Indhold

Afsnittet beskriver de regler, der gælder for beskatningen af en lystbåd, som et selskab stiller til rådighed for ansatte hovedaktionærer eller andre ansatte med væsentlig indflydelse over egen aflønningsform samt for hovedaktionærer, der ikke samtidig er ansat i selskabet.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Definition: Hovedaktionærer m.fl.
• Rådighedsbegrebet
• Formodningsregel
• Undtagelser fra formodningsreglen
• Hovedaktionærer m.fl. der ikke er ansatte
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM- meddelelser mv.

Resumé

Hvis hovedaktionærer i ansættelsesforhold samt ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har rådighed over en lystbåd, skal de beskattes som personlig indkomst efter samme takst og efter samme principper som beskrevet i afsnit C.A.5.16.1.1. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der er arbejdsmarkedsbidragspligt, jf. AMBL § 2, stk. 2.

Der er en formodning for, at hovedaktionæren råder over lystbåden hele året, medmindre der er tale om en personalelystbåd, eller der er tale om erhvervsmæssig virksomhed som bådebygger. Der er dog mulighed for at få nedslag i beskatningen for de perioder, hvor andre end hovedaktionæren m.fl. og dennes nærtstående råder over lystbåden.

Den skattepligtige værdi for hovedaktionærer, der ikke er i ansættelsesforhold, ansættes som udbytte og beskattes som personlig indkomst efter samme takster.

Bemærk, en husbåd, der stilles til rådighed som bolig for hovedaktionær m.v., blev ikke anset som en lystbåd i forhold til LL § 16, stk. 6. Se SKM2011.451.SR.

Definition: Hovedaktionærer m.fl.

Hovedaktionærer (både ansatte og ikke-ansatte) samt øvrige ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform afgrænses på samme måde, som den personkreds, der er omfattet af reglerne i LL § 16, stk. 9. Se C.A.5.13.1.2 om denne afgrænsning.

Rådighedsbegrebet

Det er afgørende, at hovedaktionæren m.fl. kan råde over lystbåden privat. De kriterier, der bliver brugt, når man afgrænser privat og erhvervsmæssig rådighed over andre personalegoder, kan også bruges i forhold til lystbåde. Selve det forhold, at et selskab ejer eller lejer en lystbåd, medfører ikke i sig selv, at hovedaktionærerne m.fl. skal beskattes af lystbåden. Afgørelsen af, om hovedaktionæren m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Hvis det for eksempel fremgår af ansættelseskontrakten for en ansat hovedaktionær m.fl., at vedkommende som en del af aflønningen kan benytte en lystbåd privat, skal den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af fri lystbåd. Hvis hovedaktionæren bruger lystbåden til private formål, er det også klart, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har privat rådighed over båden. Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt bliver brugt erhvervsmæssigt i nævneværdig grad.

Der kan også lægges vægt på, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd. Er der tale om en virksomhed, der handler med både, er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, fordi kernen i sådanne virksomheder netop er at fremvise og sælge både. I sådan en virksomhed er det også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. bruger selskabets både i forbindelse med fremvisning og salg af bådene. Hvis brugen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd.

Er der omvendt tale om et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindelige ansatte eller forretningsforbindelser bruger båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens m.fl.'s private interesse for sejlsport. Det skal derfor vurderes, om den ansatte hovedaktionær m.fl. inddrager lystbåden i privatsfæren. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne har en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden.

Har et selskab anskaffet en lystbåd med henblik på salg eller udleje, er det relevant at se på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der har været tilstrækkeligt store bestræbelser for at sælge eller udleje båden, samt hvor lang tid der går, inden båden faktisk sælges eller udlejes mv.

Hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende bruger lystbåden erhvervsmæssigt, skal han eller hun ikke beskattes af fri lystbåd, fordi lystbåden ikke står til rådighed for hovedaktionæren i disse tilfælde. Erhvervsmæssig brug kan fx være demonstrations- og testsejladser eller fremvisning på bådudstillinger. En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er brugt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation.

Kapsejladser

Deltagelse i kapsejladser, stævner og flotillesejladser er som udgangspunkt private aktiviteter. Det kan dog ikke udelukkes, at deltagelse i stævner mv. i visse situationer har en så væsentlig reklameværdi for virksomheden, at aktiviteten er erhvervsmæssig. Der kan ved vurderingen lægges vægt på, om selskabet kan fratrække udgifter til deltagelse i stævner mv. som fradragsberettigede reklameudgifter. Hvis selskabet kan trække udgifter til deltagelsen fra som reklameudgift, taler det for, at den ansatte hovedaktionær m.fl. bruger båden erhvervsmæssigt i forbindelse med stævnet. I en sådan situation er der derfor ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd.

Formodningsregel

Der er en formodning for, at hovedaktionæren m.fl., der som led i ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed, har lystbåden til rådighed hele året. Se LL § 16, stk. 6, 2. punktum. Dette omfatter også den del af året, hvor båden er lagt på land på grund af forsikringskrav. Det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af lystbåden, der skal beskattes. Se SKM2005.219.HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets båd skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke kun af den faktiske benyttelse.

Værdiansættelsen foretages som beskrevet i C.A.5.16.1.1, og lystbåd beskattes med 2 pct. pr. uge efter LL § 16, stk. 6, 1. pkt. Formodningsreglen betyder, at hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, er den skattepligtige værdi 104 pct. (2 pct. i 52 uger) af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Det er forudsat, at arbejdsgiveren betaler alle udgifter til båden, herunder fast havneplads.

Nedslag i beskatningen

Hvis en hovedaktionær er omfattet af formodningsreglen, kan han eller hun få nedslag i beskatningen, hvis:

• der er andre, der også råder over båden (ikke nærtbeslægtede) eller
• hovedaktionæren betaler for at have rådighed over båden.

Er lystbåden udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, har den ansatte hovedaktionær m.fl. ikke lystbåden til sin rådighed hele året. Den skattepligtige værdi skal derfor sættes ned forholdsmæssigt efter antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er nærbeslægtede. Nærtbeslægtede defineres på samme måde som i forhold til LL § 16, stk. 9. Se C.A.5.13.1.2.2 om denne definition.

Nedslaget må ikke gives i situationer, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme lystbåd. Ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag i og med, at der samtidig er indført en regel, der tager højde for disse situationer. Se LL § 16, stk. 6, 3. pkt. Se nedenfor under overskriften "Flere ansatte hovedaktionærer m.fl." 

Hvis selskabet/virksomheden benytter lystbåden fx til indkvartering af forretningsforbindelser, skal den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl. også sættes ned, fordi båden er stillet til rådighed for andre. Hvis dele af lystbåden udelukkende bliver brugt erhvervsmæssigt, er denne del af lystbåden ikke stillet til den ansatte hovedaktionær m.fl.'s rådighed. Den erhvervsmæssige del tæller derfor ikke med i beregningsgrundlaget.            

Flere ansatte hovedaktionærer m.fl.

Hvis en lystbåd er stillet til rådighed for flere ansatte hovedaktionærer m.fl., fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme lystbåd, beskattes de hver af halvdelen af lystbådens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte hovedaktionærer m.fl. får nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og ikke-ansatte) råder over den samme lystbåd, som de gør. Det er en betingelse, at disse personer ikke er nærtstående. Se LL § 16, stk. 6, 3. pkt.

Undtagelser fra formodningsreglen

Der er to undtagelser fra formodningsreglen:

• Brug af personalelystbåd
• Erhvervsmæssig virksomhed som bådebygger (under visse betingelser).

Personalelystbåd

Hvis en lystbåd på lige fod stilles til rådighed for både den ansatte hovedaktionær m.fl. og andre ansatte i 13 uger eller mere hvert år, er der tale om en personalelystbåd, og så gælder formodningsreglen ikke. Mindst 8 af de 13 uger skal ligge i ugerne 22-34. Det er en betingelse, at de øvrige ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de ikke må være nærtbeslægtede til hovedaktionæren m.fl. Se LL § 16, stk. 6, 5. pkt.

En ansat hovedaktionær m.fl., som benytter en personalelystbåd, skal beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor hovedaktionæren m.fl. bruger personalelystbåden. Det er muligt at dokumentere, om en selskabsejet lystbåd har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., fordi selskabet som arbejdsgiver har indberetningspligt på lystbåde stillet til rådighed for ansatte. Se C.A.5.16.1.1 om indberetningspligt.

I tilfælde af, at lystbåden er udlejet (til ansatte og ikke-ansatte), kan antallet af udlejningsdage eventuelt dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

Virksomhed som bådebygger

En ansat hovedaktionær m.fl. i et selskab, der har det som overvejende beskæftigelse at producere lystbåde eller dele af lystbåde, er under visse betingelser ikke omfattet af formodningsreglen, selvom vedkommende bruger eller råder over virksomhedens lystbåd privat. I stedet beskattes disse ansatte hovedaktionærer m.fl. af rådigheden over fri lystbåd som almindeligt ansatte - dvs., at den private rådighed beskattes. Se LL § 16, stk. 6, 8. pkt.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal kunne dokumentere den erhvervsmæssige og den private rådighed over lystbåden. Dette kan ske ved, at der føres en logbog med de relevante oplysninger om henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. En korrekt ført logbog vil kunne benyttes som dokumentation for omfanget af den private rådighed over båden.

Tre betingelser skal være opfyldt, for at hovedaktionæren ikke er omfattet af formodningsreglen:

a)      Der skal være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde.

b)      Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal overvejende være beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf.

c)       Virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde skal være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde.

Ad a) Arbejdsgiverens hovederhverv er produktion af lystbåde eller dele til lystbåde

Der er normalt tale om hovederhverv, når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og/eller dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i fx obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber skal ikke regnes med i omsætningen.

Ad b) Hovedaktionæren er overvejende beskæftiget med at producere lystbåde eller dele til lystbåde

Når den ansatte hovedaktionær m.fl. bruger over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion mv., er beskæftigelseskravet normalt opfyldt.

Ad c) Virksomhedens produktion skal være afhængig af afprøvning via prøvesejladser

I modsætning til fx en bådudlejningsvirksomhed er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder afhængige af at kunne råde over deres produkter med henblik på afprøvning og udvikling. Visse dele til lystbåde er så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd. Det kan fx være askebægre, maritime pyntegenstande, køkkenservice og lignende.

Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser er nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lignende. Se SKM2002.115.LR, hvor en direktør og hovedaktionær blev anset for omfattet af bådebyggerundtagelsen i et af to selskaber.

Bemærk

Hobbyvirksomhed betragtes ikke som hovederhverv, hvis den ikke opfylder de grundlæggende betingelser for at blive anset for erhvervsmæssig virksomhed. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3 om de grundlæggende betingelser for at blive anset for erhvervsmæssig virksomhed.

Hovedaktionærer m.fl. der ikke er ansatte

Den skattepligtige værdi for hovedaktionærer, der ikke er i ansættelsesforhold, ansættes som udbytte og beskattes som personlig indkomst efter de takster, der er beskrevet i C.A.5.16.1.1. Se LL § 16 A, stk. 5.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2006.553.HR	Hovedaktionær skulle beskattes af fri lystbåd for rådigheden over båden i modsætning til den faktiske anvendelse.	Ændrer SKM2005.58.VLR (Dissens) Der var tale om beskatning i indkomståret 1999 af privat rådighed i henhold til logbogen, men reglerne er strammet ved lov nr. 459 af 31. maj 2000, med virkning fra og med 2001. Det betyder, at denne gruppe personer herefter beskattes af rådigheden også i perioder, hvor båden ligger på land. Højesterets dom er dog stadig relevant, for så vidt angår andre dele af dommen.
SKM2005.219.HR	Hovedaktionær skulle beskattes af rådigheden over selskabets båd i modsætning til den faktiske anvendelse.	SKM2004.153.VLR
Landsretsdomme
SKM2019.159.ØLR	Landsretten tiltrådte efter en samlet vurdering og af de grunde, byretten havde anført, at en båd, der i 2003 blev købt af et interessentskab, som var ejet af selskabet og anpartshaverens ene søn fra 2004 til og med 2011, var ejet af selskabet. Af de samme grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten endvidere, at båden i hele perioden fra købstidspunktet i 2003 til 2011 var stillet til rådighed for anpartshaveren. Byretten havde bl.a. henvist til anpartshaverens skiftende forklaringer om båden, manglende dokumentation for, at der reelt skete en overdragelse af båden som led i en byttehandel med en tredjemand, manglende dokumentation for en efterfølgende påstået byttehandel, de regnskabsmæssige registreringer af båden, og fotografier af anpartshaverens søn og dennes datter i båden i tre forskellige år.	Stadfæstelse af SKM2018.187.BR
Byretsdomme
►SKM2024.346.BR◄	►De sambehandlede sager - der blev behandlet med deltagelse af tre dommere i byretten - angik spørgsmålet om, hvorvidt tre hovedaktionærer var skattepligtige af rådighed over fri lystbåd i indkomstårene 2012-2016 efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) og 16, stk. 6.  Retten fandt indledningsvist, at båden var omfattet af "lystbåds"-begrebet i ligningslovens § 16 A, stk. 5.   Retten fandt videre, at hovedaktionærerne havde rådighed over lystbåden i 2012-2016 og lagde i den forbindelse på baggrund af en i sagen fremlagt logbog og forklaringerne vægt på, at de havde benyttet båden privat (i forskelligt omfang). Retten anførte, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at hovedaktionærerne også havde udført praktiske opgaver under deres ophold på båden. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var dokumenteret ved de fremlagte agentaftaler, at hovedaktionærerne var afskåret deres råderet over båden. Hovedaktionærernes rådighed over anden lystbåd kunne heller ikke føre til andet resultat.  Hovedaktionærerne skulle derfor beskattes som, at de havde lystbåden til rådighed hele året i årene 2012-2016 (også i perioder, hvor båden var på værft) med fradrag for de perioder, hvor båden var udlejet til tredjemand.   Retten fandt desuden, at beskatningen opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 6, ikke udgjorde en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK af 20. marts 1952 med henvisning til bl.a. bestemmelsens forarbejder.  Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. ◄	►Sagen er anket til Østre Landsret◄
SKM2023.321.BR	Hovedaktionær var skattepligtig af rådighed over fri lystbåd. Retten fandt, at der var en formodning for, at han havde haft rådighed over lystbåden i hele 2012 - også i perioder, hvor båden var på værft eller var under transportsejlads mellem lejeperioder. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at hovedaktionæren ejede en anden lystbåd, og han havde heller ikke i øvrigt godtgjort, at han var afskåret rådigheden over lystbåden. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes som, at han havde lystbåden til rådighed i hele 2012 med fradrag af de 77 dage, hvor båden var udlejet til tredjemand og med fradrag af hovedaktionærens egenbetaling på 750.000 kr. for brugen af båden.	Sagen er anket til Østre Landsret.
SKM2016.522.BR	Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes i anledning af, at hans selskab havde stillet to lystbåde til hans private rådighed (den samlede forhøjelse i forhold til bådene udgjorde 41,5 mio. kr.) Retten fandt, at der i forhold til begge både gjaldt en formodning for, at de var stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. I forhold til den ene båd (64 fods motorbåd) lagde retten bl.a. vægt på, at båden lå i havn kun 6 km. fra sagsøgerens bopæl, og at sagsøgeren havde taget et certifikat, der gjorde ham i stand til at sejle båden. For så vidt angår den anden båd (82 fods motorbåd) lagde retten vægt på, at det i forbindelse med købet blev oplyst, at båden skulle anvendes til "private pleasure and chartering". Sagsøgeren havde ikke i forhold til nogle af bådene fremlagt logbog. På den baggrund - og da retten i øvrigt fandt det bevist, at bådene var anvendt privat og til bådudlejningsvirksomheden uvedkommende formål - var sagsøgeren med rette blevet beskattet.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2019.461.SR	En virksomhed påtænkte at anskaffe et RIB-fartøj, som skulle anvendes til transport af medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til og fra virksomheden, som var beliggende på en ø. Virksomheden påtænkte endvidere at ansætte en medarbejder, som kunne sejle fartøjet, og som udover sit øvrige arbejde, skulle transportere de øvrige medarbejdere mv. til og fra virksomheden i fartøjet. Skatterådet fandt, at RIB-fartøjet kunne anvendes som fritidsfartøj, og derfor var omfattet af LL § 16, stk. 6. Henset til det oplyste om den erhvervsmæssige baggrund for anskaffelsen af fartøjet, de forsikrings- og sikkerhedsmæssige forhold, samt at fartøjet ikke ville blive stillet til rådighed for virksomhedsejerne, men alene skulle anvendes til at transportere medarbejdere mv. imellem øen og fastlandet, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at virksomhedens ejere ikke kunne anses for at have fartøjet til privat rådighed. Disse skulle derfor ikke beskattes efter LL § 16, stk. 6. Dette forudsat at der blev ført en fuldstændig logbog, der viste, at fartøjet udelukkende blev anvendt i overensstemmelse hermed.
SKM2011.451.SR	En husbåd, der var stillet til rådighed for en hovedaktionær og administrerende direktør, blev ikke anset som lystbåd i forhold til LL § 16, stk. 6
SKM2008.20.SR	Hovedanpartshaver var ikke omfattet af formodningsreglen i LL § 16 stk. 6. Båden blev ikke anset for at være til hans rådighed.
SKM2002.115.LR	Direktør og hovedaktionær i to selskaber var i forhold til formodningsreglen omfattet af undtagelsen for bådebyggere i det ene selskab.