Spørgsmålet i sagen var, om værdien af nogle frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser givet kort tid før den skattepligtiges død skulle indgå ved opgørelsen af den skattepligtiges dødsbos aktiver og nettoformue efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Højesteret fandt, at en frivilligt indbetalt skat efter kildeskattelovens § 59 som udgangspunkt ikke skal indgå ved afgørelsen af, om boet er skattefritaget eller ej, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Højesteret tiltrådte endvidere, at de frivillige indbetalinger i hvert fald under de foreliggende omstændigheder ikke skulle indgå i boets aktiver eller nettoformue ved afgørelsen af boets skattemæssige status, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1. Højesteret henviste i den forbindelse til, at de frivillige indbetalinger var foretaget på baggrund af den skattepligtiges salg af aktier, og at de frivillige indbetalinger svarede til skatten af den realiserede aktieavance. Højesterets flertal fandt endvidere, at der i mangel af særlig lovregulering ikke var grundlag for at medregne gaver givet til den skattepligtiges søn som aktiver i boet ved afgørelsen af dets skattemæssige status. Flertallet henviste i den forbindelse til, at dødsboskatteloven ikke indeholder en bestemmelse om, at dødsgaver i skattemæssig henseende skal anses for et aktiv i dødsboet. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom (SKM2020.82.VLR). |