Indhold

Dette afsnit handler om de ordinære frister for varsling og ansættelse på SKATs initiativ.

Afsnittet indeholder:

Varslingsfristen
Ansættelsesfristen
Skatteberegningen
Fristforlængelse ved anmodning fra borgeren/virksomheden
Ændringer efter fristerne svarende til et tidligere selvangivet grundlag
Afgrænsningen til kort ligningsfrist
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Varslingsfristen

SKAT skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Se SFL § 26, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen blev med sin nugældende formulering indsat ved L 175 fra 2003 på baggrund af Fristudvalgets anbefalinger. Se dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, og Betænkning 1426/2003. Ved L 110 er bestemmelsen uændret overført til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ansættelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9.

Varslingsfristen omfatter såvel nedsættelser som forhøjelser af ansættelsen.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er varslingsfristen forlænget til 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se afsnit A.A.8.2.1.5 og afsnit A.A.8.2.1.8.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i relation til avancebeskatning regnes fra udløbet af det indkomstår, hvor aktivet afstås, således at der ved ansættelsen af avancen er grundlag for at korrigere den oprindelige anskaffelsessum. Se SKM2008.776.LSR.

Krav til varslingen

Varslingen udsendes i et varslingsbrev. Et varslingsbrev benævnes også en agterskrivelse. Se om kravene til varslingen i SFL § 20, stk. 1.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Se Skatteministeriets retssikkerhedsredegørelse fra 1991.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Se også

Afsnit A.A.7.4.5 om høring

Afsnit A.A.7.4.7 om kravene til begrundelse

Afsnit A.A.7.4.3 om officialprincippet.

Der kan derimod ikke stilles krav om, at SKAT fremlægger nye oplysninger eller krav om, at den ansættelse, der ønskes ændret er ulovlig eller ugyldig. I modsætning til, hvad der gælder om borgerens/virksomhedens genoptagelse. Se afsnit 8.2.1.2.

Østre Landsret har truffet afgørelse om, at der skal foreligge et fuldt tilstrækkeligt faktisk og retligt oplysningsgrundlag ved varsling af en ansættelse. I en sag fra 2003 blev det lagt til grund, at spørgsmål om franske beskatningsregler var tilstrækkeligt oplyst inden udsendelse af agterskrivelse. Den skattepligtige havde gjort indsigelser hertil. Se SKM2003.27.ØLR.

Rettidig varsling

Det er afgørende for, om varslingen anses for rettidig, at den er afsendt inden varslingsfristens udløb.

Der er derimod ikke noget krav om, at varslingen skal være kommet frem inden et bestemt tidspunkt. Dette er bekræftet af Højesteret i sag, hvor der i skatteforvaltningens sag eksisterede en brevkopi af agterskrivelsen dateret den 27. april 1999 og et journalnotat af samme dato om udarbejdelse af agterskrivelsen. Desuden var der afgivet vidneforklaring om afsendelsen, ligesom der var givet oplysninger om skatteforvaltningens rutiner vedrørende postafsendelse. Ud fra disse oplysninger fastslog Højesteret, at det var bevist, at agterskrivelsen af 27. april var afsendt til sagsøgeren inden den 1. maj 1999. Varslingsfristen var derfor overholdt, og ansættelsen var gyldigt foretaget. Se SKM2005.77.HR.

Et varslingsbrev, der er fremsendt til den skattepligtiges tidligere adresse, er rettidigt, uanset, at det ikke er kommet til den skattepligtiges kundskab, inden varslingsfristens udløb. Dette er fastslået af Højesteret i en sag, hvor der blev henvist til, at fejlen ikke kunne anses for at have betydning for sagens udfald. Se SKM2004.470.HR.

Landsskatteretten har i en sag fastslået, at en agterskrivelse, der var afsendt den 29. april 2004, var rettidig, uanset, at den var sendt med B-post og derfor først kunne være modtaget efter varslingsfristen den 1. maj 2004. Se SKM2006.65.LSR.

Fornyet varsling

Hvis SKAT efter udsendelse af den første varsling finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan SKAT altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt varslingsbrev.

Det er vigtigt, at der i et sådant tilfælde udsendes et nyt varslingsbrev, da den senere ansættelse forudsætter, at der er varslet en tilsvarende ansættelse. Varslingen og den senere ansættelse skal være identiske.

SKAT vil kun undtagelsesvis have ret til at udsende en fornyet varsling efter varslingsfristens udløb. Højesteret har fastslået, at der kunne ske varsling med et varslingsbrev nr. 2 efter varslingsfristen, da varslingsbrevet ikke udvidede beskatningen i forhold til beskatningen efter det første varslingsbrev. Den første varsling var sket rettidigt inden for varslingsfristen. Forskellen mellem de to varslinger bestod i, at den skatteretlige vurdering af beskatningen var ændret fra udbyttebeskatning til gavebeskatning. Se SKM2001.498.HR.

Det er SKATs opfattelse, at der på samme måde kan ske varsling efter varslingsfristen, hvis den første varsling var rettidig, og den sene varsling medfører en mindre ændring end den første.

SKAT har endelig ret til at udsende en fornyet varsling efter varslingsfristens udløb, hvis den første rettidige varsling indeholder åbenbare fejl. Østre Landsret har fastslået, at en varsling er rettidig, selvom den er fremsendt efter udløbet af varslingsfristen. Der blev henvist til, at den første og rettidige varsling indeholdt en fortegnsfejl, således at ansættelsen fejlagtigt blev nedsat i stedet for forhøjet. Der var tale om en åbenbar fejlskrift. Se SKM2005.122.ØLR.

Ansættelsesfristen

SKAT skal senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen. Se SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. Fristen kan forlænges efter anmodning fra borgeren/virksomheden. Se om fristforlængelse SFL § 26, stk. 1, 4. pkt.

Ansættelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9.

Ansættelsesfristen omfatter såvel nedsættelser som forhøjelser af ansættelsen.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er fristen forlænget til 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se afsnit A.A.8.2.1.5 og afsnit A.A.8.2.1.8.

En ansættelse anses for foretaget på det tidspunkt, hvor det brev, hvori ansættelsen er fremsendt, er dateret. Hvis der ikke udsendes en særskilt meddelelse om ansættelsen, fordi der ikke er gjort indsigelse, anses ansættelsen for foretaget på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er udsendt og dateret. Dette er bekræftet af Landsskatteretten. Se TfS 1997, 10 LSR. Se desuden SFL § 20, stk. 2 og 3 om, i hvilke situationer, der skal udsendes agterskrivelse og kendelse. Se afsnit [A.A.7.4.5] og [A.A.7.4.6] om kravene til høring og sagsfremstilling.

Der skal udarbejdes en årsopgørelse, selvom der ikke sker en beløbsmæssig ændring af ansættelsen. Landsskatteretten fastslog i en sag, hvor den skattepligtige havde valgt at udligne en forhøjelse med yderligere afskrivninger, at der skulle udsendes en årsopgørelse og at dette skulle ske inden udløbet af ansættelsesfristen. Se SKM2001.445.LSR og TfS 1995, 781 TSS.

Hvis der er risiko for, at årsopgørelsen ikke kan nå at blive udsendt inden den 1. august i det 4. år, skal der udsendes en kendelse med henblik på at undgå overskridelse af ansættelsesfristen. Foretages ansættelsen af Skatterådet, fremgår ansættelsestidspunktet af rådets mødeprotokol.

Skatteberegningen

Ansættelsesfristen gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Se SFL § 26, stk. 1, 3. pkt. Skatteberegningen skal derimod foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen foretages.

Fristforlængelse ved anmodning fra borgeren/virksomheden

Hvis det har betydning for borgerens/virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal SKAT imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. Se SFL § 26, stk. 1, 4. pkt.

Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.

Landsskatteretten har i en sag taget stilling til betydningen af fristforlængelse. En kommune havde imødekommet en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober. Indsigelser fra borgeren indgik til kommunen få dage inden den 1. oktober, og kommunen havde derfor få dage til at foretage ansættelsen. Kommunen foretog ansættelsen den 25. oktober. Landsskatteretten fastslog, at ansættelsen var ugyldig, da den skulle være foretaget senest den 1. oktober. Se SKM2002.584.LSR.

Fristforlængelse af hensyn til borgerens/virksomhedens interesser

Det centrale i bestemmelsen er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser. Dette fremgår af bemærkningerne til den tidligere gældende og næsten enslydende bestemmelse i skattestyrelsesloven.

Bestemmelsen administreres lempeligt i praksis. Borgeren/virksomheden vil normalt få fristforlængelse, hvis det vurderes at have betydning for muligheden for at fremskaffe nye oplysninger i sagen.

Fristforlængelse skal ske på borgerens/virksomhedens initiativ

Det skal kunne dokumenteres, at det er borgeren/virksomheden, der har taget initiativet til, at ansættelsesfristen forlænges. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at der er aftalt indsendelse af yderligere materiale kort før ansættelsesfristens udløb, hvis det ikke kan dokumenteres, at der er anmodet om forlængelse af fristen.

Østre Landsret har i en sag anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale, ikke kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelse har til formål at give den skattepligtige bedre tid til at varetage sine interesser. Se SKM2007.50.ØLR.

Byretten anså efter omstændighederne en advokats anmodning om et møde med skatteforvaltningen, der grundet advokatens forhold først kunne gennemføres efter den 1. august i det 4. år, for en anmodning om undsættelse af anmodningsfristen. Se SKM2009.397.BR.

Bestemmelsens administration i praksis

SFL § 26, stk. 1, 4. pkt., giver ofte anledning til problemer i praksis. Det skyldes, at fristforlængelsen sker efter ønske fra borgerens/virksomheden, der således skal nå at fremskaffe yderligere oplysninger inden den forlængede frists udløb. SKAT skal samtidig nå at modtage og indarbejde oplysningerne i ansættelsen, inden for samme forlængede frist. Der er ikke noget krav om, at oplysningerne skal fremsendes i så god tid, at SKAT har en passende tid til bearbejdning af oplysningerne.

For at forebygge usikkerhed om forlængelse af en ansættelsesfrist kan der i disse situationer fastsættes et præcist tidspunkt for, hvornår ansættelsen skal foretages. Dernæst kan der fastsættes et forudgående tidspunkt for, hvornår der skattepligtiges eventuelle bemærkninger senest skal være modtaget hos SKAT, så SKAT har mulighed for at indarbejde bemærkningerne.

Ændringer efter fristerne ved tidligere selvangivet grundlag

Varslingsfristen og ansættelsesfristen gælder ikke, hvis en ansættelse foretages i overensstemmelse med et tidligere selvangivet grundlag.

Landsskatteretten har med dissens fastslået, at der ikke kunne stilles krav om varsel inden fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, da ansættelsen for 1993 var foretaget i overensstemmelse med det selvangivne for 1993. Se TfS 1998, 822, LSR.

Afgrænsningen til Kort ligningsfrist

Der er mulighed for, at Skatteministeren kan fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige, end de normale varslingsfrister og ansættelsesfrister. Se SFL § 26, stk. 1, 5. pkt.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 om kort frist for fysiske personers skatteansættelse.

Bekendtgørelsen betyder, at der for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, gælder nogle kortere frister for varsling af ændringer, anmodning om genoptagelse og ansættelsesændring.

Se også

Afsnit A.A.8.2.2 om kort frist for fysiske personer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: A.A.8.2.1.1.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2005.77.HR	Varslingsfristen indeholder kun en frist for afsendelse. Ikke for modtagelse. Ikke overskridelse af varslingsfristen.
SKM2004.470.HR	Varslingsbrev afsendt til den skattepligtiges gamle adresse inden fristens udløb. Fejlen måtte tilregnes myndigheden. Ansættelsen gyldig, da fejlen ikke havde betydning for sagens udfald.
SKM2001.498.HR	Varslingsbrev 1 afsendt inden varslingsfrists udløb. Varslingsbrev 2 afsendt efter fristens udløb. Gyldig ansættelse, da varslingsbrev 2 ikke udvidede beskatningen.
Landsretsdomme
SKM2007.50.ØLR	Aftale om indsendelse af yderligere materiale ansås ikke for en anmodning om udsættelse. Ugyldig ansættelse.
SKM2005.122.ØLR	Åbenbar fejl i første, rettidige varslingsbrev, medførte ikke ugyldig ansættelse, da korrekt varslingsbrev blev afsendt efter varslingsfrist.
SKM2003.27.ØLR	Varslingsgrundlaget ansås ok. Franske beskatningsregler var tilstrækkeligt oplyst.
Byretsdomme
SKM2009.397.BR	Advokatens anmodning om møde efter ansættelsesfristens udløb ansås for anmodning om udsættelse af ansættelsesfrist.
Landsskatteretskendelser
SKM2008.776.LSR	Ved avancebeskatning regnes fristerne fra udløbet af det indkomstår, hvor aktivet afstås.
SKM2006.65.LSR	Varsling afsendt inden varslingsfrist ok, selvom afsendt med B-post og derfor først fremme efter 1. maj.
SKM2002.584.LSR	Anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen var imødekommet. Krav om indsendelse af materiale og foretagelse af ansættelsen inden udløb af fornyet frist. Ugyldig ansættelse, da foretaget efter ny frist.
TfS 1998, 822 LSR	Ikke krav om overholdelse af varslings- og ansættelsesfrist, hvis ansættelse er i overensstemmelse med det selvangivne.	Dissens i Landsskatteretten
TfS 1997, 10 LSR	Datering i fremsendelsesbrev afgørende for, hvornår ansættelse anses for foretaget.
TfS2001.445.TSS	Forhøjelse udlignet ved efterfølgende afskrivninger. Der er krav om udsendelse af årsopgørelse, uanset ikke beløbsmæssig ændring af ansættelsen.
TfS 1995, 781 TSS	Ved ansættelsesændring ved årsopgørelse, da krav om udsendelse inden 1. august.

Oversigt over ikke relevante afgørelser

Skemaet viser afgørelser, der ikke er relevante på området: A.A.8.2.1.1.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2001.497.HR	Særregler i etableringskontoloven. Alm. Frister fraviges	Medtages under A.A.8.1.
Landsskatteretsafgør
SKM2000.430.LSR	LSR fastslog at ikke krav om nøjagtig frist for udsættelse. Usikkerhed om anmodning og besvarelse. Ansættelse ok.	Nyere og højere præjudikat stiller strengere krav. Se SKM2007.50.ØLR