Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

►SKM2024.365.HR◄

►Et ægtepar havde som led i et generationsskifte overdraget 5/6 af deres ejendomsvirksomhed inden for gaveafgiftskredsen. Ægteparret var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og på tidspunktet for generationsskiftet omfattede ejendomsporteføljen et betydeligt antal ejendomme. I henhold til værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel værdiansatte de ved overdragelsen ejendommene til ca. 900 mio. kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 %.

Skattestyrelsen fastsatte derimod på grundlag af en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen ejendommenes værdi til i alt ca. 1,54 mia. kr. og traf derfor afgørelse om, at der skulle betales yderligere gaveafgift. Skattestyrelsen begrundede dette med, at næringsejendomme ikke omfattes af 15 %-reglen, og Skattestyrelsen tog derfor ikke stilling til, om der for nogle af de enkelte ejendomme forelå særlige omstændigheder, som ville indebære, at 15 %-reglen ikke kunne anvendes for nogle enkelte ejendomme. 

Højesteret anførte, at det fremgår af BAL § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen, samt at det af lovforarbejderne til bestemmelsen fremgår, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget.

Spørgsmålet var ifølge Højesteret herefter, om henvisningen i forarbejderne til principperne i værdiansættelsescirkulæret og den daværende praksis indeholder det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen også på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges.

Herom udtalte Højesteret, at 15 %-reglen må antages at have til formål at sikre forudsigelighed og tryghed ved overdragelse af fast ejendom inden for familien, således at hverken gavegiveren eller gavemodtageren skal bære risikoen for den usikkerhed, der er forbundet med, at den offentlige ejendomsvurdering ikke er i overensstemmelse med ejendommens aktuelle handelsværdi. Da næringsejendomme er anskaffet for med videresalg for øje at opnå en fortjeneste, fandt Højesteret ikke, at de hensyn, som 15 %-reglen bygger på, gælder for næringsejendomme. Højesteret anførte herved, at næringsejendomme heller ikke er udtrykkeligt nævnt som omfattet af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, som fokuserer på ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, der ikke gælder for næringsejendomme, samt at eksemplerne i bilaget til cirkulæret heller ikke angår næringsejendomme.

På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke forelå det fornødne sikre grundlag for at anvende 15 %-reglen på næringsejendomme med den virkning, at boafgiftslovens bestemmelse om, at en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien, fraviges. Skattemyndighederne skulle derfor ved beregningen af gaveafgiften anvende næringsejendommenes handelsværdi.

Da der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens værdiansættelse, som var baseret på Vurderingsstyrelsens udtalelse, skulle gaveafgiften således beregnes på baggrund af, at ejendommene havde en værdi på ca. 1,54 mia. kr. 

På den baggrund fik Skatteministeriet medhold.◄

Ændrer SKM2023.552.VLR og tidligere SKM2022.157.LSR.

Landsretsdomme

SKM2023.372.ØLR

Skatteyderen havde ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at han var berettiget til at fradrage 3 mio. kr. ved opgørelsen af hans ejendomsavance.

TfS 1998, 445 VLD

Kursgevinster. Et selskab, der var næringsdrivende med opførelse og videresalg af ejendomme, havde opført og videresolgt tre ejendomme, som var finansieret ved optagelse af forhåndslån. Lånene var udbetalt i obligationer, og selskabet havde opnået kursgevinster på obligationerne i perioden fra finansieringstidspunktet og indtil ejendommenes salgstidspunkt. Landsretten fandt, at kursgevinsterne skulle medregnes ved beregningen af den skattepligtige fortjeneste for ejendommene efter SL §§ 4-6.

Byretsdomme

SKM2008.703.BR

Forbedringsudgifter, tillæg til anskaffelsessum. Det var sagsøgeren, der skulle dokumentere, at han havde afholdt forbedringsudgifter. Tillagt dokumenterede forbedringsudgifter.

Landsskatteretskendelser

TFS 1990, 45 LSR

Kursgevinst, kreditforeningslån. Et byggeselskab, som havde opført, låneprioriteret og solgt fire ejendomme, havde opnået kursgevinster ved, at selskabet havde finansieret de opførte ejendomme med kreditforeningslån, der var selvangivet til kursen på prioriteringstidspunktet. I forbindelse med salget af ejendommene havde køberen overtaget de pågældende lån til restgælden pr. overtagelsesdagen, mens selskabet havde beholdt obligationerne i 3-4 måneder efter, at låneprioriteringen havde fundet sted. Landsskatteretten mente, at kursgevinsterne ikke kunne anses for opnået som led i selskabets næringsvirksomhed. Ikke næringsbeskatning.

LSRM 1981, 32 LSR

Opgørelse af den skattepligtige fortjeneste, kursværdi af obligationer. Obligationer, der indgår i vederlaget for en ejendom, medregnes ved senere afståelse til anskaffelsessummen med kursværdien på det tidspunkt, hvor de bliver overdraget til sælger.

LSRM 1975, 113 LSR

Pantebreve som delvis betaling, anskaffelsessum. Kursnedslag skal fragå i indkomsten i det år, hvor fortjenesten eller tabet ved salget af ejendommen medtages, også selv om der på dette tidspunkt ikke er taget bestemmelse om de nærmere vilkår for pantebrevene.

LSRM 1973, 124 LSR

Anskaffelsessum, udstykket efter erhvervelse. Fordelingstal efter arealstørrelse kunne anvendes som fordelingsgrundlag.

Skatterådet

SKM2018.378.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at ejendomme, der ikke blev anset for at have næringskarakter, kunne overdrages til den seneste kontante ejendomsvurdering fratrukket 15 %, jf. værdiansættelsescirkulæret. Dette var også gældende for ejendomme, der indgik i en virksomheds drift, men som ikke havde karakter af næring for overdrageren. Anvendeligheden af værdiansættelsescirkulæret krævede endvidere, at der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. SKM2016.279.HR.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den seneste offentlige ejendomsværdi fratrukket 15 % kunne anvendes ved overdragelse af næringsejendomme eller ejendomme, der var erhvervet som led i succession, hvor erhververen indtrådte i den oprindelige erhververs næringshensigt.  

Det følger af værdiansættelsescirkulæret, at cirkulæret alene behandler værdiansættelse ved køb og salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven, at loven ikke omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

En fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal derimod beskattes efter SL § 4.

Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål om, hvilken kontantværdi hver enkelt ejendom kunne indgå med ved opgørelsen af værdi af ideel andel ved et benægtende svar på de øvrige spørgsmål.

SKM2018.375.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den ene spørger, faderen, kunne overdrage en ejendom til den anden spørger, datteren, til den seneste offentlige ejendomsværdi fratrukket 15 %.

Efter det oplyste var faderen næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, og den omhandlende ejendom var en del af faderens ejendomsportefølje.

Det følger af værdiansættelsescirkulæret, at cirkulæret alene behandler værdiansættelse ved køb og salg af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven, at loven ikke omfatter fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

En fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal derimod beskattes efter SL § 4.