Resumé

SKAT udgiver to gange årligt en juridisk vejledning om formelle opgaver indenfor skatteforvaltning. Vejledningen har til formål at være en hjælp - en håndbog - i det praktiske arbejde. 

Vejledningen giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis.

Der er i denne udgave lavet link til SKM, vejledningen og hjemmesider.

Processuelle regler på SKATs område 2010-1 og tidligere

Tema(er)
Myndighedsstruktur og kompetence Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger Offentlighed og tavshedspligt Sagsbehandlingesregler Fristregler og forældelse Klage og domstolsprøvelse
Hvad er nyt?

Denne vejledning (A.A. Processuelle regler for SKATs opgaver) er omstruktureret og omskrevet i forhold til den tidligere Processuelle regler på SKAT´s område. Vejledningen er skrevet direkte til nettet. Læs mere nedenfor.

Det er meningen, at alle SKATs juridiske vejledninger skal omstruktureres og omskrives i løbet af de næste par år. Fokus er retssikkerhed, herunder at skabe én samlet læsevenlig vejledning af høj kvalitet, som også er egnet til netbrug. Efterhånden som de eksisterende vejledninger bliver omskrevet, vil de derfor ikke længere være selvstændige vejledninger, men efter en ny struktur indgå som kapitler med forløbende bogstav- og tal-nummerering (ligesom A.A.) i SKATs  Den juridiske vejledning.

Faglige nyheder

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagen lovgivning og praksis. 

Sådan er vejledningen omskrevet

Vejledningen er med hensyn til struktur og sprog især omskrevet således:

  • Teksten er opdelt i mange og mindre enheder. 
  • Der er indholdsfortegnelser på alle niveauer af teksten. Overskriften for indholdsfortegnelsen er altid "Indhold".
  • Der er en række standardoverskrifter:
    • Indhold
    • Resumé
    • Regel
    • Hovedregel
    • Undtagelse(r)
    • Betingelse(r)
    • Retningslinier
    • Bemærk
    • Se også
    • Definition
    • Eksempel.
  • Der er standardoversigter for:
    • Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. (viser afgørelsesskemaer med kort resume og bemærkninger).
    • Lovens baggrund, formål og historik (viser en lovs baggrund og formål samt en oversigt over historikken).
  • Kildehenvisninger som fx paragrafhenvisninger er som udgangspunkt i en særskilt sætning, der begynder med "Se ...".
  • Hvis der ikke er holdepunkter for en fortolkning frem for en anden, eller der slet ikke er en praksis, fordi der fx er tale om ny lovgivning, skal det fremgå af vejledningsteksten, at det er SKATs opfattelse, når SKAT udmelder sin fortolkning. I teksten vil derfor bruges følgende formulering: "Det er SKATs opfattelse, at ...". På den måde kender læseren kilden til fortolkningen.

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A. Processuelle regler for SKATs opgaver" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.