Dato for udgivelse
19 Jun 2020 11:03
Til
Tonnagebeskattede operatørselskaber
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Skattestyrelsen - 72 22 18 18
Resumé
Fordelingen af operatørselskabernes opererede bruttotonnage har været stigende
Hvorfor dette nyhedsbrev
Efter § 4 i bekendtgørelse nr. 1303 af den 14. november 2018, skal selskaber og foreninger m.v. give oplysninger digitalt ved brug af de digitale kanaler, som Skattestyrelsen anviser.
Hvis et tonnageskattepligtigt selskab opererer skibe, som er omfattet af tonnageskatteordningen, er indberetning af flagoplysninger en obligatorisk del af det digitale oplysningsskema.
Flagoplysningerne angiver i hvilket omfang, den opererede bruttotonnage, som operatørselskabet har anvendt i årets løb, har været registreret i en stat, der er medlem af EU/EØS, henholdsvis uden for EU/EØS.
Skattestyrelsen kan på baggrund af disse indberetninger meddele, at procentfordelingen af den opererede bruttotonnage for operatørselskaberne - set under ét - fordeler sig således:
|
Indenfor EU/EØS
|
Udenfor EU/EØS
|
Gennemsnit over indkomståret 2017
|
50,37 %
|
49,63 %
|
Gennemsnit over indkomståret 2018
|
51,47 %
|
48,53 %
|
Ændring
|
1,10 %
|
|
Som det fremgår af tallene, har andelen registreret indenfor EU/EØS været stigende.
Betydningen af stigende andel
Da andelen har været stigende finder reglen i tonnageskattelovens § 21 a, stk. 2, 3. pkt., ikke anvendelse. Det betyder, at operatørselskabet ikke skal opfylde betingelsen om, at operatørselskabets opererede bruttotonnage, der er registret i en stat, der er medlem af EU/EØS, over indkomståret 2019 skal fastholdes eller forøges.
Forbehold
Skattestyrelsen tager forbehold for senere ændringer, idet Skattestyrelsens beregning af procentfordelingen er foretaget på baggrund af de indberettede oplysninger.
Yderligere information
For yderligere information kan der henvises til Den juridiske vejledning på www.skat.dk.
Venlig hilsen
Skattestyrelsen