Indhold
Dette afsnit beskriver den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A i forbindelse med dødsfald.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter alle dødsboer uanset om dødsboet er omfattet af
- DBSL afsnit II (dødsboer der skiftes ved dødsfaldet)
- DBSL afsnit III (dødsboer hvor efterlevende ægtefælle får udlagt dødsboet efter reglerne om uskiftet bo)
- DBSL afsnit IV (boudlæg).
Regel
Skattepligtige personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter nærmere fastsatte
betingelser. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Se VSL § 22 c, stk. 1.
DBSL indeholder ikke særskilte regler om beskatning, når afdøde har brugt den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter i VSL afsnit II A.
Den efterlevende ægtefælle, der har fået dødsboet udleveret efter reglerne om uskiftet bo mv., indtræder i afdødes skattemæssige stilling og kan fortsætte
kapitalafkastberegningen efter VSL afsnit II A på afdødes vilkår. Se DBSL § 59, stk. 1.
Reglen får ikke betydning for
- skiftede dødsboer
- boudlægsboer
da hverken mellemperiodens eller bobeskatningsperiodens skattepligtige indkomst deles op i personlig indkomst og kapitalindkomst.
Bemærk
Anskaffelse af aktier eller anparter kan ved visse betingelser ske ved brug af indskud på
- etableringskonto eller
- iværksætterkonto.
Se ETBL § 7, stk. 2 og LV Erhvervsdrivende afsnit E.D.2.5.1.2 om
etablering af virksomhed i selskabsform.
Se også
Se afsnit C.E.11.2 om, hvilke
regler der gælder, når afdøde har brugt indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto til at købe aktier eller anparter i et selskab.