1. Kan SKAT bekræfte, at betingelsen i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3 om, at værdien af obligationen inklusive afgift ikke må overstige 10% af den ansattes løn, er opfyldt ved den beskrevne medarbejderobligationsordning?
2. Kan SKAT bekræfte, at lønnedgangen som omtalt nedenfor, kan anses for effektiv, således at værdien af de modtagne obligationer og arbejdsgiverens afgift ikke - på grund af aftalen om løntræk - skal beskattes som løn hos medarbejderne?
   

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet ønsker at etablere en medarbejderobligationsordning efter ligningslovens § 7A, stk. 1 nr. 3, kombineret med kontantlønsnedgang.

Samtlige ansatte sælgere er 100% provisionslønnede, hvorfor årslønnen ikke kan opgøres inden udløbet af hvert kalenderår (teoretisk set kan lønnen være såvel positiv som negativ i de enkelte måneder). I ansættelsesaftalerne er sælgerne dog garanteret en minimumsløn, som udbetales løbende pr. måned. Den optjente provision udbetales i måneden efter udgangen af hvert kvartal.

Det kan endvidere oplyses, at enkelte medarbejdere kan have provisionslønninger på over DKK 1.000.000 p.a.

På grund af disse lønaftaler kan selskabet ikke ved etableringen af medarbejderobligationsordningen aftale en lønnedgang med et fast beløb pr. måned og derved sikre, at obligationsandelen ikke overstiger betingelsen om maximalt 10% af årslønnen i § 7A, stk. 1, nr. 3.

Selskabet anmoder derfor om SKATs svar på, om ordningen kan godkendes, såfremt medarbejderne accepterer en aftale om lønnedgang, svarende til eksempelvis 9% af deres løn (uanset om lønudbetalingen sker på baggrund af minimumslønnen eller om lønudbetalingen sker på baggrund af provisionsberegningen).

Se nedenstående eksempel (med minimumsløn på DKK 22.000 pr. måned før aftale om lønnedgang):

Selve obligationen vil blive udstedt ultimo hvert indkomstår, lydende på det beløb, der i indkomståret svarer til den aftalte lønnedgang hos hver medarbejder, dog efter reduktion af afgiften på 45 %.

Såfremt ordningen etableres midt i et kalenderår, vil medarbejdere ved aftalens indgåelse skulle binde sig for hele det efterfølgende kalenderår,

således at det sikres, at ordningen har en minimums varighed på et helt kalenderår.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Det er spørgers opfattelse, at betingelsen for skattefritagelse, jf. ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3 om, at værdien af obligationen inklusive afgift ikke må overstige 10% af den ansattes løn, er opfyldt. 

Endvidere er den beskrevne nedgang i bruttolønnen i forbindelse med erhvervelsen af medarbejderobligationer effektiv, således at værdien af de modtagne obligationer med tillæg af betalt afgift ikke skal beskattes som en del af den løbende løn.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

I henhold til ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3, kan medarbejdere - under forudsætning af at visse betingelser er opfyldt - få tildelt obligationer uden, at værdien skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Ifølge § 7A, stk. 1, nr. 3 er det en betingelse for skattefritagelsen, at værdien af obligationen inklusive afgift ikke overstiger 10% af den ansattes løn. 

Det fremgår af rådgivers oplysninger, at den aftalte lønnedgang udgør 9% af lønnen pr. måned (uanset om lønudbetalingen sker på baggrund af minimumslønnen eller om lønudbetalingen sker på baggrund af provisionsberegningen).

Værdien af obligationen inklusive afgift svarer til den aftalte kontantlønsnedgang, hvorfor lovens 10%'s grænse overholdes.

SKAT henleder opmærksomheden på, at vurderingen af, om 10 %'s grænsen er overholdt, skal foretages med udgangspunkt i den aftalte nedsatte kontante løn.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel frem-adrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændre-de vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en natura-lieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk.3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordnin-gen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Det er SKATs opfattelse, at den beskrevne medarbejderobligationsordning opfylder ovenstående betingelser, når det lægges til grund, at den ændrede vederlagsaftale kan rummes inden for gældende overenskomster.

Den aftalte kontantlønsnedgang løber over kalenderåret og udgør en på forhånd fastsat procentdel af lønnen, herunder provision, der ikke afhænger af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet eller udviklingen i omkostningerne for arbejdsgiveren.

Det er SKATs vurdering, at den beskrevne ordning opfylder kravet om økonomisk risiko for arbejdsgiveren, idet lønnedgangen aftales for en periode svarende til kalenderåret (lønperioden).

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.