Spørgsmål

Kan spørger afstå en del af sin ejendom A en ubebygget parcel (ca. 17,6 ha), til B Kommune skattefrit?

Svar

Ja.

C Kommune har i december 2006 indgået en aftale med spørgeren om køb af ca. 17, 6 ha stort areal af ejendommen A.

Det blev aftalt, at arealet overdrages til en m² på kr. 33,- , eller i alt 5.808.000 kr. for et areal på 17,6 ha.

Købsaftalen er indgået med forbehold for godkendelse af B Byråd. Overtagelsesdagen er aftalt til den 31. december 2006.

Af arealet på ca. 17,6 ha er ca. 8,9 ha omfattet af kommuneplanrammerne for et nyt boligområde, mens ca. 8,7 ha er et landbrugsareal uden for rammerne. Af dette areal er ca. 3,0 ha et fredet areal, fortidsminde (gravhøj) og 5,7 ha er afskårne/skæve arealer, der grænser op til en eksisterende børnehave på 3 sider.

Det fremgår af udskrift af byrådets beslutning af den 26. februar 2007, punkt 131, at:

"C Kommune har sidste år indgået en aftale med gårdejer D, om køb af et ca. 17,6 ha stort areal af ejendommen A.

Købsaftalen er indgået med forbehold for godkendelse af B Byråd.

[...]

Kommuneplanrammerne omfatter alene ca. 8.9 ha af det omhandlende areal på 17.6 ha. Det er dog forvaltningens opfattelse, at ejeren i en ekspropriationssituation vil få medhold i sin påstand om, at kommunen er forpligtet til at overtage restarealet på ca. 8.7 ha. Af dette areal udgør 3.0 ha en gravhøj, der er beliggende inde på det areal, som er omfattet af kommuneplanrammerne. Det øvrige restareal på 5.7 ha vil få en aparte facon med mange skæve vinkler, således at arealet ikke længere kan udnyttes på en rationel landbrugsmæssig måde.

I øvrigt indgås handlen på de vilkår, der er nævnt i brevet af 22. december 2006 fra sælgers advokat.

Forvaltningen indstiller til byrådet via økonomiudvalget,

- at købsaftalen godkendes,

- at byrådet erklærer, at kommunen ville træffe beslutning om ekspropriation af det pågældende areal i henhold til de anførte bestemmelser, hvis der ikke var opnået enighed om handelen,

- at der gives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 5.850.000 kr. til dækning af købesummen og kommunens omkostninger.

Økonomiudvalgets beslutning den 19. februar 2007, punkt 54:

Indstilles tiltrådt.

Byrådets beslutning den 26. februar 2007, punkt 131:

Tiltrådt."

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved en højesteretsdom fastslået, at det efter sammenhængen med ejendomsbeskatningslovens § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf. SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.J.2.8.

Betingelserne for, at fortjeneste ved indgåelse af en frivillig aftale om afståelse af en fast ejendom (et jordareal) er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen, er herefter:

- at der på aftaletidspunktet er ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål og

- at det på aftaletidspunktet må påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale.

I henhold til planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

SKAT bemærker, at arealet er omfattet af boligområdet B.I.16 i kommuneplanen for C Kommune 2005-2017.

SKAT anser herefter den første af de angivne betingelser for skattefritagelse for opfyldt.

Under henvisning til, at ekspropriation er et meget alvorligt indgreb kræves det yderligere, for at der kan foreligge en ekspropriationssituation, at kommunalbestyrelsen, efter at ekspropriationshjemlen er blevet skabt, også har truffet en beslutning om at ville gennemføre en ekspropriation af den pågældende ejendom, hvis frivillig aftale ikke opnås. Dette blev fastslået i SKM2007.26.SR.

Kompetencen kan ikke uddelegeres fra kommunalbestyrelsen. Folketingets Ombudsmand har tilkendegivet, at et så væsentligt skridt som beslutning om ekspropriation bør træffes af selve kommunalbestyrelsen FOB 72.92 jf. 74.23. Denne henstilling har Indenrigsministeriet gjort til en forskrift SKR nr. 167 af 15. juli 1974, der stadig er gældende.

Det fremgår af SKM2006.438.SKAT, at hvis det er kommunalbestyrelsen, der er ekspropriationsberettiget, kan den anden betingelse om ekspropriationsvilje f.eks. dokumenteres med en henvisning til en beslutning i kommunalbestyrelsen eller i økonomiudvalget om, at ejendommen ønskes erhvervet om nødvendigt ved ekspropriation.

I sagen er fremlagt udskrift af B Byrådets beslutning af den 26. februar 2007. Det fremgår af udskriftet, at aftale med spørgeren blev indgået med forbehold for godkendelse af B Byråd. Dernæst fremgår det af udskriftet, at købsaftalen blev godkendt, at byrådet har erklæret, at kommunen ville træffe beslutning om ekspropriation af det pågældende areal i henhold til de anførte bestemmelser, hvis der ikke var opnået enighed om handelen og at der gives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 5.850.000 kr. til dækning af købesummen og kommunens omkostninger.

SKAT vurderer derfor, at den anden betingelse for skattefritagelse i SKM2006.438.SKAT ligeledes er opfyldt.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.