Klagen vedrører opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier af selskabets aktiver for indkomståret 2012.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har nedsat den selvangivne skattemæssige saldo for infrastrukturanlæg pr. 1. januar 2012 fra 754.999.124 kr. til 628.907.227 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at den skattemæssige indgangsværdi af selskabets infrastrukturanlæg skal fastsættes som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (svarende til den såkaldte POLKA-værdi).

Den talmæssige opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af infrastrukturanlæg overlades til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger
Selskabet blev stiftet den 26. juni 2000 som et varmedistributionsselskab.                         

Selskabet var indtil den 1. januar 2012 registreret som fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. I henhold til SKATs afgørelse af 29. juni 2016 anses selskabet pr. 1. januar 2012 for overgået til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af selskabets årsrapport for 2012 fremgik bl.a. følgende:

"Hovedaktivitet
Selskabets aktivitet består i at drive varmeforsyningsvirksomhed i By Y1 Kommune i henhold til varmeforsyningsloven og kommunens varmeforsyningsplan."

Den skattemæssige indgangsværdi af selskabets infrastrukturanlæg var selvangivet med udgangspunkt i nedskrevne genanskaffelsespriser.

SKATs afgørelse
SKAT har nedsat den selvangivne skattemæssige saldo for infrastrukturanlæg pr. 1. januar 2012 fra 754.999.124 kr. til 628.907.227 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"2. Indgangsværdier for infrastrukturanlæg
(…)

 

2.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse
(…)

Selskaber, der overgår fra at være skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 til at blive skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, skal have opgjort skattemæssige indgangsværdier af dets aktiver og passiver på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Dette følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 D.

Maskiner, inventar og øvrige driftsmidler skal indgå i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på tidspunktet for indtræden af skattepligt jf. selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og det ovenfor anførte bindende svar.

Dette er dermed gældende for selskabets infrastrukturanlæg og driftsmidler, som kan afskrives efter henholdsvis afskrivningslovens § 5 C, stk. 2 og § 5. Alene selskabets infrastrukturanlæg er optaget til nærmere skattemæssig undersøgelse i relation til fastsættelse af den skattemæssige indgangsværdi.

(…)

Det er SKATs opfattelse, at fastsættelse af de skattemæssige handelsværdier for selskabets materielle anlægsaktiver må ske udfra udøvelsen af et skøn, da handelsværdien for aktiverne på tidspunktet for overgangen til skattepligt ikke er kendt. SKAT finder, at en skønsmæssig fastsættelse af en virksomheds materielle anlægsaktiver til en skattemæssig handelsværdi bedst foretages med udgangspunkt i en indkomstbaseret værdiansættelsesberegning.

Der blev med virkning fra 1. januar 2010 indført generel skattepligt for vand- og spildevandsselskaber, hvor disse selskaber generelt overgik fra skattefrihed til skattepligt. Vand- og spildevandsselskaber kunne enten overgå til skattepligt via armslængdebestemmelsen i ligningslovens § 2. Dette skete hvis aktiviteten blev udskilt fra kommunen til et nyt selskab i forbindelse med indtræden i skattepligt (2 selvstændige juridiske subjekter - kommunen og det stiftede aktieselskab). Eller via bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 D, hvor det allerede eksisterende selskab overgik fra skattefrihed til skattepligt (ét skattesubjekt - det allerede eksisterede selskab).

Varmeselskaber har mange karakteristika, som er sammenfaldende med vand- og spildevandsselskaber, hvorfor SKAT ved vurderingen af de skattemæssige indgangsværdier for selskabet efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 har henset til erfaringsgrundlaget fra værdiansættelserne af vand- og spildevandsselskaber. SKAT udarbejdede i forbindelse med vand- og spildevandsselskaberne en simpel indkomstbaseret beregningsmetode, som det enkelte selskab kunne gøre brug af i forbindelse med fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier.

SKAT har foretaget en opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier for selskabet ved overgang fra skattefrihed til skattepligt med udgangspunkt i en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel. Ved SKATs beregning tages udgangspunkt i indtægter og udgifter i de offentliggjorte årsregnskaber for selskabet. Beregningerne giver skattemæssige indgangsværdier for varmedistributions selskabets distributionsanlæg, som ligger væsentligt under de af selskabet fastsatte skattemæssige indgangsværdier for disse aktiver.

Det er dermed SKATs opfattelse, at de selvangivne indgangsværdier klart overstiger værdien som følger af lovgrundlaget i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, og dermed ikke svarer til aktivernes handelsværdier på tidspunktet for skattepligtens indtræden pr. 1. januar 2012.

Varmeselskaber har ikke samme rettigheder, som el-selskaberne havde i indkomståret 2000 ved deres generelle indtræden i skattepligt, jf. dagældende § 35 O i selskabsskatteloven. El-selskaberne fik via § 35 O et særskilt lovmæssigt grundlag for at ansætte materielle anlægsaktiver til nedskrevne genanskaffelsespriser, hvis handelsværdien for aktiverne ikke var kendt på tidspunktet for indtræden i skattepligt.

Landsskatteretten har i SKM2015.76.LSR vedrørende vand- og spildevandsselskabers indtræden i skattepligt givet SKAT medhold i, at en indkomstbaseret metode er anvendelig ved værdiansættelse af selskabets anlægsaktiver. Landsskatteretten gav i sagen ikke selskabet og dets repræsentanter medhold i, at der var en praksis på området som gjorde selskabet kunne fastsætte de skattemæssige indgangsværdier til nedskrevne genanskaffelsespriser alternativt POLKA-værdier som er sammensat med 50 % til nedskrevne genanskaffelsespriser og 50 % historiske kostpriser. Afgørelsen er påklaget til domstolene.

Landsskatterettens afgørelser er i overensstemmelse med bindende svar fra Skatterådet, SKM2011.220.SR, hvorefter Skatterådet ikke kunne godkende den reguleringsmæssige åbningsbalance (POLKA-værdier), men i stedet mente, at der ved beregningen af aktivernes handelsværdi skulle ses på aktivernes indkomstpotentiale.

Varmeselskaber og vand- og spildevandsselskaber er alle underlagt intensiv regulering og "hvile-i-sig-selv"-princippet, hvorfor SKAT finder, at disse afgørelser kan bruges analogt på varmeselskaber. "Hvile-i-sig-selv"-princippet" betyder, at et eventuelt overskud på driften skal tilbagebetales til forbrugerne gennem nedsættelse af priserne, mens driftsunderskud skal opkræves hos forbrugerne, så selskabet på lang sigt resultatmæssigt går i nul.

Når den selvangivne indgangsværdi af selskabets infrastrukturanlæg ikke svarer til handelsværdien, er SKAT henvist til at udøve et skøn over disse aktivers handelsværdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

(…)

Beløbsmæssig ændring
Det er dermed SKATs opfattelse, at selskabets selvangivne indgangsværdi for infrastrukturanlæg ikke er opgjort til handelsværdier ved skattepligtens indtræden pr. 1. januar 2012, og dermed ikke i overensstemmelse med det lovmæssige grundlag i selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2.

De selvangivne afskrivninger på infrastrukturanlæg tilbageføres dermed med 20.741.788 kr. i indkomståret 2012

SKAT har, som følge heraf, selvstændigt foretaget en skønsudøvelse for fastlæggelse af handelsværdierne af selskabets infrastrukturanlæg. Den samlede skønnede indgangsværdi på selskabets infrastrukturanlæg ved indgangen i skattepligt er således 628.907.227 kr."

Selskabets opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at selskabets skattemæssige indgangsværdi af infrastrukturanlæg for indkomståret 2012 fastsættes på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier), dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende de af selskabet anmodede selvangivne skattemæssige indgangsværdier for indkomståret 2012.

Til støtte for påstanden er anført:

"H1 A/S har været skattefritaget indtil 1. januar 2012, jf. den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Selskabet er 1. januar 2012 overgået til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Overgangen til skattepligt er sket i henhold til reglerne i selskabsskattelovens § 5 D.

(…)

Selskabet har ved overgang til skattepligt opgjort den skattemæssige indgangsværdi for selskabets aktiver på baggrund af aktivernes nedskrevne genanskaffelsespriser.

Selskabet har efterfølgende anmodet om at få genoptaget indkomståret 2012, således at de selvangivne skattemæssige indgangsværdier bliver ændret i overensstemmelse med en tidsmæssig tilretning af de oprindeligt anvendte nedskrevne genanskaffelsespriser, samt under hensyn til selskabets til- og afgange i 2012.

Skattestyrelsen har 29. juni 2016 ændret selskabets skattepligtige indkomst, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige indgangsværdi for selskabets aktiver skal fastsættes på baggrund af en DCF-model. Skattestyrelsen afviste i den forbindelse selskabets anmodning om tilretning af de skattemæssige indgangsværdier.

(…)
Skattestyrelsen har på baggrund af Højesterets afgørelser af 8. november 2018 udsendt et styresignal (SKM2019.452.SKTST), hvorefter der sker praksisændring af metoden til fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier af aktiver i vand- og spildevandsvirksomheder, da vand- og spildevandsvirksomheder er underlagt "hvile-i-sig-selv-princip".

H1 A/S er, ligesom vand- og spildevandsvirksomheder, underlagt regulatoriske krav, herunder forsyningspligt, samt i udgangspunktet et "hvile-i-sig-selv-princip" der medfører, at selskabet som hovedregel ikke kan tjene penge på fjernvarmeaktiviteterne.

Det er på denne baggrund selskabets overbevisning, at de samme momenter, som der er gældende for vandforsyningsselskaber, skal inddrages når der skal ske fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier for varmeselskabet.

Der henvises tillige til Skatterådets afgørelse af 28. april 2020 (SKM2020.199.SR), hvor Skatterådet bekræftede, at handelsværdien for et varmeselskabs aktiver, der udgjorde en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kunne sælges til udenforstående, ved en overgang fra skattefrihed til skattepligt efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, kunne fastsættes på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Af Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling fremgår:

"Det bemærkes, at det er væsentligt, at afgørelsen - ligesom det bindende svar og Højesteretsdommene - tager stilling til, hvad der gælder for aktiver, som kan bruges til andre formål end varmevirksomhed. Selvfølgelig under den forudsætning, at selskabet har sådanne aktiver.

Ved Højesteretsdommene (og SKM2020.199.SR) tages der udgangspunkt i, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt og at "hvile i sig selv"- princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på forsyningsaktiviteten. Højesteretsdommene tager derfor udgangspunkt i, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af ledningsnettet og produktionsanlægget må være, hvilken værdi aktiverne har for forsyningsselskabet.

Om aktiver, der kan bruges til andre formål anføres det således i SKM2020.199.SR:

"Skattestyrelsen bemærker, at ovenstående anvisning om brug af regulatoriske værdier (POLKA) kun gælder for de aktiver, der ikke kan bruges til andre formål end varmevirksomhed.

Hvis varmeselskabet ejer aktiver eller ejendomme, der kan benyttes til andre formål end varmevirksomhed, vil handelsværdien af disse aktiver kunne være højere end den regulatoriske værdi (POLKA værdien). For disse aktiver skal den højere markedsværdi derfor benyttes som grundlag for skattemæssige afskrivninger i selskabet."

Af Højesterets dom i SKM2018.627.HR fremgår tilsvarende:

Højesteret har ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med Y11 Kommunes overdragelse af distributionsnettet til H1. Højesteret finder det endvidere efter de foreliggende oplysninger uklart, om de ejendomme, der blev overdraget af Y11 Kommune til H1, udgjorde en integreret del af vandforsyningsvirksomheden, således at de ikke kunne sælges til udenforstående, men kun til H1.

Vi mener derfor, at der i den aktuelle sag - i lighed med de ovenfor citerede afgørelser fra Højesteret og Skatterådet - skal tages stilling til, hvad der gælder for værdiansættelse af aktiver, som kan bruges til andre formål end forsyningsaktiviteten, og som der følgelig kan være et marked for.

Herudover har Skattestyrelsen ikke bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"Det bemærkes, at Selskabet er enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at den af Højesteret fastsatte beregningsmetode, jf. Højesterets domme af 8. november 2018, kan anvendes ved fastsættelse af handelsværdien for de aktiver, der udgår en så integreret del af Selskabets varmeforsyningsvirksomhed, at disse aktiver ikke kan sælges til udenforstående.

Selskabet har oplyst, at Selskabets aktiver alene omfatter varmeforsyningsaktiver og at disse ikke kan anvendes til andre formål, hvorfor den skattemæssige indgangsværdi af Selskabets infrastrukturanlæg skal fastsættes som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (svarende til den såkaldte POLKA-værdi). Vi forstår, at Skattestyrelsen er enig heri, hvorfor vi ønsker at frafalde anmodning om retsmøde - dog betinget af, at Landsskatteretten er enig i indstillingen fra Skatteankestyrelsen og at Skattestyrelsen ikke ønsker at deltage på retsmøde."

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse
Selskabet blev stiftet den 26. juni 2000 og blev den 1. januar 2012 skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Idet selskabet er overgået fra at være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, til at blive skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, skal selskabets aktiver værdiansættes skattemæssigt i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 5 D.

Af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

"§ 5 D. Hvis et selskab eller en forening mv. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1-18 og 21, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen mv. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi."

Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, skal aktivernes skattemæssige værdi således fastsættes til handelsværdien.

SKAT har ved udøvelsen af skønnet over den skattemæssige indgangsværdi af selskabets infrastrukturanlæg anvendt en tillempet DCF-model, som er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel.

Højesteret har ved to domme af 8. november 2018, offentliggjort i SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, fundet, at DCF-modellen ikke udgør et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af det distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg, som en kommune har overdraget til et af kommunen ejet vandselskab. I stedet fandt Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi - den såkaldte POLKA-værdi - er et rimeligt udtryk for, hvorledes distributionsnettets/ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes.

Skatterådet har i bindende svar af 28. april 2020, offentliggjort i SKM2020.199.SR, lagt til grund, at der ligesom for vand- og spildevandforsyningsvirksomheder ikke findes et marked for handel med varmeforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2.

Med henvisning til Højesterets domme af 8. november 2018 udtalte Skatterådet, at der ikke på samme måde som for vandselskaber findes egentlige POLKA-værdier for varmeselskaber. Endvidere udtalte Skatterådet, at det for varmeselskaberne gælder ligesom for vandselskaberne, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at “hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteten. Værdien af de omhandlede aktiver for det enkelte varmeselskab er derfor afgørende for den skattemæssige værdiansættelse.

Skatterådet bekræftede herefter, at den beregningsmetode, hvorved aktivernes regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (svarende til den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, kan fastsættes i et varmeselskab.

På baggrund af Skatterådets bindende svar finder Landsskatteretten, at en varmeforsyningsvirksomhed ligesom vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder er underlagt regulatoriske krav, herunder en forsyningspligt og "hvile i sig selv"-princippet, hvorfor den i Højesterets domme af 8. november 2018 fastsatte beregningsmetode tilsvarende kan anvendes ved fastsættelsen af handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, for de aktiver, der udgør en så integreret del af en varmeforsyningsvirksomhed, at de ikke kan sælges til udenforstående.

Landsskatteretten finder derfor, at den skattemæssige indgangsværdi af selskabets infrastrukturanlæg skal fastsættes som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (svarende til den såkaldte POLKA-værdi).

Den talmæssige opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af infrastrukturanlæg overlades til Skattestyrelsen, jf. forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.