Spørgsmål:

1: Kan det bekræftes, at deltagelse i personaleforeningens aktiviteter som løbetræning, løb i arrangerede løb, firmasport i KFIU og indendørsfodbold) ikke udløser skattepligt for deltagerne, idet der er tale om ydelser modtaget gennem en forening, hvor de er medlemmer og betaler et ikke uvæsentligt kontingent?

2: Hvis der svares benægtende på spørgsmål 1, kan det så bekræftes, at en eventuel skattepligt for en medarbejder virksomheden, gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et personaleforeningsarrangement, i givet fald alene vil udspringe af statsskattelovens § 4 og ikke ligningslovens § 16?

3: Hvis der svares benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes, at deltagerne i personaleforeningen hverken helt eller delvist er skattepligtige efter ligningslovens § 16 af deres deltagelse i

a)      Løbetræning?

b)      Arrangerede løb?

c)      Firmasport i form af holdfodbold, -badminton eller squash?

d)     Indendørs fodbold?

4: Kan det bekræftes, at deltagerne i personaleforeningens turneringskampe indenfor KFIU (fodbold, badminton og squash) kan modtage holdtrøjer til brug i kampene og efter endt sæson beholde disse trøjer uden at det udløser skattepligt for modtagerne?

Svar:

Ad. Sp. 1: Ja

Ad. Sp. 2: Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad. Sp. 3: Bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad. Sp. 4: Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed med mere end 1600 medarbejdere på landsplan. Virksomheden har et hovedkontor i København, hvor ca. halvdelen af medarbejderne er tilknyttet, mens resten af medarbejderne er spredt i en række filialer over hele landet.

Medarbejderne har en meget forskellig faglig baggrund, herunder både sekretærer, køkkenpersonale, viceværtfunktioner, rådgivere og ledelse.

Medarbejderforeningen:

Medarbejderne i København har etableret en personaleforening.

Foreningen har valgt formand og bestyrelse og afholder årligt generalforsamling, men har dog endnu ikke registrering med CVR nummer eller lignende.

Foreningens erklærede formål fremgår af vedtægterne:

..."Det er foreningens formål, at knytte medarbejderne og parterne til hinanden og til arbejdsstedet. Foreningen har til formål at iværksætte eller støtte sådanne foranstaltninger, der går ud på at styrke et godt forhold mellem medarbejderne indbyrdes og mellem disse og ledelsen. Foreningens mål opnås ved afholdelse af diverse sociale- og sportsaktiviteter, hvortil foreningen yder tilskud. Det er endvidere foreningens formål i videst mulig udstrækning at inddrage medarbejdernes familie i de afholdte sociale aktiviteter. Ikke-medlemmer kan ikke deltage i foreningens arrangementer..."

Medlemskab er frivilligt, men hovedparten af medarbejderne er medlemmer. Medlemmerne betaler et kontingent på 40 kr. pr. måned, der trækkes af medarbejdernes løn efter skat.

Virksomheden bidrager som virksomhed med et fast tilskud til personaleforeningen hvert år. Dette beløb forhandles mellem virksomheden og personaleforeningen på årlig basis, og har igennem de seneste år nogenlunde svaret til, hvad medarbejderne betaler i kontingent, dvs. at ca. halvdelen af personaleforeningens kontingenter stammer fra virksomheden.

Aktiviteterne:

Personaleforeningen afholder en lang række aktiviteter for medlemmer i løbet af året, herunder:

Løbeaktiviteter - træning og deltagelse i løb

Indendørsfodbold

Firmaidræt under Københavns Firma Idræts Union i form af

• Firmafodbold
• Firmabadminton
• Firmasquash

Fredagsbar

Juletræsarrangement med ægtefæller og børn

Sociale arrangementer i form af

• Vin- eller whisky-smagninger (i og udenfor huset)
• Foredrag (i og udenfor huset)
• Teaterture
• Koncertture
• Biografture
• Pokerturnering

I denne anmodning om bindende svar fokuseres alene på de idrætsrelaterede aktiviteter.

Arrangementer gennem personaleforeningen tilbydes bredt til alle medlemmer af personaleforeningen, og man skal således ikke være tilmeldt i nogen særskilt klub eller lignende for at deltage. Dog skal man registrere sin deltagelse i enkelt enkeltaktiviteter og enkelt-kampe i turneringerne.

Der er normalt egenbetaling til deltagelsen i sportsaktiviteterne med beskattede midler, men personaleforeningen yder også tilskud. Som nævnt ovenfor er ikke-medlemmer normalt afskåret fra at deltage i aktiviteterne. Til gengæld gælder der ikke nogen begrænsninger af, hvor mange arrangementer et medlem fra personaleforeningen kan deltage i, i løbet af året.

Om de aktiviteter, der er stillet spørgsmål til, kan der supplerende oplyses:

Løbetræning:

Hver tirsdag og torsdag kl. 17:00 står en træner fra en ekstern løbetræningsvirksomhed klar i receptionen til 1 times løb med intervaltræning og gode råd. Løbetræningen begynder og slutter på virksomhedens adresse, men foregår ellers i området omkring virksomheden.

Træningen tilbydes alle medarbejdere og tilmelding foretages via tilmeldingsdatabasen. Prisen er kr. 100 pr. måned for to træningssessioner hver uge.

Deltagelse i arrangerede løb:

Medarbejderne inviteres til at deltage i arrangerede løb som eksempelvis I Forms Kvindeløb, Broløbet, Frederiksberg Midnatsløb, Eremitageløbet, triatlon, maratontests og Copenhagen Marathon.

Omkostninger til arrangementet dækkes med 50 % fra personaleforeningen, mens resten dækkes af egenbetaling.

Københavns Firma Idræts Union:

Personaleforeningen stiller holdt til aktiviteter i KFIU's turneringer i firmafodbold, firmabadminton og firmasquash, når det er muligt. I turneringerne konkurrerer man sædvanligvis med hold fra andre større virksomheder i københavnsområdet.

Deltagelse er åben for alle medlemmer af personaleforeningen, og man tilmelder sig løbende til de enkelte holdkampe.

Personaleforeningen har reserveret banetider i henholdsvis en badmintonhal og på en squashbane. Når disse ikke anvendes til turneringskampe, står de til rådighed for træning af deltagerne, idet det dog også er muligt for andre at reserve tid på banerne. Reservationen sker gennem tilmeldingsdatabasen fra gang til gang - der er altså ikke deltagere, der har faste træningstider. Det er personaleforeningen, der betaler banelejen.

Indendørsfodbold:

Personaleforeningen har lejet en sportshal, hvor der spilles indendørs fodbold hver søndag. Der deltager både herrer og damer, og tilmeldingen sker fra gang til gang. Deltagelse er gratis.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det retlige grundlag:

Beskatningshjemmelen:

I henhold til statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 16 beskattes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Formuegoder af pengeværdi er ikke kun omsættelige aktiver som fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lignende, men enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse. Helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, fx bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lignende.

I henhold til skatteretlig praksis er der dog visse ydelser, der ikke beskattes, idet de anses som skattefri personalepleje. Dette gælder blandt andet generelle aktiviteter som personalefester, julefrokoster, foredrag på arbejdspladsen, og julegaver til alle medarbejdere, men også individuelle ydelser som eksempelvis lejlighedsgaver ved bryllupper, barnedåb og begravelser mv.

Der findes ikke nogen fast definition på rækkevidden af personaleplejebegrebet - hverken i lovgivningen eller praksis. Dog har skatteretlig praksis taget stilling til en række enkeltgoder uden at fastlægge klare retningslinjer.

Ad. Spørgsmål nr. 1:

Kan det bekræftes, at deltagelse i personaleforeningens aktiviteter i løbetræning, løb i arrangerede løb, firmasport i KFIU og indendørsfodbold ikke udløser skattepligt for deltagerne, idet der er tale om ydelser modtaget gennem en forening, hvor de er medlemmer og betaler et ikke uvæsentligt kontingent?

Det følger af statsskattelovens § 4, at skatteyderne er skattepligtige af penge og ethvert gode af pengeværdi de modtager.

Dog er dette bl.a. modificeret på den vis, at det udbytte man modtager gennem et medlemskab af en forening, en sportsklub eller et politisk parti, i praksis ikke værdiansættes eller beskattes.

Når et medlem af eksempelvis en svæveflyveklub betaler sit kontingent og derefter nyder glæde af klubbens flyveture uden yderligere betaling, udløser flyveturene ikke beskatning, idet klubbens udgifter anses for betalt igennem kontingentet. Dette er uanset at selve flyveturen sædvanligvis er et gode, som ikke-medlemmer efter de almindelige markedspriser ville skulle betale et ikke væsentligt beløb for at deltage i.

Tilsvarende vil den fodboldspiller, der er med på fodboldholdet til alle træningerne, og alle kampene ikke skulle beskattes af den mergevinst vedkommende forholdsmæssigt får ud af sit kontingent i forhold til andre, mindre flittige holdkammerater.

Grundlæggende er det derfor accepteret, at nogle personer skattefri kan få mere ud af deres kontingentbetalinger end andre - idet medlemskabet og den dertil knyttede kontingentbetaling anses for betaling for de opnåede oplevelser/goder.

Ligeledes udløser det generelt ikke skattepligt for de enkelte medlemmer, hvis en sportsforening eller en frimærkeklub via sponsorater eller via andre aktiviteter modtager økonomiske tilskud fra tredjemands, som dermed udvider mulighederne for udgifter/aktiviteter i foreningen - uanset at medlemmerne dermed gennemsnitligt vil få værdier ud af medlemskabet, som overstiger de kontante medlemskontingenter, de selv har betalt.

For personaleforeningens vedkommende er der i denne sag tale om, at medlemmerne betaler et kontingent af deres nettoløn for at deltage i foreningen - idet det er en forudsætning for medlemskab, at man betaler kontingent.

For dette kontingent har de mulighed for at deltage i en bred vifte af forskellige tilbud, både på virksomhedens adresse og udenfor.

Gennem medlemskabet og kontingentbetalingen har de derved betalt for de goder, de modtager via personaleforeningen. Derfor bør der efter spørgers vurdering ikke ske beskatning ved, at nogle medlemmer via et højt aktivitetsniveau får et større udbytte end andre, mere passive medlemmer - ligesom virksomhedens tilskud ikke bør på indflydelse på dette.

Allerede af denne årsag, bør der svares "ja" til spørgsmål nr. 1.

Ad. Spørgsmål nr. 2:

Hvis der svares benægtende på spørgsmål nr. 1, kan det da bekræftes, at en eventuel skattepligt for en medarbejder i virksomheden, som gennem sit medlemskab af virksomhedens personaleforening deltager i et personaleforeningsarrangement, i givet fald alen vil udspringe af statsskattelovens § 4 og ikke ligningslovens § 16?

I givet fald Skatteministeriet ikke er enige i spørgers vurdering af spørgsmål 1 indebærer dette, at der i visse situationer kan være en skattepligt af aktiviteter, som foregår i personaleforeningens regi.

Dermed vil det være nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt en eventuel skattepligt er omfattet af statsskattelovens § 4 eller ligningslovens § 16. I den sammenhæng bemærker spørger:

Personaleforeningen er tæt knyttet til virksomheden på den vis, at den alene har medlemmer, der arbejder i virksomheden. Samtidig har foreningen til formål at knytte medarbejderne til arbejdsstedet.

Imidlertid må foreningen i skattemæssig sammenhæng anses for en selvstændig enhed.

Foreningen har egne vedtægter, selvstændig bestyrelse, selvstændig økonomi. Skulle foreningen blive opløst, går midlerne ikke til virksomheden, men til godgørende formål.

Virksomheden har ikke nogen bestemmende indflydelse på foreningen, idet den ikke via vedtægterne er tildelt nogen automatisk repræsentation i foreningens bestyrelse.

Samtidig har virksomheden ikke nogen pligt til at give foreningen tilskud, idet dette besluttes diskretionært og ensidigt fra virksomhedens side fra år til år. Virksomheden har i den forbindelse ikke nogen indflydelse på, hvordan de givne midler faktisk anvendes, og kan ikke kræve midler leveret tilbage. Ligeledes hæfter virksomheden ikke for foreningens forpligtelser.

Således har foreningen en selvstændig retsevne og kan indgå bindende retshandler i eget navn.

Der kan således ikke være tvivl om, at foreningen er en selvstændig, juridisk person, der i skatteretlig sammenhæng vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis medlemmerne af foreningen modtager ydelser, der eventuelt udløser skattepligtig for modtageren, vil der således være tale om en skattepligt med hjemmel i statsskattelovens § 4.

Da medlemmerne ikke er ansatte i foreningen eller på nogen anden måde kan anses for at modtage eventuelle skattepligtige ydelser som et led i et tjenesteforhold, vil der derimod ikke efter lovens tekst være tale om ydelser omfattet af ligningslovens § 16.

Spørger er i den sammenhæng opmærksom på, at der i skatteretlig praksis har været situationer i forbindelse med medarbejdersommerhuse, hvor der trods et formelt ejerskab hos medarbejderforeninger og lignende alligevel er sket beskatning efter LL § 16, idet sommerhuse i realiteten ansås for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Dette er eksempelvis sket i SKM2002.536.LR, hvor Ligningsrådet bl.a. lagde til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren.

Ligningsrådet lagde vægt på en kombination af bl.a. en væsentlig finansiering og sikkerhedsstillelse fra virksomheden til fonden, det praktiske arbejde med administrationen, der blev udført af virksomheden, og at virksomheden var sikret plads i fondens bestyrelse mv.

Ligningsrådet nåede herved frem til, at arbejdsgiveren havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af denne, hvorfor den enkelte ansatte skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 5. Tilsvarende konkrete vurderinger er også foretaget i senere sager vedrørende medarbejdersommerhuse.

Ved vurderingen af rækkevidden af denne og andre efterfølgende afgørelser bør man dog være opmærksom på, at det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1, at ligningslovens § 16 "kun finder anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet finder anvendelse til, finder bestemmelsen anvendelse. Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses at være ydet af arbejdsgiveren..."

På baggrund af dette må det konkluderes, at det er muligt at se bort fra, om det er en arbejdsgiver eller en personaleforening, der formelt giver en ydelse, men at dette i givet fald krævet et særligt kvalificeret grundlag i form af en egentlig, bestemmende indflydelse for virksomheden. Det forehold, at en arbejdsgiver direkte eller indirekte har en form for indflydelse, er således ikke tilstrækkeligt for at tilsidesætte det formelle grundlag.

Derfor er det spørgers vurdering, at der ikke automatisk kan pålægges skattepligt efter ligningslovens § 16 for eventuelle skattepligtige goder modtaget fra en personaleforening, men at dette i stedet kræver en særlig kvalificeret begrundelse baseret på en konkret vurdering.

Det må i denne sag konstateres, at virksomheden giver et væsentligt bidrag til foreningens økonomi. Der er dog ikke direkte parallelitet mellem antallet af medarbejdere og bidraget størrelse.

Som nævnt ovenfor har virksomheden ikke nogen særskilt adgang til at være repræsenteret i foreningens bestyrelse, idet denne vælges af medlemmerne ved almindeligt stemmeflertal.

Derfor kan det samtidig konstateres, at virksomheden herefter hverken direkte eller indirekte har indflydelse på, hvem der modtager goder fra personaleforeningen, hvad der foregår af aktiviteter i personaleforeningen, eller størrelsen af de tilskud til aktiviteter, der ydes gennem personaleforeningen.

På den baggrund er det spørgers vurdering, at virksomheden ikke har indflydelse på personaleforeningen i et sådant omfang, at der er tale om bestemmende indflydelse.

Derfor er der heller ikke grundlag for undtagelsesvist at anse eventuelle skattepligtige personalegoder modtaget fra personaleforeningen for skattepligtige efter ligningslovens § 16 - og på den baggrund må Skatteministeriet svare "ja" til spørgsmål 2.

Ad. Spørgsmål 3:

Hvis Skatteministeriet svarer benægtende på spørgsmål 2, kan det da bekræftes, at deltagerne i personaleforeningen hverken helt eller delvist er skattepligtige efter ligningslovens § 16 af deres deltagelse i:

a)      Løbetræning?

b)      Arrangerede løb?

c)      Firmasport i form af holdfodbold, -badminton eller squash?

d)      Indendørs fodbold?

I det omfang, at Skatteministeriet måtte svare "nej" til både spørgsmål 1 og spørgsmål 2, indebærer dette, at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om en eventuel skattepligt ud fra den retstilstand, som gælder for ligningslovens § 16 og for skattefri personalepleje.

Nedenstående argumentation er fremført under denne forudsætning - idet spørger som fremført ovenfor grundlæggende finder, at goderne under alle omstændigheder bør være skattefri allerede fordi de ydes af personaleforeningen.

Generelt om beskatning af personalegoder ydet på og udenfor arbejdspladsen:

Det følger af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Skatterådet har da også i SKM2008.1002.SR med henvisning til cirkulæres tekst taget stilling til skattepligten af tilskud til en række tiltænkte personaleklubber (Ladies klub, Kunstklub, Motionsklub og Fitnessklub). Skatterådet fandt, at tilskud var skattepligtige, idet Skatterådet lagde vægt på, at der var tale om aktiviteter, der foregik udenfor den normale arbejdsplads.

Spørger er opmærksom på, at den ovenstående beskrivelse i cirkulæret fra 1996 alene nævner goder ydet "på arbejdspladsen" - hvilket de ovennævnte aktiviteter i sagens natur ikke er. Imidlertid finder spørger ikke, at der er holdepunkt i lovgivningen eller skatteretlig praksis for at der alene kan ydes (skattefri) personalepleje, når det foregår indenfor en given virksomheds adresse eller matrikel.

Tværtimod synes det i SKM2010.165.VLR accepteret, at et firmaarrangement kan afholdes andetsteds (idet Landsretten dog var enig med SKAT i, at en firedages tur til New York lå udenfor den almindelige personalepleje). Ligeledes er det i SKM2010.515.SR, spørgsmål 2, direkte accepteret, at et restaurationsbesøg i forbindelse med et firmaarrangement ikke udløser skattepligt.

I den sammenhæng henvises bl.a. til Ligningsvejledningen A.B.1.9.23, som angiver at det i praksis er accepteret, at julefrokoster og firmaarrangementer af begrænset værdi og varighed ikke beskattes hos deltagerne.

Dette er senest bekræftet i SKM2010.665.SR, hvor SKAT i sin indstilling til Skatterådet om rubriceringen af en telefonisk rådgivningsydelse bemærkede "Rådgivningen kan imidlertid tilgås fra andre steder end arbejdspladsen ligesom rådgivningen ydes fra A's callcenter. Imidlertid giver det ved denne type ydelser ikke mening at stillet et krav om, at de skal stilles til rådighed på arbejdspladsen".

Cirkulæretekstens omtale af personalearrangementer på arbejdspladsen kan således ikke løses modsætningsvis på den måde, at alle arrangementer udenfor arbejdspladsen automatisk er skattepligtige.

Tværtimod kan arrangementer udenfor arbejdspladsen også være skattefri - hvis de vel og mærke i øvrigt har til formål at tjene som almindelig personalepleje og det giver mening i forhold til aktivitetens natur.

Om de aktuelle aktiviteter:

Som anført ovenfor kan personaleplejende aktiviteter i personaleforeningsregi ikke automatisk anses for skattepligtige, blot fordi de udføres udenfor virksomhedens matrikel.

For de aktiviteter, disse bindende svar omhandler, må de i sagens natur udføres enten udendørs eller på indendørs sportsbaner, der er særligt egnede til aktiviteterne - hvilket kun et absolut fåtal af virksomheder kan tænkes at have faciliteter eller udendørsarealer til. Det giver således ved disse typer aktiviteter ikke mening at stille krav om, at de skal foregå på arbejdspladsen.

Aktiviteterne udmærker sig ved, at det er aktiviteter, som man også kan deltage i ved at melde sig ind i en helt almindelig sportsklub - på samme måde som "klassiske" personalegoder på arbejdspladsen som bespisning i en kantineordning eller et foredrag også er noget, man kan deltage i på den anden side af virksomhedens porte. Muligheden for at deltage i tilsvarende aktiviteter andetsteds tilsiger derfor ikke i sig selv, at der er tale om entydigt private aktiviteter.

Derimod er der i den givne sammenhæng tale om, at en væsentlig del af formålet netop er fællesaktiviteten med kollegaer på tværs af funktions- og afdelingsskel udenfor den vante kontorkontekst. Dette er ikke alene fremmende for den enkelte medarbejders tilfredshed med ansættelsen, men også med den generelle samhørighed og fællesskabsfølelse på arbejdspladsen.

Personaleforeningen giver således ikke støtte til enkeltpersoners individuelle sportsaktiviteter, men støtter alene aktiviteter, hvor der er en gruppe af medlemmer, der deltager.

For de enkelte aktivitetstyper bør man i øvrigt være særligt opmærksom på:

Løbetræning:

Løbetræningen foregår delvist på arbejdspladsen, idet løbetræningen begynder og slutter dér. Som nævnt ovenfor mener spørger ikke, at den geografiske tilknytning til arbejdsstedet nødvendigvis bør have afgørende betydning for den skattemæssige behandling, men skulle Skatteministeriet være uenig i dette, må det konstateres, at denne løbetræning har en klar fysik tilknytning til arbejdsstedet - om end matriklen ikke er stor nok til at hele træningen kan foregår dér.

Deltagelse i arrangerede løb:

Ved deltagelse i de arrangerede løb er løberne registreret som tilknyttet til virksomheden og klædt i løbetrøjer med virksomhedens logo. Der er således et vist element af reklame/markedsføring i virksomhedens synlige deltagelse i løbene.

På det personlige plan er der et meget stærkt fællesskab omkring deltagelsen og fuldførelsen af løbene, hvor de enkelte kollegaer hjælper hinanden til at fastholde motivationen for at gennemføre og/eller opnå et godt resultat.

Løbsdeltagelsen er derfor en aktivitet, der både fra virksomhedens side og fra medarbejdernes synsvinkel er noget, der har værdi i forhold til tilknytningen til virksomheden.

Deltagelse i firmasport under Københavns Firma Idræts Union:

Der er tale om en aktivitet på udpræget hygge-niveau, hvor enhver kan deltage uden synderlige forudsætninger - og deltagerkredsen er varierende fra gang til gang. Der er derfor som med firmasporten under KFIU ikke umiddelbart muligt præcis at henføre en eventuel værdi til enkeltdeltagere.

På baggrund af de ovenstående bemærkninger, er det spørgers vurdering, at alle fire aktivitetstyper ligger indenfor forståelsen af personaleplejebegrebet og at den værdi, som personaleforeningens medlemmer modtager i forbindelse med deltagelsen i aktiviteterne ikke bør udløse beskatning efter ligningslovens § 16.

Ad. Spørgsmål 4:

Kan det bekræftes, at deltagerne i personaleforeningens turneringskampe indenfor KFIU (fodbold, badminton og squash) kan modtage holdtrøjer til brug i kampene og efter endt sæson beholde disse trøjer uden at det udløser skattepligt for modtagerne?

I forbindelse med holdaktiviteterne i firmasportsregi vil deltagerne, der repræsenterer virksomhedens hold, normalt blive udstyret med ens trøjer, udstyret med virksomhedens tydelige logo. Det er virksomheden og ikke personaleforeningen, der stiller dette tøj til rådighed.

Der er normalt tale om trøjer med en indkøbspris på under 200 kr. excl. Moms. Efter brug sørger medlemmerne selv for vask mv. og medbringer trøjen til de næste kampe igen. Efter turneringssæsonen er slut, beholder medlemmerne sædvanligvis trøjerne til privat brug.

Spørger er opmærksom på, at udgifter til sportstøj sædvanligvis anes for en privat udgift, og at betalt beklædning, som ikke er decideret arbejdstøj, som udgangspunkt vil være et skattepligtigt gode omfattet af ligningslovens § 16.

Spørger mener dog, at der ved besvarelsen af spørgsmålet bør tages i betragtning:

• At trøjerne er direkte knyttet til en aktivitet, der må betegnes som personalepleje
• At trøjerne fortrinsvis tjener til at synliggøre/markere virksomheden som et hold, dvs. som markedsføring.
• At trøjerne allerede fra ny er af forholdsvis begrænset værdi.
• At det vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt for virksomheden at indsamle trøjerne, vaske dem, sortere dem, og udlevere dem igen fra kamp til kamp.
• At trøjerne ved sæsonens slutning må anes for at have en ganske begrænset værdi.

På denne baggrund er det spørgers opfattelse, at godet i form af holdtrøjer i den givne situation må anes som rent accessorisk i forhold til hovedindholdet i firmasporten.

De ovenstående spørgsmål har ikke alene betydning for beskatningen af de enkelte medarbejdere, men kan i særdeleshed også have det for virksomhedens forpligtelser som arbejdsgiver i forhold til indberetningspligten jf. skattekontrollovens § 7 A. Derfor er det nødvendigt for virksomheden at kende de skattepligter, der påhviler medarbejderne i denne sammenhæng.

Der stilles spørgsmål om skattepligten af deltagelsen i en række nærmere definerede aktiviteter.

Spørger er opmærksom på, at der i forhold til de situationer, hvor deltagerne er skattepligtige af eventuelle tilskud fra personaleforeningen, forekommer en række afledte spørgsmål i forhold til indberetningspligter for virksomheden samt fordeling af skattefri ctr. skattepligtige andele af tilskud.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2010 og 2011. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2002.536.LR blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bla. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

I SKM2009.414.SR fandt Skatterådet, at der vil ske beskatning af fri sommerbolig, såfremt arbejdsgiver via indskud af ejendomme stifter en medarbejderstyret fond til udlejning af sommerboliger til de ansatte. Skatterådet fandt dog, at såfremt den medarbejderstyrede fond via ekstern finansiering selv anskaffer de pågældende ejendomme, vil medarbejderne ikke blive beskattet af fri sommerbolig efter reglerne om personalegoder, LL § 16, stk. 5.

Skatterådet fandt videre, at arbejdsgiver ikke, uden skattemæssige konsekvenser kan indskyde en større andel end svarende til grundkapitalen i fonden til brug for fondens køb af arbejdsgiver ejendomme.

Endelig bekræftede Skatterådet, at fonden kan købe 2 nærmere angivne ejendomme af arbejdsgiveren til en pris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

I SKM2011.191.SR bekræfter Skatterådet, at arbejdsgivers betaling af deltagergebyr, forplejning, løbetrøjer mv. i forbindelse med motionsløbet Eventyrløbet kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer og dermed skattefrie for medarbejderne. Skatterådet bekræfter videre, at også de ansattes eventuelle ægtefælle/samlever samt børn kan deltage i sådanne skovtursarrangementer uden skattemæssige konsekvenser.

I SKM2011.63.SR kunne Skatterådet bekræfte, at arbejdsgivers betaling af deltagergebyr, forplejning, løbetrøjer mv. i forbindelse med fx DHL stafetten kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer og dermed skattefrie for medarbejderne.

I SKM2008.1002.SR, fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

I SKM2004.522.LR fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt beklædning kun er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., hvis tøjet fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende. Tøjet skal i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Såfremt tøjet indgår i en flexlønsordning, vil dette pege i retning af, at det ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

Der spørges om, hvorvidt det kan bekræftes, at deltagelse i personaleforeningens aktiviteter i løbetræning, løb i arrangerede løb, firmasport i KFIU og indendørsfodbold ikke udløser skattepligt for deltagerne, idet der er tale om ydelser modtaget gennem en forening, hvor de er medlemmer og betaler et ikke uvæsentligt kontingent.

Skattereglerne for medlemmer af foreninger:

Som tidligere nævnt er udgangspunktet i SL § 4, at alle indtægter, også i form af naturalier, er skattepligtig indkomst.

Enhver udlodning/uddeling fra en forening er således også skattepligtig for modtageren. Det gælder uanset, om der er tale om uddeling af penge eller naturalier.

Udlodninger fra foreninger, der har til formål at skaffe medlemmerne økonomisk gevinst er desuden skattepligtige efter LL § 16 A, og SL § 4 e.

I praksis beskattes medlemmerne imidlertid ikke af aktiviteter som en forening afholder udgifterne til, hvis de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne, og foreningens formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst. Det gælder eksempelvis for idrætsforeningers almindelige udgifter til startgebyr til en turnering, rimelige udgifter til fortæring, transport eller beklædning som led i et arrangement, udgifter til træner og leje af bane eller lignende.

Det gælder i særlig grad, hvis de ydelser, medlemmerne modtager, ikke overstiger det betalte kontingent, men det gælder også, hvis foreningen har modtaget tilskud fra det offentlige eller har modtaget sponsorpenge fra tredjemand, så ydelsen i en vis udstrækning overstiger det betalte kontingent.

Uddeles der derimod kontanter eller særligt store ydelser, som eventuelt ligger fjernt fra foreningens formål og eventuelt kun til enkelte medlemmer, kan det imidlertid forholde sig anderledes. Det gælder særligt, hvis ydelserne væsentligt overstiger det betalte kontingent, og der sker et egentligt træk på foreningsformuen.

Skattereglerne for medlemmer af personaleforeninger:

Er der tale om et gode, der modtages som led i et ansættelsesforhold, er det omfattet af LL § 16 som et personalegode, og skal beskattes som indkomst fra arbejdsgiveren. LL § 16 præciserer beskatningen af goder fra arbejdsgiveren.

Betaler arbejdsgiveren til en personaleforenings aktiviteter, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode for de ansatte, der benytter sig af tilbuddene. Det skal herefter vurderes, om det falder under forskellige skattefritagelser.

Bagatelgrænsen:

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., angiver at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. (i indkomståret 2011: 5.500 kr.) Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. En personaleforening på arbejdspladsen har ikke den nødvendige sammenhæng med arbejdets udførelse, hvorfor den ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Der er herved henset til, at de aktiviteter, der er tale om i nærværende sag, må anses at være af hobbypræget og privat karakter, og således ikke kan anses for at være af konkret betydning for den ansattes arbejde. Der foreligger således ikke den fornødne sammenhæng mellem det ydede tilskud og arbejdets udførelse.

Personaleplejefritagelsesreglen:

Ligningslovens § 16 omfatter dog efter praksis ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger, jf. cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, fremgår det at:

..."goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er således, om der er tale om:

• Et gode uden væsentlig økonomisk værdi
• At det ydes på arbejdspladsen
• Som led i almindelig personalepleje

Ved den såkaldte personaleplejefritagelsesregel skal der som en af betingelserne for skattefritagelse, være tale om at godet ydes på arbejdspladsen. Allerede fordi de nævnte sportsaktiviteter ikke foregår på arbejdspladsen, vil disse ydelser ikke blive omfattet af personaleplejefritagelsesreglen.

Praksis om firmaarrangementer

Som tidligere nævnt har Skatterådet truffet afgørelse om motionsløb som fx Eventyrløbet og DHL stafetten. I disse sager var der tale om, at arbejdsgiveren afholdt hele eller dele af udgifterne til medarbejdernes, herunder familiens deltagelse i omhandlede motionsløb.

Da der var tale om en form for firmaarrangement, hvor enten hele afdelinger eller hele virksomheden kunne deltage, kunne motionsløbet grundet sit særlige islæt anses som et halvårligt eller årligt skovturslignende arrangement og dermed skattefrit for medarbejderne.

I nærværende sag er der tale om flere forskellige, og herunder også mindre motionsløb ligesom der er tale om firmaidræt på forskellige niveauer, hvorfor der heller ikke af denne grund er tale om halvårlige eller årlige skovturslignende firmaarrangementer.

Er der tale om et gode fra arbejdsgiveren?:

Der fremgår følgende af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 12.4.1. om anvendelsen af LL § 16:

Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv. Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f. eks sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f. eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af f. eks en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte personaleforening for, at kunne afgøre om arbejdsgiver kan siges, at have en direkte og væsentlig indflydelse på foreningen.

Som udgangspunkt vil et tilskud til en personaleforening, der i væsentlig grad finansierer foreningens udgifter, udløse beskatning af medarbejderne som et personalegode efter LL § 16, da godet reelt kommer fra arbejdsgiveren.

Et væsentligt bidrag, kan efter Skatteministeriets opfattelse, både være, hvis arbejdsgiveren betaler en væsentlig andel af udgifterne eller betaler et ikke uvæsentligt beløb per medarbejder, uanset om medarbejderen betaler et lignende beløb.

Består arbejdsgiverens bidrag alene i at betale et uvæsentligt beløb per medarbejder, og hvor medarbejderne betaler et lignende beløb, er der ikke tale om at arbejdsgiveren har en væsentlig indflydelse på ordningen.

Det er derfor et spørgsmål om, hvorvidt det af arbejdsgiver betalte beløb til personaleforeningen må anses at være i så væsentlig omfang eller at arbejdsgiver i øvrigt har direkte væsentlig indflydelse på foreningen, at der bliver tale om et skattepligtigt personalegode i medfør af LL § 16.

Skatteministeriet lægger til grund, at medarbejderne som oplyst af spørger betaler ca. 40 kr. pr. måned for medlemskab af personaleforeningen, og at arbejdsgiver betaler nogenlunde samme beløb per medarbejder.

Derudover har spørger oplyst, at personaleforeningen er en selvstændig forening, med egne vedtægter, selvstændig bestyrelse, selvstændig økonomi, og hvor virksomheden ikke har nogen bestemmende indflydelse på foreningen, idet virksomheden ikke via vedtægterne er tildelt nogen automatisk repræsentation i foreningens bestyrelse, ligesom der ikke reelt er indvalgt medlemmer fra direktionen eller er nogen planer fra virksomheden om at ændre på disse vedtægter og dermed indgå i personaleforeningens bestyrelse. Ligeledes hæfter virksomheden ikke for foreningens forpligtelser ligesom virksomheden ikke kan kræve midler leveret tilbage fra foreningen.

Da arbejdsgiveren ikke betaler en væsentlig andel af udgifterne i foreningen, og alene yder et uvæsentligt beløb per medarbejder og ikke på anden måde har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen finder Skatteministeriet ikke, at godet kan anses for at kommer fra arbejdsgiveren.

 I praksis beskattes medlemmerne af en forening ikke af aktiviteter, som en forening afholder udgifterne til, hvis de afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne, og foreningens formål ikke er at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst.

Medlemmerne af spørgers personaleforening skal derfor, lige som tilsvarende medlemmerne i en forening uden for arbejdsgiverens regi, ikke beskattes af de nævnte goder fra foreningen.

Såfremt ægtefæller/samlevere mv. også vil kunne deltage i nævnte arrangementer medfører det, efter Skatteministeriets opfattelse, ingen ændring i, at der er tale om goder der ikke beskattes, jf. ovenfor.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Der spørges om, såfremt der svares benægtende på spørgsmål 1, eventuel skattepligt for medarbejderne af arbejdsgivers betaling til personaleforeningsarrangement, i givet fald skal ske efter statsskattelovens § 4 og ikke ligningslovens § 16.

Som følge af svaret på spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 bortfalder.

Ad. Spørgsmål 3:

Her stilles der en række spørgsmål såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende.

Som følge af, at svaret på spørgsmål 2 bortfalder, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, så bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 bortfalder.

Ad. Spørgsmål 4:

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt de medarbejdere, der via personaleforeningen deltager i forskellige former for firmaidræt, herunder i idrætskonkurrencer med andre virksomheder, og i den anledning modtager spilletrøjer til brug for denne deltagelse bliver skattepligtige heraf.

I nærværende sag er der tale om en almindelig forening ude af arbejdsgivers regi, jf. spørgsmål 1, hvorfor spørgsmålet herefter er, om en sådan almindelig forening kan give holdtrøjer til medlemmer.

Da der er tale om en almindelig forening, er det Skatteministeriet opfattelse, at det gode et medlem modtager gennem en forening i praksis ikke værdiansættes eller beskattes, hvis de modtages som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne. Holdtrøjer må derved anses at være et sådant udbytte/gode, som medlemmerne skattefri kan modtage som led i foreningens virke.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.