Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at H skattefrit kan overdrage sit sommerhus beliggende X-vej 9 med tilhørende grund?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at M skattefrit kan overdrage en ideel andel af grunden med brugsretten til X-vej 15?

Svar

Ad. 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad. 2. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Aktuelle ejendomsforhold

Ægtefællerne M og H (spørgerne) er i fællesskab (sameje) indehavere af matrikel nr. 10 f, Y-by (herefter benævnt "Ejendommen"). Ejendommen er beliggende i landzone indenfor strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er vurderet som ubebygget areal.

På ejendommen er placeret følgende fire sommerhuse, som alle er vurderet som sommerhus på fremmed grund og som hver har særskilt ejendomsblad i tingbogen (bygning på lejet grund):

• Ejendomsnummer xx86, beliggende X-vej 13, Y-by, købt af M i 1984,
• Ejendomsnummer xx87, beliggende X-vej 9, Y-by, købt af H i 1991 og udlejet til A fra 2003,
• Ejendomsnummer xx88, beliggende X-vej 15, Y-by, ejet af O og
• Ejendomsnummer xx17, beliggende X-vej 11, Y-by, købt af H i 1991.

Sommerhusene beliggende X-vej 11 og X-vej 13 har i hele ejertiden været anvendt som fritidsbolig for spørgerne. Sommerhuset X-vej 9 er blevet anvendt som fritidsbolig for spørgerne i perioden fra anskaffelsen i 1991 og frem til 2003, hvor det blev udlejet til A på en 10-årig lejekontrakt. Lejekontrakten udløber i 2013.

O, som ejer sommerhuset X-vej 15, indgik i 2003 en 10-årig lejekontrakt med spørgerne om brugsretten til en del af grundarealet. Lejekontrakten udløber i 2013.

Spørgerne har i hele ejertiden været afskåret fra at foretage yderligere udstykning af Ejendommen til selvstændig bebyggelse. Dette er en konsekvens af, at Ejendommen i hele ejertiden har været og fortsat er beliggende i landzone inden for strandbeskyttelseslinjen og derfor er underlagt meget strenge regler, der bl.a. indebærer, at der ikke må bygges nyt eller foretages udstykning til selvstændig bebyggelse. Spørger vil inden gennemførelse af salget, jf. nedenfor, indhente en formel bekræftelse fra Kommunalbestyrelsen i Y Kommune på, at yderligere udstykning af Ejendommen til selvstændig bebyggelse ikke er mulig.

Historiske ejendomsforhold

M erhvervede ved slutseddel af 3. november 1983 ejendommen parceliststedet Hovedgaden 80, Y-by, sammen med K.

Ved skøde af 1. marts 1984 frasolgte M og K en del af ejendommen Hovedgaden 80 til L.

Den 1. november 1991 erhvervede H Ks andel af den tilbageværende del af ejendommen, matrikel nr. 10 f, hvorefter den blev ejet af de to spørgere, M og H, i fællesskab.

Denne tilbageværende del af ejendommen, bestod på daværende tidspunkt af ca. 10.000 m2 beliggende i byzone samt 4.743 m2 beliggende i landzone inden for strandbeskyttelseslinjen.

Den 26. januar 2010 blev de ca. 10.000 m2 af grundstykket, som er beliggende i byzone endeligt udstykket til 10 selvstændige matrikler.

Matrikel nr. 10 f bestod herefter af 4.743 m2 beliggende i landzone (Ejendommen).

Den påtænkte disposition

A, som lejer sommerhuset på X-vej 9 ønsker at erhverve dette sommerhus med tilhørende grundareal fra spørgerne. Tilsvarende ønsker O, som ejer sommerhuset på X-vej 15, at erhverve det grundareal, hvorpå sommerhuset X-vej 15 er beliggende.

Eftersom der ikke kan ske yderligere udstykning af Ejendommen, påtænkes det at strukturere en eventuel overdragelse til A og O efter følgende overordnede retningslinjer:

Overdragelse 1

H påtænker at overdrage sommerhuset beliggende X-vej 9 med tilhørende grund til den nuværende lejer, A.

Da der ikke kan ske udstykning af den del af grunden, hvorpå sommerhuset X-vej 9 er beliggende, er det nødvendigt at sælge grunden som et delsalg med tilhørende brugsret (ideel andel). Den ideelle andel der overdrages, ejes af H og omfatter brugsretten til den del af grunden, hvorpå sommerhuset X-vej 9 er beliggende.

Overdragelse 2

M påtænker at overdrage den del af grunden, hvorpå sommerhuset X-vej 15 er beliggende, til O, som er den nuværende ejer af sommerhuset på X-vej 15.

Da der ikke kan ske udstykning af den del af grunden, hvorpå sommerhuset X-vej 15 er beliggende, er det nødvendigt at sælge grunden som et delsalg med tilhørende brugsret (ideel andel). Den ideelle andel der overdrages, omfatter brugsretten til den del af grunden, hvorpå sommerhuset X-vej 15 er beliggende.

Øvrige oplysninger

Efter overdragelserne vil A, O, H og M eje hver deres sommerhus med tilhørende brugsret til den del af grunden, hvor det enkelte sommerhus er beliggende.

Der vil blive indgået samejeoverenskomst mellem A, O, H og M vedrørende ejerskabet, brugsretten samt driften af grunden. Samejeoverenskomsten vil blive tinglyst på grunden. Bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og udstykningslovens § 16 vil blive behørigt iagttaget.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Det er spørgers opfattelse, at en delvis afståelse af grunden, der også omfatter det på grunden beliggende sommerhus, er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og derfor kan gennemføres skattefrit.

Højesteret har i afgørelsen gengivet i SKM2002.519.HR fastslået, at en afståelse af en grund med tilhørende bygning kan gennemføres skattefrit. Af Højesterets bemærkninger til afgørelsen kan det modsætningsvist sluttes, at ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og sammenhængen mellem denne bestemmelse og bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1 medfører, at afståelsen kan gennemføres skattefrit efter § 8, stk. 2, hvis der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne bygning medfølger ved overdragelsen.

På denne baggrund kan H overdrage grunden med tilhørende sommerhuse skattefrit. Dette medfører, at også den delvise afståelse af grunden med tilhørende sommerhus kan ske skattefrit.

Dette er tidligere fastslået af Ligningsrådet i to afgørelser gengivet i TfS2000.829 og SKM2002.290.LR I begge afgørelser konkluderer Ligningsrådet, at en delafståelse kan gennemføres skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvis en samlet afståelse er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Ligningsrådets bindende svar i TfS 2000, 829

I et bindende svar refereret i TfS 2000, 829 tog Ligningsrådet stilling til de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med en landmands påtænkte salg af en del af et grundareal til en nabolandmand.

Ligningsrådet udtalte, at i et tilfælde som det foreliggende, hvor den eksisterende ejendom opfyldte kravene for at kunne overdrages skattefrit efter EBL § 8, stk. 1 (ikke mulighed for udstykning), da ville en afståelse af en del af grundarealet også kunne gennemføres skattefrit efter EBL § 8.

Afgørelsen i TfS 2000, 829 kan tages til indtægt for, at spørgerne kan foretage en delafståelse af Ejendommen skattefrit efter EBL § 8, idet hele Ejendommen også ville kunne sælges skattefrit.

Ligningsrådets bindende svar i SKM2002.290.LR

I et andet bindende svar fra Ligningsrådet i SKM2002.290.LR ejede spørgeren en ejendom, hvorpå der lå to fritliggende parcelhuse. Spørgeren påtænkte at sælge et af de to parcelhuse og ønskede en afklaring af, hvorvidt salget ville være skattefritaget i henhold til EBL § 8.

I denne sag udtalte Ligningsrådet, at et salg af det ene af de to parcelhuse (uanset hvilket) ville være et skattefrit delsalg omfattet af EBL § 8, og begrundede dette resultat med, at spørgeren ville have været berettiget til alternativt at sælge hele ejendommen skattefrit efter EBL § 8.

I lighed med afgørelsen i TfS 2000, 829 understøtter afgørelsen i SKM2002.290.LR, at spørgerne kan foretage en delafståelse af Ejendommen skattefrit efter EBL § 8, idet hele Ejendommen også ville kunne sælges skattefrit.

SKAT henviser i sin indstilling og begrundelse til byrettens afgørelse i SKM2008.53.BR, hvor det blev fastslået, at det er en betingelse for skattefrihed, at der er tale om en bebygget grund. Til forskel fra faktum i den konkrete sag behandlet af byretten er der i nærværende sag tale om overdragelse af en bebygget grund. Dette fremgår af tingbogen, at ejendommen X-vej 15 er beliggende på matrikelnummer 10f. Registreringen som ubebygget grund til brug for den vurderingsmæssige kategorisering kan ikke tillægges vægt, når der faktuelt er fire bygninger på grunden. Byrettens afgørelse er derfor ikke relevant i denne konkrete sag.

SKAT henviser endvidere i sin indstilling og begrundelse til Landsskatterettens afgørelse gengivet i TfS1998.75LSR samt Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2009.38.VLR. I den forbindelse forudsætter SKAT, at både Landsskatterettens og Landsrettens afgørelser medfører, at det tingsretlige ejendomsbegreb som udgangspunkt er afgørende.

Peter Mortensen har i "Tinglysning - rettigheder over fast ejendom" beskrevet tinglysningslovens regler for bygninger på fremmed grund. Det fremgår heraf, at Tinglysningslovens § 19, stk. 1 indeholder en særregel for bygninger, som tilhører en anden end grundens ejer. Sådanne bygninger tildeles sit eget ejendomsblad i tingbogen - med henvisning til og fra grundens ejendomsblad - og behandles i det hele efter tinglysningslovens regler som en selvstændig fast ejendom. Denne regel bryder med det almindelige udgangspunkt, at en bygning anses som en bestanddel af den faste ejendom, som jorden udgør.

Tinglysning som en selvstændig fast ejendom muliggør, at der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen på bygningens ejendomsblad, mens rettigheder for grunden kan lyses på grundens blad i tingbogen.

Lejeaftalen til grunden skal tinglyses på grundens ejendomsblad i tingbogen for at undgå, at lejeaftalen ekstingveres af grundejerens kreditorer og godtroende aftaleerhververe.

Hvis der sker sammenfald af ejendomsretten til grund og bygning (konfusion) er udgangspunktet, at ejeren af grund og bygning efter konfusionen ikke kan frasælge enten bygning eller grund alene. Dette følger af enhedsgrundsætningen i tinglysningslovens § 10, stk. 1 om "bestemt fast ejendom" og af tinglysningslovens § 38, hvorefter rettigheder i grunden også omfatter eventuelle bygninger, som opføres på denne. Højesteret har i afgørelsen gengivet i U1985.305H fastslået følgende: "Det tiltrædes, at tinglysningslovens § 19 ikke giver hjemmel til særskilt afståelse af en ejendommens ejer tilhørende bygning på grunden, og at skødet derfor med rette er afvist i medfør af lovens § 10, stk. 1." I situationer, hvor der er sammenfald af ejendomsretten, tillægges det derfor heller ikke vægt tingsretligt, at grund og bygning er registreret separat i tingbogen.

I denne konkrete sag har H og M erhvervet sommerhusene fra tredjemand. Det er således historiske årsager der ligger til grund for at ejendommene er tinglyst på særskilte blade i tingbogen. H og M har ikke haft anledning eller grund til at ændre den tinglysningsmæssige registrering af de enkelte sommerhuse og det dertilhørende grundstykke.

Det er faktisk konstaterbart, at der er sommerhuse beliggende på grunden og disse sommerhuse er egnet til og rent faktisk anvendes til fritidsbolig. Det fremgår direkte af sommerhusenes tinglysningsmæssige status. Som anført af Peter Mortensen i "Tinglysning over fast ejendom" p. 40 vil et sammenfald af ejendomsretten til grund og bygning betyde, at grund og bygning som følge af enhedsgrundsætningen anses for en ejendom og ikke kan afstås separat. Afståelse af det på X-vej 9 beliggende sommerhus med brugsret til det dertil hørende grundstykke anses derfor som en samlet afståelse.

Der er således tale om en overdragelse af et sommerhus med tilhørende grund, hvor grunden udgør en ideel andel af den samlede grund med brugsret til det til sommerhuset hørende grundstykke. Når der henses til sagens faktiske omstændigheder er der derfor ikke grundlag for at nægte skattefrihed med henvisning til, at det tingsretlige ejendomsbegreb ikke er opfyldt. Der er netop tale om en overdragelse af en ideel andel af en grund med det på grunden beliggende sommerhus.

Det ligger fast, at grunden er opdelt således, at ejeren af hvert sommerhus beliggende på grunden har ejerskab og brugsret til den del grunden, der naturligt tilhører det enkelte sommerhus. Brugsrettigheden over grunden er derfor opdelt mellem de på grunden beliggende sommerhuse.

Det skal yderligere fremhæves som et selvstændigt argument, at ejerskabet til sommerhusene og grunden er inden for samme formuesfære og det derfor er uden betydning om sommerhusene med tilhørende brugsret til grunden formelt set ejes af H eller M. Den tinglysningsmæssige status kan ændres ved en overdragelse af de ideelle andele af de enkelte sommerhuse mellem M og H og efterfølgende ændring af den formelle tinglysningsmæssige status. Der gælder et princip om fuld succession efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 26B ved overdragelse mellem ægtefæller. Det bør dog ikke være afgørende for den skattemæssige behandling, hvorvidt den tinglysningsmæssige registrering er sammenfaldende med de faktiske omstændigheder, så længe de faktiske omstændigheder opfylder betingelserne for at undtage en eventuel gevinst fra beskatning.

Med udgangspunkt i ovenstående er det derfor spørgers opfattelse, at en overdragelse af sommerhuset beliggende X-vej 9 og den tilhørende grund er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og derfor kan gennemføres uden der udløses beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens regler af en eventuel fortjeneste.

På baggrund af ovenstående er det derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2

Det er spørgers opfattelse, at en delvis afståelse af grunden er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og derfor kan gennemføres skattefrit.

Højesteret har i afgørelsen gengivet i SKM2002.519.HR fastslået, at en afståelse af en grund med tilhørende bygning kan gennemføres skattefrit.

Det er faktisk konstaterbart, at der er sommerhuse beliggende på grunden og disse sommerhuse er egnet til og rent faktisk anvendes til fritidsbolig. Det fremgår direkte af sommerhusenes tinglysningsmæssige status. En eventuel afståelse af Ms sommerhus og hans ideelle andel af grunden anses derfor som en samlet afståelse. En eventuel samlet afståelse vil derfor opfylde betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. den nærmere argumentation gennemgået under bemærkningerne til spørgsmål 1.

I denne konkrete situation ønsker M dog kun at overdrage en ideel andel af grunden. Den delvise afståelse af grunden med tilhørende brugsret kan ligeledes ske skattefrit. Dette er tidligere fastslået af Ligningsrådet i to afgørelser gengivet i TfS2000.829 og SKM2002.290.LR, som er nærmere gennemgået ovenfor. I begge afgørelser konkluderer Ligningsrådet, at en delafståelse kan gennemføres skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvis en samlet afståelse er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Der henvises i øvrigt til den under spørgsmål 1 gennemgåede argumentation.

Da M kan overdrage grunden med tilhørende sommerhus skattefrit, kan den delvise afståelse af grunden også ske skattefrit.

Med udgangspunkt i ovenstående er det derfor spørgers opfattelse, at en overdragelse af den til X-vej 15 tilhørende grund er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og derfor kan gennemføres uden der udløses beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens regler af en eventuel fortjeneste.

På baggrund af ovenstående er det derfor spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Der er spurgt til, om Skatterådet kan bekræfte, at

1)      H skattefrit kan overdrage sit sommerhus beliggende X-vej 9 med tilhørende grund, og

2)      M skattefrit kan overdrage en ideel andel af grunden med brugsretten til X-vej 15.

Indledende bemærkninger

Det bemærkes indledningsvist, at der for ægtefæller gælder et princip om særråden og særhæften, og ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Herefter bemærkes:

I henhold til EBL § 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme er dog under visse nærmere angivne betingelser fritaget for beskatning, jf. herved EBL § 8, stk. 2, jf. stk. 1:

"§ 8.      Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1)   ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller

2)   der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller

3)   udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

        Stk. 2.      Reglerne i stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

.."

Opgørelse af ejendomsavance efter EBL skal ske særskilt hver ejendom for sig, hvorved det tingsretlige ejendomsbegreb som udgangspunkt er afgørende, jf. herved bl.a. TfS 1998, 75 LSR og SKM2009.38.VLR.

Tilsvarende må begrebet "ejendommen" i EBL § 8 være en henvisning til det tingsretlige ejendomsbegreb og indebære, at vurderingen af, om betingelserne i § 8 er opfyldt, må foretages hver ejendom for sig.

Det er derfor af betydning, om der foreligger én eller flere ejendomme.

Bygninger på fremmed grund anses som en selvstændig ejendom i relation til EBL, jf. herved bl.a. ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.2, Henrik Peytz: Ejendomsavancebeskatningsloven med kommentarer, 1. udgave 2006, side 68, Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udgave 2009,, side 508 og Helle Porsfelt: Ejendomsavancebeskatning, 1. udgave 2008, side 239 ff.

Det må efter ordlyden af bestemmelsen i EBL § 8, stk. 2, være en betingelse, at der på ejendommen ligger et sommerhus.

Se hertil SKM2002.519.HR, hvor Højesteret udtalte, at det efter EBL § 8, stk. 2, er en betingelse for skattefritagelse, at der på ejendommen (grunden) ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne medfølger ved overdragelsen.

Se herved også SKM2008.53.BR, hvor byretten fandt, at undtagelsesbestemmelsen efter EBL § 8, stk. 1, efter sin ordlyd ("fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse) måtte forstås således, at det er en betingelse for skattefritagelse, at der på salgstidspunktet er placeret et hus.

Vurderingen af, om betingelserne i § 8 er opfyldt, må, som ovenfor anført, foretages hver ejendom for sig. Det må således kræves, at grund og bygning udgør én samlet fast ejendom, og at overdragelsen omfatter begge dele. Tilfælde, hvor der ikke foreligger sammenfald imellem ejerne af grunden og af bygningen kan dermed ikke bringes ind under § 8´s anvendelsesområde.

Sommerhuse på lejet grund er selvstændigt omfattet af fritagelsesreglen i EBL § 8, stk. 2, når bestemmelsens betingelser er opfyldt, jf. herved ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.J.1.2.

Spørger har under henvisning til SKM2002.519.HR argumenteret for, at en afståelse af en grund med tilhørende bygning kan gennemføres skattefrit.

Af Højesterets bemærkninger kan ifølge spørger modsætningsvist sluttes, at ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og sammenhængen mellem denne bestemmelse og bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, medfører, at afståelsen kan gennemføres skattefrit efter § 8, stk. 2, hvis der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne bygning medfølger ved overdragelsen.

SKM2002.519.HR

Der blev ved en frivillig auktion afstået en ubebygget parcel på mere end 36.000 m2. Afståelsen omfattede ikke den på ejendommen værende bebyggelse (en træhytte uden indlagt vand). Parcellen var ejet af en flerhed af personer, mens træhytten var ejet af den ene af disse (sagsøgeren). Træhytten blev efterfølgende solgt til køberen af parcellen.

Flertallet i Vestre Landsret udtalte, at "Det må være en forudsætning for anvendelsen af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at en afståelse af en sommerhusejendom omfatter en bebyggelse, kan sagsøgerens avance, der er opstået ved salget den 15/9 1997, ikke falde ind under denne bestemmelse. Det kan ikke tillægges vægt, at bebyggelsen efterfølgende blev solgt til køberen af grunden, da det ikke var forudsat ved afståelsen af parcellen, og da dette ifølge det oplyste alene skyldtes den omstændighed, at det blev for dyrt at fjerne bebyggelsen."

Højesterets afgjorde sagen med følgende bemærkninger:

"Efter ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og sammenhængen mellem denne bestemmelse og bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, må det anses for en betingelse for skattefritagelse i medfør af § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en bebyggelse, der er egnet som fritidsbolig, og at denne bygning medfølger ved overdragelsen.

Ved salget den 15/9 1997 var det udtrykkeligt bestemt, at den på ejendommen værende bygning ikke medfulgte, og der kan som anført af landsrettens flertal ikke lægges vægt på, at der efterfølgende blev indgået aftale om salg af bygningen til køberen af ejendommen.

Allerede af disse grunde tiltræder Højesteret, at Gerda Petersens fortjeneste ved salget af ejendommen ikke er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2."

Sagen var for domstolene ikke procederet under henvisning til, at der var tale om 2 ejendomme (parcellen og bebyggelsen), og støtter derfor, som følge af den for domstolene gældende forhandlingsmaksime, efter SKATs opfattelse ikke entydigt den af spørger anlagte forståelse.

Faktum og problemstillingen i de af spørger i øvrigt påberåbte afgørelser, TfS 2000, 829 og SKM2002.290.LR, adskiller sig fra nærværende sags, og afgørelserne støtter efter SKATs opfattelse ikke spørgers synspunkt.

SKAT skal endelig bemærke, at det forhold, at resultatet eventuelt kan nås ad anden vej, ikke har betydning ved denne sags afgørelse.

SKAT skal herefter bemærke:

Det fremgår af de faktiske forhold, der ikke er sammenfald imellem ejerne af de på matrikel nr. 10 f, Y-By (Ejendommen) beliggende sommerhuse og ejerne af Ejendommen, idet Ejendommen indehaves af H og M i fællesskab mens sommerhusene X-vej 9 og 11 indehaves af H, og sommerhuset X-vej 13 indehaves af M. Sommerhusene er vurderet som sommerhus på fremmed grund og har særskilt ejendomsblad i tingbogen og vil dermed også kunne belånes og sælges uafhængigt af grunden. Ejendommen er vurderet som en ubebygget grund.

Der er dermed i relation til EBL tale om 5 selvstændige ejendomme:

• Matrikel nr. 10 f (Ejendommen)
• Sommerhuset beliggende X-vej 9 (ejet af H)
• Sommerhuset beliggende X-vej 11 (ejet af H)
• Sommerhuset beliggende X-vej 13 (ejet af M)
• Sommerhuset beliggende X-vej 15 (ejet af O)

Til spørgsmål 1

Der er spurgt til, om Skatterådet kan bekræfte, at H kan overdrage sit sommerhus beliggende X-vej 9 med tilhørende grund.

Matrikel nr. 10 f, Y-By (Ejendommen) vil efter SKATs opfattelse ikke kunne afstås skattefrit efter EBL § 8, stk. 2, idet der i relation til EBL er tale om et ubebygget areal, og idet det er en forudsætning for skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en fritidsbolig, der medfølger ved overdragelsen.

H vil efter det om anvendelsen af sommerhuset X-vej 9 oplyste, kunne afstå sommerhuset beliggende X-vej 9 skattefrit. Grunden (Ejendommen) kan derimod ikke afstås skattefrit, jf. ovenfor.

Under henvisning hertil, indstilles det til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med "Se sagsfremstilling og begrundelse."

Til spørgsmål 2

Der er spurgt til, om Skatterådet kan bekræfte, at M skattefrit kan overdrage en ideel andel af grunden med brugsretten til X-vej 15.

Matrikel nr. 10 f, Y-By (Ejendommen) vil efter SKATs opfattelse ikke kunne afstås skattefrit efter EBL § 8, stk. 2, idet der i relation til EBL er tale om et ubebygget areal, og idet det er en forudsætning for skattefrihed efter EBL § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en fritidsbolig, der medfølger ved overdragelsen.

SKAT indstiller derfor til Skatterådet, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.