Indhold

Dette afsnit handler om praksis, der bliver underkendt af EU-Domstolen.

Afsnittet indeholder:

• EU-Domstolens afgørelser i præjudicielle sager

• Underkendelse i en dansk sag ved EU-Domstolen

• Underkendelse i en udenlandsk sag ved EU-Domstolen

• Eksempler på genoptagelse efter EU-Domstolens underkendelse af praksis.

EU-Domstolens afgørelser i præjudicielle sager

EU-Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EU-traktaten og gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af fællesskabets institutioner.

EU-Domstolen er ikke et alternativ til de nationale domstole. Den dømmer aldrig i sager mellem borgerne og virksomhederne indbyrdes eller mellem borger/virksomheder og nationalstater, ligesom der ikke kan appelleres fra en national domstol til EU-Domstolen.

EU-Domstolen "kender for ret", hvilket vil sige, at den præciserer fællesskabsrettens indhold. Den nationale retsinstans, som EU-Domstolens svar er rettet til, skal i den sag, den skal påkende, anvende EU-Domstolens fortolkning af bestemmelserne uden at ændre eller forvanske den.

Samtidig vejleder EU-Domstolens fortolkende dom andre domstole, der behandler tilsvarende problemer som dem, der tidligere er truffet præjudiciel afgørelse om.

Underkendelse i en dansk sag ved EU-Domstolen

Er der tale om, at der under en retssag, der verserer ved de danske domstole, træffes afgørelse om, at der skal ske præjudiciel forelæggelse, har den dom, som EU-domstolen afsiger i anledning af den præjudicielle forelæggelse, betydning for den danske domstols afgørelse i den verserende sag.

Fører EU-Domstolens fortolkning til, at dansk praksis underkendes af den danske domstol, reguleres genoptagelsen af afgiftstilsvar af SFL § 32, stk. 1, nr. 1.

Genoptagelse vil i tid kunne ske fra og med den afgiftsperiode, der var helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den danske domstolssag, hvor der skete præjudiciel forelæggelse (1. led). Se A.A.8.3.6.6 om 1. led.

Denne afgiftsperiode kendes, idet der jo er tale om en dansk sag, der er forberedt af den danske told- og skatteforvaltning.

Genoptagelse vil tilsvarende kunne ske efter 2. led i SFL § 32, stk. 1, nr. 1. Her regnes 3-års fristen fra den danske domstols endelige afgørelse. Se A.A.8.3.6.6 om 2. led.

Underkendelse i en udenlandsk sag ved EU-Domstolen

Er der tale om, at det er en anden EU-medlemsstats nationale domstol, der præjudicielt har forelagt spørgsmål for EU-Domstolen, vil EU-Domstolens fortolkende dom være vejledende for de danske domstole, hvis og når disse domstole behandler tilsvarende problemstillinger som dem, som EU-Domstolen tidligere har truffet præjudiciel afgørelse om.

EU-Domstolens fortolkende dom er endvidere vejledende for de administrative myndigheder, det vil sige for SKAT.

EU-Domstolens fortolkende dom er endvidere vejledende i de situationer, hvor den danske regering har afgivet et skriftligt eller mundtligt indlæg under et andet medlemslands præjudicielle forelæggelse. Selvom den danske regering i disse situationer "blander sig" i den ved EU-Domstolen verserende sag, bliver Danmark ikke herved "part" i sagen.

Genoptagelse af dansk sag med henvisning til udenlandsk sag ved EU-Domstolen

Genoptagelsesadgangen i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led kan imidlertid ikke finde anvendelse med henvisning til en udenlandsk sag ved EU-Domstolen. Dette er begrundet i, at EU-Domstolen præciserer fællesskabsrettens indhold. Der er således ingen oplysninger om afgiftsperioder og lignende i EU-domme, der kan anvendes til brug for fastlæggelsen af den tidsmæssige udstrækning af genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 1, 1. led.

Adgangen til genoptagelse i disse tilfælde vil normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet fem år forud for EF-Domstolens dom. Se lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C (nu SFL § 32, der er en videreførsel af SSL § 35 C).

Efter ændringen af § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, med virkning fra 1. januar 2008, hvor fristen er ændret til tre år, må en frist på tre år antages nu at være udgangspunktet.

Lovbemærkningernes anvendelse af begrebet "normalt" giver mulighed for, at SKAT kan regne genoptagelsesadgangen fra et andet tidspunkt end EU-dommens dato. Dette kunne være tilfældet, hvor EU-Domstolens afgørelse ikke vedrører en sammenlignelig praksis i Danmark. Det andet tidspunkt kunne være SKATs udsendelse af en meddelelse om genoptagelse.

Foretager Skatteministeriet eller SKAT således en praksisændring, der er en følge af en afgørelse fra EU-Domstolen i forbindelse med et andet medlemslands præjudicielle forelæggelse, skal genoptagelse tidsmæssigt ske for de afgiftsperioder der er på begyndt, men endnu ikke udløbet:

• enten tre år forud for Skatteministeriets eller SKATs offentliggørelse af praksisændringen

• eller tre år forud for EU-Domstolens dom.

Eksempler på genoptagelse efter EU-Domstolens underkendelse af praksis

Eksempel 1: EU-dom på sagsområde der ikke er sammenlignelig med dansk praksis

EU-Domstolen afsiger den 1. juli 2008 en afgørelse, der præciserer fortolkningen af fællesskabsretten.

Skatteministeriet offentliggør den 15. oktober 2008 et genoptagelsescirkulære/en meddelelse om genoptagelse, hvor der sker en ændring af dansk praksis.

Ændringen er en følge af EU-Domstolens fortolkning af fællesskabsretten på et givet sagsområde, hvor der ikke er sammenlignelig dansk praksis.

De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu ændrede praksis, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 15. oktober 2005.

Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 4. kvartal 2005 (1. oktober - 31. december 2005).

Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode kan få genoptagelse fra og med oktober måned 2005 (1. oktober - 30. oktober 2005).

Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode kan få genoptagelse fra og med 2. kalenderhalvår 2005 (1. juli - 31. december 2005).

Eksempel 2: EU-dom på sagsområde der ikke er sammenlignelig med dansk praksis

EU-Domstolen afsiger den 15. juli 2008 en afgørelse, der præciserer fortolkningen af fællesskabsretten.

Skatteministeriet offentliggør den 1. september 2008 et genoptagelsescirkulære/meddelelse, hvor der sker en ændring af dansk praksis.

Ændringen er en følge af EU-Domstolens fortolkning af fællesskabsretten på et givet sagsområde, hvor der er sammenlignelig dansk praksis.

De afgiftspligtige, der har opgjort deres afgiftstilsvar efter den nu ændrede praksis, kan få genoptaget opgørelsen af deres afgiftstilsvar fra og med den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet den 15. juli 2005.

Virksomheder med kvartalet som afregningsperiode kan få genoptagelse fra og med afgiftsperioden 3. kvartal 2005 (1. juli - 30. september 2005).

Virksomheder med kalendermåneden som afgiftsperiode kan få genoptagelse fra og med juli måned 2005 (1. juli - 31. juli 2005).

Virksomheder med kalenderhalvåret som afgiftsperiode kan få genoptagelse fra og med 2. kalenderhalvår 2005 (1. juli - 31. december 2005).

Det vil fremgå af SKATs meddelelser om genoptagelse fra hvilket tidspunkt - EU-Domstolens afgørelse eller offentliggørelse af meddelelsen om genoptagelse - genoptagelsen skal regnes.