Parter

A

(v/advokat Anna Bak Sværke (prøve))

mod

Skatteministeriet  

(v/advokat Anne Laursen)

Retten i Odense har den 31. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS2311/2022-ODE).

Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Kåre Mønsted og Teresa Lund Tøgern (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at der skal ske nedsættelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2012 med 892.574 kr., for indkomståret 2013 med 107.902 kr. og for indkomståret 2014 med 142.181 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af SKATs forslag til afgørelse udsendt den 21. februar 2018 (1. agterskrivelse) fremgår bl.a., at SKAT foreslår at forhøje A’s personlige indkomst for indkomstårene 2013-2016 med i alt 3.158.916 kr. Af forslaget fremgår endvidere blandt andet følgende:

Overførsler fra udlandet

Vi har forsøgt at få dig til at dokumentere, hvad de udenlandske overførsler i indkomstårene 2013-2016 vedrører, herunder at indsende dokumentation på, hvorledes disse er behandlet skattemæssigt.

Vi har dags dato ikke modtaget ovenstående dokumentation, hvorfor de modtagne overførsler, efter vores vurdering, er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Efter vores vurdering, kan pengeoverførslerne ikke behandles som andet end personlig indkomst, idet de ikke er kapital-, aktie eller CFC-indkomst. …"

I forlængelse af mødet den 13. september 2018 mellem Skattestyrelsen og A samt dennes revisor NE fremsendte sidstnævnte brev af samme dato til Skattestyrelsen. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"På vegne af ovennævnte anmodes om efter Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 anden punktum, at genoptagelsesanmodning for ovennævnte indkomstår forlænges til 15. november 2018 og at der fra SKAT træffes afgørelse senest 31. december 2018. Anmodningen sker med baggrund i møde med SKAT den 13. september 2018 hvor vi på baggrund af dette møde, skal have afklaret diverse forhold, både her i landet og i udlandet, før sagen er endelig oplyst."

Af fremsendelsesbrev af 17. september 2018, hvorved Skattestyrelsen til A sendte referat af mødet den 13. september 2018, fremgår blandt andet følgende:

"Som nævnt på mødet den 13. september 2018 accepteres anmodningen om udskydelse af 3 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. til den 31. december 2018, hvor Skattestyrelsen skal træffe en afgørelse ud fra foreliggende materiale.

Materialet skal være indsendt senest den 15. november 2018."

A sendte ved mail af 15. november 2018 yderligere materiale, og Skattestyrelsen udsendte bl.a. på grundlag heraf den 3. december 2018 nyt forslag til afgørelse (2. agterskrivelse) med forslag til forhøjelser vedrørende indkomstårene 2012 og 2014-2016, mens der ikke var forslag til ændringer for 2013. Det fremgår af forslaget, at dette erstattede forslaget af 21. februar 2018, og at der fastsattes frist for bemærkninger til den 10. januar 2019.  

På denne baggrund meddelte A i mail af 10. december 2018, at han ville fremsende svar inden den 10. januar 2019, og han anmodede samtidig om et møde den 4. eller 8. januar 2019. Der blev herefter afholdt møde den 8. januar 2019 mellem Skattestyrelsen og A samt revisor NE. Af Skattestyrelsens sagsnotat med mødereferat fremgår det bl.a., at Skattestyrelsen ville tage kontakt til MC fra G1-virksomhed, der svarede den 10. januar 2019, og at der ud fra de nu foreliggende oplysninger ville blive udarbejdet et nyt forslag til ændring af skatteansættelsen.  Dette skete ved Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 18. januar 2019 (3. agterskrivelse), hvoraf bl.a. fremgår, at dette forslag erstattede forslaget af 3. december 2018, hvorefter Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 13. februar 2019.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

NE har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret bl.a., at han opfatter mailen af 21. februar 2017 fra SM således, at han har fået tildelt aktier, men ikke skal foretage sig noget i den forbindelse. Mailen vedrører aktier tildelt i 2014 og låst i 3 år frem til 2017.

Han har modtaget medarbejderaktier i G1-virksomhed i perioden 2002-2017. De aktier, han modtog under sin ansættelse i Y1-land i perioden 2002-2006, var skattefrie.

Han har aldrig set noget på sine lønsedler vedrørende betaling eller indeholdelse af SKAT med relation til LTI-programmet. Tilsvarende gælder hans årsopgørelser.

Hans revisor bistod ham med at udarbejde hans selvangivelse. Revisor var ikke bekendt med medarbejderaktierne, før skattesagen begyndte.

Han opfatter LTI-programmets pkt. 10 på den måde, at han ikke skulle foretage sig noget skattemæssigt, selvom det fremgår, at han er skattemæssigt ansvarlig. Han har betalt SKAT af medarbejderaktier for skatteårene 2015 og frem. Han har modtaget, men ikke nærlæst "G1-virksomhed Share Program 2012".

Anmodningen af 13. september 2018 fra hans revisor om fristforlængelse skete på SKATs foranledning. Han har ikke bedt om yderligere fristforlængelser, men alene om møder med henblik på yderligere drøftelser og præsentation af yderligere dokumenter, så de rigtige data kunne blive anvendt ved skatteopgørelsen.

NE har forklaret bl.a., at han er registreret revisor og var ansat i en landboforening. I den forbindelse har han siden 1995 bistået A med at udfærdige hans skatteregnskab og selvangivelse. Han var ikke bekendt med tildelingen af medarbejderaktier. Han har ikke på vegne af A selvangivet avancer på tildelte medarbejderaktier og havde ikke de hertil nødvendige oplysninger. Det var også G1-virksomhed, der skulle indberette, hvilket G1-virksomhed har erkendt, at de ved en fejl ikke har gjort.  

Han var med i A’s skattesag fra starten. Der var en meget konstruktiv dialog med skattemyndighederne. Der blev bl.a. afholdt tre møder med skattemyndighederne. Hans brev af 13. september 2018 om fristforlængelse havde sin baggrund i et møde samme dato, hvor skattemyndighederne sagde, at det var A, der skulle bede om fristforlængelse til den 15. november 2018. Han kan ikke huske, om der kom nye oplysninger efter den 15. november 2018. Han har ikke bedt om yderligere fristforlængelser. Mødet med skattemyndighederne den 8. januar 2019 havde til formål at sikre, at tingene blev gjort så korrekt som muligt.  

Han mener ikke, at A solgte medarbejderaktier i perioden 2012-2014. Han har ikke set penge fra salg af aktier gå ind i A’s regnskab. Han ved ikke, om G1-virksomhed ville blive bekendt med, at A solgte af sine medarbejderaktier.  

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt. Det er til støtte herfor nærmere anført, at afgørelse skulle være truffet inden tre måneder regnet fra den første agterskrivelse af 21. februar 2018, og at anmodningen om fristudsættelse af 13. september 2018 fra A revisor ikke kan føre til en anden vurdering, subsidiært kan anmodningen kun føre til, at afgørelse skulle være truffet senest den 31. december 2018.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er overholdt, da SKAT fremsendte agterskrivelse den 18. januar 2019 og udsendte afgørelse den 13. februar 2019. Anmodningen den 13. september 2018 om fristudsættelse til den 31. december 2018 er uden betydning, da A den 10. december 2018 anmodede om endnu et møde med SKAT med henblik på, at han kunne varetage sine interesser, hvilket møde blev afholdt i januar 2019. Anmodningen om endnu et møde må derfor anses som en anmodning om fristforlængelse.  

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af både vilkårene for G1-virksomheds medarbejderaktieprogram (LTI) og af aftalen om deltagelse i samme, som A har underskrevet i hvert fald for så vidt angår 2012, at deltageren selv er ansvarlig for eventuelle skatter i forbindelse med deltagelse i programmet.

Det er ubestridt, at G1-virksomhed var forpligtet til at foretage indberetning til skattemyndighederne af værdien af de medarbejderaktier, som A blev tildelt, men forsømte dette i en årrække.

A har forklaret, at han i årene 2002-2017 modtog aktier som led i sin løn, og at han var bekendt med sin beholdning af medarbejderaktier både dem, der kunne sælges, og dem, der endnu ikke kunne sælges. A har endvidere forklaret, at han solgte ud af sine medarbejderaktier formentlig med gevinst, og at beløb fra salg af aktier gik ind på hans bankkonto, men at han ikke selvangav nogen beløb, hverken når han modtog aktier eller senere solgte dem.

Det kan efter A’s og NE’s forklaringer for landsretten lægges til grund, at A ikke oplyste NE, der udfærdigede A’s skatteregnskab og selvangivelse, om hverken modtagne medarbejderaktier eller salg heraf, før skattesagen blev indledt.

Landsretten tiltræder på denne baggrund og henset til medarbejderaktiernes betydelige værdi, at A ved gennemgang af sine årsopgørelser for indkomstårene 2012-2014 i hvert fald kunne konstatere, at han hverken betalte SKAT af værdien af tildelte medarbejderaktier eller af gevinster på salg af disse, og at han derfor må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet værdien af tildelte medarbejderaktier og gevinster på salg af disse. Landsretten tiltræder i den forbindelse, at det er uden betydning for denne vurdering, at skattemyndighederne har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag mod A, ligesom det af A i øvrigt anførte, herunder at der er tale om et kompliceret område, og at G1-virksomhed har forsømt sin indberetningspligt, heller ikke kan føre til en anden vurdering.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2012-2014 er derfor opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om reaktionsfristen på 6 måneder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Som også anført af byretten følger det af fast praksis fra Højesteret, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter indholdet af SKATs forslag til afgørelse udsendt den 21. februar 2018 (1. agterskrivelse) lægger landsretten til grund, at SKAT på dette tidspunkt ikke havde nærmere oplysninger om baggrunden for og den nærmere karakter af de pengeoverførsler fra udlandet, som A havde modtaget, og som SKAT derfor i det hele anså for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Dette understøttes af, at revisor NE i sit brev af 13. september 2018 i forlængelse af mødet samme dag med Skattestyrelsen anførte, at der skulle afklares diverse forhold både i Danmark og i udlandet, før sagen var endelig oplyst.

I overensstemmelse hermed modtog Skattestyrelsen indberetninger fra G1-virksomhed den 26. og 30. oktober 2018 om A’s udnyttelse/salg af købe- og tegningsrettigheder efter ligningslovens § 16 for indkomstårene 2012, 2015 og 2016. Disse indberetninger dannede grundlag for Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 3. december 2018 (2. agterskrivelse), som efter sit indhold i sin helhed erstattede SKATs forslag til afgørelse udsendt den 21. februar 2018 (1. agterskrivelse). Den 11. og 19. december 2018 foretog G1-virksomhed indberetninger om A’s udnyttelse/salg af købe- og tegningsrettigheder efter ligningslovens § 16 for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Disse indberetninger, der blev suppleret med G1-virksomheds mail af 10. januar 2019 til Skattestyrelsen, dannede grundlag for Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 18. januar 2019 (3. agterskrivelse), som efter sit indhold i sin helhed erstattede Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 3. december 2018 (2. agterskrivelse).

Landsretten finder på denne baggrund, at Skattestyrelsen tidligst i forbindelse med modtagelsen af indberetningerne fra G1-virksomhed den 26. og 30. oktober 2018 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  

Landsretten tiltræder herefter, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt, hvilket gælder ved udsendelsen af agterskrivelserne både den 3. december 2018 og den 18. januar 2019.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skattestyrelsen traf den 13. februar 2019 afgørelse vedrørende skatteårene 2012-2016 i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 18. januar 2019 (3. agterskrivelse), og afgørelsen er dermed truffet indenfor ansættelsesfristen på 3 måneder både i forhold til Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 3. december 2018 (2. agterskrivelse) og Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 18. januar 2019 (3. agterskrivelse).

Revisor NE anmodede på vegne A i brev af 13. september 2018 om forlængelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., til den 15. november 2018, og at der af Skattestyrelsen skulle træffes afgørelse senest 31. december 2018. Skattestyrelsen accepterede i sit fremsendelsesbrev af 17. september 2018, jf. skattestyrelseslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., anmodningen om "udskydelse af 3 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. til den 31. december 2018, hvor Skattestyrelsen skal træffe en afgørelse ud fra foreliggende materiale." Det anførtes i forlængelse heraf, at materialet skulle være indsendt senest den 15. november 2018.

Spørgsmålet er herefter, om Skattestyrelsen på denne baggrund var forpligtet til at træffe afgørelse senest den 31. december 2018.

A sendte ved mail af 15. november 2018 yderligere materiale i sagen, og Skattestyrelsen udsendte bl.a. på grundlag heraf den 3. december 2018 forslag til afgørelse (2. agterskrivelse). Det fremgår af forslaget til afgørelse, at der fastsattes frist for bemærkninger til den 10. januar 2019. På denne baggrund meddelte A i mail af 10. december 2018, at han ville fremsende svar inden den 10. januar 2019, og han anmodede samtidig om et møde den 4. eller 8. januar 2019. Der blev herefter afholdt møde den 8. januar 2019 mellem Skattestyrelsen og A samt revisor NE. Af Skattestyrelsens sagsnotat med mødereferat fremgår bl.a., at Skattestyrelsen ville tage kontakt til MC fra G1-virksomhed, der svarede den 10. januar 2019, og at der ud fra de nu foreliggende oplysninger ville blive udarbejdet et nyt forslag til ændring af skatteansættelsen.  Dette skete ved Skattestyrelsens forslag til afgørelse udsendt den 18. januar 2019 (3. agterskrivelse).

Landsretten finder på denne baggrund, at Skattestyrelsen ikke har været forpligtet til at træffe afgørelse senest den 31. december 2018 og dermed inden for en kortere ansættelsesfrist end den frist på 3 måneder, der følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 55.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.