Indhold
Dette afsnit beskriver, hvem der skal betale grundskyld, når en ejerbolig mv. er ejet af fysiske personer.
- Hovedregel
- Undtagelse 1: Dødsboer
- Undtagelse 2: Fysiske personer undtaget fra indkomstskat.
Se også afsnit
- C.H.4.3.2.2 om ejerboliger mv., der helt eller delvist er ejet af juridiske personer
- C.H.4.3.2.3 om andre ejendomme.
Hovedregel
Hovedreglen er, at det er den fysiske person, der ejer en ejerbolig mv., der skal betale grundskyld. Det følger af ESL § 4, stk. 2. Se dog nedenfor om dødsboer og om personer undtaget fra indkomstskat.
Ejer
Ejeren er den fysiske person, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se dog nedenfor om stk. 3 og 4 om længstlevende ægtefælle i uskiftet bo og fysiske personer, der er undtaget fra indkomstskat.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejerskifter mv. Datakilden er i alle tilfælde administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Det er bl.a. CPR, CVR og Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen opdateres af kommunerne, og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.
Det er en betingelse, at ejendommen alene er ejet af fysiske personer i indkomståret eller kalenderåret. Er ejendommen ejet helt eller delvist af juridiske personer som fx et selskab, gælder reglerne beskrevet i afsnit C.H.4.3.2.2 om ejerboliger mv. helt eller delvist ejet af juridiske personer. Det betyder, at tilfælde, hvor en fysisk og juridisk person ejer sådanne ejendomme sammen, vil både den fysiske og den juridiske person i stedet være omfattet af reglerne beskrevet i afsnit C.H.4.3.2.2.
Omfattede ejendomme
Hovedreglen gælder for følgende ejendomme:
- Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi, efter ejendomsvurderingsloven (ESL § 3, stk. 1, nr. 3)
- Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi efter ejendomsvurderingsloven (ESL § 3, stk. 1, nr. 4)
- Ejendomme, der er kategoriseret som ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven. (EVL § 3, stk. 1, nr. 1).
EVL § 3, stk. 1, nr. 1, henviser til EVL § 4. Ved ejerboliger forstås efter EVL § 4, stk. 1, følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:
- Ejendomme til helårsbeboelse.
- Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
- Sommerhuse og andre fritidshuse.
- Sommerhusejerlejligheder.
- Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.
- Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.
- Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.
- Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Hovedreglen betyder, at grundskylden for en ejendom, der anvendes såvel til boligformål som erhvervsmæssige formål, og som er kategoriseret som en ejerbolig, påhviler den fysiske person for hele ejendommen.
Grundskyld for ejendomme over 5.000 m2, som er kategoriseret som en ejerbolig, samt ejerboliger, der er samnoteret med en vindmølleparcel, vil i sin helhed påhvile den fysiske person for hele ejendommen.
Grundskyld for en mindre udlejningsejendom, som er kategoriseret som en ejerbolig, vil også påhvile den fysiske person for så vidt angår den grundskyld, der påhviler hele ejendommen. Omvendt vil grundskylden for sådanne ejendomme, som er kategoriseret som en erhvervsejendom, ikke været omfattet. Se afsnit C.H.4.3.2.3 om andre ejendomme.
For landbrugs- og skovejendomme, hvor der er ansat en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boligdelen, er det kun grundskylden på boligdelen, der påhviler den fysiske person. Grundskyld for den øvrige ejendom vil være omfattet af reglerne for andre ejendomme beskrevet i afsnit C.H.4.3.2.3 om andre ejendomme.
Bemærk
Ejeren betaler grundskyld på baggrund af ejendomsvurderingen fra året før indkomståret eller kalenderåret. Se ESL § 17, stk. 2. Det vil derfor være afgørende for at være omfattet af bestemmelsen, at ejendommen i forbindelse med ejendomsvurderingen i året før indkomståret eller kalenderåret var vurderet som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, eller at boligen er på en landbrugs- eller skovejendom med en fordeling af grundværdien efter ejendomsvurderingsloven. Fordelingen sker efter EVL § 30, stk. 1, for landbrugs- eller skovejendomme, og vurderingen som ejerbolig sker efter EVL § 3, stk. 1, nr. 1.
Opkrævning og hæftelse
Fysiske personer, der ejer ejendomme omfattet af ESL § 4, stk. 2, vil blive afkrævet betaling af grundskyld via personskattesystemerne. Se ESL § 31.
Hvis en ejendom ejes sammen med en juridisk person, vil grundskylden blive opkrævet via skattekontoen. Se afsnit C.H.4.3.2.2 Ejerboliger mv. helt eller delvist ejet af juridiske personer.
Det betyder, at grundskyld af disse ejendomme ejet af fysiske personer, er en skat, som alene den fysiske person hæfter for betalingen af, og som ikke hæfter på ejendommen.
Opkrævning via personskattesystemerne indebærer, at en ejer, der er omfattet af bestemmelsen, kun vil skulle betale grundskyld for den periode, hvor ejeren er ejer af ejendommen i henhold til et autoritativt register. Registreres der fx et ejerskifte i et autoritativt register, så sælgeren kun har ejet ejendommen i 165 dage ud af et indkomstår, vil sælgeren kun blive opkrævet grundskyld for de 165 dage.
Se også
Se også afsnit C.H.4.7.2 om opkrævning af grundskyld.
Undtagelse 1: Uskiftet bo
Sidder en længstlevende ægtefælle i uskiftet bo, skal længstlevende ægtefælle betale grundskyld af sin afdøde ægtefælles ejerandel af en ejendom fra og med dødsdagen. Se ESL § 4, stk. 3.
Reglen er en undtagelse til hovedreglen om, at grundskyld af ejerboliger og stuehuse til landbrugs- og skovejendomme, der alene ejes af fysiske personer, påhviler ejeren af ejendommen i henhold til autoritativt register.
Reglen betyder, at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, vil overtage ejendomsretten og dermed også pligten til at betale grundskyld af sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med dødsdagen.
Reglen skal ses i sammenhæng med, at hvis en fysisk person afgår ved døden, anses foreløbige betalinger af grundskyld, som er forfaldet før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Se ESL § 32, stk. 1. Se afsnit C.H.4.3.4.3.3 om særligt ved dødsfald.
Med undtagelsen til hovedreglen vil den afdødes betaling af grundskyld således ikke blive anset for endelig i de tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, fordi den længstlevende ægtefælle med reglen vil være skattepligtig for den afdødes grundskyld for perioden fra og med dødsdagen. Grundskylden for afdøde frem til dødsdagen er dog endelig.
Undtagelse 2: Fysiske personer undtaget fra indkomstskat
Hvis en ejer af en ejendom er en fysisk person, der er undtaget fra indkomstskat efter kildeskattelovens § 3, stk. 1, påhviler skattepligten den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se ESL § 4, stk. 4. Grundskyld for ejerboliger mv., der er ejet af medlemmer af kongehuset, opkræves via skattekontoen. Se ESL § 33, stk. 1.
Reglen er en undtagelse til hovedreglen om, at grundskyld af ejendomme nævnt i ESL § 4, stk. 2, der alene ejes af fysiske personer, vil blive afkrævet betaling via personskattesystemerne.
Følgende personer er undtaget fra skattepligten:
- Kongen og dennes ægtefælle.
- Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.
Pligten til at betale grundskyld påhviler den, der ejer ejendommen ifølge et autoritativt register på forfaldstidspunktet.
Opkrævning og hæftelse
Grundskyld for ejerboliger mv. ejet af medlemmer af kongehuset opkræves via skattekontoen. Se ESL § 33, stk. 1.
Medlemmer af kongehuset, der ejer ejendomme som privatpersoner, og som er undtaget fra indkomstskat, modtager ikke en forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld af de ejendomme, som kongehusets medlemmer ejer personligt, kan derfor ikke opkræves via personskattesystemerne, men skal i stedet fra og med indkomståret 2024 opkræves via skattekontoen.
Det betyder, at grundskyld af disse ejendomme hæfter både personligt og ubegrænset på den, der er ejer af ejendommen på forfaldstidspunktet, samt på den faste ejendom i dens helhed med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder. Se ESL § 4, stk. 5, 1. pkt.
Ejendomme, der er ejet af medlemmer af kongehuset, er derfor omfattet af samme hæftelse som andre ejendomme, hvoraf der opkræves grundskyld via skattekontoen. Det betyder, at al grundskyld opkrævet via skattekontoen vil være omfattet af den samme hæftelse for betalingen heraf. Se afsnit C.H.4.3.2.2 om ejerboliger mv., der er helt eller delvist ejet af juridiske personer, og afsnit C.H.4.3.2.1 om andre ejendomme.
Det er ejerforholdene på det tidspunkt, hvor grundskylden forfalder til betaling, der er afgørende for, hvem der hæfter personligt og ubegrænset for betaling af grundskylden. Et ejerskifte, der indtræder efter forfaldstidspunktet, vil ingen betydning have for den personlige og ubegrænsede hæftelse.
Skattepligten påhviler den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden, ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register. Se ESL § 4, stk. 4.
Se også
Se også afsnit C.H.4.7.2 om opkrævning af grundskyld.