Fradrag efter LL § 9 G, selvstændigt erhvervs-drivende og ansatte fiskereEfter LL § 9 G kan såvel selvstændige som ansatte fiskere, der er registrerede erhvervsfiskere efter reglerne i fiskeriloven, vælge at foretage et fradrag på 190 kr. pr. påbegyndt havdag. Det er en betingelse for dette fradrag, at den pågældende fisker er/har været registreret som erhvervsfisker ved indkomstårets udløb eller i løbet af indkomståret.

Fradraget kan kun beregnes for dage, der indgår i fangstture af mindst 12 timers varighed. En havdag er på 24 timer. Ved længerevarende fangstture vil der derfor kunne opnås fradrag for 2 havdage (2x190 = 380 kr.), når turen har varet over 24 timer. Varer turen over 48 timer, opnås fradrag for 3 havdage (3 x 190 = 570 kr.) etc. En fangsttur anses for afbrudt ved ophold i havn eller på land. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som højst kan udgøre 41.800 kr. årligt svarende til 220 havdage pr. år. Fradraget begrænses ikke af bundfradraget i LL § 9, stk. 1, der i ►2010◄ er på 5.500 kr. Den enkelte fisker vælger fra år til år, om den pågældende vil foretage det særlige fradrag. Fradraget vælges for hele indkomståret, jf. LL § 9 G, stk. 1. Det endelige valg sker ved indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Valg mellem reglerne i LL §§ 9 G og 9 A Ansatte fiskere, som har valgt ikke at foretage fradrag efter LL § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan i stedet anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter for så vidt angår deres rejsudgifter til kost og småfornødenheder, jf. LL § 9 A, stk. 10. 3. pkt. Fiskere kan ikke anvende logisatsen til godtgørelse eller fradrag for rejseudgifter til logi, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4. Se SKM2003.294.TSS om fiskeres fradrag efter LL § 9A, herunder om begrebet "midlertidigt arbejdssted". Selvstændige fiskere, som har valgt ikke at tage fradrag efter LL § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår, kan derimod ikke anvende reglerne i LL § 9 A om skattefri godtgørelse. De kan i stedet benytte reglerne i LL § 9 A om standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost og småfornødenheder, men de kan ikke tage standardfradrag for udokumenterede logiudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8 og stk. 2, nr. 4.

Se nærmere om skattefri rejsegodtgørelse i afsnit A.B.1.7.1. Om fradrag for rejseudgifter, se afsnit A.F.1.1.1. ►Fra og med indkomståret 2010 er rejsereglerne justeret, jf. lov nr. 519 af 12. juni 2009 § 1, nr. 30 til 40. Der er ved denne lov bl.a. lagt et loft på 50.000 kr. i et indkomstår over en lønmodtagers mulighed for at at få fradrag for udgifter til rejser ved indkomstopgørelsen. Loftet gælder både for fradrag med standardsatserne og med faktiske udgifter. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder fra og med indkomståret 2010 det samme loft på 50.000 kr. i et indkomstår over muligheden for at at få fradrag for udokumenterede udgifter til rejser ved indkomstopgørelsen. Der gælder derimod ikke noget loft på 50.000 kr. i et indkomstår over muligheden for en selvstændig erhvervsdrivende at at få fradrag for erhversmæssige dokumenterede merudgifter til kost og logi ved indkomstopgørelsen efter SL § 6, litra a.◄

Valg af fradrag efter LL § 9 G udelukker også visse andre fradragDet særlige fradrag efter LL § 9 G, stk. 1, træder også i stedet for en række andre ligningsmæssige fradrag, der har forbindelse med erhvervelse af indkomsten som registreret erhvervsfisker, jf. LL § 9 G, stk. 2.

Ansatte fiskereFor ansatte fiskere erstatter standardfradraget - som ovenfor nævnt - fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A. Desuden træder fradraget efter LL § 9 G i stedet for fradrag for lønmodtagerudgifter, befordringsfradrag, fradrag for fagforeningskontingent samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring, jf. LL § 9, stk. 1, §§ 9 A - D samt § 13 og pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.

Har fiskeren i løbet af indkomståret f.eks. haft andet arbejde end fiskeri uden at have været i en anden fagforening, eller har fiskeren været arbejdsløs, kan den pågældende fiskers fagforeningskontingent og A-kassebidrag for sådanne perioder ikke fradrages, såfremt den pågældende vælger det særlige fradrag efter LL § 9 G.

Hvis en ansat fisker derimod har eller har haft andet arbejde end fiskeri og i denne forbindelse er medlem af en anden fagforening, har fiskeren fradrag for dette kontingent. Det samme gælder befordringsfradraget, fradraget for rejseudgifter til kost og småfornødenheder og fradrag for andre lønmodtagerudgifter ved andet arbejde. Der kan endvidere tages fradrag for fagforening i tiden efter, at den pågældende fuldstændig er ophørt med fiskerierhvervet og ikke længere er registreret som erhvervsfisker, men har påbegyndt et andet erhverv. Der kan ligeledes tages fradrag for fagforening i første del af et år og fiskerfradrag for resten af året, når en skatteyder påbegynder en beskæftigelse som registreret erhvervsfisker, men har haft andet arbejde i den første del af året. Et eventuelt fradrag beror dog på en konkret, ligningsmæssig bedømmelse, jf. TfS 1996, 105.

Selvstændigt erhvervs-drivende fiskereFor selvstændige fiskere erstatter standardfradraget efter LL § 9 G - som ovenfor nævnt - fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter LL § 9 A, stk. 8. Desuden træder standardfradraget i stedet for befordringsfradrag, fradrag for kontingent til arbejdsgiverforeninger samt fradrag for A-kassebidrag. Fradrag efter LL § 9 G, stk. 1, erstatter dog kun den del af kontingentet, som er omfattet af LL § 13.

Udgifter til brancheforeninger m.v. samt kontingenter, der vedrører den erhvervsmæssige del af en faglig organisation, anses for driftsudgifter, der er fradragsberettigede efter SL § 6, litra a. Disse fradrag berøres ikke af fradraget efter LL § 9 G, stk. 1.

Selvstændige fiskere kan endvidere ikke fradrage udgifter, i det omfang udgifterne ville være omfattet af fradragsbestemmelsen i LL § 9, stk. 1, hvis udgifterne havde været afholdt af en lønmodtager. Som eksempel på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til personligt søudstyr.

Fri kost om bord til ansatte fiskereAnsatte fiskere om bord på skibe er normalt omfattet af LL § 16, stk. 11. De skal derfor normalt ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, hvis de får fri kost om bord på skibet. Se nærmere herom i afsnit A.B.1.7.1.1.