Ved lov. nr. 525 af 12. juni 2009 er ABL § 40 ophævet. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010. Ændringen har ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009. Begrundelsen for ophævelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da beskatning i de pågældende situationer er reguleret i SEL § 8, stk. 4. Det følger af bestemmelsen i SEL § 8, stk. 4, at overførsel af aktiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet.   

Fuldt skattepligtige danske selskaber, fonde og foreninger ►skal ◄ved flytning af virksomhed fra Danmark - bortset fra flytning til Grønland - afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og likvideres. Selskaberne vil herefter blive undergivet en afsluttende ansættelse, jf. SEL § 5, og der sker aktieavancebeskatning efter de almindelige regler. Tilsvarende gælder, at der skal ske en afsluttende ansættelse for skattepligtige fonde og foreninger, der opløses eller overgår til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør af SEL § 3, jf. FBL § 2, stk. 1, og SEL § 5. Ved flytning til Grønland sker der ikke likvidation, men afsluttende ansættelse i henhold til SEL § 5.

Selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark fordi ledelsens sæde er i Danmark, og som flytter ledelsens sæde ud af Danmark, skal ophørsbeskattes efter selskabsskattelovens § 5.

Begrænset skattepligtigeFor udenlandske selskaber eller foreninger m.v., der efter SEL § 2, stk. 1, litra a er begrænset skattepligtige her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, skal der, jf. SEL § 7, ske en afsluttende ansættelse ved opløsning eller ophør af skattepligtig virksomhed her i landet.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er ABL § 40 ophævet og der er foretaget ændringer i ABL § 2, stk. 1, litra a. Efter ændringen i ABL § 2, stk. 1, litra a, er skattepligten for udenlandske selskaber, der udøver erhverv med et fast driftssted beliggende i Danmark, udvidet til at omfatte alle gevinster, tab og udbytter på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010. Ændringen har ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009. 

.