Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skatteankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

  • Antal nævn og medlemmer
  • Stedlig kompetence
  • Udnævnelse af medlemmer
  • Personer der ikke kan være medlem
  • Udtræden og fritagelse for medlemskab
  • Besluttende led

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af en kreds i ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner. Se SFL § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 29 skatteankenævnskredse og 1 skatte- og vurderingsankenævnskreds. Se BEK nr. 1057 af 10/11/2009.

Stedlig kompetence

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl

  • ved udløbet af det behandlede indkomstår,
  • på dødstidspunktet i sager vedrørende dødsboer eller
  • på fraflytningstidspunktet i sager om skattepligt.

Der gælder i øvrigt en række særregler vedrørende nærmere specifikke sagsområder. Se § 2, stk. 1 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009.

Udnævnelse af medlemmer

Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter også, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL § 8, stk. 3.

Ministeren har bemyndiget chefen for Ankecentret til at udøve udnævnelseskompetencen. Se SKM2009.109.SKAT.

Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen foretages efter forholdstalsvalg. Se SFL § 8, stk. 3 og kommunestyrelseslovens § 25.

Under særlige omstændigheder kan ankechefen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.

Personer der ikke kan være medlem

Personer, der er ansat i told- og skatteforvaltningen, kan ikke være medlem af skatteankenævnet. Se SFL § 15, stk. 1.

Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, vurderingsankenævnet eller motorankenævnet kan ikke samtidig være medlem af skatteankenævnet. Se SFL § 15, stk. 2.

Udtræden og fritagelse for medlemsskab

Det at være skatteankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

  • på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år
  • har været medlem af et skatte-, vurderings eller motorankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder
  • ikke har dansk indfødsret
  • af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

Se hjemlen i SFL § 8, stk. 5.

Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan endvidere meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL § 9, stk. 2.

Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL § 9, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til ankechefen.

Funktionsperioden for skatteankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL § 8, stk. 2.

Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformand. Se SFL § 10, stk. 1.

Besluttende led

Skatteankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.

Formanden eller en næstformand skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.

Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".

Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.

Selv om et skatteankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende

·   kræve at få tilsendt mødeindkaldelse

·   deltage i møder i besluttende led, hvor vedkommende ikke har sæde

Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede skatteankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.

Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.

Se SFL § 10, stk. 3 og BEK nr. 1058 af 10/11/2009 § 8.