Afsagt af dommerne:

3 dommere

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 29. september 1999, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der ikke skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af sagsøgerens ventepenge for indkomstårene 1995 og 1996.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen angår

Sagsøgeren, der er født den xx. januar 19xx, blev den xx. februar 1961 ansat i en tjenestemandsstilling ved Sociologisk Institut ved X-bys Universitet. I forbindelse med etablering af en ny uddannelse i sociologi ved universitetet, skrev Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 3. september 1990 således til sagsøgeren:

"Fakultetsrådet har på sit møde den 20. august d.å. givet sin énstemmige tilslutning til de hermed følgende, af Det Internationale udvalg udarbejdede stillingsbeskrivelser, samt til udvalgets ligeledes medfølgende forslag til sammensætningen af evalueringsudvalg.

...

Medarbejdere, der efter evalueringsudvalgets indstilling, tiltrådt af fakultetsrådet, har de nødvendige kvalifikationer til at varetage opgaver inden for en ny sociologiuddannelse, kan overføres hertil.

Medarbejdere, der efter evalueringsudvalgets indstilling ikke måtte have de nødvendige kvalifikationer, forbliver i den nuværende sociologiuddannelse og vil være underkastet den budgetmæssige afvikling af denne.

Medarbejdere, som ikke søger overflytning til den nye uddannelse, vil ligeledes være underkastet den budgetmæssige afvikling.

..."

Sagsøgeren søgte ikke om overflytning til den nye uddannelse i sociologi, og i forbindelse med stillingens nedlæggelse i 1991 blev han afskediget, da det ikke var muligt at anvise ham en anden stilling. Sagsøgeren fik herefter med virkning fra 1. februar 1992 udbetalt ventepenge.

Som svar på et brev af 31. januar 1994 meddelte Statens Regnskabsdirektorat den 3. februar 1994 sagsøgeren,

"... at De er pligtig at betale arbejdsmarkedsbidrag ved modtagelse af ventepenge.

Når man modtager ventepenge er man ikke pr. definition ophørt med at arbejde. Man udtræder først af arbejdsmarkedet ved pensionering, hvorfor netop pensionen er nedjusteret i forhold til tidligere, da der ikke skal fratrækkes arbejdsmarkedsbidrag af pension ..."

Den 30. marts 1994 skrev Told og Skattestyrelsen følgende til Statens Regnskabsdirektorat:

"I forbindelse med implementeringen af lov om arbejdsmarkedsfonde deltog Told- og Skattestyrelsen og Finansministeriet i et møde med Statens Regnskabsdirektorat, på hvilket man søgte at klarlægge i hvilke tilfælde, der skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger til statsansatte m.v.

I den forbindelse drøftede man bl.a., om Statens Regnskabsdirektorat skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag af ventepenge og rådighedsløn til tjenestemænd samt i de tidligere tilkendte statsunderstøttelser, der ikke længere kan tildeles. Endvidere drøftedes, hvorvidt der skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af supplerende ydelser samt forhøjet pensionsalder i forbindelse med frivillig fratræden.

Det blev aftalt, at der skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af ventepenge og rådighedsløn ..."

Den 30. juni 1999 afsagde Landsskatteretten kendelse i anledning af, at sagsøgeren, der indtil 31. januar 1997 havde oppebåret ventepenge og fra den i. februar 1997 tjenestemandspension, havde påklaget de stedlige skattemyndigheders skatteansættelse for indkomstårene 1995 og 1996.

Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Told- og Skatteregionen har ved ansættelsen anset klageren for AM-bidragspligtig af sin indkomst for 1995 og 1996. Regionen har begrundet ansættelsen med, at ventepenge ikke kan sidestilles med tjenestemandspension, og klageren må således anses som bidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra b af modtagne ventepenge. Regionen har endvidere henvist til, at Told- og Skattestyrelsens vejledning om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag udtrykkelig nævner ventepenge som omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra d.

Klageren har overfor Landsskatteretten påstået, at de modtagne ventepenge ikke er omfattet af reglerne for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Han har til støtte herfor gjort gældende, at han faktisk og juridisk ikke stod til rådighed for arbejdsgiveren, hvorfor ventepengesituationen svarer til den, der tilkommer en pensioneret tjenestemand. Klageren har endvidere henvist til C: Dansk forvaltningsret. 2. udg. 1946, side 246: "Man har ment, at den, der oppebærer Ventepenge, må anses for Tjenestemand, uanset at han ikke udfører eller er forpligtiget til at udføre nogen Tjeneste for Staten ...Det rigtige er dog formentlig, at han befinder sig i en retlig status sui generis. Som det fremgår af ovenstående, svarer hans Stilling i visse Retninger nærmest til den, der tilkommer en pensioneret Tjenestemand ..., medens han i andre Retninger nærmest er stillet som en Tjenestemand ..."

Landsskatteretten skal bemærke:

I henhold til den dagældende § 7, stk. 1, litra b i arbejdsmarkedsfondsloven påhviler bidragspligten personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold her i landet. I henhold til samme lovs § 8, stk. 1, litra d udgør bidragsgrundlaget fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

Landsskatteretten finder, at klageren og de til klageren udbetalte ventepenge er omfattet af de nævnte bestemmelser i arbejdsmarkedsfondsloven. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor."

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at den begrundelse for at ventepenge er arbejdsmarkedsbidragspligtige, som Statens Regnskabsdirektorat har anført i skrivelse af 3. februar 1994, må føre til, at ventepengene i hans situation er undtaget fra bidragspligten. På grund af interne stridigheder på Sociologisk Institut har det aldrig været hensigten, at han skulle have en anden stilling, og han var derfor pr. definition ophørt med at arbejde. Det fremgår af C: Dansk Forvaltningsret. 2. udgave 1946, side 243, at "En Tjenestemand, hvis Stilling nedlægges, har saaledes en gunstigere Stilling end ved almindelig Afskedigelse, ... fordi Ventepengeydelsen i Regelen er større end Pensionen ..." Imidlertid blev hans økonomiske situation forringet efter afskedigelsen, idet han som ventepengemodtager ikke var berettiget til en række ydelser, som er forbeholdt pensionister.

Det fremgår af skrivelsen af 3. september 1990 fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, at han ikke kunne eller skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en ventepengesituation, hvorfor ventepengene kun kan opfattes som en almindelig pension og derfor ikke er bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsfonde.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at ventepenge, der ikke direkte er nævnt i lovens § 7, stk. 1, litra b, ikke er omfattet af bestemmelsen, og at det er rent fiskale grunde, der ligger til grund for opkrævningen, hvilket må kræve udtrykkelig lovhjemmel.

Sagsøgte har til støtte for påstanden gjort gældende, at ventepengemodtagere og udbetalinger af ventepenge, uanset at ventepenge ikke udtrykkeligt er nævnt i lovteksten, er omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra b, og § 8, stk. 1, litra d. Ventepenge falder efter lovens forarbejder umiddelbart inden for de nævnte bestemmelser. Ventepenge er efter sit formål så tæt på almindelig lønindkomst, at det må kræve udtrykkelig hjemmel at undtage ventepenge fra bidragspligten. Det fremgår da også af forarbejderne til ændringsloven i 1994, Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 8201, at det var forudsat, at personer, der modtager ventepenge, er bidragspligtige. Ventepengene skal derfor medregnes til beregningsgrundlaget for opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag, og sagsøgerens ønske om i den konkrete situation at sidestille ventepenge med pension, kan ikke føre til andet resultat.

Begrundelse og konklusion

Sagsøgeren var ved sin afskedigelse omfattet af lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd § 59, stk. 1, hvoraf fremgår, at

"Den tjenestemand, hvis stilling inddrages, efter at han er fyldt 30 år, er, når der ikke tilbydes ham en anden efter hans uddannelse og helbredstilstand passende stilling i hans hidtidige eller anden styrelsesgren med mindst samme lønningsindtægt (jf. § 51, stk. 1), berettiget til i 5 år at oppebære ventepenge. Disse skal i de første 3 måneder være lig med den sidst opnåede løn, jf. forannævnte § 51, stk. 1, og derefter 2/3 heraf. I den tid, ventepenge oppebæres, er han pligtig at modtage ansættelse i en passende stilling af den ovennævnte art med mindst samme lønningsindtægt som fastsat for den inddragne stilling. Har han ikke inden udløbet af 5 år fået ansættelse i anden stilling, sættes han på pension ..."

I lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra b, er bestemt, at for lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v. fra en arbejdsgiver her i landet.

Bidragsgrundlaget udgør efter § 8, stk. 1, litra d, fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v., der udbetales af en tidligere arbejdsgiver.

Af bemærkningerne til loven, Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 10315-10316, fremgår:

"...

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, litra d, udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i landet, dvs. at der i princippet gælder samme regler for bidragspligt som for udbetaling af ydelse m.v. til en ansat i et bestående tjenesteforhold.

Det drejer sig om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser, der har karakter, af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en pensionskasse eller i et forsikringsselskab.

..."

Loven er senere ændret ved lov nr. 443 af 1. juni 1994.

Uanset om sagsøgeren betragtede sig som sidestillet med en pensionist i den periode, hvor han modtog ventepenge, var han efter indholdet af § 59, stk. 1, i lønnings- og pensionsloven fortsat i et tjenesteforhold.

Efter formuleringen af lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra b, findes sagsøgeren herefter at være omfattet heraf, ligesom udbetalingen af ventepenge må anses for omfattet af lovens § 8, stk. 1, litra d.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, A, inden 14 dage 9.000 kr. til sagsøgte.