| Udgangspunktet for beskatning af løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet således overdrages til lån skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked.
Skd.bek. nr. 699 af 16. okt. 1991 om gave- og arveafgift er af Landsskatteretten anvendt ved fastsættelsen af den skattemæssige værdi af kunstværker.
I lsr. 1978.125 blev en hovedanpartshaver anset for indkomstskattepligtig, jf. SL § 4, litra b, af værdien af vederlagsfri benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte anpartsselskabet. Selskabet havde ved udgangen af 1973 og 1974 investeret 519.037 kr. og 869.679 kr. i kunstværker m.v., der blev opbevaret hos hovedanpartshaveren. Retten fandt, at værdien af de benyttede kunstværker passende kunne ansættes til 6 pct. af de nævnte investeringsbeløb. Ligningsrådet har i SKM2003.181.LR fastslået, at den skattemæssige værdi af en fri motorcykel ikke kunne fastsættes på grundlag af 6 % af motorcyklens værdi, se nærmere A.B.1.9.23.
Hvor arbejdsgiveren stiller kontorinventar, såsom kontorstol, bord, lampe til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, vil den ansatte som hovedregel ikke skulle beskattes af rådigheden over inventaret, hvis det i såvel fremtoning- som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen, jf. TfS 1996, 781 TSS. Såfremt der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden, jf. LL § 16, stk. 3, dog med respekt af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3. Om bagatelgrænsen se A.B.1.9.1. Om beskatningen af multimedier i forbindelse med hjemmearbejdsplads, se A.B.1.9.4. |