Kan såkaldte halvoffentlige virksomheder udstede medarbejderobligationer i henhold til reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3?

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det, der giver anledning til, at der ønskes bindende svar, er spørgsmålet om, hvorvidt det forhold, at virksomhederne - i varierende grad - kan betragtes som halvoffentlige, afskærer virksomhederne fra at anvende den i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3, beskrevne ordning vedrørende medarbejderobligationer.

Det er tale om to fonde, der udøver virksomhed i henhold til lov, samt et 100% ejet selskab. Begge fonde er omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, samt undtaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3.  

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Reglerne om medarbejderobligationer findes i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, som indeholder de materielle betingelser for at oprette en medarbejderobligationsordning, som kan medføre skattefrihed (i et vist omfang).

Selve lovteksten afgrænser ikke nærmere, hvilke virksomheder der kan benytte sig af ordningen, ligesom dette ej heller følger af forarbejderne til loven.

Heller ikke de tidligere gældende regler om medarbejderobligationsordninger indeholder bemærkninger vedrørende spørgsmålet om, hvilke virksomheder, der kan anvende ordningen.

Der er ingen nærmere afgrænsning i ligningsvejledningens afsnit A.B.1.10.3. Det omtales alene her, at reglerne kan anvendes af såvel arbejdsgivere, der driver virksomhed i selskabsform, som arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder. Ligningsvejledningen indeholder således ingen egentlig afgrænsning af, hvilke virksomheder der kan anvende ordningen.

Dog må det være sådan, at kun virksomheder, som har lov til at stifte gæld, kan etablere medarbejderobligationsordninger, men den begrænsning giver ingen vejledning til løsning af de foreliggende spørgsmål.

Begrebet "virksomhed" anvendes flere steder i skattelovgivningen, hvor begrebet efter fast praksis fortolkes således, at det f.eks. også omfatter skattefritagne offentlige institutioner.

Som eksempel henvises til bestemmelsen om lønindberetning i skattekontrollovens § 7. "Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning..." Som bekendt fortolkes bestemmelsen således, at den f.eks. også omfatter statsinstitutioner, kommuner og andre skattefritagne foretagender.

Som et andet eksempel henvises til bestemmelsen i ligningslovens § 30 om skattefritagelse for virksomheders betaling for medarbejdernes behandling ved sygdom eller ulykke. Det fremgår af § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden, at udgiften skal afholdes over for "virksomhedens" medarbejdere. Tilsvarende fremgår af § 30, stk. 6 om rygeafvænning. Det har næppe været hensigten med loven, at denne ikke skulle omfatte ansatte i det offentlige.

SKATs indstilling og begrundelse

Ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3 er sålydende:

"Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

... Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Ved lov nr. 148 af 28. maj 1958 om særlig indkomstskat m.v. § 12 blev der indført regler om såkaldte "arbejderobligationer", hvorved der efter anmodning kunne tildeles medarbejderobligationer fritaget for almindelig indkomstbeskatning hos modtageren.

Følgende fremgår af lovbemærkningerne:

"§ 12 indeholder regler om "arbejderaktier" og "arbejderobligationer". Ved "arbejderaktier" forstås aktier, som et aktieselskab udsteder som led i en udbyttedelingsordning eller som anden form for tillæg til aflønning til de personer, der er ansat hos selskabet. Ved "arbejderobligationer" forstås fordringer på arbejdsgiveren, som af denne under tilsvarende omstændigheder udloddes til personer, der er ansat i hans virksomhed."

Det er ikke i de oprindelige eller i senere lovbemærkninger nærmere redegjort for hvordan begrebet "virksomhed" skal forstås.

Ifølge ligningsvejledningens afsnit A.B.1.10.3. kan medarbejderobligationer tildeles af alle arbejdsgivere, hvad enten virksomheden bliver drevet i selskabsform eller personlig regi.

I ligningslovens § 30 som også omhandler personalegoder; arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter m.v., anvendes begreberne "virksomheden" og "arbejdsgiveren". Det er en betingelse for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderen, at udgiften afholdes som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens ansatte. I praksis har Ligningsrådet fundet, at ansatte i en kommune er skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere, jf. SKM2004.217.LR.

Med henvisning til sammenhængen i fortolkningen af ligningslovens bestemmelser om personalegoder, vurderer SKAT, at også § 7 A, stk. 1, nr. 3 om medarbejderobligationer kan anvendes af virksomheder, der kan betragtes som "halvoffentlige". Det har næppe været meningen fra lovgivers side, at anvendelsen af § 7 A, stk. 1, nr. 3 skulle forbeholdes ansatte i såkaldte skattepligtige virksomheder.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.