Efter § 30, stk. 1, nr. 5, er finansielle kontrakter om køb og salg af aktier undtaget fra beskatning efter § 29. Aktier m.v. er defineret som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Såvel terminskontrakter som købe- og salgsretter er omfattede. Købe- og salgsretter kan eksempelvis være aftaler i aktionæroverenskomster eller aktieoptioner, der tildeles medarbejdere.

Betingelser

§ 30, stk. 3 Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten ikke bliver, og ikke kan blive differenceafregnet. Kontrakten må endvidere ikke afstås. Se om disse betingelser i § 30, stk. 3, under afsnit A.D.2.18.3.3.

Se om differenceafregning Østre Landsrets dom i SKM2010.293.ØLR om aktieoptioner, der blev anset for afviklet ved differenceafregning. I SKM2010.293.ØLR modtog en skatteyder i 1996 vederlagsfrit 4.000 optioner om ret til at erhverve aktier i det selskab, hvor skatteyderen var ansat. Skatteyderen var ikke blevet lagerbeskattet af optionerne efter reglerne i KGL om finansielle kontrakter. Det var oplyst, at skatteyderen i overensstemmelse med optionsaftalen havde afstået aktierne samtidig med udnyttelsen i 2006. I sagen var der bl.a. fremlagt en email og en "confirmation" fra en bank. I "confirmation" var det anført "Grants Exercised 4000" (4.000 optioner, jf. ovenfor) og "Net proceeds $ 196.675,06". Beløbet på 196.675,06 $ var forskellen mellem udnyttelseskursen og aktiernes værdi på udnyttelsestidspunktet. Beløbet blev overført til skatteyderens bankkonto. Landsskatteretten fandt ikke, at "confirmation" mv. indeholdt dokumentation for, at aktierne var leverede. Landsskatteretten fandt derfor, at optionerne var blevet afviklet ved differenceafregning. Avancen ved salg mv. af optionerne skulle herefter opgøres efter reglerne om finansielle kontrakter i KGL.►Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse. Østre Landsret fandt, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen havde været reel ejer af aktierne, og derfor var afviklingen af optionerne sket som differenceafregning, henset til at afviklingen måtte anses for en transaktion, der ikke kunne afbrydes mellem udnyttelsen af optionen og salget af aktierne (salget lå tidsmæssigt umiddelbart efter udnyttelsen), og til at skatteyderen ikke skulle finansiere udnyttelsen, men modtog et nettoprovenu.◄

I SKM2006.328.SR fandt Skatterådet, at en køberet er indgået mellem B og A eller et af denne 100 pct. ejet selskab. Hvor køberetten udnyttes af et af A 100 pct. ejet selskab. Skatterådet tiltrådte, at "et af denne 100 pct. ejet selskab" ikke er entydigt defineret, og derfor ikke kan være part i en køberet. A blev derfor anset for at have overdraget køberetten til A ApS, som efterfølgende har udnyttet køberetten. Dvs. køberetten blev anset for afstået.

LL § 28 og LL § 7 H Køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 7 H og erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, omfattes ikke af reglerne om beskatning af finansielle kontrakter uanset, om betingelserne i KGL § 30, stk. 3, er overholdt eller ej. Undtagelsen fra leveringskravet og kravet vedrørende afståelse gælder såvel i forhold til modtageren af køberetten som i forhold til det selskab, der har ydet køberetten. Disse køberetter kan altså differenceafregnes og afstås uden at skulle beskattes efter § 29.

§ 30, stk. 4 Endelig er undtagelsen betinget af, at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger, jf. § 30, stk. 4. Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. Som modgående kontrakter eller forretninger anses også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. KGL § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab, hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. ABL § 4 eller omvendt. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Hvis den enkelte kontraktspart har ret til både at købe og sælge, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

LL § 28 og LL § 7 H Køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 7 H er undtaget fra beskatning efter reglerne i KGL § 29, selv om der er indgået modgående kontrakter, jf. KGL § 30, stk. 4. Undtagelsen omfatter kun medarbejderoptionen, og for den modgående kontrakt vil KGL § 29 således fortsat finde anvendelse. Om medarbejderordninger omfattet af LL § 28, se afsnit A.B.1.12, og om medarbejderordninger omfattet af LL § 7 H, se A.B.1.15. Undtagelsen til betingelsen om ingen modgående kontrakter gælder for køberetter til aktier omfattet af LL § 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere.

Konsekvens Undtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter betyder, at aftaler om køb og salg af aktier skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en aftale om køb eller salg af aktier vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på de aktier, der købes henholdsvis sælges. Aktierne anses for købt eller solgt på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) eller udnyttelsestidspunktet (købe- og salgsretter) og den aftalte kontraktspris (terminskontrakter) eller den aftalte kontraktspris plus den betalte præmie (købe- og salgsretter) anses for aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Se nærmere om efterreguleringer i afsnit A.D.2.18.3.3.