Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at tempobonus skal beskattes hos Spørger?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at betaling for rengøring af minkfarmen skal beskattes hos Spørger?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at erstatning for skindværdi af mink skal beskattes hos Spørgers ægtefælle?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers ægtefælle er ejer af en minkfarm. Minkfarmen er blevet drevet af Spørger. Resultatet af farmen har indtil videre været selvangivet hos Spørger i henhold til kildeskattelovens § 25 a stk. 1, da det er ham der i overvejende grad har drevet farmen.

Som følge af Covid19 blev Spørger og Spørgers ægtefælle pålagt, at lukke deres minkfarm og slå alle dyr ned i efteråret 2020.

De har i 2021 modtaget følgende erstatninger:

Tempobonus - aflivning mink	579.480 kr.
Rengøring af farm	1.146.536 kr.
Erstatning for skindværdi af mink	3.294.564 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Ja. Spørger er af den opfattelse, at tempobonussen skal indtægtsføres hos Spørger i 2021, da den udbetales som følge af, at han hurtigt fik gennemført en destruktion af farmens mink. Et arbejde som Spørger mener kan til skrives driften af farmen.

Bonussen udbetales i henhold til bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021, hvor det dog fremgår af § 3, at bonussen udbetales til besætningsejeren, hvilket umiddelbart taler for, at den skal medregnes hos Spørgers ægtefælle, som ejer af farmen.

Spørgsmål 2

Ja. Spørger er af den opfattelse at betaling for rengøring af farmen skal indtægtsføres hos Spørger i 2021, da den udbetales som følge af, at han ser til, at farmen bliver rengjort i henhold til Fødevarestyrelsens anvisninger og indenfor den fastsatte periode. Der kan læses mere om emnet på Fødevarestyrelsens hjemmeside, www.foedevarestyrelsen.dk, hvor der under punktet Dyr og Covid-19 findes en opremsning af lovgivning, der ligger til grund for udbetalinger af diverse erstatninger til mink erhvervet.

Spørgsmål 3

Ja. Spørger er af den opfattelse, at erstatning for skind skal medregnes hos Spørgers ægtefælle. Dette begrunder Spørger med, at denne erstatning ikke er et udslag af driften af minkfarmen men en erstatning for det anlægsaktiv = dyrene, som Spørgers ægtefælle ejer på tidspunktet for destruktionen af besætningen.

På det tidspunkt hvor dyrene blev destrueret, var de dyr, som normalt ville være blevet pelset ned med salg for øje, ikke klar til dette. Dette kan også ses af afregningsbilagene for skind, hvor det fremgår, at der ikke gives fuld erstatning for skindprisen, da der er tale om hvalpe og avlsdyr.

Spørger henviser desuden til Den juridisk vejledning, afsnit C.A.8.3.1, hvoraf det fremgår, at indtægten fra aktivet skal medregnes hos den, som hæfter for aktivet, og som ejer er det Spørgers ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 24 A, stk. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tempobonus skal beskattes hos Spørger.

Begrundelse

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Det er oplyst, at det er Spørger, der i overvejende grad har drevet minkfarmen.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at indkomst, der vedrører minkfarmen skal medregnes i den skattepligtige indkomst hos Spørger, som i overvejende grad har drevet virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Dog skal et eventuelt kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes hos Spørgers ægtefælle, der ejer virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle har modtaget tempobonus for aflivning af minkbesætning inden for perioden 1. oktober 2020 til 19. november 2020.

Tempobonus udbetales efter § 3 i bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021, til besætningsejere, der har medvirket til, at aflivningen af deres besætning er gennemført og afsluttet i perioden fra den 1. oktober 2020 til og med den 19. november 2020. For minkbesætninger i 7 nordjyske kommuner er der mulighed for yderligere tempobonus.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at tempobonussen udgør en indtægt i virksomheden, idet den udbetales som følge af hurtig aflivning af minkene i virksomheden. Virksomhedens indtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra a. Tempobonussen indgår således i virksomhedens indkomst, der som anført ovenfor skal beskattes hos Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at betaling for rengøring af minkfarmen skal beskattes hos Spørger.

Begrundelse

Der henvises indledningsvist til begrundelsen til spørgsmål 1.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle har modtaget honorar for rengøring og desinfektion efter smitte med Covid-19. Honoraret er udbetalt efter indgået aftale med Fødevarestyrelsen. Det udbetalte honorar er tillagt moms.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at honoraret for rengøring og desinfektion udgør en indtægt, der vedrører virksomheden, idet der er tale om rengøring af virksomhedens aktiver. Honoraret udgør en indtægt, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Honoraret indgår således i virksomhedens indkomst, der, som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, skal beskattes hos Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at erstatning for skindværdi af mink skal beskattes hos Spørgers ægtefælle.

Begrundelse

Der henvises indledningsvist til begrundelsen til spørgsmål 1.

Det er oplyst, at Spørgers ægtefælle har modtaget endelig erstatning for skindværdi af mink.

Endelig erstatning for skindværdi udbetales efter bekendtgørelse nr. 1781 af 7. september 2021 for mink, der er aflivet som følge af COVID-19, og som er destrueret med pels.

Erstatningen til Spørgers ægtefælle er opgjort ud fra en afregningspris på 250 kr. pr. skind. Det opgjorte erstatningsbeløb er reduceret med sparede omkostninger pr. skind på i alt 15,28 kr.

Der er ikke skatteretlige regler, der helt generelt regulerer beskatning af erstatninger. Beskatningen følger derfor som udgangspunkt de principper, der kan udledes af statsskattelovens § 4. Heraf følger blandt andet, at en erstatning beskattes som det, den træder i stedet for. Der henvises til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.6.

Spørgers ægtefælle har modtaget en erstatning for skindværdi, og beskatning skal derfor ske som ved salg af skind. Salg af skind udgør en skattepligtig indtægt i virksomheden, jf. statsskattelovens § 4, litra a. Erstatningen indgår derfor i virksomhedens indkomst, der, som anført i begrundelsen til spørgsmål 1, skal beskattes hos Spørger.

Spørger har med henvisning til kildeskattelovens § 24 A, stk. 1, anført, at indtægten fra aktivet skal medregnes hos den, som hæfter for aktivet. Skattestyrelsen bemærker hertil, at kildeskattelovens § 24 A, stk. 1, bestemmer, at kapitalindkomst medregnes hos den af ægtefællerne, der "efter ægteskabslovgivningen har rådighed over" (ejer) kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter samme lovs § 25 A. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kildeskattelovens § 24 A, stk. 1 ikke er relevant for Spørger, idet erstatningen for skindværdi ikke medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4 og endvidere vedrører erhvervsvirksomheden, jf. ovenstående.

Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger i, at erstatningen skal medregnes i Spørgers ægtefælles skattepligtige indkomst. Erstatningen indgår derimod i virksomhedens indkomst, der skal beskattes hos Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 24 A

Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 2

Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8

Statsskattelovens § 4, litra a

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.8.3.1

"…

Det er den af ægtefællerne som ifølge ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller hæfter for betalingen af kapitaludgifter, som skal medtage de respektive indtægter og udgifter ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst og kapitalindkomst. Se KSL § 24 A."

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.6 Erstatnings- og forsikringssummer

"…

Der er ikke skatteretlige regler, der helt generelt regulerer beskatning af erstatninger, kompensationer og forsikringsydelser.

Beskatningen følger derfor som udgangspunkt de principper, der kan udledes af SL § 4 og § 5 og samspillet mellem disse to bestemmelser. Det kan også få betydning, om der er tale om erstatning for en udgift, der er fradragsberettiget. Se fx SL § 6, stk. 1, litra a.

Disse regler gælder dog kun, hvis der ikke andre steder i skattelovgivningen eller anden lovgivning er taget stilling til beskatningen af erstatningen. Se fx om kapitalgevinstbeskatning nedenfor under engangsydelser.

Det har betydning for beskatningen af en erstatning, om erstatningen bliver udbetalt som 

• en løbende ydelse
• et engangsbeløb.

Erstatning som løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse. Beskatningen er derfor skattepligtig efter SL § 4.

Erstatning som engangsydelse

Hvis erstatningen udbetales som et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes, hvis den er kompensation for et tab af det løbende afkast/indkomsterhvervelse (vedrører indkomstsfæren). Det gælder også, hvis erstatningen erstatter en skattepligtig kapitalgevinst.

Erstatningen beskattes i så fald som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er kompensation for helt eller delvist tab af selve indkomstgrundlaget (indkomstkilden), er den skattefri efter SL § 5.

Erstatning for mistet skattepligtig indtægt eller fradragsberettiget udgift

Hvis erstatningen ikke dækker tab af et omsætteligt aktiv, men dækker

• en mistet skattepligtig indtægt, fx driftstab, mistet omsætning, eller 
• en fradragsberettiget udgift

så skal erstatningen medregnes til indkomsten.

Praksis om erstatning for tab af skattepligtig indtægt (indtægtssurrogat)

Driftstabserstatning blev beskattet i afgørelserne TfS 1991, 86 VLD, TfS 1991, 378 HRD og SKM2008.622.ØLR.

En erstatning for opgivelse af en aftale blev ikke anset for at være ydet med det formål at dække tab af indkomstkilden, men som kompensation for mistet skattepligtig indtægt. Erstatningen var derfor skattepligtig efter SL § 4. Se TfS 1996, 499 ØLD.

I SKM2009.153.SR blev en erstatning for tab af et erhvervslejemål anset for at være skattepligtig, fordi den ikke dækkede et permanent tab af omsætning. Se derimod om private lejemål nedenfor under afsnittet " Erstatning for formuetab, skattefri indtægter og private udgifter mv.

Afgrødeerstatninger er blevet anset for skattepligtige, fordi de trådte i stedet for en mistet skattepligtig indtægt. Se SKM2008.470.SR.

En godtgørelse, der blev ydet i anledning af forsinket udbetaling af et negativt momstilsvar, blev anset for ydet til dækning af renter, og erstatningen var derfor skattepligtig. Se Skd.1983.64.41.

…"