Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

mod

H1 ApS
(advokat Henrik Peytz)

Afsagt af byretsdommer

Morten Larsen

Sagens baggrund

H1 ApS påbegyndte i september 2007 import af plasticaffaldsposer fra Kina. I juli 2010 foretog SKAT fysisk kontrol af de importerede varer, og H1 ApS har siden dette tidspunkt betalt antidumpingtold ved importen af poserne. I en afgørelse af 2. februar 2011 bestemte SKAT, at der skulle ske efteropkrævning af antidumpingtold for så vidt angik den import af poserne, der havde fundet sted fra september 2007 til juli 2010. Det efteropkrævede antidumpingtoldbeløb udgjorde 1.295.243 kr. H1 ApS indbragte sagen for Landsskatteretten, der den 23. marts 2012 tiltrådte, at poserne var omfattet af reglerne om antidumpingtold på varer fra Kina. Et flertal i Landsskatteretten fandt dog, at betingelserne for fritagelse for den skyldige antidumpingtold var opfyldt for så vidt angik perioden fra marts 2009 til juli 2010. Flertallet lagde vægt på, at der også i marts 2009 havde fundet en fysisk kontrol sted. Landsskatteretten ændrede derfor afgørelsen fra SKAT, således at der alene skulle efteropkræves antidumpingtold af den import af poserne, der havde fundet sted fra september 2007 til marts 2009.

Skatteministeriet har indbragt sagen for retten i medfør af skattestyrelseslovens § 49.

Retten skal tage stilling til, om de omhandlede plasticposer er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1425/2006 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina, art 1, stk. 1, således at der er opstået toldskyld ved indførslen af poserne, jf. art 1, stk. 2.

Finder retten, at plasticposerne er omfattet af den anførte forordning, skal der tages stilling til, om H1 ApS er rette tolddebitor. Det er selskabets opfattelse, at antidumpingtoldkravet skal rettes mod den speditør, der var antaget til varetagelse af importen af varerne.

Retten skal endelig, såfremt plasticposerne anses for omfattet af forordningen om antidumpingtold, og H1 ApS findes at være rette tolddebitor, tage stilling til, om betingelserne for fritagelse for den skyldige antidumpingtold i Rådets forordning (EØF) nr. 2931/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks er opfyldt, jf. toldkodeksens art. 220 og art. 239.

Parternes påstande

Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at H1 ApS skal betale 684.583,60 kr. i antidumpingtold med tillæg af renter fra den 14. februar 2011 til betaling sker.

Skatteministeriet har endvidere nedlagt påstand om frifindelse overfor den selvstændige påstand, der er nedlagt af H1 ApS.

H1 ApS har nedlagt påstand om frifindelse.

H1 ApS har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at efteropkræve antidumpingtold af H1 ApS for importen af affaldsposer fra Kina for nogen del af den periode, for hvilken Landsskatteretten ved kendelse af 23. marts 2012 opretholdt efteropkrævningen, og at Skatteministeriet skal ændre opkrævningen i overensstemmelse hermed.

Opgørelsen af Skatteministeriets betalingspåstand

Skatteministeriets betalingspåstand er opgjort som den antidumpingtold, der ikke er betalt for importerede poser i perioden fra den 27. marts 2009 til den 8. september 2010. Rentekravet er opgjort under henvisning til betalingsfristen den 14. februar 2011 i SKATs afgørelse af 2. februar 2011 og efter reglerne i Toldkodeksens art. 222, stk. 1, litra a, jf. artikel 232, stk. 1, litra b, jf. toldlovens § 30 a, jf. § 37, jf. opkrævningslovens §§ 6 og 7.

H1 ApS har ikke bestridt opgørelsen af Skatteministeriets betalingspåstand.

Landsskatterettens kendelse

Af Landsskatterettens kendelse af 23. marts 2012 fremgår blandt andet:

"...

Møde mv.

Selskabets repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanterne har videre udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

...

SKAT har i sommeren 2010 foretaget fysisk varekontrol og i den forbindelse udtaget vareprøver af de indførte varer. Varekontrollen vedrørte fortoldning reference nummer ... (leverandør G1 Ltd) og ... (leverandør G2 Ltd). Selskabet har i perioden kun indført affaldsposer fra disse to leverandører.

Ved kontrollen blev det konstateret, at plasticposerne var vedlagt en indholdsdeklaration. På indholdsdeklarationen er det angivet, at det er tale om affaldsposer, kvalitet Polyethylen (PE) med en tykkelse på 0,020 mm. Den vedlagte indholdsdeklaration var nøjagtig ens for de to leverandører.

På fakturaen fra G1 Ltd er der oplyst "taric additional code: A 760". De indkøbte varer er på fakturaen benævnt: "Polythene Bags S2020-40 20 1 Skrald-let affaldsposer 40/20". På fakturaen fra G2 Ltd er oplyst: "Art no 2020-40, size 440x500 min + 50 mm, 20mie".

"Taric additional code A760" henviser til artikel 1, stk. 2 i Rådets Forordning (EF) nr. 1425/2006 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina mv. Af artikel 1, stk. 2 fremgår, at der skal betales antidumpingtold med 4,8 % fra G1 Ltd., samt at tillægskoden A760 skal anvendes. For G2 Ltd, udgør den endelig antidumpingtold 12,8 % - tillægskode A763.

Det er ved kontrollen videre konstateret, at selskabet udover skraldeposer med en volumen på 20 liter i 13 tilfælde også har købt poser med en volumen på 30 liter fra G1 Ltd. I disse fakturaer, har leverandøren i 12 tilfælde anført koden A760. I det sidste tilfælde, er der ikke oplysning om tillægskode.

Endvidere er der konstateret, at der i nogle tilfælde er angivet forkert toldværdi. På nogle fortoldninger er der ikke tillagt fragtomkostninger til toldværdien, og på andre er der ikke benyttet den korrekte valuta ved omregning.

I forbindelse med kontrollen har SKAT kontaktet selskabets faste speditør, G3X, CVR-nr. ..., der har oplyst, at man ikke har været opmærksom på, at varerne skulle angives med antidumpingtold.

SKATs afgørelse

SKAT har den 2. februar 2011 truffet afgørelse, hvorefter selskabet efteropkræves i alt 1.650.773 kr. i told, antidumpingtold og importmoms, jf. toldkodeksens artikel 20, stk. 1 og momslovens § 12.

Beløbet er fremkommet således:

Told	25.376 kr.
Endelig antidumpingtold	1.295.243 kr.
Importmoms	330.154 kr.
I alt	1.650.773 kr.

Ifølge toldlovens § 2 skal varer, der føres ind i det danske toldområde behandles efter EF's retsakter, herunder EF's toldkodeks. Der skal svares told efter disse retsakter. Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers Toldtarif, jf. toldkodeksens artikel 20, stk. 1.

Ifølge Rådets Forordning (EF) nr. 1425/2006 artikel 1, stk. 3, finder gældende bestemmelser vedrørende told anvendelse, med mindre andet er fastsat.

SKAT finder på grundlag af de konstaterede oplysninger, at plasticposerne henhører under varekode 3923 21 00 20 (sække og poser af polymerer af ethylen - af folie af tykkelse ikke over 100 mikrometer (100 my)). Denne varekode har en toldsats på 6,5 % og er behæftet med endelig antidumpingtold, når varen har oprindelse i Kina.

Det er ved den gennemførte kontrol konstateret, at selskabet ved fortoldning af poserne har anvendt varekoderne, 3923 21 00 99 (sække og poser af polymerer af ethylen - andre varer) og 3923 29 90 99 (sække og poser af anden plast - andre varer (anden plast end polymerer af ethylen og pvc)). Begge varekoder er angivet med 6,5 % i told, og der er ikke tilknyttet antidumpingtold.

SKAT har på grundlag af indsendte leverandørfakturaer opgjort efterregulering af endelig antidumpingtold til 1.295.243 kr.

Ifølge toldkodeksen artikel 220, stk. 2, litra b) kan der i visse tilfælde undlades at foretage efterfølgende bogføring hvis:

a)	det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som
b)	debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen
c)	har handlet i god tro og
d)	overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

For at det kan undlades at foretage efterfølgende bogføring skal alle betingelser være opfyldt.

Selskabet startede sin import af de pågældende affaldsposer fra Kina i september 2007. Siden dette tidspunkt har SKAT foretaget kontrol af selskabets import flere gange:

Dato	Reference nr.	Kontrolform
24.11.07	...	Container scannet
08.12.07	...	Container scannet
29.02.08	...	Planlagt kontrol ikke udført
27.03.09	...	Fysisk kontrol
15.04.09	...	Container scannet
21.05.10	...	Container scannet
16.07.10	...	Planlagt kontrol ikke udført
17.07.10	...	Planlagt kontrol ikke udført
22.07.10	...	Fysisk kontrol
31.07.10	...	Fysisk kontrol

Det bemærkes herved, at en scanning bl.a. foretages for at konstatere, om der er sammenfald mellem informationer på fragtbrevet og de antal kolli, der findes i containeren, hvorfor der ikke er tale om en kontrol af, hvilken type plastposer, der befandt sig i den pågældende container. De fysiske kontroller, der er foretaget i sommeren 2010 har resulteret i nærværende sag. Kontrollen gennemført den 27. marts 2009 vedrørte en forsendelse fra G1. Der blev i den forbindelse modtaget kopi af faktura samt indholdsdeklaration. Varekontrollen blev foretaget for at konstatere eventuel punktafgiftspligt. Affaldsposerne blev ikke anset for punktafgiftspligtige, hvilket telefonisk blev meddelt selskabet. Der er ikke taget stilling til toldmæssige forhold. Først i sommeren 2010 kontrolleres selskabets tarifering af de importerede varer.

Selskabet har først startet import af affaldsposer fra Kina efter, at antidumpingtolden blev indført. Selskabet handler med to leverandører, som er omfattet af antidumpingtolden med hver sin sats. Selskabets første leverandør er G2 Ltd (hvor der ikke i fakturaerne er oplysning om tillægskode). Senere startede selskabet samhandel med G1 Ltd (hvor der i fakturaerne er oplysning om tillægskode). Ifølge selskabet har spørgsmålet om antidumpingtold ikke været drøftet i forbindelse med indkøbene.

SKAT bemærker, at det bl.a. under hensyn til antidumpingtoldens betydning for kalkulering af priser ved videresalg forekommer bemærkelsesværdigt, at spørgsmålet om antidumpingtold ikke har været drøftet i forbindelse med valg af leverandører samt ved indkøb. Det bemærkes videre, at hverken selskabet eller dets speditør tilsyneladende ikke har reflekteret over oplysningerne om tillægskode i fakturaer fra G1 Ltd. Tillægskodeoplysningen har i nogle tilfælde endda været fremhævet med rødt af G1 Ltd.

I forbindelse med fortoldningerne er der afgivet ukorrekte oplysninger, idet varekoderne ikke er korrekt angivet. I forbindelse med kontrollen i selskabet er det konstateret, at de foreviste fakturaer fra G1 Ltd i langt de fleste tilfælde har været påført oplysninger om den tillægskode (A760), der skulle anvendes ved angivelse af antidumpingtolden. I fakturaerne fra G1 Ltd er oplysningen om tillægskode ligeledes i de fleste tilfælde også fremhævet med rød skrift.

SKAT finder, at betingelserne for undladelse af efterfølgende bogføring, jf. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) ikke er opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

...

SKATs udtalelse

...

Under retsmøde i Landsskatteretten har SKAT anerkendt, at der foreligger en myndighedsfejl fra SKATs side i henhold til TK Art. 220, stk. 2, litra b, men at de øvrige betingelser for godtgørelse ikke er opfyldt. Der er i den forbindelse bl.a. henvist til, at selskabet ikke har tariferet korrekt, og at selskabet burde have opdaget fejlen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der skal indledningsvis tages stilling til, i hvilket omfang der er opstået toldskyld, herunder antidumpingtold i henhold til Rådets Forordning (EF) nr. 1425/2006 af 25. september 2006. Herefter skal der eventuelt tages stilling til, hvorvidt betingelserne for godtgørelse af eller fritagelse for den skyldige told, jf. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, er til stede.

Kapitel 39 i den kombinerede nomenklatur omfatter følgende:

"...

Plast og varer deraf

..."

Position 3923 omfatter følgende:

"...

3923	Transport- og emballagegenstande, af plast; propper, låg, kapsler og andre lukkeanordninger, af plast:
...
3923 21	- sække og poser (herunder kræmmerhuse):
3923 21 00	- - Af polymerer af ethylen:
3923 21 00 20	- - - Af folie af tykkelse ikke over 100 mikrometer
3923 21 00 99	- - - Andre varer

..."

Af varedeklarationen på den til Landsskatteretten udleverede vareprøve fremgår der, at varen er produceret af polyethylen (PE) med en tykkelse på 0,020 mm. Da varen ifølge varedeklarationen således ikke har en tykkelse på over 100 mikrometer, er det med rette, at SKAT har henført varen under position 3923 21 00 20, jf. herved almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 og positionsteksten.

Som følge heraf er varen omfattet af artikel 1, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1425/2006 af 25. september 2006, hvorfor der skal svares endelig antidumpingtold på importen fra leverandør G1 Ltd med 4,8 % (Taric-tillægskode A760) og fra leverandør G2 Ltd. med 12,8 % (Taric-tillægskode A763), jf. artikel 1, stk. 2. Ifølge artikel 1, stk. 3 finder gældende bestemmelser vedrørende told anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Der er således opstået toldskyld ved indførslen af varerne, jf. toldkodeksens artikel 201, stk. 1, litra a.

Spørgsmålet er herefter, om selskabet kan opnå godtgørelse af eller fritagelse for den skyldige told. Forholdet er reguleret i Rådets forordning (EGF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførsel af en EF-toldkodeks (herefter benævnt toldkodeksen).

Af toldkodeksens artikel 236, stk. 1 fremgår:

"...

Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Fritagelse for import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Der indrømmes hverken godtgørelse eller fritagelse, hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.

..."

Af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) fremgår:

"...

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når

...

b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som Toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelserne har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de pågældende forskrifter.

...

..."

Af toldkodeksens artikel 239, stk. 1 fremgår:

"...

Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, som fastlægges efter udvalgsproceduren som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

..."

Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter er nærmere reguleret i gennemførelsesbestemmelsernes Afsnit IV.

Af gennemførelsesbestemmelsernes Afsnit IV, Kapitel 3 Særlige bestemmelser til toldkodeksens artikel 239, fremgår der af artikel 899:

"...

1. Når den besluttende toldmyndighed, der har fået forelagt den i kodeksens artikel 239, stk. 2, omhandlede ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, konstaterer:

- at de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen, svarer til en af de i artikel 900 til 903 omhandlede omstændigheder, og at disse omstændigheder ikke er udtryk for, at den berettigede har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, yder den godtgørelse af eller fritagelse for den pågældende import eller eksportafgiftsbeløb.

- at de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen, svarer til en af de i artikel 904 nævnte omstændigheder, yder den ikke godtgørelse af eller fritagelse for det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb.

2. I andre tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor sagen skal forelægges Kommissionen ifølge artikel 905, træffer toldmyndigheden selv afgørelse om at yde godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

...

..."

Af Kommissionens informationsdokument vedrørende artikel 220, stk. 2, litra b) og artikel 239 i EF-toldkodeksen, fremgår der under afsnit 1.1. Fejl begået af myndigheden selv:

"...

... Fejlen skal kunne tilskrives en aktiv adfærd fra toldmyndighedens side for at kunne give anledning til en berettiget forventning hos debitor. Visse former for "passiv" adfærd anses dog også for at udgøre fejl efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b). Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor toldmyndighederne ikke har gjort indsigelser mod de pågældende varers tarifering i en lang periode og for et stort antal indførsler, selv om det ville fremgå af en sammenligning mellem den angivne toldposition og den udtrykkelige varebeskrivelse i henhold til specifikationerne i nomenklaturen, at der forelå en fejlagtig tarifering.

... B) Følgende anses ikke som fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b): ... - antagelse uden indsigelse af urigtige toldangivelser, undtagen hvis manglen på indsigelse vedrører et stort antal angivelser, der er indgivet over en lang periode, og især hvis det af oplysningerne på angivelserne ville kunne opdages, at sidstnævnte ikke var korrekte.

...

..."

EF-domstolen har i sag C-250/91 (Hewlett Packard) for så vidt angår den omstændighed, at de kompetente myndigheder ikke har anfægtet den tarifering af varerne, som den erhvervsdrivende selv havde foretaget i toldangivelser, udtalt, jf. præmis 19 og 20:

"...

... , at der i et sådant tilfælde foreligger en fejl, der kan lægges de kompetente toldmyndigheder til last, dersom toldskyldnerens angivelse indeholdt samtlige nødvendige faktiske oplysninger for anvendelsen af den pågældende ordning, således at den efterfølgende kontrol, som de kompetente myndigheder har foretaget, ikke har kunnet frembringe nye faktiske omstændigheder.

Dette er bl.a. tilfældet, når samtlige de af en erhvervsdrivende indgivne anmeldelser har været fuldstændige, således at de navnlig indeholdt en varebeskrivelse efter specifikationerne i nomenklaturen samtidig med den angivne position i tariffen, og når de pågældende indførsler har haft et vist omfang og har strakt sig over en forholdsvis lang periode, uden at tariferingen er blevet anfægtet.

..."

Hvad angår antidumpingtold hidrørende fra de af sagens toldangivelser, der er foretaget i perioden forud for afslutningen af den fysiske varekontrol i marts 2009, findes der ikke i nærværende sag at være begået en fejl, der kan tilskrives en aktiv adfærd fra toldmyndighedernes side, som har kunnet givet anledning til en berettiget forventning hos selskabet om, at den anvendte position var korrekt, og at der ikke skulle svares antidumpingtold.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten har SKAT endvidere ikke på baggrund af oplysningerne på angivelserne kunnet konstatere, at det var med urette, at varerne var henført under den pågældende position med den deraf følgende virkning, at varerne med urette ikke var angivet til antidumpingtold. Det kan derfor ikke anses som en fejl fra SKATs side, at SKAT ikke har anfægtet de pågældende varers tarifering, herunder om der skulle svares antidumpingtold heraf.

For denne del af den i sagen omhandlede antidumpingtold er der derfor ikke grundlag for at indrømme godtgørelse efter TK art. 236, jf. art. 220, stk. 2, litra b).

Hvad angår spørgsmålet om godtgørelse efter TK art. 239, bemærker retten, at de begrundelser, der i nærværende sag fremføres til støtte for ansøgningen, ikke svarer til de i artikel 900 - 904 omhandlede omstændigheder, hvorfor anmodningen alene kan imødekommes, hvis omstændighederne i den foreliggende sag udgør en særlig situation, som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

Ifølge fællesskabets retspraksis har en debitor, der kan påvise, både at der foreligger en særlig situation, og at der ikke er begået urigtigheder eller udvist forsømmelighed fra vedkommendes side, ret til godtgørelse af eller fritagelse for de efter lovgivningen set skyldige afgifter, jf. f.eks. dom af 10. maj 2001 (Kaufring AG), præmis 217.

Videre fremgår det af fællesskabets retspraksis, at der foreligger en særlig situation, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og såfremt disse omstændigheder ikke foreligger, at den pågældende ikke har lidt tab som følge af efteropkrævningen af afgifter, jf. f.eks. dom af 10. maj 2001 (Kaufring AG), præmis 218.

Retten finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der kan karakteriseres som en særlig situation som omhandlet i toldkodeksens artikel 239, stk. 2 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 899, stk. 2.

For denne del af den i sagen omhandlede antidumpingtold er der derfor heller ikke grundlag for at indrømme godtgørelse efter TK art. 239.

Denne del af den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Hvad derimod angår antidumpingtold hidrørende fra de af sagens toldangivelser, der er foretaget i perioden efter afslutningen af den fysiske varekontrol i marts 2009 og frem til det tidspunkt medio 2010, hvorfra selskabet begyndte at afregne antidumpingtold, fremgår det, at SKAT har anerkendt, at der i sagen er sket en myndighedsfejl i henhold til TK art. 220, stk. 2, litra b).

Det lægges på den baggrund til grund, at SKAT ved den i marts 2009 udførte kontrol burde have meddelt selskabet, at den angivne tarifering ikke var korrekt, og at der skulle betales antidumpingtold i stedet for aktivt at godkende anmeldelse. Den antidumpingtold, der hidrører fra toldangivelser, der er foretaget i perioden efter afslutningen af den fysiske varekontrol i marts 2009 og frem til det tidspunkt medio 2010, hvorfra selskabet begyndte at afregne antidumpingtold, må herefter anses for at være bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået.

Tre retsmedlemmer udtaler herefter:

Selskabet må i forbindelse med angivelserne anses for at have overholdt bestemmelserne i toldforskrifterne, og selskabet har tillige handlet i god tro, idet SKAT efter den gennemførte fysiske kontrol aktivt godkendte angivelserne. Ligeledes kunne selskabet ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen, hvorfor de øvrige betingelser for godtgørelse i TK art. 220, stk. 2, litra b), må anses for opfyldt.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor at give selskabet medhold i denne del af den påklagede afgørelse.

Et retsmedlem, retsformanden, udtaler:

Under de foreliggende omstændigheder kan selskabet ikke anses for at have været i god tro, idet selskabet burde have indset, at den foretagne tarifering ikke var korrekt. Der henses herved særligt til, at forskellen mellem position 3923 21 00 20 og position 3923 21 00 99, alene er et spørgsmål om tykkelsen af den pågældende plastfolie.

Der er derfor allerede af den grund ikke grundlag for at imødekomme selskabets anmodning om godtgørelse, hverken i henhold til TK art. 236, jf. art. 220, stk. 2, litra b), eller TK art. 239.

Dette retsmedlem stemmer derfor for også at stadfæste denne del af den påklagede afgørelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse ændres derfor delvist således, idet det overlades til SKAT at foretage den nærmere talmæssige afgørelse.

..."

Øvrige oplysninger i sagen

Der er under sagen fremlagt en rulle af de under sagen omhandlede poser (bilag A). Det fremgår af varedeklarationen, at der er tale om poser fremstillet af polyethylen med en tykkelse på 0,020 mm.

Af toldangivelser (bilag 9 og 10), som er foretaget elektronisk af den speditør, der var antaget af selskabet, fremgår under pkt. 14, "Klarerer/Repræsentant", koden 2 om repræsentationsstatus.

I telefonnotat af 31. januar 2011 fra SKAT (bilag 12) er det anført, at medarbejdere fra SKAT har oplyst, at der ikke indhentes dokumenter ved scanningskontroller eller ved planlagte fysiske kontroller, der ikke udføres. Det er endvidere oplyst, at der alene er indhentet dokumentation, der vedrørte fortoldninger med referencenumre ... vedrørende leverandøren G1 og ... vedrørende leverandøren G2.

A, der er direktør i og ejer af H1 ApS, har den 4. november 2011 underskrevet en fuldmagt til G4 A/S om at foretage indfortoldninger af gods til EU i H1 ApS' navn (bilag H).

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af EH, SS og A.

EH har forklaret, at hun arbejdede med tolddeklarering i G3X. Hun udfyldte toldangivelser for H1 ApS som vist i bilag 9 og 10. Hun var instrueret i denne opgave af en anden medarbejder, der hedder LS. Når SKAT foretog kontrol af en forsendelse, fik hun besked på at faxe handelsfaktura, fragtfaktura, pakkeliste og værdispecifikation. Forsendelsen blev ikke frigivet af SKAT, før end dokumenterne var sendt. Foreholdt at nogle kontroller foretages som scanningskontroller, har hun forklaret, at der blev sendt et sæt dokumenter, uanset hvilken type kontrol, der var tale om. Hun ved ikke, om der er foretaget scanningskontroller, uden at G3X har været underrettet herom. Det var SKAT, der udfyldte toldangivelsen under punktet "Frigivelses kode". Kode "22" betød, at der havde været kontrol. Hun kendte ikke til aftalegrundlaget mellem G3X og H1 ApS.

SS har forklaret, at hun var ansat i G3X. Hun havde kontakt til A hos H1 ApS. Der var en særlig afdeling, der tog sig af fortoldningen. Hun tog sig af den videre transport af en container, når den var frigivet. G3X blev overtaget, og hun er også ansat i det fortsættende selskab, G3. Hun har i denne forbindelse udbedt sig en skriftlig fuldmagt fra H1 ApS, som vist i mailkorrespondancen i bilag I. Hun ved ikke, om der var en skriftlig fuldmagt mellem H1 ApS og G3X tidligere. Der var dog ikke tvivl om, at de havde fuldmagt til at handle på vegne af H1 ApS i disse forhold. Når SKAT foretog kontrol, blev der sendt dokumenter vedrørende den forsendelse, som kontrollen angik. Hvis det var en scanningskontrol, blev der ikke sendt dokumenter.

A har forklaret, at han oprindelig er uddannet som kontorassistent. Han stiftede senere H1 ApS, som han ejer. Han opfandt selv poserne af den type, som sagen vedrører. Han fik dem oprindelig produceret i Spanien. Han fik et "vink med en vognstang" fra sine aftagere om, at det formentlig ville være billigere at få poserne produceret i Kina. Importen af poserne fra Kina begyndte herefter i efteråret 2007. Selskabet havde ikke tidligere købt varer i Kina. Han havde fundet ud af, at der var en told på 6,5 %. Det havde han fået oplysning om på nettet. Tolden havde betydning for prissætningen af varerne. Han kendte ikke til reglerne om antidumpingtold. Han kontaktede speditionsfirmaet G3X. Han talte med TO og senere også med LS. Der var tale om telefoniske kontakter. De talte ikke om antidumpingtold eller fuldmagt. Det var G3X, der tog sig af tariferingen. H1 ApS har ikke haft noget at gøre med denne opgave. Det var først, da anmodningen fra SS i det fortsættende speditionsfirma kom, at der blev udarbejdet en skriftlig fuldmagt. Fra H1 ApS blev der sendt de dokumenter, der knyttede sig til den enkelte forsendelse, hvorefter G3X tog sig af klareringen. Nogle gange blev det oplyst fra G3X, at SKAT foretog kontrol. H1 ApS skulle da betale for kontrollen. Han kan ikke huske, om han i visse tilfælde har fået at vide, at der var tale om en containerscanning. Det kan godt være, at han har fået en mail herom. Bortset fra en mindre forsinkelse gav kontrollerne ikke anledning til problemer. Det var først ved varekontrollen i 2010, at problemerne opstod. I H1 ApS er ansat ham selv og en deltidsmedarbejder. Der handles kun med Skrald Let-poser i selskabet. Omsætningen er 12-14 millioner kr. om året. Avancen er ikke så høj. Selskabet har fået henstand med betalingen af det beløb, der skyldes efter Landsskatterettens afgørelse. Der er stillet sikkerhed for det skyldige beløb ved pantsætning af nogle pantebreve, som H1 ApS har i ejerlejlighed. Hvis Skatteministeriet vinder sagen, vil det formentlig betyde, at selskabet må lukke. Der er også rejst sigtelse for overtrædelse af toldkodeksen. Straffesagen er sat i bero på nærværende sag.

Parternes synspunkter

Skatteministeriet

For Skatteministeriet er sagen under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet overensstemmelse med påstandsdokument af 7. februar 2014. Af påstandsdokumentet fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagsøgtes selvstændige påstand

Det er hensigtsmæssigt først at kommentere sagsøgtes selvstændige påstand, idet Skatteministeriets anbringender heroverfor dog i et vist omfang svarer til de anbringender, som Skatteministeriet gør gældende til støtte for ministeriets påstand i sagen.

Sagsøgte har i første række gjort gældende, at de i sagen omhandlede affaldsposer ikke er omfattet af artikel 1, stk. 1, i Rådets Forordning nr. 1425 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl.

Der er efter sagsøgerens opfattelse ingen tvivl om, at de i sagen omhandlede affaldsposer var omfattet af artikel 1, stk. 1, i Rådets Forordning nr. 1425 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl., hvorfor affaldsposerne skulle tariferes under position 3923 21 00 20.

Den i sagen omhandlede vare er beskrevet som følger (bilag A):

Deklaration:	Affaldsposer
Kvalitet:	Polyethylen (PE)
Tykkelse:	0,020 mm
Format:	44 x 50 cm
Nytteindhold:	20 liter

Der er således tale om plastposer af kvaliteten polymerer af ethylen med en tykkelse ikke over 100 mikrometer. Henvisningen til "folie" i toldtariffen dækker blot over, at der er tale om lag/ark.

Sagsøgtes selvstændige påstand vedrører som nævnt spørgsmålet, om sagsøgte skal betale antidumpingtold for perioden, fra selskabet begyndte at importere affaldsposer fra Kina, og indtil SKATs fysiske varekontrol i marts 2009, og sagsøgte gør i anden række gældende, at der (også) i relation til denne del af perioden bør ske fritagelse for efterbetalingskravet.

For så vidt angår denne periode gør Skatteministeriet de samme anbringender gældende som vedrørende den efterfølgende periode, jf. nedenfor vedrørende Skatteministeriets påstand, idet følgende yderligere gøres gældende:

Den fejlagtige tarifering, som selskabet har foretaget i denne første periode, skyldes under alle omstændigheder ikke en fejl, som SKAT selv har begået, hvorfor der allerede derfor ikke kan ske fritagelse for efterbetaling af antidumpingtold.

Det følger således af Domstolens dom af 27. juni 1991 i sag C-348/89, Mecanarte, præmis 42, at der som udgangspunkt kun er tale om en myndighedsfejl, der kan give anledning til en berettiget forventning hos debitor, når fejlen kan tilskrives en aktiv adfærd fra toldmyndighedernes side. I nærværende sag er der utvivlsomt ikke tale om en aktiv adfærd hos SKAT i perioden før SKATs fysiske kontrol den 27. marts 2009.

Det bemærkes, at SKAT ikke - som anført af sagsøgte - har foretaget en "lang række kontroller" før kontrollen den 27. marts 2009. SKAT har scannet containerne den 24. november 2007 og igen den 8. december 2007, jf. bilag 1, side 4. Ved en scanning foretages der - i modsætning til en fysisk kontrol - ikke en egentlig gennemgang af varerne, ligesom toldmyndighederne ikke gennemgår varedeklarationer mv. Scanningerne foretages, uden at containerne åbnes, og med henblik på at konstatere, om containerne indeholder varer, der uretmæssigt indføres i Danmark (f.eks. våben, cigaretter m.v.).

Ved en scanning vurderes det således, om containeren indeholder varer af en form og et antal, der stemmer overens med det oplyste i fragtbrevet. Scanningerne i 2007 havde derfor intet med spørgsmålet om fortoldningen af varerne at gøre. SKAT kan derfor under ingen omstændigheder inden den 27. marts 2009 anses for at have begået en myndighedsfejl i artikel 220, stk. 1's forstand.

Det bestrides, at SKAT i marts 2009 burde have meddelt sagsøgte, at den angivne tarifering var forkert.

Det bemærkes, at der hverken ved scanninger eller planlagte kontroller, der ikke udføres, rekvireres dokumenter, herunder fakturaer, fra leverandøren eller modtageren af varerne, jf. også det ovenfor anførte. SKAT har alene modtaget dokumentation i forbindelse med de fysiske kontroller i juli 2010 for de to fortoldninger med ref.nr. ... og ..., jf. telefonnotat af 31. januar 2011 (bilag 12).

Der foreligger heller ikke en passiv adfærd i nærværende sag, der, som beskrevet i Kommissionens informationsdokument om anvendelse af artikel 220, stk. 2, litra b) og artikel 239 i EF-toldkodeksen, kan karakteriseres som en myndighedsfejl i henhold til EF toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b.

H1 ApS har i duplikken gjort gældende, at H1 ApS ikke er rette debitor for den opståede toldskyld. Det gøres heroverfor gældende, at H1 ApS hæfter for den opståede told i medfør af bestemmelsen i den dagældende toldkodeks art. 201, stk. 3, 1. pkt., jf. artikel 5, stk. 2, 1. led, idet G3 A/S udtrykkeligt har angivet i toldangivelserne at agere som repræsentant for H1 ApS.

Det fremgår af den dagældende toldkodeks art. 201, stk. 3, 1. pkt., at debitor for opstået toldskyld i henhold til toldangivelsen er klarereren.

Toldkodeksens art. 14, nr. 18 definerer begrebet klarerer. Af bestemmelsen fremgår:

"...

klarerer: den person, der foretager toldangivelse i eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelse foretages

..."

Toldkodeksens artikel 5 giver mulighed for, at toldangivelse kan foretages af en repræsentant, idet klarereren da er den, der får foretaget toldangivelsen af repræsentanten, jf. toldkodeksens artikel 4, nr. 18.

Ifølge artikel 5, stk. 2, 1. led, er der tale om et direkte repræsentationsforhold, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for en anden persons regning.

En toldangivelse i forbindelse med import af varer kan ske på to måder. Enten ved at udfylde et tolddokument i papirform, det såkaldte "administrative enhedsdokument", eller elektronisk ved brug af SKATs edb-løsning.

I nærværende sag er fortoldningerne, jf. bilag 9 og 10, afgivet elektronisk.

Udfyldelse af tolddokumenter er beskrevet i SKATs Toldvejledning; Toldbehandling, 2007-3, afsnit A.2.1.

Vedrørende udfyldelse af rubrik 8 er anført:

"...

Ved angivelse på enhedsdokumentet anføres importørens navn, adresse og CVR/SE-nr. fra importørregistret med foranstillet ISO landekode DK.

Ved angivelse via edb anføres kun virksomhedens CVR/SE-nr. fra importørregistret med foranstillet ISO landekode DK.

..."

Vedrørende rubrik 14 er anført følgende:

"...

Klarereren/repræsentanten er den juridiske person, der afgiver fortoldningen.

Her anføres oplysning om klarereren/repræsentantens repræsentationsstatus, CVR/SE-nr. der skal angives med foranstillet ISO landekode DK.

Repræsentationsstatus skal angives med værdien 1, 2 eller 3:

1)	Klarerer (varemodtageren selv)
2)	Repræsentant (direkte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, første led, i kodeksen)
3)	Repræsentant (indirekte repræsentation, som beskrevet i artikel 5, stk. 2, andet led i kodeksen)

Ved angivelse på enhedsdokumentet anføres endvidere navn og adresseoplysninger om klarereren/repræsentanten.

..."

Af toldangivelserne i denne sag (bilag 9 og 10) fremgår, at G3 A/S i rubrik 14 har angivet sin repræsentationsstatus med værdien 2, som indebærer, at G3 A/S optræder som direkte repræsentant i medfør af toldkodeksens artikel 5, stk. 2, 1. led, for H1 ApS.

Det er derfor ikke korrekt, når H1 ApS anfører i duplikken, side 2, at G3 A/S i de foreliggende toldangivelser udtrykkeligt er angivet som klarerer/repræsentant. Der er ud fra toldangivelserne ikke tvivl om, at G3 A/S optræder som repræsentant for H1 ApS og ikke som klarerer.

Til besvarelse af H1 ApS' opfordring i duplikken har SKAT oplyst, at det ikke har været angivet i hjælpeteksten til kode 2 i rubrik 14, at "speditøren er klarereren", således som det er anført i duplikken.

H1 ApS henviser videre til bilag 37 til gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (Kommissionens forordning nr. 2454/93), der indeholder en vejledning til det administrative enhedsdokument.

Af bilag 37 til gennemførelsesbestemmelserne fremgår blandt andet følgende vedrørende rubrik 14:

"...

Her anføres den pågældendes fulde navn eller firmanavn og fuldstændige adresse.

Er klarereren og modtageren en og samme person anføres "modtager".

..."

H1 ApS slutter på denne baggrund, at der i rubrik 14 skulle være anført "modtager", og da det ikke er tilfældet, er H1 ApS ikke klarerer. Dette er ikke korrekt.

I nærværende sag er toldangivelserne som anført ovenfor udfyldt elektronisk ved brug af SKATs edb-løsning. I de elektroniske toldangivelser skal der i rubrik 14 alene angives repræsentationsstatus med værdien 1, 2 eller 3, og der skal angives et CVR/SE-nr., jf. herved det anførte i SKATs toldvejledning, 2007-3, afsnit A.2.1. Der skal - i modsætning til anvendelse af enhedsdokumentet - ikke angives navn og adresse, ligesom det slet ikke er muligt ved anvendelse af elektroniske toldangivelser at anføre "modtager" i rubrik 14.

Der er således på baggrund af de formelle toldangivelser ingen tvivl om, at G3 A/S agerer som repræsentant for H1 ApS, jf. toldkodeksens art. 5, stk. 2, 1. led.

Det forhold, at der eventuelt ikke forelå en skriftlig fuldmagt fra H1 ApS til G3 A/S på tidspunktet for toldangivelserne, bevirker ikke, at der ikke har bestået et repræsentationsforhold.

Kravet om fuldmagt i toldkodeksens artikel 5, stk. 3 og 4, er således alene indført med henblik på, at repræsentanten skal kunne dokumentere fuldmagten over for andre, idet repræsentanten i mangel af en fuldmagt selv hæfter for toldskylden. Efter ordlyden retter dokumentationskravet sig således alene mod repræsentanten og ikke mod fuldmagtsgiveren.

Det gøres på denne baggrund gældende, at H1 ApS ikke kan unddrage sig en status som debitor i henhold til toldkodeksens regler om repræsentation ved blot at undlade at afgive en formel fuldmagt.

Det bemærkes i den forbindelse, at EU-Domstolens dom af 7. april 2011 i sag C153/10, Sony, hvori det blev fastslået i præmis 31, at repræsentation skal være udtrykkelig og ikke kan formodes, og som der er henvist til i Højesterets dom SKM2013.7.HR, vedrørte en situation, hvor et hollandsk selskab havde foretaget toldangivelser på vegne af et koncernforbundet selskab, men i eget navn og for egen regning. Det hollandske selskab ønskede at påberåbe sig en BTO udstedt til det koncernforbundne selskab og gjorde derfor gældende, at der forelå et repræsentationsforhold i medfør af toldkodeksens art. 5, stk. 2. Det er i denne sammenhæng, at EU-Domstolen har udtalt, at repræsentation skal være udtrykkelig.

Skatteministeriets påstand

Det gøres gældende, at de af H1 ApS importerede plastposer - som også antaget af Landsskatteretten - skal angives under varekoden 3923, herunder at plastposer af polyethylen med en tykkelse på ikke over 100 mikrometer skal angives under EU's fælles toldtarifs (Taric) varekode 3923 21 00 20.

Af artikel 1 i Rådets forordning 1425/2006 fremgår, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sække og poser af plast med indhold af mindst 20 vægtprocent polyethylen og af tykkelse ikke over 100 mikrometer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og henhørende under Taric-kode 3923 21 00 20.

Af samme forordnings artikel 1, stk. 2, fremgår, at de i stk. 1 nævnte varer fra selskabet G1 Ltd. påføres en antidumpingtold på 4,8 % (Taric-tillægskode A760) og fra selskabet G2 Ltd. påføres en antidumpingtold på 12,8 % (Taric-tillægskode A763).

De af H1 ApS importerede varer er derfor påført en antidumpingtold, der for den relevante periode svarer til det påstævnte beløb.

Afgørende er derfor, om sagsøgte i medfør af bestemmelserne i Toldkodeksens artikel 220 og 239 kan opnå godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter. Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet.

Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter efter disse bestemmelser indrømmes kun under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, og udgør en undtagelse til den normale import- og eksportordning. Bestemmelserne skal følgelig fortolkes snævert, jf. f.eks. EU-Domstolens dom af 20. november 2008 i sag C-38/07 P, Heuschen & Schrouff, præmis 60.

Særligt vedrørende toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b)

Det følger af toldkodeksens artikel 220, stk. 1, at hvis det afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, ikke er bogført i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogført for lavt i forhold til det efter lovgivningen skyldige beløb, skal bogføringen af det afgiftsbeløb, der skal opkræves eller efteropkræves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen og kan beregne det efter lovgivningen skyldige beløb og fastslå, hvem der er debitor (efterfølgende bogføring).

Af artikel 220, stk. 2, litra b, jf. herved f.eks. Rettens dom af 17. september 2003 i forenede sager T-309/01 og T-239/02, Peter Biegi, præmis 55, fremgår, at der ikke foretages efterfølgende bogføring, når følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

1)	det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb er ikke blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået,
2)	debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen,
3)	debitor har i forbindelse med toldangivelsen handlet i god tro og
4)	debitor har overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

For den i nærværende sag omhandlede periode bestrides det efter omstændighederne ikke, at 1. og 4. betingelse er opfyldt.

Det bemærkes, at SKATs repræsentant på retsmødet i Landsskatteretten tilkendegav, at SKAT ikke bestred, at der var begået en myndighedsfejl, idet den fejlagtige tarifering burde være opdaget ved den fysiske varekontrol, der blev gennemført den 27. marts 2009. Denne tilkendegivelse beroede på en misforståelse, idet den pågældende kontrol faktisk var en punktafgiftskontrol og ikke en toldkontrol, og spørgsmålet om varernes fortoldning var derfor slet ikke genstand for kontrollen. Da Landsskatteretten har lagt vægt på, at SKAT havde anerkendt, at der var begået en myndighedsfejl i henhold til artikel 220, stk. 2, litra b), jf. bilag 1, side 14, ønsker Skatteministeriet ikke nu at bestride eksistensen af en sådan fejl.

Det gøres derimod gældende, at H1 ApS med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen (2. betingelse), ligesom H1 ApS ikke kan anses for at have handlet i god tro (3. betingelse).

SKATs kontrol forud for marts 2009 har alene bestået i scanninger af containerne med henblik på at undersøge, om containerne indeholdt varer, der uretmæssigt indføres i Danmark. Den pågældende kontrol har derfor intet at gøre med spørgsmålet om fortoldning af varerne.

Som det fremgår af sagens bilag 12 har SKAT undersøgt, hvilken dokumentation der har været i forbindelse med SKATs fysiske kontroller. Det fremgår heraf, at SKAT alene har modtaget dokumentation i forbindelse med de fysiske kontroller i juli 2010 for fortoldningerne med ref.nr. ... og ... .

Ad 2. betingelse: Debitor kunne ikke med rimelighed forventes at have opdaget fejlen

Ifølge fast retspraksis bør der ved afgørelsen af, om en fejl begået af de kompetente toldmyndigheder kunne opdages, tages hensyn til fejlens nærmere beskaffenhed, de berørte erhvervsdrivendes erfaring og den agtpågivenhed, de har udvist, jf. f.eks. Peter Biegi-dommens præmis 61.

For så vidt angår fejlens nærmere beskaffenhed skal der ved afgørelsen heraf tages hensyn til, om reglerne på området er indviklede, eller om de derimod er tilstrækkeligt enkle, ligesom der skal tages hensyn til det tidsrum, hvori myndighederne begik fejlen, jf. samme doms præmis 62.

For så vidt angår den berørte erhvervsdrivendes erfaring, må det ifølge fast praksis afgøres, om den pågældende driver virksomhed erhvervsmæssigt og hovedsagelig beskæftiger sig med import og eksport, og om den pågældende allerede havde en vis erfaring med handel med de pågældende varer, jf. f.eks. Peter Biegi-dommens præmis 69.

For så vidt angår den berørte erhvervsdrivendes agtpågivenhed følger det af retspraksis, at det påhviler denne, såfremt han betvivler tarifklassificeringen, at undersøge spørgsmålet og fremskaffe enhver mulig oplysning for at fastslå, om hans tvivl er begrundet, jf. f.eks. Peter Biegi-dommens præmis 73.

Endvidere følger det af fast retspraksis, at de gældende fællesskabsretlige tariferingsbestemmelser fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende udgør de eneste positive retsregler på området, som enhver må formodes at kende, jf. samme doms præmis 75. En erhvervsdrivende, der hovedsagelig beskæftiger sig med import og eksport, og som allerede besidder en vis erfaring på dette område, må ved læsning af de relevante officielle publikationer sikre sig viden om de fællesskabsbestemmelser, der gælder for de af ham udførte forretninger. En sådan erhvervsdrivende kan derfor f.eks. ikke udelukkende henholde sig til oplysninger, der gives i en national brugstarif, når han skal finde frem til de gældende toldsatser.

Det gøres gældende, at tariferingsspørgsmålet i sagen fremstår som meget enkelt, at selskabets eneste virksomhed var at importere de i sagen omhandlede affaldsposer fra Kina, samt at tarifering af varerne må have været af stor økonomisk betydning for selskabet, hvorfor det burde være sket med ekstra omhu.

I nærværende sag er reglerne om tarifering af affaldsposer, herunder administration og fremgangsmåde, fastsat dels i Toldtariffens kapitel 39 om varekoder for plast og varer deraf, dels i Rådets Forordning nr. 1425 af 25. september 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sække og poser af plast med oprindelse i Folkerepublikken Kina m.fl.

Toldtariffens kapitel 39 angiver tydeligt, at plastposer skal angives under varekoden 3923, herunder at plastposer af polyethylen med en tykkelse på ikke over 100 mikrometer skal angives under EU's fælles toldtarifs (Taric) varekode 3923 21 00 20.

Artikel 1 i Rådets forordning 1425/2006 bestemmer endvidere i klare vendinger, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sække og poser af plast med indhold af mindst 20 vægtprocent polyethylen og af tykkelse ikke over 100 mikrometer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og henhørende under Taric-kode 3923 21 00 20.

I lige så klare vendinger fastslår samme forordnings artikel 1, stk. 2, at de i stk. 1 nævnte varer fra selskabet G1 Ltd. påføres en antidumpingtold på 4,8 % (Taric-tillægskode A760) og fra selskabet G2 Ltd., påføres en antidumpingtold på 12,8 % (Tarictillægskode A763).

Retsakterne, som selskabet var forpligtede til at følge, er derfor ikke - i toldkodeksens forstand - indviklede.

Dertil kommer, at selskabets ene leverandør, G1 Ltd., på næsten samtlige fakturaer har angivet Taric-tillægskoden, herunder for farvekopiernes vedkommende endda med rød skrift (bilag 7).

Med varerne fulgte desuden enslydende indholdsdeklarationer på dansk, hvoraf fremgik bl.a. arten af materiale og tykkelsen på affaldsposerne (bilag 6).

Virksomheden har således under hele den i sagen omhandlede periode været i besiddelse af alle de oplysninger, der skulle anvendes for at deklarere produkterne korrekt. Dertil kommer, at den eneste forskel mellem den tarifering, som selskabet faktisk foretog, nemlig toldtariffens position 3923 21 00 99, og den korrekte tarifering, position 3923 21 00 20, er tykkelsen af den pågældende plastfolie, dvs. et spørgsmål, som virksomheden klart burde kunne tage stilling til.

Da bestemmelsens 2. betingelse ikke er opfyldt, kan H1 ApS allerede af denne grund ikke få godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter efter Toldkodeksens artikel 220.

Ad 3. betingelse: God tro

Toldtariffen og forordning 1425/2006 indeholder en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de varer, som er undergivet antidumpingtold, ligesom selskabet havde samtlige de oplysninger, der var nødvendige for at vælge den korrekte varekode samt Taric-tillægskode, jf. herved EU-Domstolens dom i Heuschen & Schrouff-sagen, hvor Domstolen fastslog, at såfremt tariferingsforordningen indeholder en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de varer, som skal tariferes i KN, og som svarer til de varer, som selskabet har importeret, kan selskabet ikke med føje gøre gældende, at selskabet i god tro kunne være af den opfattelse, at forordningen ikke vedrørte de produkter, som selskabet importerede (præmis 62 og 63).

Hertil kommer, at en af selskabets to leverandører gentagne gange havde gjort selskabet opmærksom på, at varerne skulle pålægges antidumpingtold.

Bestemmelsens 3. betingelse er derfor heller ikke opfyldt.

Særligt vedrørende toldkodeksens artikel 239

I henhold til artikel 239 i EF-toldkodeksen kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter i særlige situationer, hvor den erhvervsdrivende ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, jf. også gennemførelsesforordningens artikel 899.

EU-Domstolen har Heuschen & Schrouff-dommen udtalt, at betingelserne for anvendelse af toldkodeksens artikel 239, stk. 1, 2. led og artikel 220, for så vidt angår betingelserne om, at toldmyndighederne ikke har begået en fejl, der med rimelighed kunne opdages af den afgiftspligtige, skal fortolkes ens (præmis 58).

Det betyder, at de kriterier, som finder anvendelse i forbindelse med toldkodeksens artikel 220 ved afgørelsen af, om en fejl begået af toldmyndighederne kunne opdages af en erhvervsdrivende, anvendes tilsvarende med henblik på afgørelsen af, om en erhvervsdrivende har gjort sig skyldig i "åbenbar forsømmelighed" efter toldkodeksens artikel 239, stk. 1, 2. led (præmis 59), jf. også EU-Domstolens dom af 13. marts 2003 i sag C-156/00, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen, præmis 92.

Tilsvarende gælder, at det, jf. bestemmelsens ordlyd, er et krav for godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, at den erhvervsdrivende er i god tro.

Af de samme grunde som dem, der er anført vedrørende disse spørgsmål ovenfor i relation til betingelserne efter artikel 220, stk. 2, litra b), gøres det således gældende, at betingelserne i artikel 239 ikke er opfyldt.

..."

H1 ApS

For H1 ApS er sagen under hovedforhandlingen i al væsentlighed procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 6. februar 2014. Af påstandsdokumentet fremgår blandt andet følgende:

"...

Spørgsmålet om grundlaget for antidumpingtold

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for antidumpingtold, da det ikke er godtgjort, at de importerede affaldsposer skulle tariferes under position 3923 20 00 20. Bevisbyrden for dette forhold påhviler Skatteministeriet. Det gøres gældende, at begrebet "folie" er uklart, herunder om begrebet også omfatter gennemsigtig plastic, der i daglig tale normalt betegnes film. Det bestrides således, at tarifferne alene var et spørgsmål om tykkelsen af den pågældende plastic.

Spørgsmålet om rette tolddebitor

Til støtte for begge påstande gøres det gældende, at H1 ikke er rette tolddebitor, og at et eventuelt efterbetalingskrav således må rettes mod selskabet G3 A/S (tidligere G3X A/S), der har indgivet toldangivelserne for de pågældende indførsler.

Det følger af toldkodeksens artikel 201, stk. 3, at debitor i henhold til toldangivelsen er klarereren. I toldkodeksens artikel 4, nr. 18, er klarereren defineret som den person, der foretager toldangivelse i eget navn, eller i hvis navn toldangivelse foretages.

Det følger af toldkodeksens artikel 5, stk. 1, at en person kan lade sig repræsentere over for toldmyndighederne med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne.

Det følger af toldkodeksens artikel 5, stk. 4, at repræsentanten skal erklære at handle på den persons vegne, der repræsenteres, angive hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentant og være i besiddelse af en fuldmagt.

G3X har ikke i toldangivelserne angivet at være repræsentant for H1.

G3X har endvidere ikke været i besiddelse af skriftlig fuldmagt fra H1. En fuldmagt blev først oprettet i 2011, og denne blev udstedt til et søsterselskab, G4 A/S.

Det fremgår endvidere af artikel 5, stk. 4, at "den person, som erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, uden at være i besiddelse af en fuldmagt anses for at handle i eget navn og for egen regning".

Det følger af retspraksis, at toldkodeksen på udtømmende vis regulerer retten til toldrepræsentation, samt at repræsentationen skal være udtrykkelig og ikke kan formodes.

Det gøres på denne baggrund gældende, at en skriftlig fuldmagt i alle tilfælde ville have været nødvendig for, at et eventuelt efterbetalingskrav under de foreliggende omstændigheder kunne rettes mod H1, og at et eventuelt efterbetalingskrav må rettes mod selskabet G3 A/S (tidligere G3X A/S).

Det fremgår herudover af Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere ændringer om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelsen af en EF-toldkodeks vedrørende bemærkninger til udfyldelse af de enkelte felter - under vejledningen til rubrik 14 - at såfremt klarereren og modtageren er én og samme person, anføres "modtager" i rubrik 14.

Dette medfører, at hvis H1 skulle være klarerer - og dermed rette tolddebitor - skulle der i toldangivelsernes rubrik 14 være anført "modtager".

Dette må også gælde selv om det er det danske elektroniske indberetningssystem, der er anvendt.

Da der ikke er angivet "modtager" i rubrik 14, gøres det gældende, at H1 også af denne grund ikke er klarerer, og dermed ikke debitor for efterbetaling af toldskyld, jf. toldkodeksens artikel 201, stk. 3.

Spørgsmålet om grundlaget for efteropkrævning

Det gøres til støtte for begge påstande gældende, at alle betingelser i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, for ikke at foretage efteropkrævning, er opfyldt.

Det gøres gældende, at SKAT ved ikke at reagere over for de indgivne anmeldelser og i forbindelse med en lang række kontroller har begået fejl, herunder fordi angivelserne har indeholdt alle sædvanlige oplysninger, og fordi det må lægges til grund, at SKAT allerede i forbindelse med mindst to kontroller i 2007 har frigivet varerne efter kontrol og efter at have modtaget kopi af dokumenter, hvoraf posernes karakteristika fremgik. Disse karakteristika fremgik ligeledes af poserne og den herpå påsatte etikette med varedeklaration.

Det må således - såfremt varerne overhovedet kan undergives antidumpingtold - anses for aktive fejl, at SKAT allerede i forbindelse med kontrollerne i 2007 har frigivet de pågældende varer efter kontrol, uanset at SKAT har haft alle nødvendige oplysninger.

Sagsøgte har ikke efter kontrollerne i 2007 haft anledning til mistanke om, at der forelå fejlagtige tariferinger.

Herudover er der indgivet et stort antal angivelser i perioden 2008 - 2010, ligesom de pågældende indførsler har strakt sig over meget lang tid, i alt næsten tre år, uden at tariferingen på noget tidspunkt før sommeren 2010 er blevet anfægtet. Der er således begået myndighedsfejl gennem hele perioden.

Det er ubestridt, at SKAT i forbindelse med en kontrol i marts 2009 burde have meddelt sagsøgte, at den angivne tarifering ikke var korrekt, og at SKAT herved begik en fejl i toldkodeksens forstand, jf. hertil, at Landsskatteretten for perioden herefter ikke har fundet, at betingelserne for efteropkrævning var opfyldt.

Det må endelig lægges til grund, at H1 i toldkodeksens forstand har overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at sagsøgte har været i god tro, både for så vidt angår toldbehandlingen for tiden før og tiden efter marts 2009, og at sagsøgte ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget de ovennævnte fejl, såfremt og da sagsøgte i øvrigt i forbindelse med toldangivelserne har handlet i god tro, jf. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Ved bedømmelsen af, om sagsøgte med rimelighed kunne forventes at have opdaget myndighedsfejlene, såfremt sagsøgte var i god tro, må der bl.a. lægges vægt på,

at	sagsøgte er en ganske lille virksomhed, som både konkret og efter praksis må anses for uerfaren,
at	sagsøgte ikke har været bekendt med de relevante antidumping-forordninger, som heller ikke var omtalt i SKATs administrative Evita-system,
at	selskabets import er blevet løbende angivet i overensstemmelse med gældende toldregler, og at der er indgivet i alt 113 angivelser, før SKAT fandt, at der forelå et problem,
at	der skete kontrol af angivelserne allerede ved nogle af de første indførsler i efteråret 2007, men varerne blev frigivet uden anmærkninger efter kontrol, hvorfor H1 ikke har haft anledning til at overveje yderligere,
at	de foreliggende tariferingsregler ikke er entydige, hvilket bl.a. illustreres af usikkerheden om begrebet "folie" og at det forhold, at SKAT ved flere lejligheder, herunder i marts 2009, har foretaget kontrol uden at finde fejl,
at	det i øvrigt ikke er afgørende, om disse tariferingsregler måtte blive anset for entydige,
at	SKAT således på intet tidspunkt har gjort indsigelse mod de indgivne anmeldelser, der er indgivet i stort tal og strakte sig over mere end halvandet år før marts 2009,
at	det herudover må lægges til grund som ubestridt, at SKAT i marts 2009 burde have meddelt H1, at den angivne tarifering ikke var korrekt,
at	der også herefter fortsat gennem mere end ét år ikke blev gjort nogen indsigelse mod de fortsat indgivne anmeldelser, og
at	den omstændighed, at der på fakturaer fra den i den sidste del af perioden anvendte supplerende leverandør G1 var anført "Taric code A720" på baggrund af det anførte ikke kan føre til andet resultat.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at SKAT tilsyneladende har undladt at gennemføre nogle yderligere kontroller i perioden efter marts 2009, netop fordi tariferingen af varerne var kontrolleret i marts 2009.

H1 kunne på denne baggrund ikke efter de kriterier, der anvendes efter toldkodeksen, forventes at have opdaget, at myndighederne begik fejl.

Det fremgår af Domstolens praksis, at der ved en bedømmelse af, om en fejl med rimelighed kunne forventes at være opdaget, bl.a. må lægges vægt på det tidsrum, der er gået, uden at myndighederne greb ind. I det foreliggende tilfælde er der gået først mere end halvandet år indtil marts 2009, og derefter mere end et år efter fejlen i forbindelse med den fysiske kontrol i marts 2009. Der er således tale om en samlet periode på næsten tre år.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger god tro, er der efter praksis tale om en bedømmelse af, om der foreligger svigagtigt forhold, jf. hertil Kommissionens informationsdokument vedrørende anvendelse af artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i toldkodeksen, pkt. 1.4.

H1 har ikke været klar over, at der var tale om en forkert toldbehandling og har ikke handlet svigagtigt.

Herudover har SKATs behandling kun kunnet bekræfte sagsøgte i den antagelse, at tariferingen var i orden og al skyldig told opkrævet, hvorfor der også af denne grund foreligger god tro.

Betingelserne i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b, er således i det hele opfyldt, og der er ikke grundlag for opkrævning af antidumpingtold, hverken for perioden før eller perioden efter kontrollen i marts 2009.

Det gøres endvidere gældende, at betingelserne for godtgørelse af eller fritagelse for antidumpingtold i toldkodeksens artikel 239 af samme grunde er opfyldt.

Der er ikke grundlag for at anse H1 for at have begået åbenbar forsømmelighed. Der foreligger endvidere efter praksis en "særlig situation", når der er begået myndighedsfejl som nævnt i kodeksens artikel 220, hvilket er tilfældet her.

I lyset af, at der er begået myndighedsfejl også i tiden før marts 2009 var Landsskatterettens vurdering således forkert.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at de omhandlede poser er fremstillet i Kina, at det anvendte materiale er polyethylen (PE), og at materialets tykkelse ikke er over 100 mikrometer. Retten finder derfor, at poserne er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1425/2006 af 25. september 2006, art. 1, stk. 1. Retten finder endvidere, at poserne med rette af Landsskatteretten er henført under tariferingspositionen 3923 21 00 20. Efter artikel 1, stk. 2, skal der herefter svares antidumpingtold ved import af varer fremstillet af G1 Ltd. og G2 Ltd.

Af toldangivelserne i sagens bilag 9 og 10 fremgår, at den af H1 ApS antagne speditør angav sin repræsentationsstatus med koden 2. Dette indebærer i henhold til SKATs toldvejledning: "Toldbehandling, 2007-3, afsnit A.1.", at speditøren optrådte som direkte repræsentant for H1 ApS, jf. toldkodeksens artikel 5, stk. 2, 1. led. Efter det anførte og de afgivne forklaringer fra SS og A lægger retten derfor til grund, at speditøren handlede som repræsentant for H1 ApS. Efter toldkodeksens art. 14, nr. 18, må H1 ApS anses som den i hvis navn toldangivelsen foretages, og selskabet er derfor i henhold til toldkodeksens dagældende art. 201, stk. 3, 1. pkt., debitor for opstået toldskyld. Det kan ikke føre til andet resultat, at der i den omhandlede periode ikke forelå en skriftlig fuldmagt mellem speditøren og selskabet.

Ved bedømmelsen af om H1 ApS kan opnå fritagelse for antidumpingtolden på varer, der er importeret i perioden fra september 2007 til juli 2010, bemærker retten, at Skatteministeriet for hele perioden har anerkendt, at H1 ApS har overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter. Den fjerde af de kumulative betingelser i toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, er således opfyldt. Endvidere vil Skatteministeriet efter omstændighederne ikke bestride, at der ved den fysiske varekontrol den 27. marts 2009 blev begået en myndighedsfejl. For perioden fra denne varekontrol blev foretaget til juli 2010 er herefter tillige den første fritagelsesbetingelse opfyldt.

Efter de oplysninger, der foreligger i sagen, har SKAT i perioden fra september 2007 til marts 2009 foretaget to kontroller af containere med varer, der var importeret af H1 ApS. Disse kontroller, der fandt sted den 24. november 2007 og den 8. december 2007, var containerscanninger. Ved denne type kontrol, hvis formål er at hindre indførsel af våben, cigaretter m.v., åbnes containerne ikke, og der sker således ikke en egentlig gennemgang af varerne. Det bliver efter det oplyste alene undersøgt, om containeren indeholder varer, hvis antal og form svarer til det, der er oplyst i fragtbrevet, og der indhentes ikke faktura eller andre dokumenter vedrørende forsendelsen. I den anførte periode fra september 2007 til marts 2009 har SKAT modtaget en lang række toldangivelser fra speditøren på vegne af H1 ApS. I toldangivelserne er der anvendt en fejlagtig tarifering. Ifølge telefonnotatet af 31. januar 2011 fra SKAT er der alene modtaget dokumenter om forsendelser i forbindelse med de fysiske kontroller i juli 2010. Efter det anførte findes det ikke godtgjort, at der i perioden fra september 2007 til marts 2009 er begået myndighedsfejl, der kan henregnes til aktiv adfærd fra SKATs side. Der findes endvidere ikke godtgjort, at der ved toldangivelserne har foreligget samtlige nødvendige oplysninger til brug for kontrol af den anvendte tarifering. Det kan derfor heller ikke lægges til grund, at der er udvist passiv adfærd, der kan føre til, at der på dette grundlag antages at foreligge myndighedsfejl i peioden fra september 2007 til marts 2009.

Retten bemærker, at stillingtagen til betingelse nr. 2 og 3 i toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, om at tolddebitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen, og om at tolddebitor i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro, må bero på, om omstændigheder, som i nogen grad er sammenfaldende, er til stede.

Det fremgår af sagen, at H1 ApS er erhvervsmæssigt beskæftiget med import af plasticvarer fra Kina, og at importen af plasticposerne blev påbegyndt efter indførelsen af reglerne om antidumpingtold på disse varer. Retten finder derfor, at det burde have stået klart, at den foretagne tarifering var fejlagtig. Det tilføjes, at forskellen mellem tarifering under position 3923 21 00 99 eller position 3923 21 00 20 alene afhang af tykkelsen på den anvendte plastic, at oplysning om denne tykkelse fremgik af varedeklarationen på poserne, og at der på de fleste af fakturaerne fra den ene leverandør var gjort opmærksom på, at varerne skulle pålægges antidumpingtold. På den baggrund finder retten det ikke godtgjort, at betingelse nr. 2 og 3 var opfyldt i nogen del af den omhandlede periode.

Efter det anførte findes betingelserne for fritagelse for den skyldige antidumpingtold i toldkodeksens art. 220, stk. 2, litra b, og toldkodeksens art. 239, for den skyldige antidumpingtold herefter ikke at være opfyldt for nogen del af perioden fra september 2007 til juli 2010.

Der gives herefter medhold i Skatteministeriets påstande om betaling af 684.583,60 kr. i antidumpingtold og om frifindelse for den selvstændige påstand, der er nedlagt af H1 ApS.

Efter sagens udfald skal H1 ApS betale sagens omkostninger, der efter sagens omfang og karakter fastsættes til 54.000 kr., hvoraf 50.000 kr. inkl. moms er fastsat til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand, og 4.000 kr. er fastsat til dækning af retsafgiften, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1, og § 316, stk. 1.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

H1 ApS skal betale 684.583,60 kr. i antidumpingtold med tillæg af renter fra den 14. februar 2011 til betaling sker.

Skatteministeriet frifindes for den selvstændige påstand nedlagt af H1 ApS om,

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at efteropkræve antidumptold af H1 ApS for importen af affaldsposer fra Kina for nogen del af den periode for hvilken Landsskatteretten ved kendelse af 23. marts 2012 opretholdt efteropkrævningen, og

at Skatteministeriet skal ændre opkrævningen i overensstemmelse hermed.