Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på offentlig gæld.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har fastsat det månedlige afdrag til 7.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1975, arbejder som sælger. Han er separeret og har to børn på henholdsvis 3 og 7 år, som han betaler børnebidrag til, og som opholder sig hos ham to dage hver uge og 3 yderligere dage hver anden uge.

Klagerens gæld til det offentlige er den 27. januar 2011 opgjort således:

Restskat 2008	13.350,00
Restarbejdsmarkedsbidrag 2009	289,00
Gebyr og afgifter til kommune	500,00
Daginstitution	7.138,70
Daginstitution	21.951,74
I alt	43.229,44

Klageren indgik ved personligt fremmøde den 13. marts 2009 en afdragsaftale med SKAT om betaling af månedlige afdrag på 1.250 kr.

Klageren kontaktede den 3. januar 2011 SKAT Inddrivelsescentret for at få tilsendt indbetalingskort, og det blev aftalt, at klageren skulle indsende et budget for vurdering af hans betalingsevne.

Klageren sendte et brev af 22. januar 2011 til SKAT Inddrivelsescentret med budget og en række bilag til dokumentation af sine udgifter, idet han anmodede om, at det månedlige afdrag på 1.250 kr. ikke blev sat op. Han oplyste bl.a., at han var blevet separeret i 2010, og at han betalte børnepenge til sine to børn, samt at han har børnene på henholdsvis 3 og 5 år onsdag til torsdag hver uge og fredag - søndag hver anden uge. Han har yderligere udgifter til kost og vask m.m. i den forbindelse. Udgifter til træning blev medtaget af helbredsmæssige årsager. Det er nødvendigt med bredbånd i hans arbejde. Han har lånt penge af sine forældre i forbindelse med sin separation og flytning. Af det fremsendte budget fremgår følgende månedlige udgifter:

Husleje	6.716
Børnepenge	3.300
A-kasse	440
Licens	200
El	300
TV	367
Bredbånd	249
Træning	300
Lån forældre	400
I alt	12.272

Der er fremlagt en lønseddel for klageren for februar måned 2011, hvoraf bl.a. fremgår, at han fik en løn på 34.500 kr., værdi af fri bil var sat til 6.666 kr., multimediebeskatning til 250 kr., og at der blev betalt pension på 2.760 kr. samt trukket 20 kr. til personaleforeningen, således at klageren efter skat, AM-bidrag og ATP fik udbetalt 18.036 kr.

Af klagerens skattemappe fremgår følgende oplysninger om hans indkomst i oktober og november 2010:

	Oktober 2010	November 2010
Bruttoindkomst	41.416,00	41.416,00
A-skat	12.061,00	12.061,00
AM-bidrag	3.306,00	3.306,00
Værdi af fri bil	6.666,00	6.666,00
Multimediebeskatning	250,00	250,00
ATP-bidrag (lønmodtagerandel)	90,00	90,00

SKATs afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har fastsat det månedlige afdrag til 7.400 kr., første gang den 1. marts 2011.

Det er en betingelse for betalingsordningen, at klageren betaler nye udgifter, f.eks. til daginstitution, underholdsbidrag, skatter og afgifter, til tiden.

SKAT Inddrivelsescentret har foretaget en beregning af klagerens betalingsevne således:

Indtægt efter fradrag af fagligt kontingent	24.532
Udgifter	-10.316
Rådighedsbeløb	-5.480
Betalingsevne	8.736
Nedrundes til	8.700

Den arbejdsmarkedspligtige indkomst inklusive værdi af fri bil og multimedier udgjorde 41.326 kr. pr. måned. Skattekortet for 2011 viser en trækprocent på 40 og et fradrag pr. måned på 5.398 kr., hvorefter SKAT Inddrivelsescentret har opgjort klagerens nettoindkomst til 24.972 kr.

SKAT Inddrivelsescentret har ikke indrømmet fradrag for udgifter til vask, tv og bredbånd, licens, afdrag på lån til forældre og til selskabet G1, da disse udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet. 

Når betalingsordningen fastsættes efter § 5, stk. 1, i inddrivelsesbekendtgørelsen som en procentdel af den årlige indkomst, kan afdragsbeløbet for klageren opgøres til 7.450 kr. pr. måned.

SKAT Inddrivelsescentret har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten genvurderet sagen og fastholdt afgørelsen. I henhold til § 5, stk. 1, i inddrivelsesbekendtgørelsen skal afdragsordninger fastsættes som en procentdel af den årlige indkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusive indtægter omfattet af § 12 fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat. Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, udgøres nettoindkomsten af alle klagerens indtægter bortset fra indtægter ved godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, samt boligstøtte, indtægter, der vedrører husstandens børn, og boligydelser. Af § 18, stk. 1, nr. 22, i kildeskattebekendtgørelsen fremgår, at værdi af fri bil er at henregne til A-indkomst. Formuleringen af § 14 i inddrivelsesbekendtgørelsen antages ikke at give belæg for, at der ved opgørelsen af betalingsevnen ikke skal medregnes indkomst vedrørende fri bil. Da den konkrete betalingsevneberegning har udvist en højere betalingsevne end efter tabeltræk, og der ikke kan anses at foreligge særlige forhold, er afdragsordningen fastsat efter et tabeltræk.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at det fastsatte afdrag nedsættes til 1.800 kr. pr. måned.

Som det fremgår af klagerens lønseddel for februar 2011, får klageren udbetalt 18.036 kr. pr. måned.

Der kan opstilles følgende beregning over klagerens betalingsevne:

	Opgjort af SKAT	Opgjort af revisor
Udbetalt før fagligt kontingent	24.972	18.036
Fagligt kontingent	-440	-440
Udgifter	-10.316	-10.316
Rådighedsbeløb	-5.480	-5.480
Betalingsevne	8.736	1.800
Nedrundes til	8.700	1.800

Som det fremgår, kan klageren ikke indbetale 7.400 kr. om måneden, idet han kun har 1.800 kr. tilbage.

Forskellen er den frie bil og telefon, der er i difference, men det ændrer ikke på, at der rent fysisk kun er 1.800 kr. tilbage pr. måned.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen), kan afdragsordninger, der fastsættes af SKAT, fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst. Den årlige indkomst opgøres som den årlige bruttoindkomst inklusiv indtægter omfattet af § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, ATP-bidrag og skat.

Det beløb, der skal afdrages årligt, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 42 reguleres hvert år. Den tabel, der er gældende for 2011, er offentliggjort i SKM2010.724.SKAT.

Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det efter stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, at skyldneren normalt anses for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter tabellen i § 5, stk. 1.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, fastsættes den årlige indkomst efter stk. 1, som seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret omregnet til årsindkomst. Hvis seneste måneds indkomst før skat afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder, jf. SKM2009.20.SKAT.

I dette tilfælde er seneste måned november måned 2010 og forudgående måned oktober måned 2010. Klagerens indkomst var ens i de to måneder, hvorfor oplysningerne om indkomsten i november måned 2010 anvendes.

Klagerens årlige indkomst efter § 5, stk. 1, kan opgøres således, idet det bemærkes, at det er med rette, at værdi af fri bil og multimediebeskatning er indregnet i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgår i hans A-indkomst:

Bruttoindkomst i alt	41.416,00
A-skat i alt	12.061,00
AM-bidrag i alt	3.306,00
ATP-bidrag, lønmodtagerandel	90,00
Månedlig nettoindkomst i alt	25.959,00
Årlig indkomst i alt	311.508,00

Da klageren ikke har forsørgerpligt, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2010.724.SKAT medføre, at der skulle betales et afdrag på 30 % af den årlige indkomst, svarende til 7.750 kr. pr. måned.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, at afdragsordninger kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder derom. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, i kapitel 6 fremgår følgende:

"Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 15,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 16-17,

4) bidragsforpligtelser, jf. § 18,

5) udgifter til særlige behov, jf. § 19,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20,

7) et rådighedsbeløb, jf. § 21,

8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22, og

9) ydelser på anden gæld, jf. § 23."

Afdrag på privat gæld kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen, hvis gælden vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, det vil sige erhvervelser, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden livsførelse for skyldneren og dennes husstand.

Det kan ikke anses for dokumenteret, at klagerens private gæld vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509. Der kan således ikke foretages fradrag for hans ydelser på privat gæld ved opgørelsen af betalingsevnen.

Rimelige udgifter til samvær med mindreårige børn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren, kan fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen.

Klageren har efter det oplyste samvær med sine to mindreårige børn to dage hver anden uge og fem dage hver anden uge. Udgifterne hertil kan skønsmæssigt fastsættes til 1.350 kr. Der er herved henset til, at rådighedsbeløbet efter § 13, stk. 3, nr. 4, i inddrivelsesbekendtgørelsen til børn mellem 2 - 7 år udgør 1.920 kr. om måneden, og det er skønnet, at ca. 75 % af beløbet vedrører mad, drikke, leg og fritid, hvilket svarer til ca. 48 kr. pr. dag. 

Klagerens udgifter til licens, bredbånd, kabeltv og træning skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter bekendtgørelsens § 42. Det således regulerede beløb for 2011 udgør 5.480 kr., jf. en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort som SKM2010.724.SKAT.

Klagerens månedlige betalingsevne kan herefter med en månedlig indkomst på i alt 25.959 kr., udgifter til husleje på 6.716 kr., børnepenge på 3.300 kr., A-kasse på 440 kr., el på 300 kr. og samvær med børn på 1.350 kr. samt et månedligt rådighedsbeløb på 5.480 kr. opgøres til 8.373 kr.

Det af SKAT Inddrivelsescentret fastsatte afdrag på 7.400 kr. pr. måned er således mindre end det afdrag, som SKAT kunne have pålagt klageren ifølge den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og mindre end det afdrag, klageren eventuelt kunne være pålagt efter betalingsevnevurderingen. Der er derfor ikke grundlag for at ændre det af SKAT Inddrivelsescentret fastsatte afdrag på gælden.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse stadfæstes derfor.

Det bemærkes, at der ikke i inddrivelsesloven eller inddrivelsesbekendtgørelsen ses at være hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at klageren betaler nye udgifter til tiden.