Spørgsmål 1:
Vil værdien af arbejdsgiverbetalt avis – som er stillet til rådighed for en medarbejder til brug ved arbejdet efter de forhold og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor – kunne henføres til ”bagatelgrænsen” jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. – og dermed være fritaget for beskatning?
Spørgsmål 2 A:
Hvis nej til spørgsmål 1: Vil værdien af arbejdsgiverbetalt avis – som er stillet til rådighed for medarbejderen til brug ved arbejdet efter de forhold og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor – kunne henføres til ”bagatelgrænsen” jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis medarbejderen i forvejen selv afholder udgifter til mindst én avis?
Spørgsmål 2 B:
Hvis nej til spørgsmål 1: Vil værdien af arbejdsgiverbetalt avis – som er stillet til rådighed for medarbejderen til brug ved arbejdet efter de forhold og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor – kunne henføres til ”bagatelgrænsen” jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis den fri avis ikke indgår i en flexlønsordning og den pågældende medarbejder således ikke bidrager til finansieringen ved at acceptere en generel og reel lønnedgang i forbindelse med valg af avisordning?
Svar
Ad 1) Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse
Ad 2 A) Bortfalder
Ad 2 B) Bortfalder
Beskrivelse af de faktiske forhold
Ledelsen i et forholdsvist nyetableret ApS, som beskæftiger sig med rådgivning om strategier og politikker inden for bl.a. HR- og lønforhold, finder at det er et krav, at alle medarbejdere altid er helt ajour med, hvad der rør sig inden for området – og specielt hvad der løbende er oppe i tiden, herunder hvad der bliver omtalt i dagspressen.
Derfor er det ledelsens intention – ud fra en erhvervsmæssig begrundelse - at tilbyde en fuldtidsansat konsulent i virksomheden en arbejdsgiverbetalt avis til brug for arbejdet. Den pågældende arbejder med rådgivning af virksomheder indenfor HR-strategier og lønforhold samt tilpasning af IT-systemer indenfor disse områder.
ApS tegner avisabonnementet, og det er således ApS, der som arbejdsgiver har den fulde økonomiske risiko og forpligtelse over for leverandøren.
Avisen vil blive leveret på medarbejderens hjemmeadresse.
ApS og den pågældende konsulenten vil i forbindelse med valg af avisordningen indgå en ny lønaftale, hvor der ved fastsættelsen af den nye løn vil blive taget højde for udgiften til avisabonnementet. Konsulenten accepterer således en lønnedgang svarende til udgiften til avisabonnementet. Der vil være tale om en generel og reel lønnedgang, som vil have konsekvenser for bl.a. beregning af overtidsbetaling, feriepenge/-tillæg, pensionsbidrag og evt. bonus.
ApS er opmærksom på, at ”fri avis” der gives som almindeligt personalegode, som udgangspunkt skal beskattes efter de almindelige regler jf. Ligningsloven § 16, dvs. at godet værdiansættes til markedsværdien og beskattes som B-indkomst hos medarbejderen. Det anføres således også i Ligningsvejledningen 2004 almindelig del afsnit A.B.1.9.10, at ”arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindelig avishold i husstanden, er skattepligtig”.
Men jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, 3. pkt. skal ”goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samledes værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb” (bagatelgrænsen, som for 2004 udgør 4.900 kr.).
Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af 10.06.1997 om ændring af Ligningsloven (L 180; Justering af personalegodebeskatningen). Jf. Ligningsvejledningen 2004 almindelig del afsnit A.B.1.9.1 og i lovforarbejderne til indførelse af bagatelgrænsen er ”fri avis til brug for arbejdet” positivt nævnt, som et gode, der er omfattet af bagatelgrænsen. Jf. bemærkningerne til lovforslaget omfatter bagatelgrænsen ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse.
ApS stiller den arbejdsgiverbetalte avis til rådighed for konsulenten alene ud fra en erhvervsmæssig begrundelse, idet det vurderes som værende afgørende for den daglige kontakt og rådgivning over for kunder, at konsulenten er ajour med alt, hvad der rør sig i det offentlige forum inden for selskabets forretningsområde.
Revisor mener, at Ligningsrådet kan svare bekræftende på spørgsmål 1 med henvisning til følgende:
En arbejdsgiverbetalt ”fri avis”, der erstatter almindeligt avishold i husstanden er skattepligtig efter de almindelige regler for beskatning af personalegoder i Ligningsloven § 16. Er der således ikke en erhvervsmæssig begrundelse for, at avisen stilles til rådighed til brug for arbejdet, vil den arbejdsgiverbetalte avis være skattepligtig - medmindre medarbejderen selv afholder udgifter til mindst én avis.
Efter revisors opfattelse vil værdien af en arbejdsgiverbetalt avis – der ud fra en erhvervsmæssig begrundelse stilles til rådighed til brug for arbejdet – kunne henføres til bagatelgrænsen, uanset om medarbejderen selv afholder udgifter til avishold i husstanden eller ej.
Efter revisors opfattelse er det uden betydning for spørgsmålet om evt. skattepligt, om medarbejderen helt eller delvist bidrager til finansieringen ved at acceptere en generel og reel lønnedgang.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i arbejdstagerens husstand, er skattepligtig for arbejdstageren, jf. Ligningsvejledningen 2004 almindelig del afsnit A.B.1.9.10.
Forud for skattereformen 1994 havde der dannet sig den praksis, at en lønmodtager, der selv holdt avis i husstanden, ikke blev beskattet af en ekstra avis betalt af arbejdsgiveren. Baggrunden for denne praksis var, at udgangspunktet for værdiansættelsen af personalegoder dengang var godets værdi for modtageren. Det var derfor vanskeligt for skattemyndighederne at godtgøre værdien af den arbejdsgiverbetalte avis, idet den ansatte kunne henvise til, at den ekstra avis ikke var udtryk for en privatforbrugsbesparelse.
Ved skattereformen 1994 blev værdiansættelsesprincipperne ændret således at udgangspunktet for værdiansættelsen nu blev markedsværdien. Det betød, at smågoder af ringe værdi, som principielt hele tiden havde været skattepligtige, men i praksis ikke var blevet beskattet, nu blev inddraget under beskatning. Der var derfor behov for en præcisering af, hvornår man kunne se bort fra sådanne goder ved beskatningen. Det førte til indførelse af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3 ved lov nr. 437 af 10. juni 1997. Bestemmelsen lyder: ”Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.”
Som anført af revisor var arbejdsgiverbetalt avis blandt de goder, der nævnes i bemærkningerne til lovforslaget som omfattet af bagatelgrænsen.
Det forhold, at avisen indgår i en flexlønsordning, udelukker efter styrelsens opfattelse ikke i sig selv, at værdien er omfattet af bagatelgrænsen, men det vil indgå ved den konkrete bedømmelse af, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed for arbejdet. Styrelsen indstiller herefter, at der svares ja til spørgsmål 1, såfremt avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.
Spørgsmål 2 A og 2 B bortfalder herefter.
Ligningsrådet tiltræder indstillingen.