Østre Landsrets dom af 1. juli 2014, 14. afdeling, nr. S-1358-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Bjarne Rasmussen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, Bodil Dalgaard Hammer og B. 0. Jespersen

............................................................

Byrettens dom af 15. april 2014 nr. SS 8-134/2014

Anklageskrift er modtaget den 9. januar 2014.

T er tiltalt for

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

ved ikke at have indsendt de af revisor udarbejdede efterangivelser.

Virksomhedens moms er angivet for lavt med 91.713 kr. for 2009 og 63.495 kr. for 2010, eller i alt 155.208 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Subsidiært har han gjort gældende, at der alene foreligger grov uagtsomhed.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han sammen med sin daværende ægtefælle var ejer af en ...skole. I den omhandlede periode var han udsat for en betydelig belastning såvel i sine personlige forhold som vedrørende ...skolens økonomiske forhold. Hans kone flyttede fra ham og der blev indledt skilsmisseforhandlinger. Hun havde indtil fraflytningen deltaget i ...skolens drift, bl.a. som ..., ligesom hun også havde deltaget i administrationen. Det faldt sammen med, at også de 3 lærlinge, der var med til at holde driften gående, sagde kollektivt op. Han satte ejendommen til salg og fik fra ejendomsmægleren indtryk af, at det var realistisk med et hurtigt salg.

Da han aflagde årsregnskab, henholdsvis i 2009 og i 2010, bemærkede han revisorens supplerende oplysninger om, at ledelsen skulle foretage efterangivelse af moms, således at oplysnings- og angivelsespligten kunne opfyldes. Han husker også, at han fik efterangivelsen udfyldt af sin revisor, som skulle indsendes til SKAT henholdsvis den 11. oktober 2010 for så vidt angår 91.713 kr. og den 25. august 2011 for så vidt angår 63.495 kr. Han underskrev dem ikke og fik dem således ikke sendt ind. Det skyldtes, at han var presset personligt og økonomisk, og han tænkte, at han kunne betale, når ejendommen var solgt. Han gjorde sig ikke særlige tanker ved at modtage den 2. efterangivelse. Sagen kom frem på initiativ af SKAT, som indkaldte ham til et møde. De havde forud herfor set regnskaberne. Så vidt han ved, fik de altid regnskaberne, hvoraf de ville kunne se oplysningen om, at der skulle ske efterangivelse. Han har nu fået styr på sin økonomi, efter at der havde været underskud i de to omhandlede år. Han har overtaget ejendommen, som fortsat er til salg, uden at det dog er så presserende som det tidligere var.

Vidnet V.1 har forklaret, at han er ligningsmedarbejder i SKAT. I 2012 foretog SKAT en aktion på grundlag af virksomheders oplysning om, at der skulle afgives supplerende oplysninger. En sådan oplysning var afgivet for så vidt angår tiltaltes selvangivelse. Derfor indkaldte de regnskaber og blev opmærksomme på forbeholdene om efterangivelse af moms. Det førte til, at der blev indhentet yderligere materiale hos tiltaltes revisor. Den 3. oktober 2012 fik de oplysning om efterangivelserne tilsendt fra revisoren. Det var først på mødet med tiltalte, der blev afholdt den 6. december 2012, at efterangivelserne blev underskrevet.

Personlige forhold 

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter tiltaltes forklaring må det lægges til grund, at han i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for de to pågældende år var bekendt med, at der skulle foretages efterangivelser af moms, og at revisoren, som opfølgning herpå, for begge årene fremsendte momsefterangivelser til tiltalte til underskrift og indsendelse til SKAT. Tiltalte undlod at underskrive og indsende angivelserne, og forholdene kom først for dagen i forbindelse med en særlig aktion, som SKAT foretog i 2012. Under disse omstændigheder må det have stået tiltalte klart, at hans undladelse af at indsende først angivelse af 11. oktober 2010 og derpå angivelse af 25. august 2011 udsatte SKAT for en åbenbar risiko for unddragelse af afgiftsberigtigelse. Retten finder ikke, at de oplyste omstændigheder om tiltaltes personlige og økonomiske problemer kan føre til en ændret vurdering af tiltaltes forsæt ved at undlade indsendelse af de af revisoren udfyldte efterangivelser.

Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet.

Retten finder, at bøden passende kan fastsættes til 160.000 kr., som påstået af anklagemyndigheden, hvorved der med henvisning til de personlige forhold er sket en nedsættelse af den takstmæssige straf for forsætlig unddragelse med omkring 1/3.

I medfør af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, fastsættes bøden herefter til 160.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor anført.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte, T, skal betale en bøde på 160.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...................................................

Østre Landsrets dom af 1. juli 2014, 14. afdeling, nr. S-1358-14

Byrettens dom af 15. april 2014 (SS 8-134/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at ejendommen blev sat til salg i sommeren 2009. Han talte med revisor om, at han skulle indsende efterangivelserne, men han var ikke opmærksom på, hvor alvorligt det var. De talte også om, at ejendommen snart var solgt, og at han så ville kunne betale. Der var mange, der kom og så på ejendommen, så han mente, at den ville blive solgt. Det var hans hensigt at betale, når ejendommen var solgt. Han talte også med revisor ved den anden efterangivelse. Revisor spurgte ikke, om den første var betalt. Han har ikke forsøgt at skjule efterangivelserne, men han havde af økonomiske og personlige grunde ikke mulighed for at betale momsen. Han har både gjort opmærksom på det i regnskaberne og i selvangivelserne. Hans arbejdsdag startede kl. 6.30 og sluttede kl. 21.30 alle ugens dage. Momsbeløbene er blevet betalt gennem en afdragsordning. Hans virksomhed kører godt i dag. Hans overskud for 2013 udgør 275.000-300.000 kr. Ejendommen er endnu ikke solgt.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at revisor havde krydset af på selvangivelsen, at der var "supplerende oplysninger", hvilket er grunden til, at de indhentede supplerende oplysninger. Da de gennemgik regnskabet, kunne de se, at det drejede sig om moms, og at de ikke havde modtaget de omtalte efterangivelser. De indkaldte herefter efterangivelserne. SKAT lægger en strategi for, hvilke selvangivelser man vil se nærmere på. SKAT får ikke indsendt regnskaber, hvilket er grunden til, at det i selvangivelsen skal afkrydses, om der er forbehold eller supplerende oplysninger.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes af de af byretten anførte grunde passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.