Indhold

Dette afsnit handler om adgangen til genoptagelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, når en ændring af ansættelsen er en følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan kun anvendes til at foretage ændringer til gunst for den skattepligtige, og har derfor fortrinsvis betydning for ændringer efter anmodning fra en skattepligtig.

Afsnittet indeholder:

• Reglens anvendelsesområde
• Krav om indholdsmæssig ændring
• Bagatelgrænse
• Oversete eller glemte fradrag
• Myndighedsfejl
• Særligt om SKATs urigtige retsanvendelse
• Særligt om myndighedsfejl af formel art
• Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser
• Tilbagebetaling af kirkeskat ved manglende medlemskab af folkekirken
• Andre særlige omstændigheder
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Reglens anvendelsesområde

Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsregel, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i SFL § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Indholdet af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, svarer til indholdet af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, hvorfor afgørelser i henhold til denne bestemmelse kan have betydning for fastlæggelse af anvendelsesområdet for SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af de tilfælde, hvor reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, typisk kan være relevant. Se fra og med "Oversete eller glemte fradrag" til og med "Andre særlige omstændigheder."

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Denne bevisbyrde kan være tungere at løfte, jo ældre år der er tale om. Er der tale om indkomstår langt tilbage i tid, hvor SKAT ikke ligger inde med selvangivelsesmateriale, skal den skattepligtige efter omstændighederne være i stand til selv at fremlægge kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter stk. 1, nr. 8, at 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt, se A.A.8.2.3.11,  og at det af ændringen afledede krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4, se A.A.8.2.3.2. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.

Se også

Afsnit A.A.8.2.3.11 om 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2.

Afsnit A.A.8.2.3.2 om 10-års fristen i SFL § 34, stk. 4.

Krav om indholdsmæssig ændring

Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse. Dvs. at hvis det er SKATs vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på netop på denne måde.

Der kan nævnes følgende eksempler, hvor der ikke gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse:

Eksempel: Utilstrækkelig dokumentation for at ansættelsen var materielt forkert

Der kunne ikke gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter den tidligere tilsvarende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, bl.a. under hensyn til utilstrækkelig dokumentation, således at der ikke var holdepunkter for at antage, at ansættelsen var materielt forkert. Se SKM2007.875.BR.

Eksempel: Ikke materielt grundlag for medhold i at bil var ejet af selskab

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse blev nægtet allerede fordi der ikke materielt var grundlag for at give den skattepligtige medhold i, at hans bil i stedet for var ejet af hans selskab. SE SKM2005.240.ØLR.

Eksempel: Den skattepligtige var ikke fuldt skattepligtig til Danmark

Ekstraordinær genoptagelse med henblik på at opnå personfradrag blev nægtet allerede fordi den skattepligtige ikke ansås for at være fuldt skattepligtig til Danmark. Se SKM2002.230.VLR.

Bagatelgrænse

Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Hvis den samlede indkomstændring for ét eller flere indkomstår i alt er mindre end 5.000 kr., taler det alt andet lige imod at tillade ekstraordinær genoptagelse, men manglende opfyldelse af beløbskravet vil ikke i sig selv være til hinder for at tillade genoptagelse. Beløbsgrænsen skal ses i sammenhæng med en række andre faktorer, herunder hvor oplagt klar afgørelsen er, om der er tale om gamle indkomstår samt den skattepligtiges individuelle omstændigheder.

Oversete eller glemte fradrag

SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en skattepligtig fejlagtigt har overset eller glemt fradrag. Det samme gælder, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet for store beløb.

Der kan nævnes følgende eksempler, hvor ekstraordinær genoptagelse blev nægtet:

Eksempel: Ikke fradrag trods bogføring af for store indkomster

Den skattepligtige havde i årene 1991-1996 bogført for store indkomster. For at udligne dette foretog den skattepligtige i 1997 et modsvarende fradrag. Der blev nægtet fradrag, fordi retten sidestillede situationen med en situation med glemte fradrag vedrørende indkomstårene 1991-1996. Se SKM2007.44.VLR.

Eksempel: Revisor bogførte indkomst to gange

Den skattepligtiges revisor havde bogført en indkomst to gange. Retten fastslog, at da den skattepligtige skulle identificeres med sin revisor, var der tale om en situation, der kunne sidestilles med glemte fradrag, hvorfor genoptagelse blev nægtet. Se SKM2008.902.BR.

Eksempel: Fejlagtig indtægtsførelse af gældspost skyldtes alene selskabets dispositioner

En fejlagtig indtægtsførelse af en gældspost skyldtes alene selskabets egne dispositioner, hvorfor tilladelse til ekstraordinær genoptagelse blev nægtet. Se SKM2007.885.LSR.

Myndighedsfejl

Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at SKAT har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos SKAT ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.

Det vil som udgangspunkt ikke være en fejl hos SKAT, hvis SKAT ikke af egen drift har korrigeret fejl i selvangivelsesmateriale. Efter omstændighederne vil passivitet hos SKAT dog efter en konkret vurdering kunne kvalificeres som fejl hos SKAT, fx hvis SKAT ved aktiv behandling af det modtagne materiale overser iøjnefaldende fejl.

Nedenfor er foretaget uddybninger af myndighedsfejl på udvalgte områder. Se "Særligt om SKATs urigtige retsanvendelse" og "Særligt om myndighedsfejl af formel art" og "Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser."

Særligt om SKATs urigtige retsanvendelse

Urigtig retsanvendelse kan ikke kvalificeres som ansvarspådragende i det omfang den urigtige retsanvendelse ligger inden for rammerne af sædvanlig retsanvendelse. Rammerne for sædvanlig retsanvendelse er afgrænset således, at en myndighed har et vist fortolkningsspillerum, når der skal træffes afgørelse. Til illustration heraf kan anføres, at en sag, der slutteligt afgøres af Højesteret, i praksis kan have faldet temmelig forskelligt ud ved de forudgående instanser.

I de sager, hvor der er nedlagt påstand om, at der skal tillades ekstraordinær genoptagelse som følge af skattemyndighedernes urigtige retsanvendelse, har Skatteministeriet typisk fået medhold i, at retsanvendelsen lå inden for den sædvanlige fortolkningsramme. De relevante afgørelser drejer sig alle om ekstraordinær genoptagelse efter den tidligere skattestyrelseslovs § 4, stk. 2, men afgørelserne har afledet betydning for anvendelsen af den gældende bestemmelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Blandt de relevante afgørelser kan først og fremmest nævnes SKM2001.183.HR. Det forudgående sagsforløb drejede sig om skattefri rejsegodtgørelse for ansatte ved Storebæltsprojektet, og Skatteministeriet fik efter at have tabt sagen i Vestre Landsret medhold i Højesteret. I den efterfølgende sag om ekstraordinær genoptagelse for øvrige ansatte, jf. SKM2001.183.HR, fik Skatteministeriet medhold i, at der ikke var særlige grunde til at tillade genoptagelse længere tilbage end sædvanligt i underkendelsessituationer. Tilsvarende var der ikke tale om ansvarspådragende urigtig retsanvendelse i afgørelserne. Se SKM2008.990.ØLR, SKM2001.181.VLR, SKM2001.56.VLR og SKM2006.101.LSR.

I en afgørelse fra Vestre Landsret fik den skattepligtige medhold i, at skattemyndigheden havde begået ansvarspådragende fejl. Der var dog snarere tale om en bevisførelsesfejl end om urigtig retsanvendelse, idet den ansvarspådragende fejl bestod i, at skattemyndigheden i forbindelse med fastlæggelse af ejerskab til en bil alene havde lagt vægt på navnet på registreringsattesten.

Se TfS 1999.557.VLD.

Særligt om myndighedsfejl af formel art

Retstilstanden om ekstraordinær genoptagelse i relation til myndighedsfejl af formel art bygger alene på retspraksis vedrørende tidligere tilsvarende bestemmelser i skattestyrelsesloven, da der ikke i lovforarbejder findes bidrag til dette spørgsmål.

Af denne retspraksis fremgår, at hvis en formel mangel i forbindelse med tilblivelse af en afgørelse skønnes at medføre ugyldighedsvirkning, vil der være grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, uafhængigt af en vurdering af, hvorvidt en fornyet prøvelse af ansættelsen vil resultere i et ændret indholdsmæssigt resultat.

Hvis en formel mangel derimod ikke skønnes at have ugyldighedsvirkning for den oprindelige afgørelse, vil udgangspunktet være, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Til belysning heraf kan nævnes følgende eksempler:

Eksempel: Genoptagelse tilladt som følge af manglende lovhenvisning i begrundelse for afgørelsen

I den oprindelige afgørelse havde skattemyndigheden ikke i begrundelsen henvist til de lovmæssige betingelser for at kunne suspendere den ordinære ansættelsesfrist. Da denne proceduremangel blev anset for at have ugyldighedsvirkning, fik den skattepligtige medhold i, at der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2003.248.ØLR.

Eksempel: Genoptagelse tilladt som følge af manglende partshøring

I den oprindelige afgørelse var der ikke sket lovpligtig høring af parten. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for påstanden om tilladelse til ekstraordinær genoptagelse på grundlag af en vurdering af, at den manglende høring havde ugyldighedsvirkning. Se SKM2006.488.ØLR.

Eksempel: Genoptagelse nægtet trods formelle fejl

Klageren havde ikke oprindelig anfægtet de formelle fejl, der herefter ikke var egnede til at medføre ugyldighed. Som følge heraf og som følge af, at der ikke i øvrigt var tale om særlige omstændigheder, blev genoptagelse nægtet. Se SKM2003.288.HR.

Eksempel: Genoptagelse nægtet uanset indsigelser om manglende partshøring, m.v.

Den skattepligtige havde gjort gældende, at afgørelsen fejlagtigt var truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, at høring var undladt, og at skattemyndigheden fejlagtigt ikke havde indkaldt til et møde. Retten fandt ikke, at der var begået fejl, der kunne bevirke tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2007.875.BR.

Eksempel: Genoptagelse nægtet uanset indsigelse om manglende modtagelse af varsling

Den skattepligtige havde gjort gældende, at agterskrivelsen og den senere afgørelse ikke var modtaget på den tvangstilmeldte folkeregisteradresse. Retten fandt ikke, at disse formelle indsigelser kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2010.363.ØLR.

Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser

Spørgsmålet er i hvilket omfang det kan anses for en myndighedsfejl efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Udgangspunktet er, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse åbenbart er for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav vil der kunne stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

Til belysning af hvornår en for høj skønsmæssig ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl, kan nævnes følgende eksempler:

Eksempel: Skønsmæssig forhøjelse var ikke åbenbar urimelig eller fastsat på klart urigtigt grundlag

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom angående spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af en skønsmæssig ansættelse. Tilladelse til genoptagelse blev nægtet, bl.a. fordi de skønsmæssige forhøjelser ikke kunne betegnes som åbenbart urimelige eller fastsat på et klart urigtigt grundlag. 

Se SKM2003.288.HR (tidligere TfS 2000.873.ØLD).

Eksempel: Skønsmæssig ansættelse var ikke ansvarspådragende fejl

Som følge af et mangelfuldt regnskabsgrundlag blev der foretaget skønsmæssig ansættelse. Da den skønsmæssige ansættelse ikke var udtryk for en ansvarspådragende fejl, blev tilladelse til ekstraordinær genoptagelse nægtet. Se TfS 2000.902.ØLD.

Eksempel: Skønsmæssig forhøjelse var ikke åbenbar urimelig eller fastsat på klart urigtigt grundlag

Der blev ikke tilladt ekstraordinær genoptagelse, da den skønsmæssige ansættelse ikke var åbenbart urimelig eller fastsat på et klart urigtigt grundlag. Det blev endvidere tillagt betydning, at det senere udarbejdede regnskab ikke var forsynet med revisorpåtegning. Endelig havde det ikke i sig selv betydning, at klagerens oprindelige revisor havde tilbageholdt hans regnskabsmateriale. Se TfS 2000.388.ØLD.

Eksempel: Genoptagelse tilladt som følge af urimeligt skøn

Der blev tilladt ekstraordinær genoptagelse af en skønsmæssig forhøjelse på 50.000 kr. Skønnet blev anset for urimeligt, fordi det beløbsmæssigt end ikke kunne indeholdes i den indberettede kursændring på klagerens aktiebeholdning i det pågældende indkomstår. Se SKM2006.467.LSR.

Eksempel: Genoptagelse tilladt som følge af urimeligt skøn plus sygdom

Der blev tilladt ekstraordinær genoptagelse, fordi en skønsmæssig forhøjelse blev anset for åbenbart urimelig under hensyn til de foregående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomhed, hvortil kom alvorlig sygdom hos klagerens barn. Se SKM2006.412.LSR.

Uanset om den skønsmæssige ansættelse viser sig at være for højt ansat, vil der være grundlag for ekstraordinær genoptagelse, hvis SKAT hen mod slutningen af den ordinære ansættelsesfrist har fastsat dagbøder for at fremtvinge oplysninger fra den skattepligtige uden at gøre opmærksom på, at modtagelse af eventuelle oplysninger efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist ikke nødvendigvis kan resultere i genoptagelse.

Tilbagebetaling af kirkeskat ved manglende medlemskab af folkekirken

Ved SKM2005.453.DEP blev det meddelt, at en afgørelse om tilbagebetaling af kirkeskat er en afgørelse om skatteberegning og dermed omfattet af begrebet skatteansættelse, jf. tilsvarende punkt 4.17 i de almindelige bemærkninger til skatteforvaltningsloven. Dette indebærer, at skatteforvaltningslovens fristregler finder anvendelse, når der anmodes om tilbagebetaling af kirkeskat for perioder, hvor der ikke har været tale om medlemskab af folkekirken.

Hvis klageren har betalt kirkeskat tilbage i tid uden at have været medlem af folkekirken, kan der under alle omstændigheder ske genoptagelse og tilbagebetaling af kirkeskat inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i SFL § 26, stk. 2. Hvis denne frist er overskredet, vil genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, være betinget af, at den fejlagtige betaling af kirkeskat skyldes en ansvarspådragende fejl begået af skatte- og registermyndighederne. SFL § 27, stk. 1, nr. 8, vil således normalt ikke finde anvendelse, hvis fejlen er sket hos de kirkelige myndigheder. Som følge heraf bør en klager opfordres til at forsøge at skaffe en redegørelse om medlemskab fra folkekirken. Hvis en sådan redegørelse ikke kan dokumentere årsagen til den fejlagtige kirkeskattebetaling, skal der ske en konkret vurdering og ved denne vurdering kan indgå en formodning om, at fejlen er sket hos skatte- og registermyndighederne, hvis relevante oplysninger ikke i øvrigt kan fremskaffes.

Det er en yderligere betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at klageren har overholdt 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, jf. A.A.8.2.3.11. I tilfælde af manglende medlemskab af folkekirken vil fristen løbe fra det tidspunkt, hvor klageren har fået positivt kendskab til grundlaget for ekstraordinær genoptagelse, dvs. har haft tilstrækkeligt kendskab til, at den fejlagtige kirkeskattebetaling skyldes en myndighedsfejl. Et sådant kendskab vil fx være til stede, hvis opkrævning af kirkeskat fortsætter efter, at klageren selv har udmeldt sig af folkekirken. Der vil i øvrigt være tale om en særdeles konkret vurdering.

Hvad angår den definitive 10 års forældelsesfrist henvises til A.A.8.2.3.2.

I modsætning til genoptagelse som følge af manglende medlemskab af folkekirken står genoptagelse i tilfælde, hvor klageren faktisk har været medlem, men gør gældende, at medlemskabet er etableret ved en fejl og som følge heraf skal ophæves med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemskabet ophæves med tilbagevirkende kraft, kan der ske ekstraordinær genoptagelse på grundlag af SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Se A.A.8.2.3.2.

Se også

Afsnit A.A.8.2.3.11 om 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2.

Afsnit A.A.8.2.3.2 om 10-års fristen i SFL § 34, stk. 4.

Andre særlige omstændigheder

Selv om der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, kan bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kunne medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder." Fx.vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR hvor genoptagelse blev tilladt. Derimod vil klagerens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse. I øvrigt vil helt uforudsigelige konsekvenser, der ikke beror på klageren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.

Eksempel: Medarbejder beskattet af løn, men arbejdsgiver nægtet fradrag for lønudgiften

En medarbejder er blevet beskattet af en lønudbetaling, hvor SKAT efterfølgende nægter arbejdsgiveren fradrag for lønudgiften med henvisning til, at udbetalingen er afdrag på et lån. Det vil efter omstændighederne kunne tillades, at beskatningen af medarbejderen genoptages og ophæves.

Endvidere findes en række afgørelser, der er truffet på grundlag af den tidligere tilsvarende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2. Da anvendelsesområdet for denne tidligere bestemmelse stort set er identisk med anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, har disse afgørelser truffet på grundlag af den tidligere skattestyrelseslovs § 4, stk. 2, direkte betydning for praksis efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Eksempel: Omkvalificerede leasingaftaler kunne ikke genoptages ekstraordinært

Skattemyndigheden havde vedrørende 1996-1998 omkvalificeret en leasingaftale til en kreditkøbsaftale. Klageren anmodede om en tilsvarende omkvalificering for de indkomstår, der lå uden for den ordinære ansættelsesfrist, hvilket blev nægtet, da lovforarbejderne ikke rummede noget om sådanne situationer. Se SKM2003.368.VLR.

Eksempel: Ikke ekstraordinær genoptagelse hvor SKAT rettede fradrag hos den forkerte ægtefælle

To ægtefæller havde vedrørende et fælles lån fratrukket mere end 100 pct. af renteudgifterne, hvorfor skattemyndigheden nedsatte mandens fradrag fra 66 pct. til 50 pct. Det viste sig imidlertid, at det var hustruens fradrag, der skulle have været reduceret til 33 pct. Manden fik ikke tilladelse til tilbageregulering af fradraget, da reguleringen var sket i god tid inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2002.569.ØLR.

Eksempel: Ekstraordinær genoptagelse tilladt, hvor selskab havde fejlkvalificeret et valutakurstab

Et selskab havde aktiveret et valutakurstab på afskrivningssaldoen, hvilket skattemyndigheden ændrede til løbende fradrag for driftsomkostninger. Selskabet fik vedrørende mere end tre år gamle år tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fordi den forkerte skattemæssige kvalifikation ikke var tilsigtet og i øvrigt var sket på et tidspunkt, hvor den ordinære frist ikke var udløbet. Se SKM2002.79.LR.

Eksempel: Ekstraordinær genoptagelse tilladt i stedet for forhandling om ophævelse af dobbeltbeskatning

Klageren var blevet dobbeltbeskattet af lønindkomst. Det blev anset for en særlig omstændighed, at en gensidig forhandling om de to landes beskatningsret åbenbart ville medføre, at udlandet fik beskatningsretten. Derfor blev skatteansættelsen ekstraordinært genoptaget med henblik på dobbeltbeskatningslempelse. Se SKM2002.307.TSS.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.288.HR	Skønsmæssig forhøjelse ej myndighedsfejl - ej procedurefejl.	Begrundelsen for dommen findes i TfS2000.873.ØLD
SKM2001.183.HR	Ikke urigtig retsanvendelse hos skattemyndigheden.
Landsretsdomme
SKM2010.363.ØLR	Indsigelser vedrørende varsling til korrekt adresse havde ikke ugyldighedsvirkning - ej genoptagelse
SKM2007.44.VLR	Glemte fradrag - ej genoptagelse.
SKM2006.488.ØLR	Manglende høring anset for at have ugyldighedsvirkning - genoptagelse tilladt	Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle
SKM2005.240.ØLR	Materiel begrundelse for afslag.
SKM2003.368.VLR	Omkvalificering - ej genoptagelse.
SKM2003.248.ØLR	Proceduremangel - genoptagelse tilladt.
SKM2002.569.ØLR	Fordeling af fradrag -ægtefæller - ej genoptagelse.
SKM2002.230.VLR	Materiel begrundelse for afslag.
TfS 2000.902.ØLD	Skønsmæssig ansættelse - ej myndighedsfejl.
TfS 2000.388.ØLD	Skønsmæssig ansættelse - ej myndighedsfejl.
TfS 1999.557.VLD	Myndighedsfejl - genoptagelse tilladt
Byretsdomme
SKM2008.902.BR	Glemte fradrag - ej genoptagelse.
SKM2007.875.BR	Materiel begrundelse for afslag - ej procedurefejl.
Landsskatteretskendelser
SKM2007.885.LSR	Glemte fradrag - ej genoptagelse.
SKM2006.467.LSR	Alvorlig sygdom - genoptagelse tilladt.
SKM2006.412.LSR	Alvorlig sygdom - genoptagelse tilladt.
SKAT
SKM2002.307.TSS	Dobbeltbeskatning - lempelse - genoptagelse tilladt.
SKM2002.79.LR	Valutakurstab - omkvalificering - genoptagelse tilladt.