ikke foreligger en delvis gældseftergivelse, bør spørgsmålet dog besvares i overensstemmelse hermed.

Spørgsmål 2

Den eventuelle konvertering af Cs tilgodehavende bør efter vores opfattelse anses som en integreret del af den samlede ordning selvom konverteringen vil blive gennemført senere på året sammenlignet med As konvertering. Dette begrunder vi med, at den yderligere konvertering er en del af den samlede vurdering af situationen for B-koncernen, som C for øjeblikket overvejer, for at vurdere, om det kan forsvare sig at gennemføre en rekonstruktion, eller om det er mere hensigtsmæssigt at erklære B A/S for konkurs.

På denne baggrund bør spørgsmål 2 ligeledes besvares med ja.

Spørgsmål 3

Ved besvarelse af spørgsmål 1 og 2 bortfalder spørgsmål 3.

SKATs indstilling og begrundelse

SKAT har ikke taget stilling til værdien af de aktiver og aktier, som B A/S har stillet til sikkerhed for den udnyttede kreditfacilitet hos C.

Ad spørgsmål 1

Ad samlet ordning

Det lån, som den største kreditor, A, ønsker at konvertere, udgør 67,7 % af den samlede usikrede gæld. De næststørste kreditorer, C og G A/S, ønsker ikke at konvertere deres fordringer, som udgør i alt 28,8 % af den samlede usikrede gæld.

Udgangspunktet i kursgevinstloven § 24 er, at gevinst på gæld som følge af en aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier.

Af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 24 fremgår bl.a. følgende:

"En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand."

Den påtænkte gældskonvertering er ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer og Cs og G A/S´ fordringer på i alt 292,6 mio. kr., svarende til 28,8 % af den samlede usikrede gæld, kan ikke betragtes som småkrav. Bemærkningerne til § 24 støtter således ikke rådgivers opfattelse.

En lignende gældseftergivelse har været forelagt Østre Landsret, jf. TfS 2000.605.ØLR. Under sagens behandling gjorde skatteyderen bl.a. gældende, at kursgevinsten ikke var skattepligtig, idet der var tale om en samlet ordning, der omfattede 2/3 af de usikrede gældsforpligtelser. Skatteministeriet gjorde derimod gældende, at der ikke var tale om en samlet ordning, eftersom den ikke omfattede gælden til den kreditor, hvis tilgodehavende udgjorde ca. 1/3 af skatteyderens samlede usikrede gældsforpligtelser.

Landsretten udtalte, at:

"Aftalen ... omfatter ca. 2/3 af hans usikrede gældsforpligtelser, hvorimod den ikke omfattede den kreditor, hvis tilgodehavende udgjorde den sidste tredjedel af de usikrede gældsforpligtelser. Aftalen, der i øvrigt ikke indebærer en nominel nedsættelse af gælden til datterselskabet, kan herefter ikke anses for en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Gevinsten ved indfrielsen er derfor ikke omfattet af kursgevinstlovens § 6 A om skattefrihed ved frivillig akkord."

Dommen blev anket til Højesteret af skatteyder, og i forbindelse med forberedelsen af sagen blev der fremlagt nye oplysninger, der betød, at Skatteministeriet på det nu foreliggende grundlag fandt, at den usikrede gæld i alt væsentligt alene bestod i den gæld, der blev eftergivet.

Da Højesteret tog stilling til sagen på grundlag af et andet faktum end Østre Landsret, ændrer Højesterets afgørelse ikke på det forhold, at Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke var tale om en samlet ordning, når den ikke omfattede den kreditor, hvis tilgodehavende udgjorde den sidste 1/3 af de usikrede gældsforpligtelser. Østre Landsrets dom støtter således ikke rådgivers opfattelse.

Denne opfattelse støttes også af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse, offentliggjort som SKM2001.179.DEP, hvoraf det fremgår afslutningsvis under overskriften "Konsekvenser for andre sager" at "Østre Landsrets dom i sagen og den efterfølgende højesteretsdom, hvorved ministeriet tog bekræftende til genmæle, ændrer heller ikke ved praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav kan udeholdes. Gælden til [den kreditor, hvis tilgodehavende udgjorde ca. 1/3 af skatteyderens samlede usikrede gældsforpligtelser] var ikke et sådant småkrav."

Rådgiver har som begrundelse for sin opfattelse henvist til Ligningsrådsafgørelser og Landsskatteretskendelser afsagt før Østre Landsrets dom refereret i TfS 2000.605.ØLR. Afgørelser fra Ligningsrådet og kendelser fra Landsskatteretten kan imidlertid ikke underkende en senere afgørelse truffet af landsretten, der er en højere instans.

Rådgiver har desuden henvist til administrativ praksis efter Østre Landsrets dom refereret i TfS 2000.605.ØLR. I en Ligningsrådsafgørelse fra 2002, SKM2002.188.LR (TfS 2002, 510 LR), udtalte Told- og Skattestyrelsen, at "Ligningsrådet og Landsskatteretten har i flere afgørelser konkluderet, at deltager mere end 50 % af den samlede usikrede gæld i ordningen vil den være at anse som en "samlet ordning", jf. bl.a. TfS 1994.834 LR og TfS 1997.653 LSR. Det afgørende er således ikke hvor mange kreditorer, der deltager i ordningen, men alene hvor stor en del af den samlede usikrede gæld som den eller de deltagende kreditorer repræsenterer...Forespørgers repræsentant oplyser, at...samlet gæld 25.834.56, usikret gæld, der indgår i akkorden 24.856.107. Det følger umiddelbart heraf, at da den usikrede gæld som påtænkes eftergivet udgør 96 % af den samlede gæld, er der tale om en samlet ordning."

Rådgiver har endvidere henvist til SKM2006.250.LSR (TfS 2006,473). I denne sag var SKAT enig med skatteyder og indstillede derfor den påklagede ansættelse ændret i overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand, idet den omhandlede ordning efter SKATs opfattelse ikke var en samlet ordning. SKAT gjorde gældende, at der ikke udelukkende skal lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 % af den samlede gæld, idet vurderingen af, om en ordning er en samlet ordning, beror på et skøn. I sagen vedrørte ordningen 51 % af den samlede gældsmasse, og da den omhandlede ordning ikke endegyldigt gjorde op med gældsforholdet, indstillede SKAT, at ordningen ikke ansås at være en samlet ordning.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at transaktion måtte anses for at være en samlet ordning, idet der var tale om en ordning, der vedrørte en kreditor for mere end 50 % af den samlede gældsmasse.

Som anført er SKAT ikke enig i, at der udelukkende skal lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 % af den samlede gæld, da dette hverken er i overensstemmelse med ordlyden af kursgevinstlovens § 24, bemærkningerne til bestemmelsen eller Østre Landsrets og Skatteministeriets vurdering af en lignende situation.

Ad. tredjemands vurdering

Rådgiver bemærker vedrørende konverteringen beskrevet i punkt 9, at "Ved en positiv egenkapital vil fordringen blive anset for at have kurs 100. Men selvom egenkapitalen er negativ, må fordringen anses for at være pari værd. Dette begrunder vi i, at der med baggrund i den nye investors investering i A må anses at foreligge en tredjemands vurdering af fordringens værdi til kurs 100. Der må i givet fald antages at være skjulte værdier, som medfører, at egenkapitalen i realiteten må anses for positiv".

SKAT bemærker hertil, at en anden tredjemand, D, siden juni 2007 har valgt at afstå sin fordring på 687,7 mio. kr. på B A/S for 1 £ samt 96,8 % af aktierne i B A/S for yderligere 1 £. Ds dispositioner taler således imod rådgivers formodning om skjulte værdier i B A/S.

SKAT indstiller derfor, at der svares nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Rådgiver har anført, at "C har desuden overvejet en delvis konvertering af Cs tilgodehavende til præferenceaktier. Dette vil i givet fald kunne forventes gennemført på et senere tidspunkt.

Den eventuelle konvertering af Cs tilgodehavende bør efter vores opfattelse anses som en integreret del af den samlede ordning selvom konverteringen vil blive gennemført senere på året sammenlignet med As konvertering. Dette begrunder vi med, at den yderligere konvertering er en del af den samlede vurdering af situationen for B-koncernen, som C for øjeblikket overvejer, for at vurdere, om det kan forsvare sig at gennemføre en rekonstruktion, eller om det er mere hensigtsmæssigt at erklære B A/S for konkurs."

SKAT finder, at de nærmere omstændigheder vedrørende den eventuelle konvertering af Cs tilgodehavende er så uklare, at spørgsmålet ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 afvises.

Ad spørgsmål 3

Der kan kun gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en påtænkt eller gennemført disposition, jf. Skatteforvaltningsloven § 21.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tilslutter sig SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.