Parter

A
(Gert Storkborg Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Gunvor S. Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren skal beskattes af fri bil i indkomstårene 2000 og 2001.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, principalt at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af værdien af fri bil for perioden 1. januar 2000 til 31. juli 2001, subsidiært at der alene er grundlag for at beskatte sagsøgeren af værdien af fri bil for en mindre periode end i den principale påstand anførte.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 9. november 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2000 og 2001:

"...

Klagen skyldes, at klageren i de omhandlede indkomstår er anset for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil med 40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil med 23.333 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren og hans repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Klageren og hans repræsentant har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren driver virksomhederne H1 & Co. samt H2 I/S. Klageren er derudover hovedanpartshaver og direktør i H3 ApS (herefter benævnt anpartsselskabet), der fra den 1. juni 2000 har haft showroom, kontor og lager i klagerens personlige ejendom beliggende i landdistrikt på ...1. Anpartsselskabet havde endvidere frem til den 1. februar 2001 en forretning på ...2.

Anpartsselskabets aktivitet består i salg af reklameartikler, møbler, lamper mv. Der var ikke andre ansatte i anpartsselskabet end klageren i de omhandlede indkomstår. Klagerens daværende samlever var dog tilknyttet anpartsselskabet på konsulentbasis.

I de omhandlede indkomstår ejede anpartsselskabet følgende biler

-	BMW, købt den 14. august 1997 og solgt den 3. januar 2002.
-	Chevrolet, varebil på gule plader, købt den 27. oktober 1999 og solgt til klageren den 20. juli 2001.

Det fremgår af en kommissionsaftale indgået mellem anpartsselskabet og G1, at BMW'en fra den 8. januar 2001 blev stillet til salg hos G1. På dette tidspunkt udviste kilometertælleren 255.000 km. Endvidere fremgår det af en værkstedsregning fra G2, at kilometertælleren udviste 254.000 km den 30. november 2000.

Anpartsselskabets biler var uden for normal arbejdstid parkeret ved ejendommen ...1. Klageren har fremlagt følgende aftale indgået mellem klageren og anpartsselskabet den 14. august 1997:

"A og dennes ægtefælle må ikke anvende selskabets biler til privat kørsel. Selskabets biler er pr. dags dato: Volvo (årg. 95), BMW (årg. 89)."

Klageren har ført kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel i anpartsselskabets biler i lommebøger og/eller kalenderbøger. Han har ikke længere bøgerne, men han har fremlagt en opgørelse, der er udarbejdet på baggrund af bøgerne. Skattemyndigheden har konstateret følgende fejl og mangler ved opgørelsen:

-	Den faktiske kørsel i BMW'en udgjorde den 11. januar 2000 116,8 km, mens kilometertælleren kun udviste 50 km.
-	Der er noteret kørsel mellem ...1 og ...2.
-	Der er noteret kørsel i varebilen på dage, hvor klageren har været på forretningsrejse i udlandet.
-	Kørsel i november 2000 i BMW'en til værkstedsbesøg hos G2 fremgår ikke.

Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 1. januar 2000 til den 20. juli 2001, hvor han ikke selv havde bil, løste sit befordringsbehov ved at låne bil af familie, venner, naboer og samlever, samt ved benyttelse af offentlige transportmidler. Klageren har i forbindelse hermed fremlagt følgende erklæringer:

"Dato, 1.2.2005

Vi kan oplyse, at vi har som naboer til A, har givet ham tilladelse til at benytte vores bil i årene 2000+2001 efter behov, da vi ofte ikke selv benytter bil i dagligdagen.

Med venlig hilsen

TK & JK
...

..."

"Att.: Rette vedkommende ...4 14/5-06

Undertegnede DK kan bekræfte at A har benyttet min bil i år 2000 & 2001 når han har haft brug for det.

A afholdte selv benzin udgifterne.

Med venlig hilsen

DK
...

..."

Klagerens daværende samlever ejede en Mazda, som hun købte den 9. marts 1999 og solgte den 22. august 2000, samt en varebil af ukendt mærke, som hun købte den 22. juni 2001. Klagerens samlever er medejer af H2 I/S og endvidere indehaver af en virksomhed, der er stiftet den 30. november 1999. Klageren og hans samlever havde samme adresse i perioden fra den 1. juni 2000 til efteråret 2001.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for de omhandlede indkomstår anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil. Klagerens indkomstopgørelser er derfor forhøjet med 40.000 kr. i 2000 og 23.333 kr. i 2001.

Det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at han ikke har anvendt selskabets biler til privat kørsel, idet bilerne er stillet til rådighed mellem interesseforbundne parter.

Perioden fra 1. januar 2000 - 31. juli 2001

Den fremlagte erklæring, hvorefter klageren ikke må anvende selskabets biler til privat brug, kan ikke løfte bevisbyrden for, at klageren kun har anvendt bilerne til erhvervsmæssige formål. Det samme gør sig gældende for det fremlagte kørselsregnskab, der ikke er ført korrekt, idet det er baseret på lommebøger og kalendere, som klageren ikke har gemt. Desuden indeholder kørselsregnskabet nogle konkrete fejl, udover den manglende kørsel til værkstedsbesøg i november 2000 hos G2.

Der er endvidere henset til, at anpartsselskabets biler uden for normal arbejdstid har været parkeret på klagerens private adresse, og at kørslen til forretningen på ...2 er anset som privat kørsel.

Klagerens udsagn om, at han i den periode, hvor han ikke selv havde bil, lånte bil af venner og familie og benyttede offentlige transportmidler, er ikke tillagt afgørende betydning.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at anpartsselskabets biler ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Klageren er derfor blevet beskattet af værdien af fri bil med 40.000 kr. for perioden fra 1. januar - 31. december 2000 og med 23.333 kr. for perioden fra 1. januar - 31. juli 2001.

Perioden fra 1. august - 31. december 2001

Klageren har løftet bevisbyrden for, at han ikke har anvendt anpartsselskabets bil til privat kørsel i perioden fra 1. august - 31. december 2001, idet han den 20. juli 2001 købte en Chevrolet af anpartsselskabet.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af værdi af fri bil. Subsidiært er der fremsat påstand om, at beskatning af værdi af fri bil begrænses til perioden fra den 22. august 2000 til den 8. januar 2001.

Varebilen var en kassevogn, som blev anvendt til at transportere varer mellem ...1 og ...2, og BMW'en var en personbil, som blev anvendt til kørsel mellem ...1 og ...2, kundebesøg, møder og lignende.

Klageren har udarbejdet kørselsregnskab siden oktober 1999. Klageren fandt det ikke relevant at gemme de lommebøger og kalenderbøger, som klageren oprindelig førte kørselsregnskabet i, da bøgernes indhold var overført til et regneark. Det forelagte kørselsregnskab er fyldestgørende og kan derfor sandsynliggøre, at bilerne kun blev anvendt erhvervsmæssigt. Klagerens repræsentant har anført følgende til de bemærkninger, som skattemyndigheden har knyttet til kørselsregnskabet:

-	Kilometertælleren i BMW'en den 11. januar 2000 skulle have stået på 236.636 i stedet for 236.570. Der er således en difference på 66 km, som skyldes, at turen blev kørt i privat bil.
-	Kørslen mellem ...1 og ...2 er erhvervsmæssig kørsel mellem anpartsselskabets to afdelinger, da der skulle transporteres varer til forretningen.
-	Kørslen i varebilen i de dage, hvor klageren var på forretningsrejse i udlandet, blev foretaget af en ven, som kørte pakker til posthuset.
-	Det må tilskrives en fejl, at kørslen til værkstedet G2 ikke fremgår af kørselsregnskabet.
-	Kilometertællerens udvisende på værkstedsregningen fra G2 og kommissionsaftalen fra G1 stemmer overens med kørselsregnskabet.

Det forhold, at anpartsselskabet i hele perioden havde adresse på ...1, kan ikke anvendes som argument for, at anpartsselskabets biler blev anvendt til privat kørsel.

Klageren var i de omhandlede indkomstår bekendt med den skærpede praksis på området, da skatteankenævnet beskattede klageren af værdi af fri bil for indkomstårene 1998 og 1999. Klageren anvendte derfor ikke anpartsselskabets biler til privat kørsel i de omhandlede indkomstår.

Klageren valgte i samråd med sin advokat ikke at påklage skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 1998 og 1999 til Landsskatteretten, da klagerens advokat ikke mente, at sagen kunne vindes, idet klageren ikke havde ført kørselsregnskab for 1998 og kun delvis for 1999.

Det er sandsynliggjort med erklæringer, kørselsregnskab mv., at klageren ikke har haft rådighed over anpartsselskabets biler. Der er henvist til Østre Landsrets dom af 28. januar 2004, offentliggjort som SKM2004.85.ØLR, og ligningsvejledningen A.B.1.9.2.

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at klageren har fået stillet bil til rådighed for privat kørsel af hans samlever indtil den 22. august 2000. Det er ikke et krav, at den private kørsel i samleverens bil skal dokumenteres/sandsynliggøres ved kørselsregnskab.

Anpartsselskabet har kun haft en Chevrolet til rådighed fra den 8. januar 2001, idet BMW'en har stået til salg hos G1, fra denne dato. På det tidspunkt, hvor BMW'en blev stillet til salg hos G1, kunne den ikke køre uden en reparation.

SKATS udtalelse

SKAT har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

SKAT har anført, at det bør fremgå, at der er enighed om, at kørselsregnskabet er behæftet med fejl.

På retsmødet anførte SKAT, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at anpartsselskabets biler ikke har stået til rådighed for privat kørsel i perioden fra 1. januar 2000 - 31. juli 2001. Der er herved henset til, at kørselsregnskabet er rekonstrueret, at der har været en del kørsler mellem ...2 og ...1, at der ikke foreligger værkstedsregninger eller ligeende der kan dokumentere kilometertællerens udvisende, og at klageren har et vist behov for privat kørsel, da hans bopæl ligger i landdistriktet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, ansættes til en årlig værdi svarende til en procentdel af bilens værdi. Bilens værdi udgør mindst 160.000 kr. og højst 450.000 kr., og procentdelen udgør 25 for hvert af indkomstårene 2000 og 2001. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 754 af 8. september 1999 og, nr. 775 af 16. august 2000).

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i anpartsselskabet at afkræfte formodningen om, at anpartsselskabets biler har stået til rådighed for dennes private brug. Klageren skal afkræfte denne formodning, uanset om anpartsselskabets adresse er sammenfaldende med den private adresse, jf blandt andet Østre Landsrets dom af 28. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.103.ØLR

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler

Klageren har ikke ved det førte kørselsregnskab eller på anden måde afkræftet formodningen om, at selskabets biler har stået til rådighed for privat benyttelse. Der er herved henset til, at der i kørselsregnskabet er noteret kørsel mellem selskabets adresse på ...1 og forretningen på ...2, og at de enkelte kørsler ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret.

Der er endvidere henset til, at klageren ikke har haft privat bil før den 20. juli 2001, og at klageren ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret den private kørsel i hans samlevers bil.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om, at anpartsselskabets biler i perioden fra 1. januar 2000 - 31. juli 2001 har været til rådighed for privat benyttelse, skal klageren beskattes af værdi af fri bil i denne periode.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste skatteankenævnets afgørelse.

Et retsmedlem udtaler

Klageren har ved det førte kørselsregnskab afkræftet formodningen om, at anpartsselskabets biler i perioden fra 1. januar 2000 - 31. juli 2001 har været til rådighed for privat benyttelse. Klageren skal derfor ikke beskattes af værdi af fri bil i denne periode.

Dette retsmedlem stemmer således for at ændre skatteankenævnets afgørelse i overensstemmelse hermed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor de påklagede afgørelser stadfæstes.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han og DM hver ejede halvdelen af anparterne i H3 ApS. Hun var sleepingpartner, idet virsomheden blev drevet af hendes mand, MM, og sagsøger i fællesskab. Fra 1. juli 2000 var sagsøger eneanpartshaver. Selskabet havde en fuldtidsansat, LK, i butikken på ...2. Hun stod for den daglige drift af butikken. Sagsøgeren udførte navnlig opsøgende salgsarbejde i forbindelse med selskabets en gros salg af firmagaver, brugskunst og lamper. Sagsøgerens tidligere samlever, BA, hjalp til i virksomheden på konsulentbasis, og det hændte at en ven af sagsøgeren, DK, hjalp til med varetransport mm.

Selskabets BMW blev brugt i forbindelse med besøg hos kunder og leverandører. Chevroletten blev navnlig brugt til varetransport. Ingen af bilerne blev anvendt til privat kørsel, mens selskabet ejede dem. Fra den 1. juni 2000, da sagsøgeren og BA købte ejendommen ...1, holdt bilerne der, hvor selskabet fik administration, lager og showroom. Indtil da havde de holdt bag butikken på ...2. Sagsøgeren førte kørselsregnskab i nogle lommebøger, der lå i bilerne. Han anførte startkm, fra/ til og slutkm. Når BA eller DK i forbindelse med udførelse af opgaver for selskabet anvendte bilerne, skrev de i bøgerne. Da revisoren næppe kunne læse lommebøgernes "kragetæer", førte sagsøgeren med mellemrum - dage eller uger - oplysningerne fra lommebøgerne over i det kørselsregnskab, som der er fremlagt uddrag af under sagen. I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten specificerede sagsøgeren efter anmodning kørselsregnskabet nærmere med angivelse af bynavne i tilknytning til de besøgte virksomheders navne. Det er en fejl, når han i køreslsregnskabet for BMW'en ud for den 11. januar 2000 har skrevet, at der er kørt 66,6 km til ...3. Denne tur er formentlig kørt i Mazda'en.

Sagsøgeren boede i ...4 indtil købet af ejendommen på ...1. Han benyttede da offentlig transport til butikken på ...2. Han havde et kvarters gang fra sit hjem til stationen i ...4 og to minutters gang fra stationen til butikken. Han kunne også benytte BA' Mazda, idet hun var arbejdsløs og ikke brugte bilen så meget. De boede ikke sammen på det tidspunkt, men han overnattede ofte hos hende. Da de var flyttet sammen blev Mazda'en den 22. august 2000 solgt for at begrænse deres private udgifter. Sagsøgerens private kørselsbehov blev herefter dækket ved lån af bil hos naboen eller hos DK, der begge havde to biler. Sagsøgeren lavede en aftale med naboen herom i forbindelse med salget af Mazda'en. Han lånte bil af naboen et par gange om ugen. Sagsøgeren betalte benzinen og gav en god middag engang imellem. Fra den 8. januar 2001 henstod BMW'en i kommission hos G1, hvorfra den siden blev solgt. Da naboen i sommeren 2001 skulle sælge sin bil, købte sagsøgeren den 20. juli 2001 Chevroletten af selskabet, da han nu manglede en bil til privat brug.

DK har forklaret, at han har kendt sagsøgeren i ca. 10 år. I 2000-2001 boede vidnet i ...4 og havde to biler. Sagsøgeren lånte ind imellem den ene, en Opel. Vidnet hjalp nogle gange sagsøgeren i hans virksomhed. Vidnet har kørt ærinder for virksomheden i virksomhedens Chevrolet.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"Sagsøger har ved det fremlagte kørselsregnskab, og de i sagen øvrige fremlagte bilag afkræftet formodningen om, at anpartsselskabets biler i perioden fra 1. januar 2000 til 31.juli 2001 har været til rådighed for privat benyttelse.

Kørsel mellem selskabets adresse på ...1 og forretningen på ...2 er udelukkende erhvervsrelateret kørsel.

De enkelte kørsler er såvel sandsynliggjort og dokumenteret.

Sagsøger har haft anden bil til rådighed for privat kørsel også i perioden før 20. juli 2001.

Det gøres endvidere gældende, at

det er sagsøgte der har bevisbyrden for, at det aflagte kørselsregnskab ikke er retvisende for, hvorledes den erhvervsmæssige kørsel har været.
der ikke er påvist fejl i det aflagte kørselsregnskab, der bevirker at dette må tilsidesættes.

..."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af værdi af fri bil i indkomstårene 2000 og 2001 med henholdsvis kr. 40.000,- og kr. 23.333,-, jf. statsskattelove6ns § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Den skattepligtige værdi af fri bil skal fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og det bemærkes, at det er selve "rådigheden" over bilen, der beskattes og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel. Det følger heraf, at blot én enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdi af fri bil for hele det pågældende indkomstår (eller den del af året, bilen har været til rådighed).

Sagsøgeren har ubestridt kørt mellem hjemmet ...1 og forretningsstedet ...2, og det fremgår af de efterfølgende konstruerede kørselsregnskaber (bilag A-B), at sagsøgeren har kørt mellem hjemmet og forretningsstedet i mere end 60 dage, hvor der ikke er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage mellem de perioder, hvor sagsøgeren var på forretningsstedet (forretningen i ...2), jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, og stk. 2.

Det forhold, at H3 ApS har haft showroom, kontor og lager på adressen ...1 fra 1. juni 2000 medfører ikke, at adressen kan betragtes som en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B, idet adressen er sammenfaldende med sagsøgerens bopæl, jf. Ligningsvejledningen, 2007, afsnit A.B.1.7.2.

Kørslen mellem hjemmet ...1 og forretningen ...2 er derfor ikke erhvervsmæssig kørsel, men betragtes i skattemæssig henseende som privat kørsel. Det gøres gældende, at sagsøgeren også efter den 1. februar 2001 har haft kørsel, som i medfør af ligningslovens § 9 B er privat.

Allerede af denne grund gøres det gældende, at sagsøgeren skal beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, modsætningsvis, jf. ligningslovens § 16, og Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, afsnit 12.4.6.4.

Hertil kommer, at sagsøgeren i kraft af, at han var hovedanpartshaver i anpartsselskabet, har haft fuld rådighed over bilerne, ligesom bilerne var parkeret ved sagsøgerens private adresse. Der gælder derfor ifølge en omfattende og fast retspraksis en formodning for, at bilerne ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel, jf. f.eks. Højesterets domme i UfR 1995. 40 H, UfR 2000. 329 H og SKM2005.138.HR, samt fra landsretspraksis senest SKM2007.88.ØLR.

Det påhviler sagsøgeren at afkræfte formodningen for, at anpartsselskabets biler har stået til rådighed for sagsøgerens private brug, uanset at anpartsselskabets adresse er sammenfaldende med sagsøgerens private adresse, jf. bl.a. SKM2005.103.ØLR.

Sagsøgeren har ikke afkræftet denne formodning.

De fremlagte kørselsregskaber (bilag A-B) er ikke udarbejdet løbende i forbindelse med sagsøgerens kørsel i selskabets biler, og der er således tale om efterfølgende konstruerede kørselsregnskaber.

SKAT har endvidere ved stikprøvevis gennemgang af de efterfølgende konstruerede regnskaber konstateret fejl og unøjagtigheder i regnskaberne, herunder at en del af kørselsruterne er upræcist angivet uden angivelse af adresser for bestemmelsesstederne.

Endvidere er kilometertællerens udvisende ikke angivet ved de enkelte kørselsruters begyndelse og afslutning, ligesom en del af ruterne ikke er særskilt angivet, hvorimod kørselsruteme for forskellige destinationer er slået sammen under en post, jf. eksempelvis kørselsregnskab for Chevrolet  for indkomståret 2001 (bilag B).

Endelig er de efterfølgende konstruerede kørselsregnskaber på ingen måde dokumenteret, eksempelvis ved notater, kalenderbøger eller andet materiale, der vil kunne understøtte kørselsregnskabet, ligesom det årlige kørselsomfang i anpartsselskabets biler ikke er dokumenteret ved eksempelvis fremlæggelse af værkstedsregninger for bilerne og/eller benzinkvitteringer samt anden dokumentation, der ville kunne belyse kørselsomfanget.

Sagsøgeren har med påstandsdokumentet fremlagt "kørselsregnskaber med underbilag" (bilag 11-14). Disse kørselsregnskaber er en del af de allerede fremlagte kørselsregnskaber (bilag A-B). Der er ikke tale om originale kørselsregnskaber, men derimod om efterfølgende konstruerede kørselsregnskaber, der ikke lever op til de strenge krav, der stilles til kørselsregnskaber. Desuden er de med kørselsregnskabet vedlagte underbilag (der alene drejer sig om tre fakturaer vedlagt kørselsregnskaberne i bilag 11, 12 og 14) ikke dokumentation for kørselsregnskabernes rigtighed. Hertil bemærkes, at bilag 13 ifølge bilagsfortegnelsen i sagsøgerens påstandsdokument skulle være "kopi af kørselsregnskab af 28. april til 13. maj 2001 med underbilag", men bilaget består alene af kørselsregnskab og ingen underbilag.

Kørselsregnskaberne for indkomstårene 2000 og 2001 lever således ikke op til de strenge krav, som skattemyndighederne kan stille til forståeligheden og dokumentationen af kørselsregnskaber, jf. bl.a. Højesterets dom i UfR 2000. 124 H. Køreregnskaberne kan derfor tilsidesættes.

Sagsøgeren har ikke haft egen privat bil til rådighed i den i sagen omhandlede periode, og det gøres det gældende, at de fremlagte erklæringer fra venner og naboer, om at sagsøgeren havde tilladelse til at benytte deres biler i 2000 og 2001, ikke løfter ikke bevisbyrden for, at selskabets biler ikke har været benyttet privat.

I relation til aftalen af 14. august 1997 mellem selskabet - hvor sagsøgeren var direktør og hovedanpartshaver - og sagsøgeren (bilag 2), om at sagsøgeren ikke måtte benytte selvskabtes biler privat, bemærkes afslutningsvis, at aftalen alene vedrører en af bilerne i denne sag. I øvrigt dokumenterer aftalen ikke, at bilerne alene er blevet benyttet erhvervsmæssigt.

Således gøres det gældende, at sagsøgte ikke har afkræftet formodningen for, at anpartsselskabets biler har stået til rådighed for sagsøgerens private brug, og at sagsøgeren skal beskattes af værdi af fri bil."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har som medindehaver og senere eneindehaver af anpartskapitalen i H3 ApS haft rådighed over selskabets biler, som han fra den 1. juni 2000 har haft holdende ved sin bopæl, for så vidt angår BMW'en dog kun indtil 8. januar 2001, da den blev sat i kommission hos en bilforhandler.

Det påhviler på den baggrund sagsøgeren at sandsynliggøre, at selskabets biler ikke var til rådighed for privat kørsel, jf den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4.

Sagsøgeren har i perioden I. januar 2000 til 21. juli 2001 ikke selv haft bil, og hans samlever fra den I . juni 2000 afhændede sin bil den 22. august 2000, hvorefter husstanden var uden privat bil.

Det af sagsøgeren fremlagte kørselsregnskab er ikke ført løbende i forbindelse med de enkelte kørsler, men er ifølge sagsøgeren med varierende mellemrum udfærdiget af ham på grundlag af notater foretaget af ham og andre brugere af bilerne i lommebøger, der lå i bilerne til dette formål. Kørselsregnskabets angivelse af kørslernes formål og bestemmelsessteder har i de fleste tilfælde været forholdsvis summarisk, men sagsøgeren har i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten specificeret kørselsregnskabet nærmere med angivelse af bynavne i tilknytning til de besøgte virksomheders navne. I tre tilfælde, hvor bilerne er anvendt på rejser over flere dage, er hverken de enkelte kørsler eller den daglige kørsel særskilt specificeret, idet alene den samlede tilbagelagte strækning på hele rejsen fremgår. Dette gælder rejser til Stockholm i dagene 5. til 16. februar 2000, til Aalborg i dagene 19. til 24. april 2000 og en rundrejse til flere europæiske byer i dagene 8. til 16. februar 2001. Vedrørende den sidstnævnte rejse fremgår således alene, at der på disse 9 dage er tilbagelagt 8.987 km ad ruten ...1 - Tyskland - Sweitz - Italien -Tyskland - Frankrig - Tyskland - ...1. Den angivne rute svarer til en strækning på ca. 4.000 km. Endelig er der, som også erkendt af sagsøgeren, i et enkelt tilfælde vedrørende brug af BMW'en den 11. januar 2000 lavet en fejl i forbindelse med førelse af kørselsregnskabet.

Retten finder efter det anførte, at sagsøgeren uanset den mellem ham og selskabet den 14. august 1997 indgåede aftale ikke på tilstrækkelig sikker måde har sandsynliggjort, at selskabets biler ikke var til rådighed for privat kørsel.

Hertil kommer, at sagsøgeren i perioden 1. juni 2000 til 1. februar 2001 ubestridt har anvendt selskabets biler til kørsel mellem bopælsadressen ...1 og butikken i ...2 i mere end 60 dage. Sagsøgeren har således anvendt selskabets biler til privat befordring, jf. Folketingstidende 1992/93, tillæg A, spalte 9447, hvorefter ligningslovens § 9B på basis af objektive kriterier fastlægger, hvad der udgør erhvervsmæssig egenbefordring.

Retten finder herefter, at sagsøgeren med rette er beskattet af fri bil som sket, og sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af udgifter til advokatbistand med 15.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til sagsøgte.