Et biludlejningsfirma havde anmodet om bindende forhåndsbesked. Biludlejningsfirmaet ønskede at iværksætte et nyt markedsmæssigt tiltag. Biludlejningsfirmaet lagde til grund, at arbejdsgiveren og den ansatte havde afsat beløb til personalegoder, herunder fri bil. Udover en fast fri bil til privat anvendelse ønskede biludlejningsvirksomheden, at der inden for den givne ramme også blev stillet et beløb til rådighed, hvor medarbejderen kunne vælge ydelser hos biludlejningsfirmaet. Det kunne eksempelvis være leje af bil i udlandet, leje af større bil eller leje af varevogn.

Ligningsrådet fastslog, at beskatningen af de tilkøbte ydelser ikke ville kunne adskilles fra medarbejderens aftale med arbejdsgiveren om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Ligningsrådet kunne ikke bekræfte, at udnyttelsen af den enkelte ydelse ikke kunne betragtes som rådighed over en yderligere bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatteretten fandt (SKM2006.228.LSR) i modsætning til Ligningsrådet, at medarbejderens tilvalg af ydelser ikke kunne sidestilles med fri bil, men måtte anses for arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private udgifter, hvorfor beskatning heraf skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3 og ikke efter § 16, stk. 4.

Skatteministeriet indbragte kendelsen for domstolene.

Såvel Højesteret som Østre Landsret gav ministeriet medhold. Højesteret anførte, at medarbejderen ved den omhandlede tilvalgsordning vil få mulighed for at få stillet et skattepligtigt personalegode til rådighed, og at en udnyttelse heraf indebærer, at medarbejderen får rådighed over en yderligere -leaset bil til privat brug i weekender, ferier m.v. Højesteret tiltrådte, at værdiansættelsen ved beskatning af et sådant personalegode efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 1 og stk. 3, samt bestemmelsens formål og forarbejder skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, om firmabiler og ikke efter § 16, stk. 3.

Ligningsloven § 16, stk. 3
Ligningsloven § 16, stk. 4