Fradrag kan foretages for det faktiske antal befordringer, idet der også er mulighed for at foretage fradrag for flere daglige befordringer til og fra arbejdspladsen. Det bemærkes, at bundfradraget kun fratrækkes en gang pr. arbejdsdag, jf. Skat 1988.10.610 (TfS 1988, 563 LSR).
Ved vurderingen af, om flere daglige befordringer berettiger til fradrag, lægges der vægt på længden af intervallerne mellem arbejdsperioderne og på mulighederne for at indtage måltider på arbejdspladsen. Eksempelvis vil der normalt ikke kunne gives fradrag for befordring til bopælen i frokostpausen, hvis der er kantine eller lignende til rådighed på arbejdspladsen, jf. LSRM 1982,18 LSR.
I SKM2008.636.BR fastslog retten, at det ikke var sandsynliggjort, at skatteyderen havde foretaget flere daglige befordringer mellem fast arbejdssted og freelanceopgaver. ►Stadfæstet i SKM2009.477.VLR◄