Spørgsmål:

1. Kan kapitallivsforsikring tegnet hos H1 opdeles i 4 selvstændige policer således, at hver af Spørgerne bliver ejer af sin egen police med 6 tilhørende underpolicer, og således at 2 policer fortsat ejes af Spørgerne i lige sameje, uden at det fører til, at kapitallivsforsikringen ikke længere er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50?
2. Er Skatterådet enig i, at det forhold, at C som forsikringstager ikke er omfattet af den personkreds, for hvis liv, policerne er tegnet, ikke har betydning for, om kapitallivsforsikringen anses som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50?
3. Er Skatterådet enig i, at det forhold, at B eventuelt på et senere tidspunkt flytter til Danmark og dermed bliver underlagt fuld dansk skattepligt, ikke har betydning for, om kapitallivsforsikringen anses som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50?
4. Vil kapitallivsforsikringen fortsat blive anset som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 efter skift af den underliggende depotbank?
5. Vil kapitallivsforsikringen fortsat blive anset som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 hvis Spørgerne indsættes som porteføljemanager for den depotbank, hvor forsikringens midler er anbragt?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja. Se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Anmodningen om bindende svar omhandler en kapitallivsforsikring med policenummer (…), som er tegnet hos H1 den 12. august 1991. Til hovedpolicen hører i alt 20 underpolicer - underpolice nr. (… til …).

Kapitallivsforsikringen er tegnet af A, som er afgået ved døden xx/xx 2021. Spørgerne er afdødes børn, og de har ved A’s død som indsatte begunstigede (designated beneficiaries) overtaget kapitallivsforsikringen, hvilken Spørgerne herefter ejer i lige sameje. B er bosiddende i Y-land, og er derfor ikke fuldt skattepligtig til Danmark, mens C og D er bosiddende i Danmark og derfor er fuldt skattepligtige til Danmark.

Det er Spørgernes ønske at begrænse samejet vedrørende kapitallivsforsikringen mest muligt. Spørgerne ønsker derfor, at hovedpolicen opdeles i 4 selvstændige policer således, at hver af Spørgerne bliver ejer af én police med i alt 6 underpolicer, mens de resterende 2 underpolicer samles i én police, som Spørgerne fortsat ejer i lige sameje. Dette betyder, at i alt 18 underpolicer fordeles ligeligt mellem Spørgerne, mens de resterende 2 underpolicer fortsat ejes af Spørgerne i lige sameje. Spørgerne forventer senere at opløse samejet om de 2 policer i sameje ved at tilbagekøbe disse 2 policer, som er i sameje.

Det er bl.a. de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af denne påtænkte opdeling, som anmodningen om det bindende svar vedrører.

Nærmere om kapitallivsforsikringen og dagældende § 50 i pensionsbeskatningsloven

Nærværende kapitallivsforsikring er tegnet med dødsfaldsdækning. Dødsfaldsdækningen udbetales, når alle de forsikrede er afgået ved døden. De forsikrede er i henhold til policerne:

• B,
• C’s datter (og ikke C), og
• D.

Dette fremgår af policy conditions pkt. 3, hvor det anføres, at "On the last death to occur among the Lives Assured the Company will pay the Sum Assured shown on the Schedule" sammenholdt med de enkelte underpolicer, hvor de ovenfor nævnte personer er anført under punktet "Lives Assured".

Det er muligt at tilbagekøbe de enkelte underpolicer, jf. policy conditions pkt. 7. Et tilbagekøb vil resultere i, at et tilbagekøbsbeløb beregnes og udbetales til ejeren. Hvis kapitallivsforsikringen først kommer til udbetaling ved død udbetales som minimum værdien af investeringen suppleret med en dødsfaldsdækning på 11,6%, jf. punktet "Sum Assured" i underpolicerne.

Kapitallivsforsikringen er tegnet på et tidspunkt, hvor A ikke var skattepligtig til Danmark. Da kapitallivsforsikringen endvidere er tegnet før den 18. februar 1992, skal indkomsten fra forsikringen ikke medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. således den dagældende § 50 i pensionsbeskatningsloven.

Skattefrihedsbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 50 blev ophævet ved lov nr. 569 af 24. juni 1992. Ophævelsen havde ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne virkning for forsikring og pensionsordninger, som var oprettet eller erhvervet efter den 18. februar 1992, jf. således lovens § 6. For nærværende kapitallivsforsikring indebærer lov nr. 569 af 24. juni 1992 således ingen ændring af skattefriheden, idet kapitallivsforsikringen er tegnet inden den 18. februar 1992.

Det bemærkes, at det i praksis er fastslået, at en overgang af ejendomsretten til kapitallivsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 ved forsikringstagerens død ikke medfører, at ordningen mister sin status som en skattefri kapitallivsforsikring. Vi henviser i denne sammenhæng til Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 10. maj 1999 gengivet i TfS 1999,635. Kapitallivsforsikringen vil derfor fortsat, uanset at ejendomsretten er overgået til Spørgerne, blive anset som værende omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50 og dermed være skattefri for Spørgerne.

Skift af depotbank

Kapitallivsforsikringen blev oprindeligt tegnet hos H1, som efter opkøb, fusioner mv. nu hedder H2. H2 har i en årrække haft et samarbejde med F1-bank, som har fungeret som underliggende depotbank og ydet andre services i forbindelse hermed.

F1-bank har besluttet ikke længere at yde services som depotbank, og har derfor opsagt samarbejdet med H2. H2 har herefter udpeget F2-bank til at være depotbank. I forbindelse med ændring af depotbank sker der ikke ændringer i vilkårene i policerne.

Skift af porteføljemanager

Indtil opsigelsen af samarbejdet med H2 var F1-bank - udover at være depotbank - også porteføljemanager. Med opsigelsen af samarbejdsaftalen er F1-bank fra dette tidspunkt ikke længere porteføljemanager.

Der er i forbindelse med skift af depotbank til F2-bank ikke taget stilling til, hvordan eller i hvilket regi forvaltningen af kapitallivsforsikringens underliggende portefølje skal forvaltes fremadrettet.

Spørgerne påtænker fremadrettet selv at forestå forvaltningen af den underliggende portefølje. Det bemærkes hertil, at Spørgerne alene vil kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skal investeres, men at Spørgerne ikke selv vil kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hørende fra det underliggende depot. Desuden vil Spørgerne ikke for det underliggende depots midler eje 25 % eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet

Spørgers opfattelse og begrundelse

Besvarelse af spørgsmål 1

Spørgerne ønsker som anført, at hovedpolicen opdeles i selvstændige policer, således at Spørgerne bliver ejer af hver sin police med 6 tilhørende underpolicer, mens de resterende 2 underpolicer fortsat skal tilhøre Spørgerne i lige sameje.

Det bemærkes, at opdelingen ikke medfører nogen ændring af forsikringsbetingelserne. Det vil således fortsat være en betingelse for udbetaling, at alle de forsikrede som nævnt i afsnit 2.1 er afgået ved døden, medmindre forsikringerne tilbagekøbes inden dette tidspunkt. Opdelingen medfører heller ikke en forrykning af formueforholdene, da opdelingen sker ved, at 18 underpolicer fordeles ligeligt mellem Spørgerne med 6 underpolicer til hver, mens de resterende 2 underpolicer fortsat skal tilhøre Spørgerne i lige sameje. Vi bemærker i denne sammenhæng, at det kan lægges til grund, at samtlige underpolicer har den samme værdi henset til, at disse alle er investeret i den samme fond med samme antal units.

Hvis kapitallivsforsikringen skal fortsætte med at være omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i den dagældende pensionsbeskatningslov § 50, kræves det, at ordningen opretholdes på uændrede vilkår. Der findes ingen udtømmende beskrivelse af, hvilke ændringer der anses for at være så væsentlige, at en kapitallivsforsikring ikke kan anses for opretholdt på uændrede vilkår. I Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.A.10.4.2.3.6 anføres dog en række eksempler på ændringer af forsikringsvilkår, som indebærer, at der foreligger en ordning på ændrede vilkår. Det gælder for eksempel ændring af tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, forlængelse af præmiebetalingsperioden eller forhøjelse af forsikringspræmien.

I nærværende situation er der alene tale om en opdeling af en eksisterende kapitallivsforsikring, men med uændrede vilkår i øvrigt, hvorfor den påtænkte opdeling ikke kan føre til, at kapitallivsforsikringen mister sin status som en skattefri ordning i medfør af § 50 i den dagældende pensionsbeskatningslov.

Ovenstående synspunkt støttes af praksis, jf. således Skatterådets bindende svar af 25. juni 2013 gengivet i SKM2013.480.SR. Her bekræftede Skatterådet, at 3 kapitallivsforsikringer, som var ejet i lige sameje af spørgerne og som var oprettet i Hafnia Prolific International, uden at miste status som skattefrie kapitallivsforsikringer i medfør af pensionsbeskatningslovens § 50 kunne opdeles i 2 selvstændige policer. Kapitallivsforsikringerne var som i nærværende situation med dødsfaldsdækning og mulighed for tilbagekøb. Spørgerne havde endvidere erhvervet forsikringerne efter deres forældres død. Herudover kan henvises til Skatterådets bindende svar af 17. maj 2018 gengivet i SKM2018.233.SR, hvor Skatterådet på lignende vis fandt, at en kapitallivsforsikring kunne opdeles i 4 selvstændige policer. De faktiske omstændigheder i henholdsvis SKM2013.480.SR og SKM2018.233.SR sammenholdt med nærværende sag er således på alle materielle punkter identiske.

Henset til det ovenfor anførte, herunder at de nugældende vilkår og betingelser for kapitallivsforsikringen ikke ændres, at formueforholdene Spørgerne imellem ikke forrykkes, samt til at det fremgår af Skatterådets praksis, at en opdeling som den påtænkte ikke medfører, at en kapitallivsforsikring mister sin status som skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50, er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares "Ja".

Besvarelse af spørgsmål 2

C har som anført overtaget kapitallivsforsikringen i lige sameje med de øvrige Spørgere, men er i modsætning til de øvrige Spørgere ikke omfattet af den personkreds for hvis liv, forsikringerne er tegnet, idet det derimod er C’s datter (dvs. den oprindelige forsikringstagers barnebarn), der er omfattet af personkredsen "Lives Assured".

Det bemærkes i den forbindelse, at ovennævnte C aldrig har været omfattet af personkredsen "Lives Assured", og at der derfor ikke er sket en ændring i den omfattede personkreds siden tegningen af forsikringen den 12. august 1991 til Spørgernes overtagelse af kapitallivsforsikringen.

Med henvisning til den allerede fremhævede praksis under afsnit 3, og idet de nugældende vilkår og betingelser for kapitallivsforsikringen, herunder personkredsen omfattet af "Lives Assured", ikke ændres ved Spørgernes overtagelse af kapitallivsforsikringen, er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares "Ja".

Besvarelse af spørgsmål 3

B er som anført bosiddende i Y-land, og han er derfor ikke underlagt fuld dansk skattepligt. Såfremt B på et senere tidspunkt flytter til Danmark, vil han blive underlagt fuld dansk skattepligt.

Såfremt spørgsmål 1 besvares "Ja", er det vores opfattelse, at det ikke har betydning for skattefriheden, at B eventuelt på et senere tidspunkt flytter til Danmark og dermed bliver underlagt fuld dansk skattepligt, idet de nugældende vilkår og betingelser for kapitallivsforsikringen ikke ændres ved, at B eventuelt senere bliver underlagt fuld dansk skattepligt, og at spørgsmål 3 derfor skal besvares "Ja".

Besvarelse af spørgsmål 4

Spørgerne ønsker at få bekræftet, at kapitallivsforsikringen efter et skift af den underliggende depotbank fortsat er en skattefri ordning omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50.

Hvis kapitallivsforsikringen skal fortsætte med at være omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i den dagældende pensionsbeskatningslov § 50, kræves det, at ordningen opretholdes på uændrede vilkår, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

I nærværende tilfælde sker der ikke ændringer i vilkårene i ordningen, men alene skift af den underliggende depotbank, hvilket ikke kan føre til, at kapitallivsforsikringen mister sin status som en skattefri ordning i medfør af § 50 i den dagældende pensionsbeskatningslov.

Ovenstående synspunkt støttes af praksis, jf. Skatterådets bindende svar af 25. juni 2013 gengivet i SKM2013.608.SR. Her bekræftede Skatterådet, at outsourcing af administrationen af forsikringspuljen ikke var en ændring af pensionsordningen som førte til, at ordningen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

H2’s skift af depotbank fra F1-bank til F2-bank medfører således ikke, at eksisterende kapitallivsforsikringer anses som ændret til nye pensionsordninger efter PBL § 53 A, og ordningen skal fortsat anses for en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50. Spørgsmål 4 skal derfor besvares "Ja".

Besvarelse af spørgsmål 5

Spørgerne ønsker at få bekræftet, at kapitallivsforsikringen efter et skift af porteføljemanager fortsat er en skattefri ordning omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50.

Hvis kapitallivsforsikringen skal fortsætte med at være omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i den dagældende pensionsbeskatningslov § 50, kræves det, at ordningen opretholdes på uændrede vilkår, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.A.10.4.2.3.6, at "overgang til anden valuta eller udskiftning af investment manager bringer ikke ordningen ind under reglerne i PBL § 53 A."

Ovenstående synspunkt støttes af praksis, jf. Ligningsrådets kendelse af 1. juni 1993 gengivet som TfS 1993,270 LR. Her bekræftede Ligningsrådet, at overgang til anden valuta eller udskiftning af investment manager i de pågældende kapitallivsforsikringer ikke var ændringer, som førte til, at forsikringerne var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Ligeledes henvises til Skatterådets bindende svar af 21. januar 2019 gengivet i SKM2019.28.SR. Her bekræftede Skatterådet, at ejeren af en kapitallivsforsikring kan indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden det anses som en ny ordning efter PBL § 53 A. Skatterådet betingede det dog af, at (ii) ejeren ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet (men alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres) og (ii) at ejeren ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 % eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Spørgerne opfylder betingelserne fastsat af Skatterådet i SKM2019.28.SR, idet Spørgerne alene vil kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skal investeres, hvorimod Spørgerne ikke selv vil kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hørende fra det underliggende depot. Desuden vil Spørgerne ikke for det underliggende depots midler eje 25 % eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Indsættelse af Spørgerne selv som porteføljemanager medfører således ikke, at eksisterende kapitallivsforsikringer anses som ændret til nye pensionsordninger efter PBL § 53 A, og ordningen skal fortsat anses for en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50. Spørgsmål 5 skal derfor besvares "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at kapitallivsforsikring tegnet hos H1 kan opdeles i 4 selvstændige policer således, at hver af Spørgerne bliver ejer af sin egen police med 6 tilhørende underpolicer, og således at 2 policer fortsat ejes af Spørgerne i lige sameje, uden at det fører til, at kapitallivsforsikringen ikke længere er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Det fremgår af Spørgernes oplysninger, at kapitallivsforsikringen er tegnet hos forsikringsselskabet H1, som er et udenlandsk forsikringsselskab. Efter opkøb, fusioner mv. hedder H1 i dag H2.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at en hel forsikringsbestand af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 kan overføres til et andet forsikringsselskab i forbindelse med en fusion, salg, hel bestandsoverdragelse eller ophør af forsikringsvirksomhed, uden at det medfører, at forsikringerne bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. SKM2022.173.SR.

Skattestyrelsen lægger til grund, at der i nærværende anmodning om bindende svar ikke spørges til reglerne i boafgiftsloven i forbindelse med, at Spørgerne har overtaget kapitallivsforsikringen ved A’s død.

Skattestyrelsen lægger endvidere til grund, at kapitallivsforsikringens underliggende depot ikke indeholder unoterede kapitalandele mv. som oplistet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Det er oplyst, at kapitallivsforsikringen er tegnet af A, der på tegningstidspunktet havde bopæl i udlandet. Det fremgår af den fremlagte forsikringspolice, at "commencement date" for policen er 12. august 1991 og at policen er underskrevet den 15. august 1991.

Henset til, at kapitallivsforsikringen er tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab af Spørgernes far, der på tegningstidspunktet havde bopæl i udlandet, samt at forsikringsaftalen er endeligt indgået før den 18. februar 1992, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitallivsforsikringen som udgangspunkt skal bedømmes efter den dagældende pensionsbeskatningslov § 50, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992.

Ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 blev dagældende § 50 i pensionsbeskatningsloven ændret således, at livsforsikring, der ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, fremover skulle beskattes efter den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det fremgår af overgangsreglen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992, at loven har virkning for forsikringer og pensionsordninger, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere. Loven har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Det er oplyst, at Spørgerne B, C, og D, er A’s børn, og Spørgerne har som indsatte begunstigede (designated beneficiaries) overtaget kapitallivsforsikringen i lige sameje ved A’s død den xx/xx 2021.

Da A’s rettigheder til kapitallivsforsikringen er overgået til Spørgerne som følge af A’s død, må overgangen af ejendomsretten til kapitallivsforsikringen anses for at være sket ved arv. Den tidligere pensionsbeskatningslovs § 50 finder således stadig anvendelse, efter at kapitallivsforsikringen er overgået til Spørgerne, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992.

Det er oplyst af Spørgerne, at der på nuværende tidspunkt er 1 hovedpolice med 20 underpolicer. Ønsket er, at hovedpolicen opdeles i 4 selvstændige policer således, at hver af Spørgerne bliver ejer af 1 police med i alt 6 underpolicer, mens de resterende 2 underpolicer samles i 1 police, som Spørgerne fortsat ejer i lige sameje. Dette betyder, at i alt 18 underpolicer fordeles ligeligt mellem Spørgerne, mens de resterende 2 underpolicer fortsat ejes af Spørgerne i lige sameje. Det er oplyst af Spørgerne, at det kan lægges til grund, at samtlige underpolicer har den samme værdi, idet underpolicerne alle er investeret i den samme fond med samme antal units.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.A.10.4.2.6, at "forsikringer og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, medmindre (…) forsikring- eller pensionsordningen er ændret efter den 18. februar 1992 på en sådan måde, at den ikke længere er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50".

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en opdeling af kapitallivsforsikringen i 4 selvstændige policer indebærer en sådan ændring af forsikringen, at forsikringen må anses for en "ny" ordning omfattet af den skærpede beskatningsregel i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6, beskriver - ikke udtømmende - hvilke ændringer, der kan foretages i en forsikringsordning m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, uden at forsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6, at

"For forsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 gælder, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager eller den pensionsberettigede og selskab før den 18. februar 1992, fører til, at der foreligger en ny ordning omfattet af reglerne.

Det gælder eksempelvis i følgende fem tilfælde:

• Forlængelse af fx en forsikring inden forsikringsbegivenhedens indtræden (…)
• Forlængelse af præmiebetalingstid (…)
• Forhøjelse af præmier (…)
• Forlængelse af fx en forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden (…)
• Forlængelse af præmiebetalingsperioden (…)."

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6, at en ændring af en eksisterende forsikring, der efter aftalelovens regler kræver accept fra den anden aftalepart, som udgangspunkt vil medføre at forsikringen omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Dette udgangspunkt kan dog i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6.

Det er oplyst af Spørgerne, at opdelingen af kapitallivsforsikringen ikke medfører nogen ændring af forsikringsbetingelserne. Det vil bl.a. fortsat være en betingelse for udbetaling, at alle de forsikrede er afgået ved døden, medmindre forsikringerne tilbagekøbes inden dette tidspunkt. Det er endvidere oplyst, at opdelingen ikke medfører en forrykning af formueforholdene.

Skattestyrelsen lægger på ovenstående baggrund til grund, at opdelingen af kapitallivsforsikringen til 4 selvstændige policer ikke medfører, at der bringes mere uden for indkomstbeskatning.

I SKM2013.480.SR fandt Skatterådet, at 3 kapitallivsforsikringer, ejet i lige sameje af to søskende (spørgerne), oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab, uden skattemæssige konsekvenser i forhold til pensionsbeskatningslovens § 50, hver især kunne opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af spørgerne kunne udtage 3 underpolicer svarende til 50 % af de 3 kapitallivsforsikringer.

I SKM2018.233.SR fandt Skatterådet, at en kapitallivsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 kunne opdeles i 4 selvstændige policer således, at hver af spørgerne blev ejer af sin egen police med 6 tilhørende underpolicer, og således, at 1 police med 2 tilhørende underpolicer fortsat var ejet af spørgerne i lige sameje, uden at dette medførte, at kapitallivsforsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående oplysninger og praksis, at kapitallivsforsikringen efter opdelingen i 4 selvstændige policer fortsat vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, og at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Skattestyrelsen er enig i, at det forhold, at C ikke er omfattet af den personkreds, for hvis liv, policerne er tegnet, ikke har betydning for, om kapitallivsforsikringen anses som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Sagen vedrører Spørgernes udenlandske pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 i et forsikringsselskab i Z-land.

Afkastet på danske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 1, stk. 1, nr. 4, mens tilvækst i værdien (afkastet) på udenlandske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 er skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 6.

Indbetalingerne på en § 50-ordning er ikke fradragsberettigede, mens rate- og sumudbetalinger ikke er indkomstskattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5, medmindre forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 eller 56, stk. 2.

Det er oplyst, at Spørgerne B, C, og D, som er A’s børn, er indsatte begunstigede (designated beneficiaries) i kapitallivsforsikringen.

Det fremgår også af oplysningerne, at kapitallivsforsikringen er tegnet med dødsfaldsdækning, og at dødsfaldsdækningen udbetales, når alle de forsikrede er afgået ved døden. De forsikrede er i henhold til kapitalforsikringen B, C’s datter (ikke C), og D.

Det betyder, at C ved sin fars død har arvet kapitallivsforsikringen i lige sameje med de øvrige Spørgere, men at han i modsætning til de øvrige Spørgere ikke er omfattet af den personkreds for hvis liv, forsikringerne er tegnet.

Det er oplyst af Spørgerne, at C aldrig har været omfattet af personkredsen "Lives Assured", og at der ikke er ændret i den omfattede personkreds siden tegningen af forsikringen i august 1991 til Spørgernes overtagelse af kapitallivsforsikringen.

Idet det lægges til grund, at forsikringsvilkårene er uændrede siden forsikringsaftalens indgåelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kapitallivsforsikringen fortsat uændret skal bedømmes efter den dagældende pensionsbeskatningslov § 50.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at der i pensionsbeskatningslovens § 50 ikke indgår et krav om, at der er sammenfald mellem de i en kapitalforsikring indsatte begunstigede og den personkreds for hvis liv, kapitalforsikringen er tegnet.

I overgangsreglen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992, indgår heller ikke et krav om, at arvtager er omfattet af den personkreds for hvis liv, kapitallivsforsikringen er tegnet, eller at der er sammenfald mellem de i en kapitalforsikring indsatte begunstigede og den personkreds for hvis liv, kapitalforsikringen er tegnet.

Det fremgår af punkt 11 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 229 af 18. februar 1992, som ligger til grund for lov nr. 569 af 24. juni 1992, at børn eller børnebørn kan indsættes som forsikrede liv i ordninger omfattet af § 50 (om end bemærkningerne omhandler livsvarige ordninger): "(…) Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at den pågældende skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringer i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt."

Idet det lægges til grund, at forsikringsvilkårene er uændrede siden forsikringsaftalens indgåelse, og da der i lovgivningen ikke er krav om, at der er sammenfald mellem de i en kapitalforsikring indsatte begunstigede og den personkreds for hvis liv, kapitalforsikringen er tegnet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke har betydning for, om kapitallivsforsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, at C ikke er omfattet af den personkreds, for hvis liv, policerne er tegnet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at det forhold, at B eventuelt på et senere tidspunkt flytter til Danmark og dermed bliver underlagt fuld dansk skattepligt, ikke har betydning for, om kapitallivsforsikringen anses som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Det er oplyst, at B er bosiddende i Y-land, og at B som følge heraf ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørgsmålet er herefter, om det har betydning for, om kapitallivsforsikringen anses som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50, såfremt B eventuelt på et senere tidspunkt flytter til Danmark og dermed bliver underlagt fuld dansk skattepligt.

Ifølge lovforslag nr. 229 af 18. februar 1992, som ligger til grund for lov nr. 569 af 24. juni 1992, bevarer en forsikringstager, der inden lovforslagets fremsættelse den 18. februar 1992 har oprettet en ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50, skattefordelene efter § 50 ved tilbageflytning til Danmark.

Det fremgår således af punkt 15 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 229 af 18. februar 1992, at "Efter forslaget skal reglerne kun have virkning for opsparingslignende forsikringsordninger, der oprettes eller erhverves på dagen for lovforslagets fremsættelse eller senere. Udlandsdanskere, der inden lovforslagets fremsættelse har oprettet en ordning, bevarer således ved tilbageflytning til Danmark skattefordele efter gældende regler".

Det fremgår ligeledes af SKM2021.295.SR, at spørger, når hun genindtræder som fuld skattepligtig til Danmark, ikke beskattes af hendes forsikrings tilvækst i værdien af forsikringen (afkast), jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 6. Endvidere vil spørger, når hun genindtræder som fuld skattepligtig til Danmark, ikke beskattes af forsikringens genkøbsværdi ved helt eller delvist genkøb, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5.

Henset til at A’s rettigheder til ordningen er overgået til Spørgerne ved arv, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgerne skal have samme skattemæssige stilling i forhold til kapitallivsforsikringen som afdøde, dvs. at arvingerne skattemæssigt i relation til pensionsbeskatningslovens § 50 skal behandles på samme måde som afdøde.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at det forhold at B eventuelt på et senere tidspunkt flytter til Danmark og dermed bliver underlagt fuld dansk skattepligt, ikke bevirker, at forsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at kapitallivsforsikringen fortsat vil blive anset som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 efter skift af den underliggende depotbank.

Begrundelse

Det er oplyst af Spørgerne, at "H2 i en årrække har haft et samarbejde med F1-bank, som har fungeret som underliggende depotbank".

Det er også oplyst af Spørgerne, at "F1-bank har besluttet ikke længere at yde services som depotbank, og har derfor opsagt samarbejdet med [H2] (…). [H2] har herefter udpeget F2-bank til at være depotbank. I forbindelse med ændring af depotbank sker der ikke ændringer i vilkårene i policerne".

Spørgsmålet er herefter, om kapitallivsforsikringen vil blive omfattet af den skærpede beskatningsregel i pensionsbeskatningslovens § 53 A i stedet for pensionsbeskatningslovens § 50, på baggrund af, at der sker et skift af den underliggende depotbank.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6, at en ændring af en eksisterende forsikring, der efter aftalelovens regler kræver accept fra den anden aftalepart, som udgangspunkt vil medføre at forsikringen omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Dette udgangspunkt kan dog i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6.

Det er oplyst af Spørgerne, at der ikke sker ændringer i policerne i forbindelse med at der sker en ændring af depotbank.

Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at ændringen af den underliggende depotbank ikke medfører, at der bringes mere uden for indkomstbeskatning.

Skatterådet har tidligere tiltrådt, at der for kapitallivsforsikringer efter pensionsbeskatningslovens § 50 kunne ske et skift af den underliggende depotbank, uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2017.660.SR var formueadministrationen foretaget af A-bank. Spørger ønskede at overdrage formueadministrationen til B-bank. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne skifte kapitallivsforsikringens porteføljemanager, uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2022.168.SR havde formueadministrationen i mange år været overladt til Y Bank i Gibraltar. Da Y Bank lukkede banken i Gibraltar, ønskede spørger at flytte formueadministrationen til en anden bank - formentlig en bank i Danmark. Skatterådet bekræftede, at Spørgers kapitallivsforsikring, tegnet den 17. februar 1992, fortsat ville være omfattet af dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 50, hvis spørger overlod de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående oplysninger og praksis, at ændringen af den underliggende depotbank ikke medfører sådanne ændringer i forsikringen, at forsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at kapitallivsforsikringen efter ændringen af den underliggende depotbank fortsat vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, og at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at kapitallivsforsikringen fortsat vil blive anset som en skattefri ordning efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørgerne indsættes som porteføljemanager for den depotbank, hvor forsikringens midler er anbragt.

Begrundelse

Det er oplyst af Spørgerne, at "Der er i forbindelse med skift af depotbank til F2-bank ikke taget stilling til, hvordan eller i hvilket regi forvaltningen af kapitallivsforsikringens underliggende portefølje skal forvaltes fremadrettet", samt at Spørgerne fremadrettet påtænker selv at forestå forvaltningen af den underliggende portefølje".

Spørgsmålet er herefter, om kapitallivsforsikringen vil blive omfattet af den skærpede beskatningsregel i pensionsbeskatningslovens § 53 A i stedet for pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørgerne indsættes som porteføljemanager for den depotbank, hvor forsikringens midler er anbragt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6, at en ændring af en eksisterende forsikring, der efter aftalelovens regler kræver accept fra den anden aftalepart, som udgangspunkt vil medføre at forsikringen omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Dette udgangspunkt kan dog i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6.

I TfS 1993,270 LR fandt Ligningsrådet, at overgang til anden valuta eller udskiftning af investment manager ikke ville bringe forsikringen ind under pensionsbeskatningslovens § 53 A: "Da ændringen sker i en allerede før 18. februar 1992 oprettet ordning, og idet ændringen ikke bringer flere midler udenfor formue- og indkomstbeskatning, samt endeligt da muligheden for at skifte valuta i en Nordben Individual Plan forsikring efter det oplyste følger direkte af forsikringsaftalen, vil ændringen ikke bringe forsikringen ind under den nye regel i pensionsbeskatningslovens § 53 A".

I SKM2019.28.SR fandt Skatterådet, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgers forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt var det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger var det Skatterådets opfattelse, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2021.278.SR udtalte Skatterådet, at spørgeren under tilsvarende betingelser som i SKM2019.28.SR kunne indsætte sig selv som investeringsrådgiver vedrørende forsikringsmidler tilhørende sine forældres pensionsordning, uden at dette medførte, at forsikringen, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Idet Spørgerne har oplyst, at Spørgerne alene vil kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skal investeres, at Spørgerne ikke selv vil kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hørende fra det underliggende depot, samt at Spørgerne ikke for det underliggende depots midler vil eje 25 % eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, finder Skattestyrelsen, at Spørgerne opfylder betingelserne, som fremgår af SKM2019.28.SR og SKM2021.278.SR.

Skattestyrelsen bemærker imidlertid, at ifølge pensionsbeskatningslovens § 51 B, må midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 ikke længere være investeret i unoterede kapitalandele mv.

Det fremgår således af pensionsbeskatningslovens § 51 B, som gælder fra 1. januar 2022, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 2610 om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love af 28. december 2021, at:

51 B. "Midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, må ikke være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter § 53 A fra tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Stk. 2. Investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter § 53 A."

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at under betingelse af, at Spørgerne alene vil kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skal investeres, at Spørgerne ikke selv vil kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hørende fra det underliggende depot, samt at Spørgerne ikke for det underliggende depots midler vil eje unoterede kapitalandele mv., som oplistet i pensionsbeskatningslovens § 51 B, at Spørgerne kan indsættes som porteføljemanager for den depotbank, hvor forsikringens midler er anbragt, uden at forsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Skattestyrelsen vurderer på denne baggrund, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja". Se dog indstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991 om beskatning af pensionsordninger m.v.

Pensionsbeskatningslovens § 50 (historisk)

§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for:
1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1,
(...)
Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Overstiger de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 1-2, for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., i alt 5.300 kr. (9.700 kr. 2010-niveau), betales en afgift på 40 pct. af det overskydende beløb. Afgiften tilfalder statskassen. Beløbet på 5.300 kr. (9. 700 kr. 2010 niveau) reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af afgiften. Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jf. kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jf. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt, betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter, jf. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.
Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst.
Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningen udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v."
(...)

Lov nr. 569 af 24. juni 1992 om ændring af forskellige skattelove (Formue- og indkomstskattepligt af afkastet af visse livsforsikringer m.v.)

Lov om ændring af forskellige skattelove § 6, stk. 1

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere. Loven har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020 om beskatningen af pensionsordninger m.v. med senere ændringer

Pensionsbeskatningslovens § 53 A

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1) livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2) livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

3) pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4) pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

5) syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,

6) livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension,

7) pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1,

8) pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og

9) pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

Stk. 4. Syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 5, og garantiforsikringer eller lignende omfattet af stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskatningen efter stk. 3. Det samme gælder livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død, invaliditet eller livstruende sygdom inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, kan der ikke ved oprettelsen af en pensionsordning gives afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte.

Praksis

SKM2022.173.SR

Skatterådet bekræftede, at forsikringspolicer tegnet før den 18. februar 1992 hos et livsforsikringsselskab, som var omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 50, ikke mistede den skattemæssige behandling i henhold til Pensionsbeskatningslovens § 50, som følge af en overførsel af hele forsikringsbestanden til et søsterselskab i den samme koncern, når der i øvrigt ikke ændres i policens vilkår.

SKM2018.233.SR

Skatterådet bekræftede, at en kapitallivsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 kan opdeles i 4 selvstændige policer således, at hver af spørgerne bliver ejer af sin egen police med 6 tilhørende underpolicer, og således at én police med 2 tilhørende underpolicer fortsat ejes af spørgerne i lige sameje, uden at dette medfører, at kapitallivsforsikringen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKM2013.480.SR

Skatterådet bekræfter, at 3 kapitallivsforsikringer, ejet i lige sameje af to søskende (spørgerne), oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab, uden skattemæssige konsekvenser i forhold til pensionsbeskatningslovens § 50, hver især kan opdeles i 2 selvstændige policer, således at hver af spørgerne kan udtage 3 underpolicer svarende til 50 % af de 3 kapitallivsforsikringer.

Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.6 (uddrag)

(…)

Betingelser for, at forsikrings- eller pensionsordningen stadig er omfattet af PBL § 50

Forsikringer og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er fortsat omfattet af PBL § 50, medmindre

• pensionsopspareren/forsikringstageren har valgt beskatning efter PBL § 53 A eller PBL § 53 B før den 1. januar 2006 eller umiddelbart efter pensionsopsparerens/forsikringstagerens senere tilflytning til Danmark
• forsikrings- eller pensionsordningen er ændret efter d. 18. februar 1992 på en sådan måde, at den ikke længere er omfattet af PBL § 50.

(…)

Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit C.A.10.4.2.3.6 (uddrag)

Hvornår foreligger der en sådan ændring af en forsikring mv., at den er en ny ordning omfattet af PBL § 53 A?

PBL § 53 A har virkning for forsikrings- og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Bestemmelsen har dog ikke virkning for arv, der falder den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

Se ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 569 af 24. juni 1992, § 6.

Aftalelovens regler

Aftalelovens regler betyder ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale mv. fører til, at der foreligger en nyoprettet ordning, der omfattes af reglerne i PBL § 53 A.

Det gælder ændringer, der, hvis de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i en aftale om en forsikring mv. etableret før de nævnte tidspunkter, uden at ordningen derved i forhold til afgiftsreglen betragtes som en ny ordning.

For forsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 gælder, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager eller den pensionsberettigede og selskab før den 18. februar 1992, fører til, at der foreligger en ny ordning omfattet af reglerne.

Det gælder eksempelvis i følgende fem tilfælde:

• Forlængelse af fx en forsikring inden forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden og præmiestørrelsen ikke ændres. Hvis der inden den 18. februar 1992 lå en endelig og bindende aftale om forlængelse af en forsikring, omfattes den ikke af de nye regler. Men en ret for forsikringstageren i en aftale til vilkårligt at forlænge forsikringen er ikke tilstrækkeligt til at friholde forsikringen for PBL § 53 A. Det er dog kun selve forlængelsen, der vil blive omfattet af PBL § 53 A.
• Forlængelse af præmiebetalingstid. Det gælder uanset, at præmien ikke ændres.
• Forhøjelse af præmier. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden ikke ændres. En forhøjelse af den årlige opsparingspræmie medfører, at den forhøjede del af forsikringen betragtes som en ny forsikring. Hvis forhøjelsen umiddelbart følger af aftalen, som denne var aftalt før den 18. februar 1992, ændrer det dog ikke forsikringens status i forhold til afgiftsreglen, hvis forsikringstageren er uden indflydelse på forhøjelsens størrelse. Det kan fx dreje sig om en aftalt pristalsregulering af både forsikringssum og præmie eller om en forhøjelse af forsikringssummen på grund af bonustilskrivning.
• Forlængelse af fx en forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at forsikringen forlænges som præmiefri forsikring. Forsikringen bliver ikke omfattet, hvis den inden den 18. februar 1992 er blevet forlænget. Yderligere forlængelser efter den 18. februar 1992 anses som en nytegning af forsikring, selvom det oprindeligt var forudsat, at der kunne vælges yderligere forlængelse. Det gælder også 1-årige forlængelser.
• Forlængelse af præmiebetalingsperioden. Det medfører, at forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode betragtes som nytegnet.

Formålsfortolkning af reglerne

Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.

En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer.

Det betyder bl.a., at

• ved en afkortning af præmiebetalingstiden den 18. februar 1992 eller senere bliver forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A
• hvis præmiebetalingstiden afkortes, og præmien nedsættes, eller hvis præmiebetalingen helt bortfalder, og forsikringen omskrives til fripolice eller er uforandret, bliver forsikringen efter formålet med reglerne dog ikke omfattet af PBL § 53 A
• genopskrivning af en forsikring, der er begæret omskrevet til fripolice, betragtes som nytegning
• genoptagelse af en forsikring, der har været misligholdt på grund af manglende præmiebetaling, ikke påvirker forsikringens status i forhold til PBL § 53 A, hvis forsikringsdækningen har været opretholdt i misligholdelsesperioden. Har misligholdelse med præmiebetalingen derimod medført forsikringsaftalens bortfald, er der, hvis forsikringen træder i kraft igen, tale om en ny forsikring, som er omfattet af PBL § 53 A
• hvis der kræves nye helbredsoplysninger som betingelse for genoptagelse af forsikringsaftalen, er der tale om ny aftale, uanset om helbredsoplysningerne giver anledning til ændring af præmierne eller ej
• hvis det inden den 18. februar 1992 er aftalt, at præmierne fremover skal reguleres på en nærmere fastlagt måde, fx med en fast procentsats eller som en andel af lønnen, bliver forsikringen efter aftalelovens regler ikke omfattet af PBL § 53 A
• hvis en aftalt årlig præmieregulering med en bestemt procentsats af forsikringstageren kan vælges reguleret med en lavere procentsats end den aftalte, bliver forsikringen ikke omfattet af PBL § 53 A.
• en udelukkende ret for forsikringstageren til at foretage indskud, der ikke er nærmere aftalt, medfører, at forsikringen ved et indskud bliver omfattet af PBL § 53 A efter både aftalelovens regler og reglernes formål
• hvis en forsikringssum efter den 18. februar 1992 forhøjes alene på grund af bedre helbredsvilkår, og præmien i øvrigt er uændret, bliver forsikringen ikke omfattet af PBL § 53 A, fordi der i dette tilfælde ikke bringes flere midler uden for indkomstbeskatning. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor de bedre helbredsvilkår i stedet medfører, at forsikringssummen er uændret og præmien nedsættes
• en ændring af præmiebetalingsterminerne inden for året, fra fx kvartårlige til helårlige betalinger eller fra helårlige til kvartårlige betalinger, ikke efter formålet fører til, at forsikringen bliver omfattet af PBL § 53 A
• hvis en allerede aftalt løbende præmiebetaling afløses af et engangsindskud, bliver forsikringen omfattet af PBL § 53 A. 
  (…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 6. marts 2020

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1

§ 1. Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. dog § 23 a, stk. 3 skal betale skat efter denne lov af følgende pensionsordninger:

1) (…)

2) (…)

3) (…)

4) Pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Stk. 2. (…)

Stk. 3. (…)

Pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991 om beskatning af pensionsordninger m.v.

Pensionsbeskatningslovens § 50 (historisk)

§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for:
1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1,
(...)
Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. (…)
Stk. 4. (…)

Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningen udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v."
(...)

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020

Pensionsbeskatningslovens § 53

§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, medregnes afkastet af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven og medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.

Stk. 2. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen. Er der flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang.

Pensionsbeskatningslovens § 56

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af lov om afgift af dødsboer og gaver, de indbetalinger fra en arbejdsgiver m.v., der er nævnt i § 19, de indbetalinger en fraskilt eller frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2, eller indbetalinger fra fonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

Stk. 3. (…)

Stk. 4. (…)

Stk. 5. (…)

Stk. 6. (…)

Forarbejder

Lovforslag nr. L 229 af 18. februar 1992 til lov om ændring af forskellige skattelove (Formue- og indkomstskattepligt af afkastet af visse livsforsikringer m.v.)

Punkt 11

11. Ordninger i udenlandske forsikringsselskaber kan tegnes enten som en ophørende forsikring, der udløber på et nærmere bestemt tidspunkt, eller som en livsvarig ordning. Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at den pågældende skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringen i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt.

(…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Forarbejder

Lovforslag nr. L 229 af 18. februar 1992 til lov om ændring af forskellige skattelove (Formue- og indkomstskattepligt af afkastet af visse livsforsikringer m.v.)

Punkt 15

15. Efter forslaget skal reglerne kun have virkning for opsparingslignende forsikringsordninger, der oprettes eller erhverves på dagen for lovforslagets fremsættelse eller senere.

Udlandsdanskere, der inden lovforslagets fremsættelse har oprettet en ordning, bevarer således ved tilbageflytning til Danmark skattefordele efter gældende regler.

Praksis

SKM2021.295.SR

Spørger havde oplyst, at det kunne lægges til grund, at forsikringspolicerne vedr. spørgers udenlandske forsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, ikke var ændret efter den 18. februar 1992, og at spørger ikke på noget tidspunkt havde været investeringsmanager vedr. forsikringsordningens midler. På baggrund af ovenstående forudsætninger bekræftede Skatterådet dels, at spørger, når hun genindtræder som fuld skattepligtig til Danmark, ikke beskattes af tilvækst i værdien (afkastet) af forsikringen eller forsikringens genkøbsværdi ved helt eller delvist genkøb i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 50. Skatterådet bekræftede også, at forsikringspolicen ved spørgers død, hvorved den i henhold til en klausul i policen arves af spørgers to sønner (de forsikrede liv), fortsat beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 50. Skatterådet bekræftede endvidere, at ved de(t) forsikrede livs død, hvorved forsikringen ophører og udbetales til policeejeren på daværende tidspunkt eller til en beneficiant, hvis en sådan er eller bliver indsat, at policeejeren/beneficianten kan modtage forsikringssummen skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5. Skatterådet bekræftede endelig, at det er uden betydning for policernes skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis de pantsættes.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Praksis

SKM2022.168.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers kapitallivsforsikring, tegnet den 17. februar 1992, fortsat ville være omfattet af dagældende bestemmelse i Pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger overlod de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz.

SKM2017.660.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers udenlandske kapitallivsforsikringer fortsat er indkomstskattefri, jf. den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 5 og 6, og at spørger kunne skifte kapitallivsforsikringens porteføljemanager, uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se tillige under spørgsmål 1

Lov nr. 2610 af 28. december 2021 om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love

§ 1 i lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love

§ 1. I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

(…)

28. Efter § 51 A indsættes:

"§ 51 B. Midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, må ikke være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter § 53 A fra tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Stk. 2. Investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter § 53 A."

§ 6 i lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love

§ 6. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2. (…)

Stk. 3. (…)

Stk. 4. (…)

Stk. 5. (…)

Stk. 6. § 1, nr. 28, har virkning fra og med den 1. januar 2022. Investeringer af midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, der inden den 1. januar 2022 er foretaget i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, skal være afviklet senest den 30. juni 2022, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra og med den 1. juli 2022.

Stk. 7. (…)

Praksis

SKM2021.278.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver vedrørende forsikringsmidler tilhørende sine forældres pensionsordning, uden at dette medførte, at forsikringen, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endelig var det en betingelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det var Skatterådets opfattelse, at en overskridelse af 25 pct. grænsen på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 havde den konsekvens, at reglerne i pensionsbeskatningslovens 30 B, stk. 1, fandt tilsvarende anvendelse. Herefter betragtes alle unoterede aktier i det pågældende unoterede selskab - efter en frist på 3 måneder - som udtaget af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvorefter et beløb i pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, der kan henføres til hele værdien af de pågældende unoterede aktier eller anparter, overgår til afkastbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger tiltrådte Skatterådet, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden at dette medførte, at forsikringen eller en del heraf blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger bekræftede Skatterådet også, at spørger efter den nuværende forsikringsejer kunne arve den police, som spørger var investeringsrådgiver for, uden at forsikringen derved mistede den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

SKM2019.28.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgers forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt var det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger var det Skatterådets opfattelse, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

TfS 1993,270 LR

Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at overgang fra en type livsforsikring med opsparing oprettet inden den 18/2 1992 i et udenlandsk forsikringsselskab til en anden type livsforsikring med opsparing i samme forsikringsselskab ville bevirke, at den fortsatte ordning var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Derimod kunne der i en ordning oprettet inden den 18/2 1992 ændres valuta eller investment manager, uden at den fortsatte ordning ville være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.