åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.2.3.7 Ændringer som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om adgangen til at foretage ekstraordinær ansættelsesændring, når SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og dette er forårsaget af forsætlig eller groft uagtsom adfærd hos den skattepligtige eller af nogen på dennes vegne. Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, har i praksis kun betydning for ekstraordinære ansættelsesændringer på SKATs initiativ.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om reglens anvendelsesområde
  • Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf
  • Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed
  • Særligt om 6-måneders reaktionsfristen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om reglens anvendelsesområde

Anvendelse af reglen forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse, og at dette skyldes den skattepligtiges eller nogens på denne vegne forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

Reglen giver ikke grundlag for nedsættelse efter anmodning, hvis den skattepligtiges revisor har handlet groft uagtsomt. Se SKM2002.371.LSR.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar. Se "Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf".

På samme måde som vedrørende de øvrige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter stk. 1, nr. 5, at 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, er overholdt, se nedenfor, samt A.A.8.2.3.11,  og at det af ændringen afledede krav ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4, se A.A.8.2.3.2. Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i SFL § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen.

Se også

Afsnit A.A.8.2.3.11 om 6-måneders reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2

Afsnit A.A.8.2.3.2 om 10-års fristen i SFL § 34, stk. 4.

Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Fra domspraksis kan nævnes følgende eksempler:

Eksempel: Skatteyder havde undladt at angive pension fra udenlandsk selskab

En person havde undladt selvangivelse af en pension fra et norsk selskab og var blevet frifundet i en sag om straf for urigtig selvangivelse. Uanset frifindelsen i straffesagen var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at beskatte pensionen uden for den ordinære ansættelsesfrist. Det skal bemærkes, at sagen er afgjort efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere SSL § 35, stk. 4. Se SKM2009.172.VLR.

Eksempel: Skønnede forhøjelser for virksomhed

Den skattepligtige var blevet frifundet i straffesagen om nogle skønnede forhøjelser vedrørende en virksomhed. Uanset dette var der som følge af groft uagtsom eller forsætlig adfærd grundlag for at gennemføre de skønnede forhøjelser efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Det skal bemærkes, at sagen er afgjort efter den tilsvarende bestemmelse i den tidligere SSL § 35, stk. 4.     Se SKM2009.164.ØLR.

Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed

Som ovenfor beskrevet er begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3.

Til belysning af afgrænsningen kan nævnes følgende eksempler på grov uagtsomhed fra praksis:

Eksempel: Bestyrelsesformand vidende om, at honorarindtægt i fonden var urigtigt periodiseret

Der kunne foretages en ekstraordinær forhøjelse af honorarindtægt i fond, fordi fondens bestyrelsesformand havde haft fuld indsigt i, at der honoraret var indtægtsført i det forkerte år. Se SKM2010.400.BR

Eksempel: Skatteyderen havde groft uagtsomt faktureret egn indkomst til sit selskab

Direktøren havde som eneste tegningsberettigede i selskabet udskrevet fakturaer til kredit for selskabet. Det blev lagt til grund, at fakturabeløbene ikke tilkom selskabet, men derimod direktøren personligt. Se SKM2010.332.BR.

Eksempel: Skatteyderen var blevet vejledt

Manglende selvangivelse i Danmark af indkomst fra Norge blev anset for groft uagtsomt, fordi den skattepligtige vedrørende et tidligere indkomstår var blevet vejledt om skattepligtsforholdene. Der kunne derfor ske forhøjelse efter den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2009.182.BR.

Eksempel: Indkomst selvangivet hos børn

Selvangivet lønudbetaling til hovedaktionærs børn fra dennes selskab blev anset for indtjent af hovedaktionæren. Den manglende selvangivelse hos hovedaktionæren ansås som groft uagtsom, således at der kunne ændres efter den ordinære ansættelsesfrist. Se SKM2008.219.BR.

Eksempel: Manglende angivelse af godtgjorte udgifter for udlån af bil

Godtgjorte udgifter for udlån af bil blev anset for indkomst. Den manglende selvangivelse heraf blev anset for groft uagtsom. Se SKM2008.81.BR.

Eksempel: Grov uagtsomhed trods sygdom og revisorskift

En advokats manglende selvangivelse af avance ved salg af driftsmidler blev anset for groft uagtsom, uanset sygdom og revisorskift. Se SKM2007.546.ØLR.

Der findes en række yderligere afgørelser afgjort på grundlag af tidligere regler i skattestyrelsesloven. Disse afgørelser kan stadig have vejledende betydning og findes i Vejledning om processuelle regler på SKATs område 2005-3.

Særligt om 6-måneders reaktionsfristen

Reglen om 6-måneders reaktionsfristen er særskilt beskrevet i A.A.8.2.3.11 og går ud på, at en ansættelse, der foretages på SKATs initiativ efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, skal varsles over for den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de relevante oplysninger. Se SFL § 27, stk. 2.

Reglen i SFL § 27, stk. 2, har givet anledning til særlige problemer ved anvendelse af reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Fx kan situationen være, at SKAT fortløbende kommer i besiddelse af relevante oplysninger, således at det er tvivlsomt, hvornår den foreløbige sum af oplysninger er tilstrækkelig til at varsle en afgørelse. Situationen kan også være, at SKAT på én gang, fx ved ransagning, modtager alle relevante bilag og oplysninger, men at en nærmere vurdering af sagen nødvendiggør gennemgang og sammenholdelse af det modtagne materiale.

Fastlæggelse af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2, må i sådanne tilfælde ske ved en konkret vurdering af, hvornår SKAT burde være i stand til at udarbejde forslag til varsling af forhøjelse. Udgangspunktet vil dog være, at reaktionsfristen løber fra SKATs erhvervelse af relevante og nødvendige oplysninger, medmindre særlige grunde nødvendiggør en vis tid til bearbejdelse af oplysningerne. Til belysning heraf kan nævnes følgende eksempler:

Eksempel: Rimelig tid til bearbejdning af modtaget materiale

Det blev lagt til grund, at reaktionsfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, først begyndte at løbe ca. to måneder efter, at skattemyndigheden havde modtaget ufuldstændige oplysninger. Begrundelsen herfor var, at skattemyndigheden måtte indrømmes en vis rimelig tid til at bearbejde de ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger. Se SKM2003.9.ØLR.

Eksempel: Kundskab tidligst ved ransagelse

Det blev lagt til grund, at skattemyndighedens kundskab til de relevante oplysninger tidligst indtraf på ransagningstidspunktet. Se SKM2009.164.ØLR.

Se også

Afsnit A.A.8.2.3.11 om 6-måneders fristen, herunder yderligere afgørelser på området.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt eventuelt tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

   

SKM2009.172.VLR

Forhøjelse - frifindelse i straffesagen.

 

SKM2009.164.ØLR

Kendskab på ransagningstidspunkt.

 

SKM2007.546.ØLR

Grov uagtsomhed trods sygdom og revisorskift.

 

SKM2003.9.ØLR

Rimelig tid til at bearbejde modtagne oplysninger.

 

Byretsdomme

   
 SKM2010.400.BR  Bestyrelsesformand i fond havde bevirket, at en indtægt i fonden var forkert periodiseret  
 SKM2010.332.BR  Fakturaer til fordel for selskabet tilkom retteligt direktøren personligt  

SKM2009.182.BR

Grov uagtsomhed vedrørende skattepligt.

 

SKM2008.219.BR

Grov uagtsomhed - indkomst selvangivet hos børn.

 

SKM2008.81.BR

Grov uagtsomhed - godtgjorte udgifter for lån.

 

Landsskatteretskendelser

   

SKM2002.371.LSR

Revisors grove uagtsomhed ikke grundlag for nedsættelse.