Indhold
Afsnittet beskriver reglen for fritagelse for betaling af grundskyld for ejendomme tilhørende det offentlige.
Først beskrives hovedreglen om fritagelse for offentlige ejendomme og dernæst beskrives en række undtagelser for offentlige ejendomme, som ikke er omfattet af fritagelsen. Derudover beskrives en række særlige situationer, der kan have betydning for, om en ejendom er omfattet af fritagelsen.
Reglerne om fritagelse for betaling af grundskyld for de i afsnittet omhandlede ejendomme findes i ESL § 5, stk. 1, nr. 2.
- Hovedregel
- Undtagelse 1 - anvendes til landbrug, havebrug eller skovbrug
- Undtagelse 2 - erhvervsmæssig udleje
- Undtagelse 3 - ubenyttet
- Undtagelse 4 - DSB, Energinet.dk, Naviair eller Danpilot
- Særligt om ejendomme ejet af en juridisk person
- Andre brugere af ejendommen
- Tjenestebolig
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Hovedregel
Andre ejendomme, end kongelige slotte og palæer, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne, er fritaget for grundskyld. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 2.
Kun ejendomme, der ejes af staten, en region eller en kommune, er omfattet af fritagelsen. Det betyder, at ejendomme, der lejes af staten, en region eller en kommune, ikke er omfattet af fritagelsen, selv om ejendommen anvendes i statsligt, regionalt eller kommunalt øjemed.
Statens ejendomme
Til statens ejendomme henregnes ejendomme, der er undergivet statens umiddelbare rådighed og tilhører statsinstitutioner, hvis indtægter og udgifter fastsættes i de årlige finanslove. Fritagelsen omfatter derfor fx ikke selvejende kirkers gods, præstegårde og præstegårdsjorder.
Hvorvidt ejendomme er undergivet statens umiddelbare råden og tilhører statsinstitutioner, hvis indtægter og udgifter fastsættes i de årlige finanslove, må vurderes konkret.
I en sag vurderede Vestre Landsret, at 7 gymnasiers ejendomme ikke længere var ejendomme ejet af staten i KESL § 7, stk. 1, litra b)´s forstand (nu ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Retten lagde vægt på det selvstyre, som gymnasierne var blevet tillagt ved lov, sammenholdt med den ret, som de selvejende institutioner opnåede ved køb af ejendommene, og at staten ikke længere havde råderet over ejendommene. Se U2016.1665V.
I en anden sag fandt retten efter en samlet vurdering, at der ved lov i 2000 og universitetsloven i 2003 ikke var sket en ændring i universitetets overgang til selvejende institution i KESL § 7, stk. 1, litra b’ forstand (nu ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Universitetets ejendomme var således med rette anset for at være "andre staten tilhørende ejendomme" og dermed fritaget. Se Byretsdom af 24. april 2023 ved retten i Lyngby (Sag BS-2/2022-LYN). Sagen er indbragt for Østre Landsret.
Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium fandt i en vejledende udtalelse af 8. november 2010, at selvejende uddannelsesinstitutioner måtte sidestilles med andre ikke offentlige skoler omfattet af den tidligere gældende KESL § 8, stk. 1, litra a) (nu ESL § 7, stk. 1, nr. 1). Dermed var selvejende uddannelsesinstitutioners ejendom ikke omfattet af fritagelsen i den tidligere gældende KESL § 7, stk. 1, litra b) om staten tilhørende ejendomme (nu § ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Se Skatteministeriets høringssvar til L 113 af 26. april 2023 til Danske Advokater.
Regionernes og kommunernes ejendomme
Til regionernes og kommunernes ejendomme henregnes både regioners ejendomme og andre kommuners ejendomme.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen selv at træffe afgørelse om, hvorvidt kommunens egne ejendomme, der ikke er omfattet af fritagelsen, dvs. ejendomme, som kommunen selv anvender til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger ubenyttede, af konteringsmæssige eller andre årsager, vil skulle pålægges grundskyld.
Skattestyrelsen har tilkendegivet i vejledende udtalelse af 12. februar 2019, at kriterierne for, hvornår en ejendom kan henregnes til statens ejendom i den tidligere gældende ejendomsskattelovs forstand, også finder anvendelse for, hvornår en ejendom kan henregnes til en kommunes ejendom. Afgrænsningen af kommunale og statslige ejendomme er hermed efter Skatteministeriets opfattelse undergivet samme praksis. Se Skatteministeriets høringssvar til L 113 af 26. april 2023 til Danske Advokater.
Skattestyrelsen udtalte videre i udtalelsen af 12. februar 2019, at det efter styrelsens opfattelse, som udgangspunkt er en forudsætning for, at der kan være tale om, at en kommunal selvstyrehavn er en "kommunen tilhørende ejendom", at kommunen er registreret som ejer af ejendommen. En ejendom, hvor selvstyrehavnen er registreret som ejer, er som udgangspunkt ikke en "kommunen tilhørende ejendom" i ejendomsskattelovens forstand. Det var styrelsens opfattelse, at hvis en ejendom er undergivet kommunens umiddelbare rådighed, og kommunen har en væsentlig og direkte indflydelse på institutionens økonomi, vil ejendommen alligevel kunne henregnes som tilhørende kommunen i ejendomsskattelovens forstand. I udtalelsen var styrelsen dog mest tilbøjelig til at mene, at ejendommen ejet af en kommunal selvstyrehavn ikke er en "kommunen tilhørende ejendom", der kan fritages for grundskyld efter den tidligere gældende KESL § 7, stk. 1, litra b (nu § ESL § 5, stk. 1, nr. 2).
Det daværende Indenrigsministerium har i en vejledende udtalelse af 21. november 1985 udtalt, at ejendomme, der tilhørte et interessentskab, der udelukkende bestod af kommuner, måtte betragtes som en "kommunerne tilhørende ejendom" i relation til bestemmelsen i den tidligere gældende KESL § 7, stk. 1, litra b (nu § ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Ministeriet tilføjede, at dette efter ministeriets opfattelse ikke gjaldt, hvis der var tale om et interessentskab, der foruden kommuner bestod af en eller flere private ejere.
Som det ses af praksis, er bestemmelsens område snævert afgrænset, og derfor kræver det en meget direkte involvering af kommunen eller staten før en ejendom anses for at være omfattet af fritagelsen. Se Skatteministeriets høringssvar til L 113 af 26. april 2023 til Danske Advokater.
Undtagelse 1 - anvendes til landbrug, havebrug eller skovbrug
Selvom ejeren er staten, regionerne eller kommunerne, er en ejendom dog ikke fritaget for grundskyld, hvis ejeren anvender den til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæssigt udleje, eller hvis den henligger ubenyttet. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at andre ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne, og som anvendes til landbrug, havebrug eller skovbrug, ikke vil være fritaget for grundskyld uanset den konkrete anvendelse af ejendommen. Det betyder, at der i alle tilfælde vil skulle betales grundskyld til kommunen af sådanne ejendomme og dermed uanset, om anvendelsen er erhvervsmæssig.
Undtagelse 2 - erhvervsmæssig udleje
Ejendomme, der tilhører staten, regioner eller kommuner, og som udlejes, vil ikke være fritaget for at betale grundskyld, hvis udlejningen er erhvervsmæssig. Det afgørende vil være, om udlejningen sker med henblik på at skabe et overskud for staten, regionen eller kommunen. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 2.
I en sag for Højesteret havde en kommune erhvervet ejendomme som led i dens jordpolitik med henblik på udstykning eller med kommunens udvikling for øje. Indtil disse formål blev realiseret, var arealerne, for at de ikke skulle henligge ubenyttede, bortforpagtet mod afgifter, der end ikke ville kunne dække den krævede grundskyld. Under disse omstændigheder tiltrådte Højesteret landsrettens dom om, at kommunens udleje af de pågældende ejendomme ikke kunne anses for erhvervsmæssig i lovens forstand. Se U1971.308H.
Undtagelse 3 - ubenyttet
Anvendes en ejendom, der tilhører staten, en region eller en kommune, ikke, men henligger ubenyttet, vil ejendommen ikke være fritaget for grundskyld. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 2.
Med bestemmelsen er der ikke tiltænkt ændringer af hidtil gældende ret efter den tidligere gældende KESL § 7, stk. 1, litra b), om, hvornår en ejendom anses for at henligge ubenyttet.
Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerie har i en vejledende udtalelse af 26. marts 2014 udtalt, at en ejendom anses for at henligge ubenyttet i henhold til (den nu tidligere gældende) KESL § 7, stk. 1, litra b (ESL § 5, stk. 1, nr. 2), hvis den ikke anvendes til noget statsligt, regionalt eller kommunalt formål. En ejendom, der tilhører staten, og som ikke anvendes til et statsligt formål, og heller ikke stilles til rådighed for andre, anses derfor for at henligge ubenyttet, og vil ikke være omfattet af fritagelsen.
Indenrigsministeriets vejledende udtalelse af 24. maj 1993, angik en ejendom, der pr. 1. juni 1992 ikke længere blev anvendt som plejehospital, hvorefter kommunen forsøgte at sælge ejendommen. Det skete ved endeligt salg den 1. april 1993. Spørgsmålet var, om ejendommen kunne anses for ubenyttet i salgsperioden. Indenrigsministeriet udtalte, at der ikke var grundlag for at fortolke (den nu tidligere gældende) KESL § 7, stk. 1, litra b (ESL § 5, stk. 1, nr. 2), i lov om kommunal ejendomsskat sådan, at alene den omstændighed, at en kommunalt ejet ejendom var forsøgt solgt, var tilstrækkelig til at anse ejendommen for benyttet til et kommunalt formål.
Er en grund, der tilhører staten, en region eller en kommune, vederlagsfrit stillet til rådighed for en institution eller en privatperson til opdyrkning eller anden form for anvendelse, vil grunden ikke være ubenyttet. Se nedenfor om andre brugere af ejendommen.
Undtagelse 4 - DSB, Energinet.dk, Naviair eller Danpilot
Ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair eller Danpilot, er ikke fritaget for grundskyld. Se ESL § 5, stk. 1, nr. 2.
Ejendomme, der tilhører Banedanmark, er fritaget for grundskyld, da Banedanmark er en statsvirksomhed, der hører under Transportministeriet.
Særligt om ejendomme ejet af en juridisk person
Da fx et aktieselskab er en selvstændig juridisk person og skattepligtig efter selskabsskatteloven, vil ejendomme, der ejes af aktieselskabet, som udgangspunkt være omfattet af grundskyld, selv om staten eller en eller flere kommuner eller regioner ejer alle aktierne i selskabet.
Andre brugere af ejendommen
Anvender staten, en region eller en kommune ikke selv sin ejendom, men overlader brugen til andre, vil ejendommen være omfattet af grundskyld, hvis den er udlejet til erhvervsmæssig anvendelse.
Er en grund, der tilhører staten, en region eller en kommune, vederlagsfrit stillet til rådighed for en institution eller en privatperson til opdyrkning eller anden form for anvendelse, vil grunden være omfattet af fritagelsen for grundskyld, idet den hverken er ubenyttet eller erhvervsmæssigt udlejet.
Tjenestebolig
Anvendes en ejendom tilhørende staten, en region eller en kommune til bolig for personer, der er ansat i tjeneste hos staten mv., vil ejendommen alene være fritaget for grundskyld i det omfang, ejendommen anvendes til tjenestebolig for de pågældende. Fritagelsen vil således ikke gælde lejeboliger.
Bemærk
Ejendomme, der er fritaget for betaling af grundskyld, fordi ejendommen tilhører staten, regionerne eller kommunerne, vil kunne pålægges dækningsafgift. Se ESL § 11, stk. 1.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Afgørelse | Afgørelse i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdom | | |
U1971.308H | I en sag for Højesteret havde en kommune erhvervet ejendomme som led i dens jordpolitik med henblik på udstykning eller med kommunens udvikling for øje. Indtil disse formål blev realiseret, var arealerne, for at de ikke skulle henligge ubenyttede, bortforpagtet mod afgifter, der end ikke ville kunne dække den krævede grundskyld. Under disse omstændigheder tiltrådte Højesteret landsrettens dom om, at kommunens udleje af de pågældende ejendomme ikke kunne anses for erhvervsmæssig i lovens forstand. Fritagelse. | |
Landsretsdom | | |
U2016.1665V | Vestre Landsret vurderede, at 7 gymnasiers ejendomme ikke længere var ejendomme ejet af staten i KESL § 7, stk. 1, litra b) ´s forstand (nu ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Vestre Landsret lagde vægt på det selvstyre, som gymnasierne var blevet tillagt ved lov, sammenholdt med den ret, som de selvejende institutioner opnåede ved køb af ejendommene, og at staten ikke længere havde råderet over ejendommene. Ikke fritagelse. | |
Byretsdom | | |
Byretsdom af 24. april 2023 ved retten i Lyngby (Sag BS-2/2022-LYN) | Før 1. januar 2001 var det pågældende universitet en del af staten, og var derved fritaget for grundskyld efter KESL § 7, stk. 1, litra b (nu ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Efter en samlet vurdering fandt retten, at der ved lov i 2000 og universitetsloven i 2003 ikke var sket en ændring i universitetets overgang til selvejende institution i KESL´s § 7, stk. 1, litra b’ forstand (nu ESL § 5, stk. 1, nr. 2). Universitets ejendomme var således med rette anset for at være "andre staten tilhørende ejendomme". Retten henså bl.a. til, at det fremgik af lovens § 1, stk. 2, at det pågældende universitet var en selvejende institution og en del af den offentlige forvaltning under tilsyn af forskningsministeren, og at undervisningsministeren udøver de beføjelser i forhold til universitetet, der fremgik af universitetsloven. Universitetets formål var at udføre opgaver, der traditionelt påhvilede staten, og staten havde en række beføjelser over for universitetet, uanset at universitetet var en selvejende statslig institution. Fritagelse. | Sagen er indbragt for Østre Landsret. |