Klagen vedrører fradrag for etablering af fredskov i medfør af ligningslovens § 8 K, og i denne forbindelse spørgsmålet om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

 

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000:

Skatteankenævnet har ikke godkendt underskud af virksomhed. Klageren har selvangivet underskud med 99.892 kr..

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Indkomståret 2001:

Skatteankenævnet har ikke godkendt underskud af virksomhed. Klageren har selvangivet underskud med 75.178 kr..

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

 

Indkomståret 2002:

Skatteankenævnet har ikke godkendt underskud af virksomhed. Klageren har selvangivet underskud med 112.484 kr..

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1971 ejet ejendommen i X. Ejendommen er en landbrugsejendom på 4,7 hektar med landbrugspligt.

 

Klageren tilplantede i 2000 et areal på 3,8 hektar med løvskov i samarbejde med Skovdyrkerforeningen, der ligeledes har udarbejdet beplantningsplan for hvilke træarter, der skulle indgå i skovrejsningen.

 

I 2002 gav miljøministeriet dele af ejendommen tilladelse til pålæggelse af fredskovpligt. Det fremgår af tilladelsen, at det fredskovpligtige areal udgør ca. 3,8 hektar.

 

Fredskovpligten blev tinglyst på ejendommen i 2002.

 

Klageren var indtil 2001 ansat hos A, hvorefter klageren overgik til efterløn.

 

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet, der stadfæster skattemyndighedens afgørelse, har ikke godkendt selvangivet underskud af virksomhed.

 

Skatteankenævnet har anført følgende begrundelse:

 

"Skatteankenævnet skal herefter udtale, at for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 vedrørende den personlige indkomst angående underskud af virksomhed på henholdsvis 99.892 kr., 75.178 kr. og 112.484 kr. findes der ifølge ligningslovens § 8 K ikke at være grundlag for fradrag af underskuddene idet virksomheden ikke i skatteretlig henseende anses for erhvervsmæssig. Virksomhedens underskud fastsættes derfor til 0 kr. for hvert af de tre indkomstår. Skatteankenævnet stadfæster således Skatteafdelingens afgørelse. Skatteankenævnet har i denne forbindelse henset til,

• at det fremgår af ligningsvejledningen 2002 afsnit E.E.3.6.1 vedrørende ligningslovens § 8 K, at: "Det er en betingelse for fradragsretten, at tilplantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed afgøres efter en konkret, ligningsmæssig vurdering, se E.A.1.2.1.",
• at Skatteankenævnet finder at etablering af fredskov ikke i sig selv medfører at der i skatteretlig henseende er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Skatteankenævnet finder endvidere at det ikke anses for godtgjort at klagerens skovvirksomhed opfylder de skatteretlige betingelser for at være erhvervsmæssig. I denne forbindelse bemærker Skatteankenævnet at det ikke findes godtgjort at der indenfor en rimelig tidshorisont er mulighed for overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af investeret kapital samt en rimelig driftsherreløn. Skatteankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort at klagerens virksomhed er rentabel ligesom virksomheden nødvendiggør at klageren har andre indtægter,
• at det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17.04.1996 om ligningsloven afsnit 14.11, at "For at blive pålagt fredskovspligt skal arealet som hovedregel være mindst 10 ha, medmindre det ligger umiddelbart op ad anden fredskov. Denne regel kan dog fraviges under visse omstændigheder, f.eks. hvis tilplantningen opnår støtte efter Miljø- og Energiministeriets tilskudsordninger eller har stor nærrekreativ betydning. Ved større plantninger stilles der oftest krav om en tilplantningsplan indeholdende oversigt over, hvordan tilplantningen foretages, samt tidsfrister for tilplantningen." Skatteankenævnet bemærker i denne forbindelse, at klagerens fredskovpligtige areal udgør 3,8 ha ligesom det fremgår af Miljøministeriets tilladelse af 04.02.2002 at klagerens ejendom er tilplantet uden tilskud,
• at selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. personskattelovens § 3, stk. 2. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst."

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at det selvangivne godkendes.

 

Der er anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

 

"Den af skatteankenævnet trufne afgørelse påklages hermed.

 

Fradrag for etablering af fredsskov er underkendt af skatteankenævnet

 

 

Sagens fremstilling

Klageren tilplanter i år 2000 et areal på 3,8 ha med løvskov i nært samarbejde med Skovdyrkerforeningen, der ligeledes har udarbejdet beplantningsplan for hvilke træarter der skulle indgå i skovrejsningen. Den 13. december 2001 bliver der ansøgt om tilladelse til at pålægge det beplantede areal fredsskovpligt, hvilket der bliver givet tilladelse til fra Skov- og Naturstyrelsen den 4. februar 2002. Fredsskovpligten er tinglyst på ejendommen den 16. maj 2002.

 

I indkomståret 2000 hvor omkostningerne til beplantningen finder sted, fradrages der 25.000 kr. i indkomståret, og de resterende omkostninger (70.827 kr.) aktiveres i regnskabet og afskrives med 20% pct. årligt efter Ligningslovens § 8 K stk. 1.

 

De øvrige omkostninger der har været afholdt i forbindelse med etableringen af skoven har været: afskrivninger på inventar til mekanisk renholdelse af arealet, energiomkostninger i forbindelse med vanding af arealet samt forsikringer og ejendomsskatter der vedrører det erhvervsmæssige.

 

Henvisninger: Ligningsvejledningen E.E 3.6.1

 

Udgifter til nyplantning af fredsskov

Når et areal er fredsskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål, jf. skovloven, lovbkg. nr. 959 af 2. november 1996, § 3. De fredsskovpligtige arealer kaldes fredskove. En fredskov skal dyrkes erhvervsmæssigt efter skovlovens regler. Fredsskovpligtige arealer skal ifølge skovloven drives efter reglerne om god og flersidig skovdrift. Det vil sige, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet, jf. skovlovens § 15, stk.2

 

Fredskovpligten medfører, at der skal foretages genplantning efter hugst, og genplantningen skal bestå af træarter, der kan danne sluttet skov af højtstammede træer, jf. skovlovens § 16, stk. 1. Højstammede træer er eksempelvis løvtræer som birk, bøg, eg, el, ask, løn m.fl. og nåletræer som gran, fyr og lærk m.fl. På fredskovpligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, jf. Skovlovens § 10. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsform. Skovloven henfører under Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen .

 

Efter LL § 8 K, stk 1, kan udgifter til nyplantning af fredskov fradrages med indtil 20 pct. årligt. I tilplantningsåret kan indtil 20 pct. fradrages, uanset på hvilket tidspunkt i året udgifterne afholdes. Dette indebærer, at hvis der i det enkelte år foretages fradrag med mindre end 20 pct. vil fradragsperioden strække sig ud over 5 år. Hvis udgiften ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom kan beløbet fradrages straks. LL § 8 K, stk. 1, 1. pkt., omhandler kun fradragsretten for nyplantninger. Som fradragsberettigede driftsudgifter, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, i forbindelse med skovbrug anses derimod udgifter til genplantning, kulturpleje og udrensning før første hugst. Ejendomsbegrebet afgrænses i overensstemmelse med vurderingsloven. Det er en betingelse for fradragsretten, at tilplantningen sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed afgøres efter en konkret, ligningsmæssig vurdering, se E.A. 1.2.1. Fredskovpligten giver dog en rimelig sikkerhed for, at arealerne bliver drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, jf. definitionen af fredskov.

Af udgifter, der medgår til nyplantning af skov, og som kan fradrages efter LL § 8 K, stk. 1, kan som eksempel nævnes udgifter til klargøring af arealet før plantning, herunder rydningsudgifter, udgifter til planter, frø, materialer, lønudgifter til ansatte, udgifter til fremmed arbejdskraft samt udgifter til leje af fremmed materiel. Foretages nyplantningen af egne ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen udskilles og fradrages efter LL § 8 K, stk. 1. Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration, tinglysning m.v. er ligeledes omfattet af fradragsretten.

 

Konklusion: Der vedlægges skrivelser og bilag fra Skovdyrkerforeningen Y, heraf fremgår det bl. a. i oversigt over et "typisk" forløb over indtægter/udgifter, at der er udsigt til en fornuftig indtægt og forrentning indenfor en tidshorisont, der for skovbrug er helt normalt.

 

Vi mener således at de afholdte omkostninger i forbindelse med skovrejsningen er fuldt ud fradragsberettigede efter Ligningslovens § 8 K stk. 1, tillige med afskrivningerne på driftsmidlerne efter Afskrivningslovens § 5, samt Statsskattelovens § 6.

 

Det skal desuden nævnes at ejendommen er noteret som kode 05 ejendom, og er hermed pålagt landbrugspligt.

 

Vi skal samtidig gøre opmærksom på at skovrejsningen i Danmark er motiveret ud fra en politisk beslutning, hvor intentionen er at fremme det nuværende skovareal fra det nuværende ca. 11 pct. af arealerne, til godt 20 pct. i løbet af en 80 - 100 års periode. I denne forbindelse nævnes skatteloven som et af de "værktøjer" i "værktøjskassen" der skal være med til at fremme denne udvikling."

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at udgifter til nyplantning af fredskov fradrages med indtil 20 pct. årligt, dog kan beløb indtil 25.000 kr. fradrages straks. Dette fremgår af ligningslovens § 8 K.

 

Efter Landsskatterettens opfattelse er fradragsretten efter ligningslovens § 8 K ikke kun betinget af at der er tinglyst fredskov. Det må yderligere anses for en betingelse for fradrag efter ligningslovens § 8 K, at der efter en konkret vurdering er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

 

Efter de foreliggende oplysninger er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at skovbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det fredskovpligtige areal kun er på 3,8 hektar, hvilket er væsentligt mindre end de 10 hektar, der som hovedregel er minimumsstørrelsen for pålæg af fredskovpligt. Endvidere er der tale om ikke ubetydelige underskud skovens størrelse taget i betragtning, og det kan bl.a. derfor ikke anses for sandsynligt, at ejendommen - efter driftsøkonomiske afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende.

 

Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for underskud ved tilplantning og drift i medfør af ligningslovens § 8 K og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og de påklagede ansættelser vil således være at stadfæste.