Klagen vedrører, om klageren er berettiget til fradrag gældende for studerende fra Færøerne.

Skatteankenævnet har i den personlige indkomst for indkomståret 1997 ikke godkendt fradrag gældende for studerende fra Færøerne med 25.937 kr., jf. artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit XI, stk. 3.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Klageren afsluttede 10. klasse på Færøerne i 1977. Den 24. juli 1979 flyttede han fra Færøerne til Danmark for at påbegynde en uddannelse som automekaniker. Han afsluttede uddannelsen som automekaniker i X i 1983. I juni 1983 tilmeldte han sig maskinistuddannelsen. Han gik til eksamen første gang i december 1983, men bestod først endeligt eksamen i juni 1984 i Y. Den 26. juni 1984 udstedtes eksamensbevis som maskinist af 2. grad. Han fik først udleveret sit eksamensbevis den 30. januar 1992, idet han manglede nogle færdigheder vedrørende ”drejning”. Den 1. august 1984 flyttede klageren tilbage til Færøerne.

Klageren arbejdede i perioden fra 1984 til 1989 som maskinmester på en trawler ved Færøerne, i perioden fra 1990 til 1992 som virksomhedsleder på en laksefabrik på Færøerne og i perioden fra 1992 til 1996 som maskinmester i handelsflåden.

Den 4. juli 1996 flyttede klageren fra Færøerne til Danmark for at påbegynde en maskinistuddannelse på Z Maskinmesterskole, idet hans tidligere uddannelse som maskinist af 2. grad fra 1984 var forældet som følge af en ny uddannelseslov fra 1988. Klageren var tilmeldt maskinmesteruddannelsen i perioden fra 29. juli 1996 til 22. december 1997, hvor han blev maskinist af 2. grad og fik udstedt eksamensbevis. Søfartsstyrelsen udstedte den 17. juni 1998 på klagerens begæring bevis som Skibsmaskinist af 1. grad. Bevis som Skibsmaskinist af 1. grad kræver en sejltid på 24 måneder. Den 29. juni 1998 flyttede klageren tilbage til Færøerne. Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 29. juni 1998.

Søfartsstyrelsen har den 16. januar 2002 telefonisk bl.a. meddelt skatteankenævnet, at maskinistuddannelsen ved den nye uddannelseslov fra 1988 blev ændret til maskinmesteruddannelsen. Denne uddannelse består af 1. årsprøve, 2. årsprøve og 3. årsprøve. Klageren bestod 1. årsprøve den 22. december 1997 og var dermed maskinist. Det er en betingelse for at blive maskinist af 1. grad, at man har 1. årsprøve af den nye maskinmesteruddannelse.

Fra 1998 har klageren arbejdet som maskinmester i handelsflåden.

Maskinistuddannelsen er en overbygning til en maritim grunduddannelse som skibsmekaniker eller skibsassistent. For at blive optaget på uddannelsen skal man bestå en helbredsundersøgelse for søfarende og være uddannet skibsmekaniker eller skibsassistent eller have en uddannelse som faglært inden for jern og metal. En skibsassistent skal dog først have en supplerende håndværksmæssig uddannelse. Den teoretiske del af uddannelsen varer i alt 9 måneder. Dertil kan komme sejltid på op til 12 måneder. Uddannelsen er SU-berettiget. En uddannelse som skibsmaskinist giver ret til, efter mindst 24 måneders godkendt fartstid, at arbejde som 1. maskinmester i handelsskibe op til 2999 kW.

Klageren har i 1997 modtaget løn på 28.192 kr. og SU på 68.549 kr.

Klageren har på selvangivelsen for indkomståret 1997 foretaget fradrag gældende for studerende og praktikanter fra Færøerne med 25.937 kr. i den personlige indkomst. Fradraget svarer til den af klageren optjente lønindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag.

Klageren er under opholdet i Danmark i indkomståret 1997 ikke berettiget til fradrag gældende for studerende fra Færøerne med 25.937 kr., jf. artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit XI, stk. 3.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at klagerens formål med at komme til Danmark i 1996 var at få bevis som maskinist af 1. grad. Dette krævede, at klageren bestod 1. årsprøve af maskinmesteruddannelsen. Klageren var ved påbegyndelsen af 1. årsprøve på maskinmesteruddannelsen i Danmark den 29. juli 1996 imidlertid allerede uddannet dels som automekaniker dels som maskinist. Uddannelsen til maskinist i 1997 kan herefter for klagerens vedkommende ikke anses for en grunduddannelse, hvilket er en betingelse for fradrag efter artikel 20. Uddannelsen må i stedet anses for en videreuddannelse.

Klagerens uddannelse som henholdsvis automekaniker og maskinist i 1984 og 1997 kan ikke anses som én uddannelse. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der i klagerens tilfælde ikke har været tale om et uafbrudt studium i Danmark. Klagerens studier har således været afbrudt af flere perioder med arbejde.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ved opgørelsen af den personlige indkomst for indkomståret 1997 er berettiget til fradrag gældende for studerende fra Færøerne med 25.937 kr., jf. artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, jf. protokollens afsnit XI, stk. 3.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at uddannelsen som 1. maskinist ikke kan anses som en specialuddannelse efter endt grunduddannelse. Det fremgår af Søfartsstyrelsens hjemmeside ”Fuld Skrue Frem”, at der er 3 veje til uddannelsen som skibsmaskinist. Man kan enten komme ind som skibsmekaniker eller som skibsassistent, eller man kan have en uddannelse som faglært inden for jern og metal.’

Uddannelsen til skibsmekaniker varer 3 år og 3 måneder og veksler mellem skole og praktik. Opfylder man ikke de skolemæssige forudsætninger, er det nødvendigt at starte med et maritimt forberedelseskursus. Dette kursus tager et halvt år. Uddannelsen tager i så fald 3 år og 9 måneder.

Uddannelsen til skibsassistent varer 2 ½ år og veksler mellem skoleundervisning og praktiktid til søs. Uddannelsen må dog suppleres med en håndværksmæssig uddannelse på værkstedsskole i et år. Denne uddannelse tager således 3 ½ år.

En faglært kan gå direkte i gang med uddannelsen. Uddannelsen til mekaniker tager 3 ½ år.

Det er således rent tidsmæssigt stort set uden betydning, hvilken af de 3 veje man vælger.

Klageren har færdiguddannet sig som mekaniker. Uddannelsen som 1. maskinist må imidlertid anses som én uddannelse, da der enten må en håndværksuddannelse eller et supplerende kursus til, inden man kan begynde på uddannelsen som 2. maskinist, og da man ikke kan begynde på uddannelsen som 1. maskinist, inden man er uddannet som 2. maskinist.

Uddannelsen som 1. maskinist må sammenlignes med uddannelsen i LSRM 1978.28, hvor der var tale om en agronom, der uddannede sig videre til plantepatolog, og hvor uddannelsen måtte betragtes som én uddannelse. I modsætning til agronom er der dog 3 muligheder for at blive skibsmaskinist, men der er ikke én uddannelse, der fører hele vejen til skibsmaskinist.

Klageren har endvidere opholdt sig i Danmark udelukkende med henblik på maskinmesteruddannelsen. Til uddannelsen hører praktik, og man kan ikke blive 1. maskinist uden at have denne praktik, jf. herved artikel 20, litra b, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller før man har en uddannelse som 2. maskinist. Uddannelsen som 2. maskinist er en nødvendig del af uddannelsen.

Det forhold, at uddannelsen som mekaniker giver erhvervskompetence, er uden betydning for sagens afgørelse, idet uddannelsen som mekaniker ikke kan bruges ombord på et skib. Det er nødvendigt under en eller anden form at tage mere undervisning for at opnå en erhvervskompetence på søen.

Det fremgår af afsnit XI, stk. 3, i protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989, at studerende, lærlinge og lignende, der er eller som umiddelbart før opholdet i Danmark var bosat på Færøerne, og som midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke beskattes i Danmark af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

For indkomståret 1997 er det beløb, der er anset for nødvendigt for en studerendes ophold, fastsat til 55.000 kr.

Klageren var i 1996 og 1997 tilmeldt maskinmesteruddannelsen på Z Maskinmesterskole med henblik på først at blive maskinist af 2. grad og efterfølgende maskinist af 1. grad. Uddannelsen til først automekaniker og senere maskinist af 2. grad må konkret anses for et sammenhængende studieforløb med en forud fastsat normeret studietid for opnåelse af eksamen som maskinist af 2. grad, idet optagelse på uddannelsen forudsætter en forudgående uddannelse som skibsmekaniker eller som skibsassistent eller en uddannelse inden for jern og metal, herunder automekaniker. Klageren havde dog inden påbegyndelsen af 1. årsprøve på maskinmesteruddannelsen den 29. juli 1996 allerede afsluttet en kompetencegivende uddannelse som maskinist af 2. grad i Danmark i juni 1984. Uddannelsen til maskinist af 2. grad i 1996 og 1997 må derfor for klagerens vedkommende anses for en videreuddannelse som følge af, at maskinistuddannelsen blev ændret i 1988.

Retten finder herefter, at klageren i indkomståret 1997 ikke kan anses som studerende i relation til bestemmelsen i afsnit XI, stk. 3, i protokollen til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at han derfor ikke er berettiget til fradrag gældende for studerende fra Færøerne ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1997.