Dato for udgivelse
19 maj 2003 10:48
SKM-nummer
SKM2003.212.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-2022-02
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejerandel, boliginteressentskab, afståelse, bolig, sameje
Resumé

Skatteministeriet indgik forlig i en sag, der drejede sig om, hvorvidt avance ved salg af ejerandel i boliginteressentskab var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 3
Ligningsvejledningen 2001 E.J.1.3
TSS-cirkulære nr. 2003-12

Udskrift af
Vestre Landsrets Retsbog
retsmøde d. 25. november 2002
15. afd., B-2022-02

Parter

A

mod

Skatteministeriet.

Afsagt af landsdommer

Deleuran med A. Møller som retssekretær.

Sagens dokumenter var til stede.

Der fremlagdes brev af 13. november 2002 fra sagsøgtes advokat samt 2 breve af 14. november 2002 fra sagsøgers advokat, hvoraf fremgår, at sagen er forligt således:

"Skatteministeriet anerkender, at sagsøgeren, As avance i indkomståret 1999 ved salget af sin andel af Boliginteressentskabet H1 I/S, ....., er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3.

Spørgsmålet om sagsomkostninger overlades til landsrettens afgørelse med sædvanligt kæreforbehold.

Sagsøgeren hæver sagen".

Der tillagdes advokat Michael Thygesen, der er beskikket for sagsøgeren, i salær 10.000 kr. + moms 25%, hvilket beløb betales af statskassen.

Landsretten hævede sagen og bestemte, at sagsøgte, Skatteministeriet, i sagsomkostninger for landsretten til statskassen skal betale 10.000 kr.

Sagen sluttet.