Indhold
Dette afsnit handler om hovedregler og undtagelser om forældelse.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregler om forældelse
- Undtagelser om forældelse
- Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse.
Hovedregler om forældelse
Hovedreglen er, at skattekrav forældes tre år fra kravets forfaldstidspunkt. Se forældelseslovens § 3, stk. 1, og SFL § 34 a, stk. 1. Når der er tale om Transfer Pricing (TP) krav, eller når der er tale om krav afledt af en ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombygning, spaltning eller tilførsel af aktiver, er hovedreglen om 3-år forlænget til 5-års forældelse.
Den korte 3-års (5-års) frist kombineres med en længere, almindelig 10-års frist. Se forældelseslovens § 3, stk. 3.
10-årsfristen får kun betydning, hvis 3-års fristen suspenderes. 10-års fristen begrænser den tidsmæssige grænse for, hvor længe 3-års fristen kan være suspenderet.
Hovedreglerne om skattekravs forældelse bygger på et to-strenget system med en 3-års regel kombineret med en 10-års regel. Såvel skattemyndighedens krav som borgerens tilbagesøgningskrav er omfattet af dette regelsæt.
Se også
Afsnit A.A.9.3 om suspension.
Undtagelser om forældelse
Der gælder i udvalgte tilfælde nogle særlige forældelsesregler, hvorved det to-strengede system erstattes af et en-strenget.
Ved forældelse af skattekrav skal man navnlig være opmærksom på to tilfælde, hvor en særregel om 10-års forældelse erstatter hovedreglen. Dette er tilfældet, hvis der foreligger "et særligt retsgrundlag", eller hvis kravet er afledt af en ekstraordinær ansættelse. Se nærmere om de to tilfælde i "Særligt retsgrundlag" og "Krav afledet af en ekstraordinær ansættelse".
Særligt retsgrundlag
Hvis der foreligger et særligt retsgrundlag, forældes skattekravet først ti år fra forfaldstidspunktet. Se Forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
Der foreligger et særligt retsgrundlag, hvis kravets eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Baggrunden for, at der gælder en 10-års regel, når der foreligger et særligt retsgrundlag er, at kravets størrelse og eksistens er klarere bevissikret end tilfælde, der omfattes af hovedreglen.
Kravet om, at "kravets eksistens og størrelse skal være fastslået ved .... anden bindende afgørelse", omfatter formentlig afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende moms- og afgiftskrav, men formentlig ikke afgørelser fra et skatteankenævn eller Landsskatteretten om krav vedrørende indkomstskatter. Sidstnævnte afgørelser tager ikke stilling til kravets størrelse.
Se også
Inddrivelsesvejledningen afsnit F.8.1.2.
Krav afledt af en ekstraordinær ansættelse
Hvis et skattekrav er afledt af en ekstraordinær ansættelse efter SFL §§ 27 eller 32, forældes kravet ti år fra forfaldstidspunktet. Se SFL § 34 a, stk. 4.
Fristen suppleres af en regel om et års tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet, hvis den ekstraordinære ansættelse er foretaget inden for skatteforvaltningslovens ekstraordinære frister i SFL §§ 27 og 32. Se SFL § 34 a, stk. 2 og forældelseslovens § 21, stk. 2.
Se også
Afsnit A.A.9.4 forældelse af krav afledt af en ekstraordinær ansættelse
Afsnit A.A.8.2.3 om de ekstraordinære ansættelsesfrister.