Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er født i 1982. Klageren færdiggjorde efter det oplyste en uddannelse som sygeplejerske i 2019, og hun arbejder som sygeplejerske.
Klagerens gæld til det offentlige under inddrivelse ved Gældsstyrelsen blev i den påklagede afgørelse opgjort til 8.739,80 kr. og bestod af uretmæssige underholdsbidrag, daginstitution, samt renter og gebyrer.
Klagerens gæld til det offentlige under opkrævning, hvor der kan modregnes, blev i den påklagede afgørelse opgjort til 4.351 kr. og bestod af gæld vedrørende for meget udbetalt børnetilskud.
Gældsstyrelsen har oplyst, at klagerens gæld vedrørende studielån hos Udbetaling Danmark pr. 31. december 2021 er opgjort til 791.000 kr.
Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren blev færdig med sin uddannelse i juni 2019, hvorfor studielånet blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2021.
Ved ansøgning af 15. april 2021 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:
"Jeg vil meget meget gerne afdrage 1000 kr om måneden de næste 4-5 år.
Årsagen til mit studielån er blevet så stort, skyldes mange forskellige faktorer, de altoverskyggende årsager er de mange år jeg har kæmpet mig til en uddannelse, hvor jeg samtidig har kæmpe med psykisk og fysisk sygdom, svære familiemæssige forhold og en daglig kamp for at give mine børn et godt liv.
Jeg har stort set fået SU siden jeg blev 18 år hvor jeg tog en Fri ungdomsuddannelse (2 årig), der det desværre intet var værd efterfølgende. Dernæst tog jeg min 10. klasse og efterfølgende HF, så jeg kunne komme ind på Socialrådgiveruddannelsen. Jeg kom også ind på uddannelsen og var godt i gang med den, da min fars kræftsygdom gik ind i sin sidste fase og jeg valgte at bruge den sidste tid sammen med ham. Derefter var det eneste jeg ville at være sygeplejerske. Det blev endnu engang en lang rejse på 6.5 år. Jeg havde svært ved at følge med på studiet, da jeg var alene med mine 3 børn, og dermed havde svært ved at finde tiden til opgaver, den megen litteratur der skulle læses mm. derfor har jeg måtte holde ufrivillige pauser og gå semestre om.
Jeg har lige siden jeg var i slutningen af teenageårene haft det psykisk svært. Jeg blev efter længere tids udredning diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse af borderline grad. En sygdom der har præget i mange år, Jeg har haft svært ved at bevare relationer og jeg har haft en lang selvskadende periode. Jeg har altid gjort alt jeg kunne for at finde strategier til at leve med så en invaliderendende sygdom, og der er jeg nu. Jeg mærker intet til det i hverdagen og får ikke medicin mere. Men stress, uforudsigelighed og bekymringer kan få bærret til at løbe over og den depressive side af sygdommen tager over og jeg har svært ved at overskue arbejde og hverdagen. Dette vil jeg for alt i verden gerne undgå, for alles skyld. Og nu er jeg så presset pga. at jeg er nødt til at arbejde SÅ meget for at tjene penge nok til at, at det hele føles uoverskueligt.
Jeg har siden endt uddannelse 2019, arbejde på en kirurgisk afdeling, hvor jeg fra august 2020 har suppleret min løn med vikarvagter, da disse gav mere i løn end mit faste job. Da januar 2021 nærmede sig og jeg skulle begynde at afdrage på SU lånet, sagde jeg mit faste job for udelukkende at arbejde igennem 3 forskellige vikarbureauer, for ellers har jeg ikke kunne betale mit afdrag til jer og faste udgifter, tøj, mad mm. Men jeg kan ikke holde til det, det stresser mig altid at skulle forholde mig til nye mennesker og nye arbejdsopgaver. Derfor er jeg blevet fastansat […] i hjemmeplejen, der er den ro jeg har brug for, for at undgå stress, dog er jeg nødt stadigvæk at supplere med vikarvagter, så det er ikke blevet optimalt mht. min sygdom. Der er ingen der er tjent med at jeg slider mig selv til at gå ned med stress, i et forsøg på at klare en almindelig dagligdag og en utrolig høj udgift til afdrag på studielån.
Min økonomiske situation er nu, at jeg har været nødsaget til at sælge det hus, jeg for 10 år siden overtog lånet på da min far gik bort. Da overskuddet efter diverse kreditlån var betalt, eller er blevet brugt på at tilbagebetale en masse klat gæld til forskellige kreditorer, en stor vandregning på over 30.000 der er opstået da jeg ikke vidste der skulle aflæses vand en gang årligt, samt et relativt stort afdrag på studielån på 120.000 kr. har jeg stadig et studielån på 825.000 kr. tilbage og en udgift på over 5000 kr. om måneden i afdrag. Og det er fuldstændig urealistisk jeg kan betale så meget om måneden de næste 15 år, med den løn jeg tjener, også selvom jeg supplere med vikarjob.
Jeg er kommet sent på arbejdsmarkedet og ville derfor også meget gerne forsøge at få indhentet noget af den manglende pensionsopsparing. Det har jeg på ingen måde mulighed for som tingene ser ud nu.
Jeg står ikke til at arve, og jeg ejer ingenting.
Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har min yngste datter med, hans økonomiske situation er ikke meget bedre end min, og han har ikke mulighed for at hjælpe. (Hans situation har han selv ønsket at beskrive, og findes nederst i brevet) Jeg ønsker så meget i vil tage mig i betragtning til eftergivelse eller nedslag i mit lån. Jeg trænger til at kunne sove om natten i stedet for spekulere på min økonomiske situation, jeg vil bare så gerne igen kunne føle glæde, både i hverdagen og for mit arbejde. Min største drøm er muligheden for at kunne spare sammen til pension, arbejde et normalt job […] i hjemmeplejen, og være mere samme med mine børn, som i den grad savner deres mor.
Venlig hilsen
A
Bs kommentarer til ansøgningen.
A og jeg flyttede sammen for ca. 2 år siden da jeg købte et hus hvor der er plads til os alle. Jeg har selv 2 drenge fra et tidligere forhold, A har 2 drenge og 1 pige fra tidligere forhold og sammen har vi en lille datter. Så vi var heldige at min bank ville lade mig købe et ældre hus i By Y1 hvor der er plads nok for ellers havde vi ikke boet sammen nu. Jeg ejer som sagt huset som der ikke er nogen nævneværdig friværdi i da der er optaget både realkreditlån og boliglån for at kunne købe det. Derudover har jeg 2 biler. Der er ingen friværdi i dem. Den ene bruger A for at kunne komme på arbejde og hun afholder også udgifterne til den bil. Den anden er min og den afholder jeg udgifterne på. Der er ingen yderligere gæld eller opsparing.
Vi har ikke fælles økonomi og det får vi heller ikke. For mit vedkommende har vi været nødt til at holde det separat for at jeg har kunne overskue min egen økonomi. Og jeg må slå fast med syvtommer søm at jeg ikke på nogen måde kommer til at deltage i at tilbagebetale et så stort SU lån som A har og som strækker sig over de næste 15 år. Det kommer ikke til at sket!
Jeg har arbejdet 20 år i […] og som I nok ved er […] ikke de højest lønnede i Danmark. Derfor har jeg taget ekstra vagter, fået udbetalt særlig ferie dage og fået opsparet [tid] til udbetaling samt hjulpet som […]. Alt sammen for at skabe en nogenlunde hverdag for mig selv om mine børn hvor vi også kan have et sted at bo, en bil at køre i og af og til tage på en lille ferie sammen. Det skal der ikke ændres på.
Jeg ønsker for As, min og vores børns fremtid at I vil give hende chancen for at komme videre i livet, få en fornuftig økonomi og en tålelig tilværelse hvor alt ikke handler om hendes studielån.
Med venlig hilsen
B"
Af ansøgningen fremgår følgende budgetoplysninger:
| Indtægter | Klageren | Ægtefælle |
| Indtægter efter skat Øvrige indkomster (vikar) | 12.500 kr. 3.000 kr. | 20.000 kr. |
| Indtægter i alt | | 37.500 kr. |
| | |
| Udgifter | Klageren | Ægtefælle |
| Transportudgifter til og fra arbejde | 800 kr. | 0 kr. |
| Forening, A-kasse og evt. bidrag til efterlønsordning | 500 kr. | 800 kr. |
| Bidrag til anerkendt eller godkendt trossamfund | 200 kr. | 0 kr. |
| Prioritetsydelse Renovation Ejendomsskat | 3.000 kr. 123 kr. 0 kr. | 3.089 kr. 123 kr. 1.200 kr. |
| El | 514 kr. | 514 kr. |
| Vand | 440 kr. | 440 kr. |
| Varme | 533 kr. | 533 kr. |
| Bygnings- brandforsikring | 0 kr. | 600 kr. |
| Andre boligudgifter | 200 kr. | 200 kr. |
| Børnebidrag | 2886 kr. | 2886 kr. |
| Nettoudgifter til særlige behov (tandlæge) | 800 kr. | 0 kr. |
| Bil | 2.500 kr. | 5.500 kr. |
| Forsikring | 570 kr. | 0 kr. |
Det fremgår endvidere af ansøgningsskemaet, at klageren har fire børn på henholdsvis 18, 16, 11 og 5 år, samt at hun modtager 1.222 kr. i børne- og ungeydelse og 1.415 kr. i børnebidrag for datteren født i 2011, og at hun har udgift til pasning af datteren på 5 år på 2.648 kr.
Den 5. august 2021 sendte klageren en supplerende begrundelse og dokumentation. Af begrundelsen fremgår følgende:
"Supplerende oplysninger til ansøgning af delvis eftergivelse af SU- gæld.
Jeg er blevet gjort opmærksom på at jeg i min ansøgning ikke har fået inddraget at jeg under hele min uddannelse har fået handicaptillæg pga. min psyke.
Jeg lider af personlighedsforstyrrelse af borderlinegrad.
Jeg vedhæfter relevante afgørelser fra diverse psykiatere mm. samt afgørlsen for tildeling af handicap tillæg.
Jeg har de sidste år haft det godt pga. jeg har haft mulighed for at tage min uddannelse uden pres med at skulle arbejde samtidigt. Desværre er det gået kraftigt ned af bakke siden jeg blev uddannet pga af presset med at skulle tjene så mange penge at jeg kan betale 10.200 kr hveranden måned på mit lån, samt have 4 børn og generelle udgifter.
Det hele har da også den konsekvens nu at jeg er sygemeldt efter jeg besvimede pga. stress og jeg er nu sat i behandling med beta-blokker pga af ekstra systoler.
Jeg vil gerne blive lidt ældre og se mine børn vokse op, så jeg har ikke mulighed for fremadrettet at arbejde en 6 dages arbejde hvor jeg er afsted 10 timer i døgnet for at kunne tjene til min SU- gæld. Jeg har holdet til det 8 måneder, nu går den ikke længere .
Vedhæfter også Epikrise fra sygehuset."
Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.
Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:
"(...)"
Derfor får du ikke eftergivet gælden
Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.
Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.
· Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.
Et SU-lån skal betragtes som en langsigtet investering.
Der gælder ifølge SU-lovgivningen særlige regler for tilbagebetaling af SU-lån.
De skal afvikles over en længere periode. Perioden, der afhænger af gældens størrelse, er på mellem 8 og 15 år. Tilbagebetalingen af lånet skal først begynde den 1. januar i kalenderåret et år efter uddannelsesperioden er ophørt.
Ud fra de oplysninger, som vi har tilgængelige, kan vi se, at du blev færdig med din uddannelse i juni 2019, hvorfor dit SU-lån er blevet tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2021.
Henset til din alder, antallet af år tilbage på arbejdsmarkedet, samt det forhold, at du har afsluttet din uddannelse som sygeplejerske og har, eller med tiden vil opnå en løn, som kan forventes inden for faget, er udgangspunktet, at studielånet skal betragtes som en langsigtet investering.
Idet dit SU-lån først blev tilbagebetalingspligtigt i 2021, anser vi derfor gælden for at være for ny til at kunne eftergives.
Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
· Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din offentlige gæld.
Vi har i vores vurdering taget oplysningerne om dine helbredsmæssige udfordringer, og dine økonomiske forhold i betragtning, men finder ikke at forholdene i din sag i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.
Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
(…)"
Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse i klagesagen fremgår blandt andet følgende:
"(...)"
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse
Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 11. januar 2022.
Gældsstyrelsen har i sin afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt klager har godtgjort ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af borgers økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
Dette skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold som efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4 taler imod at klager meddeles eftergivelse.
Ved afgørelsen af 11. januar 2022 blev der lagt vægt på følgende:
1. At der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.
2. At klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Vedr. punkt 1 - Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse
Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i gældsinddrivelseslovens § 13 stk. 4.
Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det taler imod både delvis og hel eftergivelse af den offentlige gæld.
Der er herved lagt vægt på klagers alder, antallet af år tilbage på arbejdsmarkedet, samt det forhold, at klager har afsluttet sin uddannelse som sygeplejerske og har, eller med tiden vil opnå en løn, som kan forventes inden for faget.
Vedr. punkt 2 - Sociale/andre forhold der kan tale for eftergivelse
Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Af forarbejderne til § 13, stk. 6 (bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:
De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.
Ved anvendelsen af begrebet "særlig grad" forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.
Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.
I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.
Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
Et andet relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.
Et tredje relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det skal bemærkes, at Gældsstyrelsen ikke har adgang til klagers sociale eller helbredsmæssige oplysninger eller ret til at indhente disse i ansøgningssager jf. § 29, stk. 1 i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), hvorfor disse skal fremskaffes af klager selv, hvis klager mener, at der skal tages stilling til disse ved klages ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Klager har anført, at størrelsen på hendes studielån skyldes mange forskellige faktorer, herunder blandt andet hendes psykiske sygdom, samt svære familiemæssige forhold. Da klager var på socialrådgiver-uddannelsen, gik hendes fars kræftsygdom ind i sin sidste fase og hun valgte derfor at bruge den sidste tid sammen med ham. Efter at faderen døde valgte klager at tage en ny uddannelse som sygeplejerske, som endte med at tage 6.5 år. Klager havde svært ved at følge med på studiet, da hun var alene med sine 3 børn. Hun så sig nødsaget til at holde ufrivillige pauser og gå semestre om.
Klager anfører videre, at hun siden slutningen af teenageårene har haft det psykisk svært, og efter længere tids udredning blev hun diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse af borderline grad. Klager oplyser, at hun har fået godt styr på sin psyke, men stress, uforudsigelighed og bekymringer kan få bærret til at løbe over og den depressive side af sygdommen tager over og klager har derved svært ved at overskue arbejde og hverdagen.
For at undgå stress er klager blevet fastansat […] i hjemmeplejen, men hun ser sig nødsaget til at supplere med vikarvagter, hvilket ikke er optimalt i forhold til hendes sygdom.
Der er endvidere henvist til, at klager i forbindelse med sin uddannelse var berettiget til handicaptillæg, idet man fandt, at hun ikke var i stand til at tage et studiejob ved siden af sit studie.
Gældsstyrelsen finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om at der foreligger særlige omstændigheder, som taler imod eftergivelse, ikke, at det af klageren anførte om sine personlige, helbredsmæssige og økonomiske forhold, kan anses som forhold, som i særlig grad taler for hverken hel eller delvis eftergivelse.
Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 11. januar 2022.
(…)"
Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.
Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:
"Jeg er uforstående over for jeres afgørelse da jeg mener at jeg lever op til kravene for eftergivelse af glæd til det offentlige. Jf. gældsstyrelsens egne oplysninger om krav til eftergivelse:
• Du er ikke i stand til at betale din gæld, hverken nu eller inden for de kommende år.
• Din økonomi skal blive varigt bedre af eftergivelse.
Jeg arbejder mellem 37 og 40 timer om uge i fast stilling som sygeplejerske for X Kommune. Det giver mig ca. kr. 19.500,- udbetalt hvoraf jeg så skal afdrage 5.118,- til studielån.
Hvilket er svarende til over 26% !!!
Hvilket er så stor en procent at jeg kæmper med at få en hverdag til at hænge sammen med den indkomst jeg har. Min mor støtter mig økonomisk hver måned men det kan hun ikke blive ved med at gøre.
Derfor har jeg i den nærmeste fremtid ikke længere mulighed for at afdrage det fulde beløb på studielånet. Ud fra min løn som sygeplejerske hvor der ikke løbende er betydelig lønstigninger ser situationen ud til at være permanent.
I jeres afgørelse mener jeg ikke der er taget hensyn til det forhold at jeg under min uddannelse og tidligere uddannelser har modtaget særlig støtte i form af handicaptillæg. Det fik jeg da jeg på grund af psykiske udfordringer ikke har kunnet varetage et studiejob til at opretholde et minimum af økonomi til mig og mine børn. Situationen er nu den at min datters far og jeg tilbage i december måned valgte at stoppe vores forhold. Det er svært at finde en fornuftig bolig i By Y1 med plads til 3 børn jeg har kunne betale.
Det er dog lykkedes nu og jeg har lejet en bolig pr. 1. juni 2022.
Derfor ser økonomi fra 1. juni og fremtidigt således ud.
Forventet lønindtægt pr. måned kr. 19.500,-
Børnebidrag C pr. måned kr. 1.400,-
Børne og ungeydelse samt enlig forsørgertillæg pr. måned kr. 3.602,-
Samlet indtægt pr. måned kr. 24.502,-
Udgifter
Husleje ( kr. 8.000 - boligstøtte anslået på boligstøtteberegner 3.168 ) kr. 4.832,-
El anslået kr. 1.000,-
Vand anslået kr. 800,-
Varme (ud fra tidligere forbrug anslået til) kr. 2.000,-
Transport kr. 3.100,-
A-kasse kr. 500,-
Forsikringer (Indbo, person) kr. 400,-
Briller kr. 210,-
Internet, tv2 abonnement og telefon kr. 600,-
Studielån kr. 5.118,-
Samlede udgifter pr. måned kr. 18.560,-
Rådighedsbeløb pr. måned kr. 5.942,-
Ifølge gældsstyrelsens rådighedssatser pr. 2022 skal rådighedsbeløbet for mig og mine 3 børn være kr. 15.950,-
Som ovenstående viser vil en eftergivelse af min gæld til studielån kunne bidrage til en varig forbedring af mine økonomiske forhold.
Der vedhæftes lejekontrakt."
Klageren har den 4. april 2023 sendt nye budgetforhold. Af budgettet fremgår følgende indtægter og udgifter:
Lønindtægt efter skat kr. 19.208,-
Børnebidrag (C) kr. 1.415,-
Børnetilskud (Hver 3. måned kr. 6.097) kr. 2.032,-
Børne og ungeydelse (Hver 3. måned kr. 5.705) kr. 1.902,-
Boligstøtte kr. 3.312,-
Indtægter i alt pr. måned kr. 27.869,-
Bolig
Husleje kr. 8.000,-
El kr. 2.268,-
Vand anslået pr. måned kr. 750,-
Fjernvarme kr. 1.000,-
Bolig udgifter i alt pr. måned kr. 12.018,-
Transport
Billeje inkl. forsikring kr. 2.500,-
Diesel forbrug kr. 1.200,-
Transport i alt pr. måned kr. 3.700,-
Andet
Børnehave kr. 550,-
Briller kr. 210,-
TV2 Play kr. 109,-
Internet kr. 385,-
A-kasse kr. 451,-
Forsikringer kr. 369,-
Mobiltelefon kr. 89,-
Andre udgifter i alt kr. 2.163,-
Retsmøde
På retsmødet fastholdt klageren påstanden om, at betingelserne for eftergivelse er opfyldt. Klageren anførte endvidere, at hun ikke har mulighed for at afdrage 5.200 kr. om måneden på en sygeplejerskeløn og med fire børn, hvoraf de tre er hjemmeboende, samt at hun har nedbragt gælden med avancen fra sit hussalg, og at hun ikke ved, hvad hun ellers skal gøre.
Gældsstyrelsen fastholdt indstillingen om, at afgørelsen om afslag på anmodning om eftergivelse stadfæstes. Gældsstyrelsen anførte blandt andet, at klageren har fået henstand med betalingen af afdrag, da klageren har en negativ betalingsevne, og at der ikke er særlige forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der gør sig gældende for klageren.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.
Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, fremgår det, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, hvis der er forhold, som nævnt i bestemmelsens nr. 1-6.
Det fremgår endvidere af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at eftergivelse kan nægtes, uanset stk. 2, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod eftergivelse.
Endvidere fremgår det af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel kan imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Betingelserne for eftergivelse er parallelle med betingelserne for gældssanering i konkursloven. Det må derfor antages, at der kan lægges vægt på gældssaneringspraksis ved vurderingen af om der kan ske eftergivelse af offentlig gæld.
Det følger af gældssaneringspraksis, at uddannelse anses som en investering i fremtidige indtjeningsmuligheder, og ikke kan forventes afviklet inden for en kortere årrække, hvorfor færdiguddannede normalt må tåle en længere afdragsperiode end det almindelige udgangspunkt på 5 år. Efter denne praksis tages der ved fastsættelsen af afdragsperiodens længde som udgangspunkt hensyn til, at studiegæld sædvanligvis kan påregnes afdraget over 15 år fra studiets afslutning. Der kan her henvises til Vestre Landsrets kendelse af 11. januar 1995, offentliggjort i U1995.310 V, hvor man fandt, at udgangspunktet om afvikling over 5 år skulle fraviges.
Det forhold, at der er tale om studiegæld, der blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2021, udelukker ikke i sig selv eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, men retten finder dog, at det forhold, at gælden er så ny, er et moment, der taler imod en eftergivelse på nuværende tidspunkt.
Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at der for tiden foreligger omstændigheder, der taler afgørende imod en eftergivelse af klagerens gæld, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Retten har herved lagt vægt på, at klagerens gæld hovedsageligt vedrører studiegæld, der blev tilbagebetalingspligtig den 1. januar 2021, klagerens alder og antal år tilbage på arbejdsmarkedet, samt at klageren har færdiggjort sin uddannelse og fået job inden for faget.
Spørgsmålet er herefter, om klageren kan opnå en gældseftergivelse i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i "særlig grad" taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.
Landsskatteretten har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens personlige, økonomiske og helbredsmæssige forhold. På baggrund af en samlet vurdering, herunder også henset til klagerens alder, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger sådanne sociale eller andre særlige forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse.
Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.