Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at der ved den samlede opgørelse af selskabets regnskabsmæssige aktiver efter aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt., foretages eliminering af koncerninterne tilgodehavender imellem de selskaber, der indgår i den samlede opgørelse?
2. Kan SKAT bekræfte, at tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser og aktiver i form af eksempelvis andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter relateret til driftsvirksomheden ikke skal medregnes som værdipapirer mv. ved opgørelsen af 15 % -grænsen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 1. pkt.?
3. Kan SKAT bekræfte, at 15 % grænsen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, kan opgøres som et gennemsnit at en månedlig opgjort ultimoværdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver?
4. Kan SKAT bekræfte, at når A A/S spaltes med skattemæssig spaltningsdag den 1. januar 2010, skal der ikke i indkomståret 2010 ske en vurdering af, om selskabet er omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19. Denne vurdering skal derimod foretages i de modtagende selskaber?

Svar

1. Nej.
2. Ja.
3. Se sagsfremstilling og begrundelse 
4. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S ejes af flere aktionærer. Selskabet ejer alle aktier i flere driftsselskaber samt disses datterselskaber. Selskabernes regnskabsår følger kalenderåret.

Det er hensigten at gennemføre en omstrukturering af koncernen i løbet af 2009, således at A A/S pr. 31. december 2009 alene ejer et datterselskab.

Det er herefter hensigten at gennemføre en skattefri spaltning af A A/S. Spaltningen forventes at ske pr. 1. januar 2010 og vedtages i løbet af indkomståret 2010. I forbindelse med spaltningen opdeles A A/S i en række selskaber, hvoraf ingen forventes at blive investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningsloven § 19.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Elimineres koncerninterne tilgodehavender

Ved opgørelsen af A A/S' regnskabsmæssige aktiver i indkomståret 2009 ses bort fra aktierne i de underliggende datterselskaber, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt. I stedet medregnes den direkte eller indirekte ejerandel af datterselskabernes aktiver ved opgørelsen af A A/S' regnskabsmæssige aktiver.

Da A A/S ejer samtlige aktier i de underliggende datterselskaber, vil vurderingen af, om A A/S skal anses for et investeringsselskab, således skulle ske på baggrund af koncernens aktiver.

Ordlyden i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt., nævner ikke specifikt, om der kan bortses fra den del af de regnskabsmæssige aktiver, der vedrører indbyrdes tilgodehavender mellem de selskaber, der indgår i den samlede opgørelse.

Aktieavancebeskatningsloven § 34 indeholder betingelserne for familieoverdragelse med succession. En af betingelserne for succession er, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad anses for udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende. Såfremt der ejes mindst 25 % af aktiekapitalen mv. medregnes den forholdsmæssige ejerandel af aktiverne frem for aktierne i selskabet. Det er i loven ikke nærmere beskrevet, hvorledes koncerninterne mellemværender skal indregnes i opgørelsen af aktiverne.

I TfS 2007.365 SR har Skatterådet imidlertid taget stilling hertil, idet det af rådgivers oplysninger fremgår, at der er foretaget eliminering af koncerninterne mellemværender. Der fremgår følgende:

"Med hensyn til de af rådgiver anvendte opgørelsesprincipper i øvrigt for den anvendte periode, koncerninterne mellemværender, værdiansættelse af aktiver som ovenfor anført, kan SKAT Hovedcentret på det foreliggende grundlag tiltræde rådgivers opgørelse."

Spørger mener at fortolkningen af aktieavancebeskatningsloven § 34 kan anvendes analogt, idet formålet med bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt., også er at foretage en samlet opgørelse af koncernens aktiver. Det er derfor spørgers vurdering, at hensigten med reglerne er, at det skal være muligt at se bort fra tilgodehavender mellem de selskaber, der indgår i den samlede opgørelse af koncernens aktiver.

Da opgørelsen foretages på koncernniveau er det spørgers opfattelse, at alle koncerninterne mellemværender mellem 100 % ejede selskaber bør elimineres ved opgørelsen af koncernens regnskabsmæssige aktiver. Valget af koncernintern financiering bør være opgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3 uvedkommende.

Det bør således efter spørgers opfattelse ikke være afgørende for opgørelsen af koncernens aktiver, om et moderselskab vælger at finansiere 100 % ejet datterselskab med egenkapital, hvilket ikke påvirker opgørelsen af koncernens aktiver, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt., eller om moderselskabet ønsker at finansiere datterselskabet via lån.

Det bør heller ikke have betydning for opgørelsen af koncernens aktiver, om et moderselskab vælger at lade det 100 %-ejede datterselskab finansiere ved direkte låneoptagelse i datterselskabet, eller om moderselskabet vælger at finansiere datterselskabet, ved at moderselskabet optager et lån og efterfølgende anvender låneprovenuet til finansiering af datterselskabet. I sidstnævnte tilfælde bør det endvidere ikke have betydning, om låneprovenuet indskydes i datterselskabet som egenkapital eller som fremmed kapital.

En formålsfortolkning af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt., fører således, efter spørgers opfattelse, til at der ved opgørelsen af koncernens regnskabsmæssige aktiver bør ske eliminering af alle koncerninterne mellemværender.

Spørger bemærker, at der ved besvarelsen af spørgsmålet alene skal tages stilling til den situation, hvor moderselskabet ejer 100 % af kapitalen i datterselskabet. Der spørges ikke til opgørelsen i de situationer, hvor moderselskabets og datterselskabets aktiver opgøres samlet, men hvor der samtidig er minoritetsaktionærer i ejerkredsen til datterselskabet.

Skat bedes bekræftes spørgsmålet.

Spørgsmål 2: Er tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser og andre aktiver knyttet til driftsvirksomheden omfattet af begrebet "værdipapirer mv."?

Begrebet "værdipapirer mv." i aktieavancebeskatningsloven § 19 blev ikke ændret i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 98 af 10. februar 2009, jf. Skatteministerens svar i bilag 84 til lovforslaget L 23 af 8. oktober 2008. Begrebet skal således fortsat forstås som angivet i bemærkningerne til lovforslaget L 98 af 24. februar 2005.

I bemærkningerne til lovforslaget L 98 hedder det:

"Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse."

De ovenfor anførte bemærkninger giver anledning til usikkerhed vedrørende eksempelvis pengefordringer, idet tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser er knyttet til driftsaktiviteten, men vil være en pengefordring omfattet af ovenstående.

SKAT kan i deres svar lægge til grund, at tilgodehavende fra salg af varer og tjenesteydelser ikke skattemæssigt har skiftet status til udlån.

Det er spørgers opfattelse, at formålet med bestemmelsen, at der med "værdipapirer mv." skal forstås en opgørelse af koncernens aktiver knyttet til investeringsaktiviteten, hvorimod "værdipapirer mv." ikke efter lovens formål bør indeholde koncernens aktiver knyttet til driftsaktiviteten.

Tilgodehavende fra salg af varer og tjenesteydelser er pengefordringer, som er knyttet til driftsaktiviteten, hvorfor disse efter spørgers opfattelse derfor ikke bør indgå i "værdipapirer m.v." Herudover vil der være en række andre aktiver i form af eksempelvis andre tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter knyttet til driftsaktiviteten, som enten kan anses for pengefordringer eller rettigheder over disse samt finansielle kontrakter.

Aktieavancebeskatningsloven § 34 samt det bindende svar refereret i SKM2007.106.SR kan efter spørgers opfattelse anvendes analogt, idet SKAT Hovedcenter i det bindende svar bekræfter, at tilgodehavende moms har en klar sammenhæng med den egentlige drift af virksomheden, hvorfor disse fordringer skal anses for driftsaktiver.

Det er således spørgers opfattelse, at aktiver i form af tilgodehavender fra salg, andre tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter direkte knyttet til driftsvirksomheden ikke skal anses for "værdipapirer mv." ved opgørelsen af selskabets regnskabsmæssige aktiver.

Spørgsmål 3: Opgørelse af 15 %-grænsen

I henhold til aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 1. pkt., er et selskab ikke et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, nr. 2, 5. pkt., hvis mere end 15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet en værdipapirer mv.

A A/S vil ultimo hver måned foretage en samlet opgørelse over koncernens regnskabsmæssige aktiver, herunder andelen af aktiver placeret i andet end værdipapirer mv.

Det er ikke anført i loven, om regnskabsårets gennemsnitlige opgørelse kan baseres på månedlige opgørelser, om dette skal ske dagligt, eller om det f.eks. vil være tilstrækkeligt med kvartalsvise opgørelser.

Det er spørgers opfattelse, at den gennemsnitlige værdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver i regnskabsåret bør opgøres med jævne mellemrum og derfor kan opgøres som gennemsnittet af den månedlige ultimobalance over koncernens regnskabsmæssige aktiver.

Opgørelse af de regnskabsmæssige aktiver på månedsbasis er så vidt ses også det, som skatteministeriet giver udtryk for i bilag 69 til lovforslag L 23 af 8. oktober 2008, hvori skatteministeriet anfører: "Forslaget er udtryk for, at kravet om 15 pct.s besiddelse opfyldes på månedsbasis".

Spørgsmål 4:Skattefri spaltning pr. 1. januar 2010

Det er hensigten pr. 1. januar 2010 at foretage en skattefri spaltning af A A/S. Spaltningen forventes at blive vedtaget i løbet af 2010, og den skattemæssige spaltningsdato efter fusionsskatteloven forventes tillige at være den 1. januar 2010.

SKAT kan ved besvarelsen lægge til grund:

At A A/S den 31. december 2009 har mindre end 15 % af de regnskabsmæssige aktiver placeret i andet end værdipapirer mv., jf. § 10, stk. 16 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, og at A A/S på spaltningstidspunktet har mindst 8 ejere, og at A A/S ikke i indkomståret 2009 kan anses for et investeringsselskab.

Da den skattemæssige spaltningsdato efter fusionsskatteloven er den 1. januar 2010, og de modtagne selskaber pr. denne dato overtager andel af aktiver og forpligtelser fra A A/S, samt indtægter og udgifter heraf, anses A A/S for ikke at have eksisteret i 2010 i skattemæssig forstand.

Konsekvensen af at A A/S ikke anses for at have eksisteret i 2010 i skattemæssig forstand er efter rådgivers opfattelse, at selskabet tillige ikke i indkomståret 2010 kan være omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19. Vurdering af reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 19, vil derimod ske for de modtagne selskaber, og opgørelsen skal ske fra den 1. januar 2010.

Det er således spørgers opfattelse, at A A/S ved en spaltning pr. 1. januar 2010 ikke kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 i indkomståret 2010, når spaltningsdatoen efter fusionsskatteloven tillige fastsættes til den 1. januar 2010.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at koncerninterne tilgodehavender mellem de selskaber, der indgår i den samlede opgørelse ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets regnskabsmæssige aktiver.

Lempelsen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3 har til formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som investeringsselskab som følge af kollektiv investering, jf. bemærkningerne til ændringsforslag til 3. behandling af L 23 2008/2009.

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt. at:

"Hvis et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab"

Denne transparensregel indebærer, at datterselskabets aktiver skal medregnes i holdingselskabets regnskabsmæssige aktiver.

Rådgiver henviser i denne forbindelse til en offentliggjort afgørelse vedrørende aktieavancebeskatningsloven § 34, om familieoverdragelse ved succession. I aktieavancebeskatningsloven § 34 er det et krav, at der ikke er tale om et selskab, der primært indholder meget likvide aktiver og indtægter fra disse. Således fremgår det af aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at der skal være tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lignende.

I bestemmelsens stk. 6 er "i overvejende grad" uddybet således: Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter, stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. 

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Således er der både i aktieavancebeskatningsloven § 19 og § 34 en transparensregel, for så vidt angår underliggende selskaber med en vis ejerandel.

I aktieavancebeskatningsloven § 19 gælder transparensreglen imidlertid først når selskabet har bestemmende indflydelse i det underliggende selskab. En bestemmende indflydelse som indebærer, at selskabet i et helt andet omfang har mulighed for at påvirke aktivsammensætningen i det underliggende selskab.

I selskabsskattelovens § 11 B (vedr. rentefradragsbegrænsning) er der en bestemmelse, svarende til aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt, om at værdien af aktiverne skal opgøres samlet for hele koncernen. Det fremgår imidlertid positivt i denne bestemmelse, at der skal bortses fra gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber, jf. selskabsskatteloven § 11 B, stk. 8, 3. pkt.

På samme måde er der i selskabsskatteloven § 11 (om tynd kapitalisering) positivt taget stilling til, at der ved opgørelsen af aktiver og passiver, på koncernplan, bortses fra gæld og fordringer mellem koncernforbundne selskaber, jf. stk. 4, 1. pkt.

En eliminering af koncerninterne mellemværender kan derfor, efter SKATs opfattelse, ikke indfortolkes i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt.

Det indstilles at spørgsmål 1 besvares nej.

Ad spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser og aktiver relateret til driftsvirksomheden ikke skal medregnes til værdipapirer m.v. ved opgørelsen af 15 % grænsen.

Et selskab er ikke et investeringsselskab, hvis mere end 15 % af de regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret er placeret i andet end værdipapirer m.v, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 1. pkt.

I kraft af transparensreglen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 3. pkt. skal aktiverne i selskaber, hvor holdingselskabet har bestemmende indflydelse, medregnes ved opgørelsen af om mere end 15 % af de regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret er placeret i andet end værdipapirer m.v.

Værdipapirer mv. er i forarbejderne til aktieavancebeskatningsloven § 19, L 98 2004/2005, defineret således:

"Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger indenfor den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre, der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne definition er ikke ændret ved L 23 2008/09, jf. svar til Finansrådet i bilag 81.

Tilgodehavender knyttet til driftsaktiviteten er pengefordringer.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget til 3. behandlingen af L 23 2008/2009, at formuleringen i stk. 3 bl.a. har til formål at undgå, at holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed bliver anset for et investeringsselskab som følge af kollektiv investering.

Det er derfor SKATs opfattelse, at transparensreglen i stk. 3, 3. pkt. skal ses i sammenhæng med reglens formål, så det tages i betragtning, om aktiverne i det andet selskab er ejet som led i dets aktivitet af anden karakter end investeringsvirksomhed.

Således skal tilgodehavender fra varer og tjenesteydelser samt periodeafgrænsningsposter relateret til driftsvirksomheden ikke anses for værdipapirer m.v. ved opgørelsen af værdipapirer m.v. 's andel af regnskabsmæssige aktiver.

Det indstilles, at spørgsmål 2 besvares ja.

Ad spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at 15 % grænsen kan opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimo værdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver.

Det fremgår af bemærkningerne i ændringsforslag til 3. behandling af L 23 2008/2009 om 15 % grænsen at:

"for det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt., ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven."

Af bemærkningerne i tillægsbetænkningen til L 23 2008/2009 fremgår det under ikrafttrædelsesbestemmelserne at:

"Gennemsnittet afspejler ikke blot et vægtet gennemsnit af udsvingene i selskabets værdier. Gennemsnittet er også vægtet under hensyn til hvor længe aktiverne har haft en given værdi."

SKAT er derfor enig med spørger i, at 15 % grænsen i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, 1. pkt. som udgangspunkt kan opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimo værdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver.

Det bemærkes dog, at antallet af opgørelsestidspunkter bør bero på en konkret vurdering. I den forbindelse bør fokus være på ændringer, som ikke er et udslag af selskabets almindelige drift.

Det indstilles, at spørgsmål 3 besvares ja.

Ad spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at der ikke skal ske en vurdering af om A A/S omfattes af aktieavancebeskatningsloven § 19 når selskabet spaltes pr. 1. januar 2010.

Fusionsskatteloven § 1, stk. 1 lyder:

"Ved fusion af aktieselskaber bortset fra aktieselskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller af selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (selskabsskatteloven) har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i dette kapitel."

Omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19 er investeringsselskaber jf. aktieavancebeskatningsloven § 19.

Investeringsselskaber kan altså ikke indgå i en skattefri spaltning. Undtaget er dog de situationer, hvor det modtagende selskab også er et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, jf. fusionsskatteloven § 15 a, stk. 4.

Henset til, at selskaber omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 kun under særlige omstændigheder kan indgå i en skattefri spaltning er det nødvendigt, i perioden fra spaltningsdatoen og indtil tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen, at vurdere hvorvidt det ophørende selskab på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen kan anses for at være et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19.

Det indstilles, at spørgsmål 4 besvares nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling