Spørgsmål:

1. Er et skib på 100 bruttoton (GT), der er registreret som lastskib i Dansk Skibsregister (DIS) og som ejes og drives fra Danmark, omfattet af tonnagebeskatning, når formålet med skibet er at udføre dykker support og ROV (undervandsdrone) support udført af personale ansat af rederiet, samt at foretage udsejling af inspektører, teknikere, besætning samt gods fra land til skibe, der ligger til ankers?
2. Såfremt skibet i spørgsmål 1 er omfattet af tonnageskatteloven, er besætningen omfattet af DIS under ophold i land?
3. Såfremt at skibet er omfattet af tonnageskatteloven, er den tid som besætningen foretager klargøring og vedligehold på skibet i havn omfattet af DIS?
4. Såfremt besætningen arbejder x dage og har x dage fri, er alle de x dages arbejde omfattet af DIS beskatning?
5. Såfremt besætningen i perioder har mulighed for at være hjemme på standby, klar til at møde på arbejde på skibet, er lønnen i perioden omfattet af DIS beskatning?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vi påregner at anskaffe et skib på 100 bruttoton (GT), til brug for vores arbejde der består i at udføre undervands inspektioner og vedligehold ved brug af dykkere og/eller ROV på (klient) skibe på ankerpladser. Skibet vil således bruges til at sejle dykkerhold og/eller ROV piloter fra land og ud til det klientskib, der skal arbejdes på. Undervands arbejdet foregår fra skibet, mens dette ligger fortøjet langs klientskibet.

Skibet vil herudover blive brugt til udsejling af skibsinspektører, teknikere, besætning og gods (reservedele mm) til de skibe, der ligger for ankers.

Besætningen vil dermed have omkring x havdage samt x dage ombord i havn ifm. klargøring og vedligehold. Resten af tiden er standby tid, idet mange af vores opgaver kommer med meget kort varsel.

I forbindelse med sagens behandling har Skattestyrelsen anmodet om yderligere oplysninger. Spørger har sendt følgende oplysning:

Spørgsmål 1: Det fremgår af anmodningen, at selskabet vil eje og drive skibet fra Danmark. Indebærer det, at skibet i alle henseender vil blive drevet strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark eller evt. fra en stat, der er medlem af EU eller EØS?

Ja

Spørgsmål 2. Hvis dette ikke er tilfældet vil, hvilke opgaver vil ikke blive udført Danmark eller evt. fra en stat, der ikke er medlem af EU eller EØS eller et andet land?

N/A

Spørgsmål 3: Det er ikke nærmere beskrevet, hvad opgaven med dykkersupport er. Beskriv lidt mere om, hvad det er for nogle opgaver, der menes med dykkersupport?

Den support vi udfører på skibe, er energioptimerende.

Er skibet specielt indrettet med dykkerudstyr?

Hvad er årsagen til, at disse opgaver ikke vil blive udført i forbindelse med skibets havneophold?

Tankskibe over 180 meter er som regel aldrig i havn. De anløber kun olieterminaler, hvor dykning ikke er tilladt. Shuttle tankers går kun i havn i forbindelse med 5-årlig dokning. Bulk carriers går i havn for at laste og losse, men ofte er deres fartplan så presset at der ikke er tid til at foretage dykning mens de er i havn. De bliver ikke liggende ekstra tid, da havne- og ISPS-afgift er meget høj. Når skibet er på en ankerplads (gratis), er det for at modtage bunkers, foretage crew-change og proviantering samt afvente ordrer. I disse perioder får de udført diverse vedligeholds-opgaver, herunder dykker opgaver.

Spørgsmål 4: Det er ikke nærmere beskrevet, hvad opgaven med ROV (undervandsdrone) support er. Beskriv lidt mere om, hvad det er for nogle opgaver der menes med ROV (undervands drone) support?

Skibe skal synes hvert 2.5 år (ligesom biler) og i den forbindelse skal der laves en undervandsinspektion under supervision af en repræsentant fra et klassifikationsselskab (Norske Veritas, Lloyds eller lignende). Disse syn udføres for det meste med dykkere, men i stærk strøm anvendes en mindre ROV.

Bliver ROV (undervands drone) supporten altid udført, som en support til andre skibe, der er opankret til søs?

Ja

Hvad er årsagen til, at disse opgaver ikke bliver udført i forbindelse med havne ophold?

Samme årsag som ovenfor i pkt. 3.

Vil der evt. blive opført supportopgaver for skibe, der ikke er opankret til søs?

Nej (mulig undtagelse er, hvis vi får opgaver med sunkne skibe, hvor der skal foretages inspektion eller andet undervandsarbejde).

Spørgers opfattelse og begrundelse

1: Er et skib på 100 bruttoton (GT), der er registreret som lastskib i Dansk Skibsregister (DIS) og som ejes og drives fra Danmark, omfattet af tonnagebeskatning når formålet med skibet er af at sejle ud til et til ankers liggende skib og udføre dykker support og ROV (undervandsdrone) support på skibet, samt at foretage udsejling af inspektører, teknikere, besætning samt gods fra land til skibe der ligger til ankers?

Vi mener at der skal svares JA, idet skibet er på over 20 GT og drives fra Danmark. Skibet udfører supply-opgaver i form af dykkersupport, undervands operationer (ROV) samt forsynings sejlads med gods fra land til skibe på forskellige positioner (Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2).

2: Såfremt at skibet er omfattet af tonnagebeskatningsloven, er besætningen omfattet af DIS under ophold i land?

Vi mener at der skal svares JA, idet rederier med lignende sejlmønster har besætning der er på DIS skat.

3: Såfremt at skibet er omfattet af tonnagebeskatningsloven, er den tid som besætningen foretager klargøring og vedligehold på skibet i havn omfattet af DIS?

Vi mener at der skal svares JA, idet rederier med lignende sejlmønster har besætning der er på DIS skat.

4: Såfremt besætningen arbejder x dage og har x dage fri, er alle de x dages arbejde omfattet af DIS beskatning?

Vi mener at der skal svares JA, idet rederier med lignende sejlmønster har besætning der er på DIS skat.

5: Såfremt besætningen i perioder har mulighed for at være hjemme på standby, klar til at møde på arbejde på skibet, er lønnen i perioden omfattet af DIS beskatning?

Vi mener at der skal svares JA, idet rederier med lignende sejlmønster har besætning der er på DIS skat.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et skib på 100 bruttoton (GT), der er registreret som lastskib i Dansk Skibsregister (DIS) og som ejes og drives fra Danmark, kan omfattes af tonnagebeskatning, når formålet med skibet er at udføre dykker support og ROV (undervandsdrone) support udført af personale ansat af rederiet, samt at foretage udsejling af inspektører, teknikere, besætning samt gods fra land til skibe der ligger til ankers.

Begrundelse

Dette spørgsmål omhandler de nye regler i tonnageskatteloven, hvor tonnageskatteordningens anvendelsesområde blev udvidet til at gælde for visse offshore aktiviteter.

Spørger har oplyst, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at skibet har en bruttotonnage på 20 t eller mere, og at skibet strategisk og forretningsmæssigt drives udelukkende fra Danmark.

Om tonnageskatteordningen

Tonnageskatten er en særlig skat, som rederierne betaler på grundlag af den nettotonnage, de disponerer over. Den tonnageskattepligtige indkomst, der er en skematisk beregnet indkomst med udgangspunkt i rederiets disponible nettotonnage, opgøres således ikke efter de almindelige regler som forskellen mellem skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter. Tonnageskatten opkræves i stedet uafhængigt af rederiets faktiske driftsresultat, og den skal derfor også betales i de år, hvor rederidriften måtte give underskud

Af tonnageskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at selskaber som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i tonnageskattelovens § 6, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter tonnageskatteloven.

I tonnageskattelovens § 6 defineres rederivirksomhed, der kan omfattes af tonnageskatteordningen til erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer.

Tonnageskatteordningen er en særlig skatteordning, der EU-retligt indebærer statsstøtte til søtransportsektoren, og ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer.

Den nærmere afgrænsning af begrebet søtransport, som retningslinjerne omfatter, findes i forordning (EØF) nr. 4055/86 (1) og (EØF) nr. 3577/92. I den førstnævnte forordning er søtransport defineret som "befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et offshore anlæg i en anden medlemsstat." I den sidstnævnte forordning er såkaldt offshore-cabotage defineret som "søtransport af passagerer eller gods mellem en havn i en medlemsstat og anlæg eller strukturer på denne medlemsstats kontinentalsokkel".

At tonnageskatteloven skal fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige søtransportbegreb, jf. ovennævnte forordninger, er også lagt til grund i SKM2019.120.ØLR, der blev stadfæstet af Højesteret gengivet i SKM2020.125.HR.

Om tonnageskattelovens § 8 a

Ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev anvendelsesområdet for tonnageskatteloven udvidet. Tonnageskatteordningen blev herved udvidet med en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe - bl.a. vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer - uanset, at skibene ikke udfører transport mellem forskellige destinationer, som dette begreb er afgrænset i tonnageskatteloven. Se bl.a. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (L 16 af 7. oktober 2015).

Udvidelsen skete for at skabe bedre konkurrencevilkår for den danske søfart på det globale marked. Se lovforslagets bemærkninger (L 16 af 7. oktober 2015, pkt. 2).

Det følger af bestemmelsen i tonnageskattelovens § 8 a, at beskatning af rederivirksomhed dvs. sejlads mellem forskellige destinationer, skal finde tilsvarende anvendelse på indkomst ved aktiviteter som omhandlet i tonnageskattelovens § 8 a.

Det skyldes, at tonnageskattelovens § 8 a, sidestiller indkomst ved bestemmelsens aktiviteter (herunder støtte- og servicefunktioner) ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6. Der er således ikke noget destinationskrav i tonnageskattelovens § 8 a.

De aktiviteter, som tonnageskatteordningen blev udvidet med, er således ikke omfattet af begrebet "transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", som dette begreb er afgrænset i de gældende regler efter tonnageskattelovens § 6.

For de pågældende aktiviteter er det derfor hverken en betingelse for at være omfattet af tonnageskatteordningen, at der er tale om rederivirksomhed, eller at aktiviteterne udøves mellem forskellige destinationer, som disse begreber nærmere er afgrænset efter tonnageskattelovens § 6.

Aktiviteterne omfattet af udvidelsen er defineret i tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1-6. Det fremgår således af tonnageskattelovens § 1, stk. 2, at tonnageskattelovens § 1, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på indkomst ved virksomhed som nævnt i lovens § 8 a.

Da udvidelsen således indebar en ændring af den bestående statsstøtteordning, skulle ændringen godkendes af Europa-Kommissionen inden den kunne træde i kraft. Se lovforslagets bemærkninger (L 16 af 7. oktober 2015, pkt. 2). Kommissionen godkendte udvidelsen ved afgørelse af 11. oktober 2018 (sag SA.45300 (2016/N)).

Ved lov nr. 1582 af 27. december 2019 fik udvidelsen virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Loven blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 16 af 13. januar 2020.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fortolkning af tonnageskattelovens § 8 a, skal ske i lyset af bestemmelsens EU-retlige ramme, hvorefter Kommissionen har godkendt, at de berørte aktiviteter analogt kan omfattes af den samme støtte som søtransport. Det bemærkes herved, at statsstøtte, der er ydet uden forudgående godkendelse fra Kommissionen, er ulovlig, jf. traktatens artikel 108.

Konkret om dykker- og ROV support

Det pågældende skib anvendes i forbindelse med diverse supportopgaver til skibe, der er opankrede. Spørger har nærmere beskrevet disse opgaver, der blandt andet omfatter forskellige reparationer under vandlinjen mm.

ROV support er undervandsinspektion udført med en undervandsdrone.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende supportaktiviteter umiddelbart kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, om støtte- og servicefunktioner.

Det bemærkes, at det har ikke nogen betydning i forhold til, om de pågældende supportopgaver kan omfattes af tonnageskatteloven, at de bliver udført af personale fra et eksternt firma frem for rederiets eget personale.

Der er ikke offentliggjort afgørelser om tonnageskattelovens § 8 a.

Tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, har et relativt bredt anvendelsesområde for aktivitet til søs (offshore), idet der blot skal være tale om støtte- og servicefunktioner. Disse er ikke nærmere defineret i bestemmelsen.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser i L 16/2015 (om udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe) fremsat 7. oktober 2015, at:

"(…)

Forslaget til § 8 a, nr. 2, indebærer, at alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (i det følgende »supplyopgaver«) til søs fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen.

Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder som f.eks. en boreplatform, et entreprenørarbejde eller et hotelskib, der ikke er fast forankret.

Supplyopgaver kan desuden være f.eks. sikkerheds- og redningsopgaver, herunder standby redningstjeneste, ankerhåndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer (såkaldte ROV-operationer), kranløft og andre kranoperationer, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyttelse, f.eks. opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supplyskib ligger vagt ved f.eks. en boreplatform og adviserer anden trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række aktiviteter til fælles med vagtskibe.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Som det fremgår af disse bemærkninger, er det alle former aktivitet med supportopgaver, der kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, når de bliver udført i forbindelse med arbejder offshore. Bemærkningerne nævner udtrykkeligt dykkersupport og undervandsoperationer som opgaver, der er at anse som supportopgaver.

Hverken bestemmelsens ordlyd eller bemærkningerne til lovforslaget afgrænser støtte- og servicefunktioner negativt til eventuelle opgaver, der ikke omfattes af bestemmelsen.

Spørger ønsker at udføre supportopgaver, mens skibet ligger fortøjet langs siden af klientskibet, der er opankret til søs. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et skib, der er opankret til søs ikke kan anses som en destination i tonnageskattelovens forstand og denne sejlads kan dermed ikke omfattes af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, da der ikke er tale om sejlads mellem forskellige destinationer. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i tonnageskatteloven.

Sammenfattende er det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende aktiviteter med dykker- og ROV support til skibe, der er opankrede kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, idet destinationskravet ikke er en betingelse efter denne bestemmelse.

Konkret om udsejling af inspektører, teknikere, sømænd til klientskib i forbindelse med besætningsskift samt gods (reservedele) fra land

Endvidere foretager skibet sejlads af inspektører, teknikere, sømænd til klientskib i forbindelse med besætningsskift samt gods fra land til skibe, der er opankrede.

Udsejling af de pågældende inspektører og teknikere samt reservedele til de opankrede skibe er nødvendigt for, at service- og støttefunktionerne kan udføres på de pågældende skibe.

Forsyningssejlads med proviant eller brændstof til skibe (bunkersolie) er tillige nævnt som eksempler i bemærkningerne til lovforslaget L 16/2015 på opgaver, der kan omfattes af bestemmelsen:

"(…)

Den foreslåede § 8 a, nr. 2, medfører, at forsyningssejlads til andre skibe til søs - f.eks. med proviant eller bunkersolie - fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det samme må gælde for andre forsyninger til skibe og herunder også, når disse forsyninger er skibsreservedele til brug ombord på klientskibet.

Sejlads med sømænd i forbindelse med skift af besætningsmedlemmer på de opankrede, er efter Skattestyrelsens opfattelse tillige en opgave, der kan rummes indenfor bestemmelsens ganske brede formulering, da det er en serviceopgave for rederiets klientskibe at få udskiftet nogle besætningsmedlemmer, selv om skibet befinder sig til søs.

Sammenholdt med Skattestyrelsens begrundelse til supportopgaver om, at bestemmelsen i tonnageskattelovens § 8 a, har et bredt anvendelsesområde, og de øvrige bemærkninger om, at destinationskravet (dvs. sejlads mellem forskellige destinationer) i bestemmelsen ikke er et krav, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at denne opgave kan omfattes af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, da sejladsen har direkte forbindelse til opgaver, som skal udføres på/for de opankrede skibe til søs.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at et skib på 100 bruttoton (GT), der er registreret som lastskib i Dansk Skibsregister (DIS) og som ejes og drives fra Danmark, kan omfattes af tonnagebeskatning, når formålet med skibet er at udføre dykker support og ROV (undervandsdrone) support udført af personale ansat af rederiet, samt at foretage udsejling af inspektører, teknikere, besætning samt gods fra land til skibe, der ligger til ankers.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt skibet i spørgsmål 1 er omfattet af tonnageskatteloven, er besætningen omfattet af DIS under ophold i land.

Begrundelse

Reglerne for beskatning under DIS-ordningen er omfattet af sømandsbeskatningsloven, som finder anvendelse på lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe mv. Ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren, der medfører, at rederierne kan udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfattet af ordningen.

Det er en betingelse for at kunne anvende DIS-ordningen, at søfolkene arbejder om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat, samt at skibet udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a. Begrænsningen i tonnageskattelovens § 8 a, nr. 3, 2. pkt., vedrørende aktiviteter med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs inden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkel gælder ikke for anvendelse af DIS-ordningen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3.

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med "Ja" afhænger svarene på spørgsmål 2 - 5 af, om de pågældende besætningsmedlemmer opfylder sømandsbeskatningslovens øvrige betingelser for at være omfattet af DIS-ordningen.

Det er en betingelse for at være omfattet af sømandsbeskatningsloven, herunder DIS-ordningen, at der er tale om lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe mv., jf. sømandsbeskatningslovens § 1, stk. 1. Heri indgår bl.a., at den pågældende person indgår i skibets normale driftsbesætning og udelukkende udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand. Dette fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 161 af 27/02/2020 om beskatning af søfolk. Bestemmelsen, der   omhandler administration af reglerne for sømandsfradrag, finder tilsvarende anvendelse på lønindkomst, der beskattes under DIS-ordningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Det er endvidere en betingelse for beskatning under DIS-ordningen, at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4.

Det fremgår af bemærkningerne til sømandsbeskatningsloven (LFF 2005/94), at: "Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, har hele tiden været en underliggende forudsætning for anvendelse af DIS-skattereglerne, nemlig at de pågældende søfolk bliver aflønnet med en nettohyre, som er beregnet ud fra en forudsætning om, at den er skattefri. Dette har ikke hidtil fremgået direkte af lovteksten, og det foreslås nu, at en sådan bestemmelse indsættes. Det følger af bestemmelsen, at indkomsten skal beskattes efter de almindelige regler, hvis betingelsen om nettoaflønning ikke er opfyldt. Arbejdsgiveren skal om nødvendigt over for skattemyndighederne kunne godtgøre, hvordan den skattefri nettohyre er beregnet".

Som kommentar til høringssvarene vedrørende § 5, stk. 3, anførte Skatteministeriet i lovforslaget blandt andet:

"... Regeringen ønsker tydeligt at fastslå det princip, at skattefritagelsen er betinget af, at løn m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Selve den konkrete lønfastsættelse må herefter ske ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Regeringen hverken kan eller vil blande sig i indgåelsen af overenskomster på arbejdsmarkedet.

Skattestyrelsen henviser endvidere til lovbemærkningerne til § 5 i Lovforslag nr. 94 af 23/02/2005, hvoraf fremgår, at: "Det kan yderligere tilføjes, at den allerede eksisterende praksis, hvorefter en DIS-sømand i et vist omfang midlertidigt kan opholde sig i land, vil blive opretholdt. Det samme gælder den praksis, der allerede eksisterer f.s.v.a. bl.a. rejsende montørers mulighed for at kunne anvende DIS-skattereglerne under sejlads med et DIS-skib. Princippet er her, at DIS-skattereglerne kan anvendes, hvis den rejsende montør el.lign. udfører arbejde, som almindeligvis vil kunne udføres af en skibsbesætning - fx et monterings- eller reparationsarbejde ombord. Er der derimod tale om arbejdsopgaver, som ligger udenfor, hvad en skibsbesætning almindeligvis vil udføre, kan DIS-skattereglerne ikke anvendes."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lønindkomst, der optjenes under midlertidigt ophold i land, kan anses for erhvervet ved arbejde om bord på et skib, såfremt opholdet i land har forbindelse med det arbejde, der udføres om bord på skibet. Sådan løn kan derfor udbetales som DIS-indkomst, under forudsætning af, at de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt skibet er omfattet af tonnageskatteloven, er den tid som besætningen foretager klargøring og vedligehold på skibet i havn omfattet af DIS.

Begrundelse

Der henvises til de generelle betingelser for anvendelse af DIS-ordningen under spørgsmål 2.

Endvidere henvises til § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 161 af 27/02/2020 om beskatning af søfolk, hvoraf fremgår, at det ved ansættelse af midlertidig karakter til særlige vedligeholdelses- eller reparationsarbejder om bord, er en forudsætning, at arbejdet udføres, mens skibet er i almindelig drift, at den pågældende indgår eller vil kunne indgå i skibets sikkerheds- eller driftsbesætning, og at arbejdet ikke umiddelbart til kunne udføres af landbaseret personale.

Den fremgår af endvidere af § 1, stk. 1, nr. 3, at ved påmønstring af skib med henblik på at udføre opgaver i forbindelse med skibets særlige tilrigning, last, arbejdsopgaver eller sejlads, er en forudsætning, at den pågældende indgår som en del af skibets driftsbesætning.

Det er på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at besætningen vil være omfattet af DIS-ordningen under klargøring og vedligehold på skibet i havn.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at såfremt besætningen arbejder x dage og har x dage fri, er alle de x dages arbejde omfattet af DIS beskatning?

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 2. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at fridage kan anses for omfattet af DIS-ordningen, såfremt fridagene har forbindelse med det arbejde, der udføres om bord på skibet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at såfremt besætningen i perioder har mulighed for at være hjemme på standby, klar til at møde på arbejde på skibet, er lønnen i perioden omfattet af DIS beskatning?

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 2. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at dage på standby kan anses for omfattet af DIS-ordningen, såfremt sådanne dage har forbindelse med det arbejde, der udføres om bord på skibet. Det er en forudsætning, at søfolkene er ansat i selve projektet, rent faktisk har vagter, møder på skibet og udfører arbejde i projektperioden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Tonnageskattelovens § 1

Stk. 1. Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver rederivirksomhed som omhandlet i § 6, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af rederivirksomheden efter bestemmelserne i denne lov (tonnagebeskatning). Det samme gælder for selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som driver rederivirksomhed, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. 1. pkt. gælder ikke selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, medmindre dette selskab er koncernforbundet, jf. § 3, stk. 1, med et selskab omfattet af tonnageskatteordningen.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indkomst ved virksomhed som nævnt i § 8 a.

Tonnageskattelovens § 6

Stk. 1. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1)      skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2)      skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3)      skibe, som lejes med besætning (time-charter), 

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en eller flere stater, der er medlem af EU eller EØS. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

(…)

Tonnageskattelovens § 8

Stk. 1. Indkomst af følgende former for virksomhed kan ikke omfattes af §§ 6 eller 8 a:

1)      Forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster.

2)      Fiskeri og forarbejdningsvirksomhed.

3)      Bygning og reparation af havne, moler og broer samt opmudring, stenfiskeri, sandsugning eller lignende virksomhed.

4)      Dykkervirksomhed.

5)      Lodsning, når skibene anvendes i og omkring havne.

6)      Bugsering m.v. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter.  Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne, eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs.

7)      Passagersejlads i eller over havneløb m.v.

8)      Uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter m.v.

9)      Museumsaktiviteter og skibsbevaring.

10)  Sports-, udflugts- og fritidsformål.

11)  Anvendelse af permanent opankrede skibe, uanset formål.

Stk. 2. Uddybningsmaskiner, flydekraner, flydedokke, kabeltromler, boreplatforme, flydende beholdere og lignende materiel anses ikke for skibe efter denne lov. Det samme gælder pramme og lægtere, medmindre de er lastbærende og har en bruttotonnage på 2.000 t eller derover

Tonnageskattelovens § 8 a

Stk. 1. Indkomst af følgende former for virksomhed til søs sidestilles ved beskatning efter denne lov med indkomst ved rederivirksomhed mellem forskellige destinationer som omhandlet i § 6:

1)      Vagttjeneste, der ikke er omfattet af § 6.

2)      Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af § 6.

3)      Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde.

4)      Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed.

5)      Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af § 8, stk. 1, nr. 6.

6)      Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder.

Artikel 108 EUF: Procedure for vedtagelse af retsakter om statsstøtte; Kommissionens beføjelser

1. Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som det indre markeds funktion eller gradvise udvikling kræver.

2. Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en stat eller med statsmidler, ifølge artikel 107 ikke er forenelig med det indre marked, eller at denne støtte misbruges, træffer den afgørelse om, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.

Såfremt den pågældende stat ikke retter sig efter denne afgørelse inden udløbet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret stat, uanset bestemmelserne i artiklerne 258 og 259, indbringe sagen direkte for Den Europæiske Unions Domstol.

På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel 109 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning. Har Kommissionen indledt den i dette stykkes første afsnit fastsatte fremgangsmåde med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende stats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til spørgsmålet.

Dog træffer Kommissionen beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter, at begæringen er fremsat.

3. Kommissionen skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med det indre marked i henhold til artikel 107, iværksætter den uopholdeligt den i stk. 2 fastsatte fremgangsmåde. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte fremgangsmåde har ført til endelig afgørelse.

4. Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel 109 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.

Forarbejder

Lovforslag L 16 af 7. oktober 2015

"(…)

2. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at tonnageskatteloven ændres, så en række aktiviteter bliver omfattet af tonnageskatteordningen. Der er tale om aktiviteter, der typisk udføres af følgende specialskibe:

1.      Vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer.

2.      Ishåndteringsfartøjer.

3.      Vindmøllefartøjer.

4.      ASV’er (Accomodation and Support Vessels).

Udvidelsen foreslås for at skabe bedre konkurrencevilkår for den danske søfart på det globale marked.

Tonnageskatteordningen har karakter af statsstøtte til den maritime sektor, og ordningen er derfor udformet inden for rammerne af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer. Da lovforslaget således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Med forslaget til § 1, stk. 2, udvides tonnageskatteordningen. Fremover vil ordningen - ud over at kunne anvendes på indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, som disse begreber er nærmere afgrænset i den gældende § 6 i tonnageskatteloven - tillige kunne anvendes på indkomst ved en række andre aktiviteter, der også udføres til søs.

De aktiviteter, der foreslås omfattet af tonnageskatteordningen, fremgår af forslaget til den nye bestemmelse i § 8 a, som den foreslåede § 1, stk. 2, henviser til. Aktiviteterne er ikke omfattet af begrebet rederivirksomhed, som dette begreb er afgrænset i tonnageskattelovens § 6, stk. 1.

De pågældende aktiviteter vil med forslaget blive omfattet af tonnageskatteordningen, uden at det er en betingelse herfor, at der er tale om transport af passagerer eller gods, og uden at det er en betingelse, at aktiviteterne udøves mellem forskellige destinationer, som det kræves for rederivirksomhed efter tonnageskattelovens § 6, stk. 1.

De øvrige betingelser, der efter gældende regler skal være opfyldt, for at indkomst fra rederivirksomhed kan omfattes af tonnageskatteordningen, foreslås derimod også at skulle gælde for de aktiviteter, som ordningen udvides med.

Det følger således af forslaget til § 1, stk. 2, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, om beskatning af rederivirksomhed mellem forskellige destinationer skal finde tilsvarende anvendelse på indkomst ved aktiviteter som omhandlet i den foreslåede § 8 a. Tilsvarende følger det af § 8 a, at indkomst ved de opregnede former for virksomhed ved beskatningen efter loven sidestilles med indkomst fra rederivirksomhed mellem forskellige destinationer.

Det vil derfor blandt andet være en betingelse for tonnagebeskatning af de aktiviteter, som ordningen udvides med, at skibet har en bruttotonnage på 20 t eller mere, og at skibet strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark, jf. den gældende bestemmelse i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Det vil også være et krav, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, om fastholdelse eller forøgelse af den procentdel af bruttotonnagen, som rederiet ejer, og som er registreret i en EU- eller EØS-stat, er opfyldt, jf. kravet herom i § 6, stk. 1, 3. pkt.

Det vil desuden være en betingelse, at forholdet mellem den bruttotonnage, som rederiet i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe, og den bruttotonnage, som rederiet selv ejer, ikke overstiger forholdet 4:1, jf. tonnageskattelovens § 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

…

Til § 1, nr. 5

…

Forslaget til § 8 a, nr. 2, indebærer, at alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (i det følgende »supplyopgaver«) til søs fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen.

Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder som f.eks. en boreplatform, et entreprenørarbejde eller et hotelskib, der ikke er fast forankret.

Supplyopgaver er overordnet set støtte- og servicefunktioner og kan f.eks. bestå i forsyningssejlads, se nærmere nedenfor.

Supplyopgaver kan desuden være f.eks. sikkerheds- og redningsopgaver, herunder standby redningstjeneste, ankerhåndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer (såkaldte ROV-operationer), kranløft og andre kranoperationer, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyttelse, f.eks. opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supplyskib ligger vagt ved f.eks. en boreplatform og adviserer anden trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række aktiviteter til fælles med vagtskibe.

Hvis et supplyskib udøver egentlig rederivirksomhed mellem forskellige destinationer, vil sådan aktivitet fortsat være omfattet af tonnageskattelovens § 6 og ikke af den foreslåede bestemmelse i tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et supplyskib foretager forsyningssejlads mellem en havn og et anlæg eller en struktur på kontinentalsoklen eller omvendt, da sådan sejlads efter omstændighederne kan være omfattet af de gældende regler.

Den foreslåede § 8 a, nr. 2, medfører, at forsyningssejlads til andre skibe til søs - f.eks. med proviant eller bunkersolie - fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen. Efter gældende regler er sådan forsyningssejlads ikke omfattet, fordi den ikke finder sted mellem forskellige destinationer. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren skal anvende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal transporteres videre eller videresælges.

Det vederlag, som et rederi modtager for en forsyningssejlads - f.eks. for levering af bunkersolie - kan være sammensat af et vederlag for selve transportydelsen og et vederlag for den leverede forsyning. Efter tonnageskattelovens § 10 er det udelukkende indkomsten ved transportydelsen, der kan omfattes af tonnageskatteordningen. Lovforslaget ændrer ikke på dette.

(…)

Praksis

SKM2019.120.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om et rederi kunne opgøre indkomsten fra et krydstogtskib efter tonnageskattelovens regler. Skibet blev anvendt til ekspeditionsrejser (“expedition cruising") til forskellige destinationer verden rundt. Rederiet gjorde gældende, at denne aktivitet faldt ind under tonnageskatteordningen, fordi skibet blev anvendt til sædvanlig søtransport i form af erhvervsmæssig rederivirksomhed med transport af passagerer. Rederiet begrundede bl.a. dette med, at det afgørende for passagererne var destinationerne og ikke opholdet på skibet. Desuden henviste rederiet til, at en række EU-medlemsstater har tonnageskatteordninger, som omfatter krydstogtsskibe. For landsretten var Danske Rederier indtrådt som biintervenient til støtte for rederiet. Landsretten fandt, at skattepligtig indkomst fra erhvervsmæssig levering af krydstogtydelser som udgangspunkt omfattes af tonnageskatteloven, der ifølge § 6, stk. 1, omfatter erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer og gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer. Landsretten fandt imidlertid, at tonnageskattelovens § 8, stk. 1, efter bestemmelsernes ordlyd og forarbejder dels indeholder en præcisering af, at indtægt fra nogle typer af virksomhed ikke kan anses for at hidrøre fra rederivirksomhed, jf. lovens § 6, stk. 1, men herudover også angiver andre former for virksomhed, der som udgangspunkt ville kunne falde under anvendelsesområdet for § 6, stk. 1, men som desuagtet undtages. Det sidste gjaldt ifølge landsretten bl.a. § 8, stk. 1, nr. 10, om indkomst fra udflugts- og fritidsformål. Landsretten fandt, at indkomst fra krydstogtsydelser efter ordlyden af og bemærkningerne til § 8, stk. 1, nr. 10, i almindelighed må anses for at være indkomst fra udflugts- og fritidsformål, som er undtaget fra tonnageskattelovens § 6, stk. 1. Henset til den klare ordlyd kunne tonnageskattelovens overordnede formål om at øge danske rederiers internationale konkurrenceevne ikke føre til en ændret vurdering. Landsretten fandt desuden, at de omhandlede ekspeditionsrejser ikke adskiller sig afgørende fra den almindelige krydstogtsvirksomhed, som omfattes af undtagelsen i § 8, stk. 1, nr. 10. Dette begrundede landsretten med, at ekspeditionsrejserne - ligesom andre krydstogter - er ferierejser, hvor de fjerntliggende destinationer, udflugterne undervejs, sejladsen og skibets faciliteter udgør et samlet hele, og hvor skibets fart og rute tilrettelægges med henblik på at give kunden den bedst mulige ferieoplevelse. Østre Landsret stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Østre Landsret anfører bl.a.:

"Efter forarbejderne til tonnageskatteloven i lovforslag L92 af 6. februar 2002 og det heri angivne formål med loven må der ved fastlæggelsen af, hvad der udgør “erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer og gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", jf. lovens § 6, stk. 1, lægges vægt på den definition af tjenesteydelser inden for søtransport, som følger af de ovennævnte forordninger på søfartsområdet og EU-statsstøtteretningslinjerne."

SKM2020.125.HR

Et selskab havde i en del af 2009 udlejet et krydstogtskib til en virksomhed, som benyttede skibet til flere forskellige krydstogter i udlandet. Højesteret fastslog, at selskabet ikke kunne benytte de lempelige beskatningsregler i tonnageskatteloven, fordi der var tale om sejlads med "sports-, udflugts- og fritidsfor- mål", som ifølge lovens § 8, stk. 1, nr. 10, er undtaget fra tonnageskatteordningens anvendelsesområde. Landsretten og byretten var kommet frem til det samme resultat.

Den juridiske vejledning 2021-2, C.D.8.8.3 Hvad kan omfattes af tonnagebeskatning

"(…)

Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe

Tonnageskatteordningen blev udvidet med lov nr. 1886 af 29. december 2015, som led i en aftale til styrkelse af rammevilkårene for Det Blå Danmark.

Tonnageskatteordningen udvides med en række aktiviteter, der typisk udføres af følgende specialfartøjer: vagt-, supply- og konstruktionsfartøjer, ishåndteringsfartøjer, vindmøllefartøjer og ASV’er.

De aktiviteter, som tonnageskatteordningen er udvides med, er ikke omfattet af begrebet "transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer", som dette begreb er afgrænset i tonnageskattelovens § 6, stk. 1.

De pågældende aktiviteter vil derfor blive omfattet af tonnageskatteordningen, uden at det er en betingelse herfor, at der er tale om transport af passagerer eller gods, og uden at det er en betingelse, at aktiviteterne udøves mellem forskellige destinationer, som det kræves for rederivirksomhed efter tonnageskattelovens § 6, stk. 1.

Udvidelsen er sket med en ny bestemmelse i tonnageskattelovens § 8 a.

Indkomst af følgende aktiviteter kan omfattes af tonnageskatteordningen:

1. Vagttjeneste, der ikke er omfattet af tonnageskattelovens § 6.
2. Støtte- og servicefunktioner, der ikke er omfattet af tonnageskattelovens § 6.
3. Bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs. For indkomst ved virksomhed med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer finder 1. pkt. dog alene anvendelse, i det omfang virksomheden er udøvet uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkelområde.
4. Nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, der udføres i forbindelse hermed.
5. Ishåndtering, der ikke udgør bugseringsaktiviteter omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 6.
6. Husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshorearbejder.

Bemærk
De øvrige betingelser, der i dag skal være opfyldt, for at indkomst kan omfattes af tonnageskatteordningen, vil dog også gælde for de aktiviteter, som ordningen udvides med.

Indkomst fra ovennævnte aktivitet og indkomst, som kan henføres til ydelser i nær tilknytning hertil kan også omfattes af tonnageskatteordningen efter tonnageskattelovens § 10, stk. 1.

Nærmere beskrivelse aktiviteterne
Tonnageskatteordningen blev med lovændringen udvidet til at omfattet ovennævnte aktiviteter, der beskrives nærmere her:

1. Vagttjeneste
Vagttjeneste omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder. Vagtskibe udfører blandt andet aktiviteter med sikkerheds- og redningsopgaver samt opgaver inden for miljøbeskyttelse.

Med bestemmelsen udvides muligheden for, at indkomst ved vagttjeneste kan omfattes af tonnageskatteordningen, da destinationskravet som ovenfor beskrevet ikke gælder for de aktiviteter, der er omfattet af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 1. Det betyder, at vagttjeneste ved f.eks. kabellægning og andre havinstallationer kan være omfattet af tonnageskatteordningen.

2. Støtte- og servicefunktioner
Med bestemmelsen i tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2, indebærer det, at alle former for aktivitet med støtte- og servicefunktioner (i det følgende "supplyopgaver") til søs kan omfattes af tonnageskatteordningen.

Supplyopgaver omfatter en række aktiviteter, som ofte er relateret til offshore-arbejder som f.eks. en boreplatform, et entreprenørarbejde eller et hotelskib, der ikke er fast forankret.

Supplyopgaver er overordnet set støtte- og servicefunktioner og kan f.eks. bestå i forsyningssejlads.

Supplyopgaver kan desuden være f.eks. sikkerheds- og redningsopgaver, herunder standby redningstjeneste, ankerhåndteringsopgaver, dykkersupport, undervandsoperationer (såkaldte ROV-operationer), kranløft og andre kranoperationer, brøndstimulering samt opgaver inden for miljøbeskyttelse, f.eks. opsamling af oliespild, eller bestå i, at et supplyskib ligger vagt ved f.eks. en boreplatform og adviserer anden trafik om farer. Supplyskibe har dermed en række aktiviteter til fælles med vagtskibe.

Hvis et supplyskib udøver egentlig rederivirksomhed mellem forskellige destinationer, vil sådan aktivitet fortsat være omfattet af tonnageskattelovens § 6 og ikke af tonnageskattelovens § 8 a, nr. 2. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et supplyskib foretager forsyningssejlads mellem en havn og et anlæg eller en struktur på kontinentalsoklen eller omvendt, da sådan sejlads efter omstændighederne kan være omfattet af de gældende regler.

Forsyningssejlads til andre skibe til søs - f.eks. med proviant eller bunkersolie - kan omfattes af tonnageskatteordningen. Efter gældende regler er sådan forsyningssejlads ikke omfattet, fordi den ikke finder sted mellem forskellige destinationer. Der er tale om forsyningssejlads, hvis aftageren skal anvende eller forbruge forsyningerne, og forsyningerne ikke skal transporteres videre eller videresælges.

Det vederlag, som et rederi modtager for en forsyningssejlads - f.eks. for levering af bunkersolie - kan være sammensat af et vederlag for selve transportydelsen og et vederlag for den leverede forsyning. Efter tonnageskattelovens § 10, er det udelukkende indkomsten ved transportydelsen, der kan omfattes af tonnageskatteordningen. (…)"

Spørgsmål 2 - 5

Lovgrundlag

Sømandsbeskatningslovens § 1

Lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af denne lov.

Sømandsbeskatningslovens § 5

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet

1) er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6, eller

2) udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj og er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

Stk. 4. Skattefritagelse efter stk. 1-3 er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Stk. 5. Personer, som kan anvende stk. 1-3, er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-9.

Bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om beskatning af søfolk

§ 1. Sømandsfradrag kan vælges i følgende tilfælde, når betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 3 er opfyldt:

1) Ved ansættelse til arbejde om bord, når den pågældende indgår i skibets normale driftsbesætning og udelukkende udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand.

2) Ved ansættelse af midlertidig karakter til særlige vedligeholdelses- eller reparationsarbejder om bord. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres, mens skibet er i almindelig drift, at den pågældende indgår eller vil kunne indgå i skibets sikkerheds- eller driftsbesætning, og at arbejdet ikke umiddelbart vil kunne udføres af landbaseret personale.

3) Ved påmønstring af skib med henblik på at udføre opgaver i forbindelse med skibets særlige tilrigning, last, arbejdsopgaver eller sejlads, når den pågældende indgår som en del af skibets driftsbesætning.

4) Ved arbejde om bord på skibe, som er ude af drift på grund af reparationsarbejde, midlertidig oplægning og lignende af højst seks måneders varighed. Det er en betingelse, at den pågældende umiddelbart før reparationsarbejdet eller den midlertidige oplægning var omfattet af sømandsbeskatningsloven, og at ansættelsesforholdet ikke alene er indgået med henblik på arbejde om bord på skib ude af drift. Skibsværftsarbejdere, landbaserede reparatører m.v. er ikke omfattet.

§ 4. Lønindkomst kan beskattes efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 i samme omfang som nævnt i § 1, når skibet er et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller et udenlandsk skib registreret i et skibsregister i anden EU- eller EØS-medlemsstat, når skibet udelukkende anvendes til formål, der ville kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6. Ved tilsynsopgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at skibet efter færdiggørelsen opfylder betingelserne for anvendelse af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8.

Forarbejder

Lovforslag nr. L 94 af 23. februar 2005 om beskatning af søfolk

Bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 1, om skattefritagelse for fuldt skattepligtige søfolk, der arbejder ombord på DIS-skibe, er en gengivelse af den tilsvarende bestemmelse, der i øjeblikket findes i ligningslovens § 33 C, bortset fra henvisningen til anvendelse efter tonnageskatteloven. Ligeledes er i sagens natur udeladt den nugældende bestemmelse i ligningslovens § 33 C om, at et dansk skib defineres efter bestemmelserne i sømandsfradragsloven. Lempelsen for DIS-beskatning vil rent beregningsteknisk komme til at foregå på samme måde, som det hidtil har været tilfældet.

Det kan yderligere tilføjes, at den allerede eksisterende praksis, hvorefter en DIS-sømand i et vist omfang midlertidigt kan opholde sig i land, vil blive opretholdt. Det samme gælder den praksis, der allerede eksisterer for så vidt angår bl.a. rejsende montørers mulighed for at kunne anvende DIS-skattereglerne under sejlads med et DIS-skib. Princippet er her, at DIS-skattereglerne kan anvendes, hvis den rejsende montør el. lign. udfører arbejde, som almindeligvis vil kunne udføres af en skibsbesætning - f. eks. et monterings- eller reparationsarbejde ombord. Er der derimod tale om arbejdsopgaver, som ligger udenfor, hvad en skibsbesætning almindeligvis vil udføre, kan DIS-skattereglerne ikke anvendes.