Indhold

Dette afsnit handler om de særlige undtagelser om forældelse af skatte-, afgifts- og godtgørelseskrav, der indgår i en straffesag, hvor det fastslås, at tiltalte er skyldig. Se SFL § 34 b, der kun har betydning, hvis kravet ikke ellers har været særskilt ansat. Er det tilfældet, gælder fristerne i SFL §§ 26, 27 og 34 a.

Afsnittet indeholder:

• Forældelse af skattekrav inddraget i en straffesag

• Forældelse af skatte-, afgifts- eller godtgørelseskrav rejst efter straffesagens afslutning.

Forældelse af skattekrav inddraget i en straffesag

Uanset om den formueretlige forældelsesfrist, dvs. tre eller ti år, for et skattekrav allerede er udløbet, vil kravet alligevel ikke være forældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Skattekravet er indtalt under en verserende straffesag efter skattekontrollovens § 19

• Tiltalte findes skyldig i det strafbare forhold.

Se SFL § 34 b, 1. punktum.

Forældelsen af kravet, når straffesagen er afsluttet, indtræder herefter først ti år fra sagens afslutning. Se forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Forældelse af skatte-, afgifts- og godtgørelseskrav rejst efter straffesagens afslutning

Uanset om den formueretlige forældelsesfrist, dvs. tre eller ti år, for et skatte-, afgifts- eller godtgørelseskrav allerede er udløbet, vil kravet alligevel ikke være forældet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Tiltalte er fundet skyldig i straffesagen eller har vedtaget bøde eller anden strafferetlig sanktion

• Varsling om fastsættelse af kravet er afsendt inden et år efter endelig afslutning af straffesagen, henholdsvis vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig sanktion.

Se SFL § 34 b, 2. punktum.

Når en sådan varsling er fulgt op med en afgørelse, indtræder der tidligst forældelse af kravet et år efter meddelelse om afgørelsen. Se SFL § 34 a, stk. 2.