Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for speciel inhabilitet efter forvaltningsloven(FVL). Spørgsmålet om generel habilitet er ikke omfattet af forvaltningslovens kapital 2 og behandles ikke nærmere.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Særlig personlig og økonomisk interesse
• Familiemæssig tilknytning og partsmæssig interesse
• To-instans inhabilitet
• Øvrige omstændigheder
• Afgørelse af habilitet
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets ombudsmand.

Regel

Ingen i den offentlige forvaltning må medvirke ved behandlingen af en sag, hvis afgørelse vedkommende har en særlig interesse i. Det skal reglerne om speciel inhabilitet sikre.

En myndigheds overtrædelse af habilitetsreglerne medfører derfor, at afgørelsen som udgangspunkt lider af en så væsentlig retlig mangel, at afgørelsen er ugyldig.

Se også

Afsnit A.A.7.5. om formelle mangler eller fejl.

Baggrunden for reglerne om inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe sikkerhed for og tillid til, at de afgørelser, der træffes af en myndighed, ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Se FVL kapitel 2, §§ 3-6.

Inhabilitet kan forekomme i følgende tilfælde:

• Særlig personlig og økonomisk interesse. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1
• Familiemæssig tilknytning og partsmæssig interesse. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2
• Tilknytning til juridisk person. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 3
• To-instans inhabilitet. Se FVL § 3, stk. 1, nr.4
• Øvrige omstændigheder. Se FVL § 3, stk.1, nr. 5

Særlig personlig og økonomisk interesse

 I praksis forekommer speciel inhabilitet typisk i tilfælde, hvor der foreligger en konkret økonomisk interessekonflikt.

Speciel inhabilitet kan tillige være forårsaget af et mere personligt modsætningsforhold. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1.

Politiske modsætningsforhold eller sammenfaldende politiske opfattelser vil ikke i sig selv kunne medføre speciel inhabilitet.

Familiemæssig tilknytning

Familiemæssig tilknytning er vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op - eller nedstigende linie eller sidelinie. Efter bestemmelsen omfattes bl.a. nevøer og niecer, men ikke forældrenes søskende eller deres børn (fætre og kusiner).

Tilknytningsforholdet kan fx være et plejeforhold eller et fast samlivsforhold, der ikke beror på ægteskab. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2.

To-instans inhabilitet

To-instans inhabilitet kan fx være vejledning om fortolkning af en lov eller lignende hos en overordnet myndighed.

Det kan fx også være telefonisk vejledning hos en overordnet myndighed, der samtidig er klageinstans vedrørende den pågældende sag. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 3. En sådan rådgivning kan medføre inhabilitet hos den pågældende medarbejder ved den overordnede myndighed.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen var inhabil, fordi han havde givet vejledning til 1. instans.

Ombudsmanden udtalte, at der ikke kunne ses bort fra risikoen for, at en sagsbehandler ved en klageinstans følte sig bundet af sin tidligere vejledning til 1. instans, da den pågældende sagsbehandler havde tilkendegivet en forholdsvis præcis og endelig opfattelse vedrørende den konkret sags udfald.  Ombudsmanden anså derfor den pågældende sagsbehandler for inhabil ved klageinstansens behandling af sagen. Se FOB1998.364.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen ikke var inhabil.

Hvis vejledningen er givet i en sådan form, at den pågældende medarbejder hos den overordnede myndighed ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot har ydet vejledning med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen og/eller har vejledt om den overordnede myndigheds praksis, vil bestemmelsen i FVL § 3, stk. 1, nr. 4 ikke medføre, at den pågældende medarbejder er inhabil i forhold til den pågældende sag, hvis afgørelsen bliver påklaget til den overordnede myndighed.

Øvrige omstændigheder

Bestemmelsen omfatter de øvrige omstændigheder, der er egnede til, at den pågældende kan anses for inhabil. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 5.

Eksempel

I dette eksempel var der tale om inhabilitet.

En ligningskommissionsformand, der førte retssag om et byggeri mod hovedaktionæren i det selskab, hvis sag var til afgørelse i ligningskommissionen, blev anset for inhabil. Se TFS1986.486LSR.

Afgørelse af habilitet

Den, der er bekendt med forhold, der kan begrunde inhabilitet, har pligt til selv at orientere, herom. Se FVL § 6, stk. 1.

Hvis en person er inhabil, afgøres det af den myndighed, som skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet. Se FVL § 6, stk. 2.

Afgørelsen om inhabilitet kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen i den pågældende sag.

Klagevejen følger således den materielle sag.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TFS1986.486LSR	Ligningskommissionsformand inhabil

 

Oversigt over udtalelser fra Folketingets ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området:

Udtalelse	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Folketingets ombudsmand
FOB.1998.364	Sagsbehandleren blev af ombudsmanden anset for inhabil ved klageinstansens behandling af sagen. Der kunne ikke ses bort fra risikoen for, at en sagsbehandler ved en klageinstans følte sig bundet af sin tidligere vejledning til 1. instans, da den pågældende sagsbehandler havde tilkendegivet en forholdsvis præcis og endelig opfattelse vedrørende den konkret saga udfald.