Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for den efterlevende ægtefælle, når

én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den efterlevende ægtefælles konjunkturudligningsordning efter VSL afsnit II forud for dødsåret og
dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

Personer omfattet af reglen
Hovedregel
Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af konjunkturudligningsordningen.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

For den efterlevende ægtefælle betyder det, at der kan indgå én eller flere af den efterlevende ægtefælles virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

den efterlevende ægtefælle er ejer af virksomhed(er), som
a) den efterlevende ægtefælle har drevet sammen med afdødes virksomhed(er)
b) afdøde har drevet sammen med sin(e) virksomhed(er)
afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
c) én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører efterlevende ægtefælles andel af fællesboet.

Ad a) Den efterlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som pågældende har drevet sammen med afdødes virksomheder

For den efterlevende ægtefælle betyder det, at

den del af henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret
inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat

der vedrører den eller de af afdødes virksomhed(er), som den efterlevende ægtefælle har drevet,

skal beskattes i dødsboet efter reglerne i

§ 11, stk. 2 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
§ 25, stk. 2 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

fordi det er afdødes virksomhed(er), selv om det er den efterlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning.

Den efterlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat skal derfor nedsættes med den del af henlæggelserne, der indgår i dødsboet. Se DBSL § 46, stk. 2.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Indgår henlæggelse til konjunkturudligning for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige konjunkturudligningsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Se også

Se LV Erhvervsdrivende afsnit E.G.3.1.7 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL afsnit II bruges.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når én eller flere af den efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som

afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
den efterlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den efterlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL § 42, stk. 2.

Se også

Se afsnit

C.E.14 om definition af legatar
C.E.12.1.2.8 om udlodning af den efterlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger.

Ad b) Den efterlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som afdøde har drevet sammen med sine egne virksomheder

For den efterlevende ægtefælle betyder det, at denne ikke har nogen henlæggelser til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret, da det er afdødes henlæggelser.

Derfor skal

den del af henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret
inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat

der vedrører den eller de af den efterlevende ægtefælles virksomhed(er), som afdøde har drevet, beskattes i dødsboet efter reglerne i

§ 11, stk. 1 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
§ 25, stk. 1 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

selv om de vedrører virksomhed(er), som den efterlevende ægtefælle ejer.

Beskatning i dødsboet skal dog ikke ske, hvis den efterlevende ægtefælle succederer i de henlæggelser, der forholdsmæssigt vedrører den efterlevende ægtefælles virksomhed(er).

Ad c) Afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører efterlevende ægtefælles andel af fællesboet

Det kan have forskellige konsekvenser for den efterlevende ægtefælle, nemlig:

Når både afdødes særbo og fællesbo skiftes, vil den efterlevende ægtefælle være omfattet af enten a) eller b).
Når kun særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, anses de virksomheder, der tilhører fællesboet, for den efterlevende ægtefælles virksomheder ved den forholdsmæssige fordeling af henlæggelse til. Se afsnit C.E.12.4, når særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Undtagelse

Når den efterlevende ægtefælle

overtager afdødes virksomhed(er)
som den efterlevende ægtefælle har drevet sammen med egen virksomhed eller egne virksomheder

kan den efterlevende ægtefælle succedere i de henlæggelser, der forholdsmæssigt falder på afdødes virksomheder. Så skal den efterlevende ægtefælles henlæggelse ikke nedsættes forholdsmæssigt.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den efterlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession