Den virksomhed som spørger er ansat i - X AS - vil gerne etablere en ordning med forebyggende massagebehandling. Kan en sådan ordning etableres så den er skattefri for spørger og vil det accepteres at behandlingen betales via en nedgang i kontantlønnen?

Svar

Ja, ordningen vil være skattefri for spørger. Der kan accepteres kontantlønsnedgang.

Spørger er ansat i X AS. Arbejdsgiveren ønsker at tilbyde alle medarbejdere fysiurgisk massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, da hovedparten af medarbejderne arbejder mange timer foran en computer hver dag.

Virksomheden beskæftiger ca. 150 medarbejdere fordelt på tre lokationer i henholdsvis A, B og C.

Behandlingerne har en varighed af 30 min. Og vil foregå i arbejdsgiverens lokaler indenfor normal arbejdstid. Arbejdsgiveren giver medarbejderne fri til behandling med fuld løn.

Udgiften til selve behandlingen betales af den enkelte medarbejder ved en kontantlønnedgang i bruttolønnen. Kontantlønnedgangen vil være et konstant fastsat beløb, der svarer til det antal behandlinger, som den enkelte medarbejder ønsker pr. måned. Kontantlønnedgangen vil være uafhængig af, om medarbejderen benytter tilbuddet den pågældende måned.

Hvis spørger for eksempel binder sig for to behandlinger om måneden og får dermed en kontantlønnedgang der svarer til to behandlinger. Så vil kontantlønnedgangen være den samme, selvom spørger eventuelt kun modtager én eller måske slet ingen behandlinger.

Medarbejderen kan udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling i marts/april med virksom fra den 1. april det pågældende år.

Ved indgåelse af aftale med den virksomhed, der tilbyder massage, forpligter arbejdsgiveren sig til at betale for nedenstående - uanset hvor meget medarbejderne reelt benytter ordningen

• 3 timer svarende til 6 behandlinger hver 14. dag i henholdsvis A og C
• 3 timer svarende til 6 behandlinger pr. måned i B

Aftalen med massageudbyderen genforhandles pr. 1. april hvert år. Kontrakten kan opsiges med tre måneder fra massageudbyders side og én måned fra arbejdsgiverens side.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener at ordningen opfylder kravene for skattefrihed vedrørende sundhedsordninger. 

Udgangspunktet er, at medarbejderen er skattepligtig af sundhedsydelsens markedsværdi. Efter den særlige bestemmelse i ligningslovens § 30 kan medarbejderen dog modtage sundhedsydelsen skattefrit, såfremt godet er ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Samtidig er det et krav, at der foreligger en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter kan også være skattefri efter statsskattelovens praksis, såfremt, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Efter praksis er det ikke et krav, at der skal foreligge en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor. Sundhedsydelsen behøver endvidere ikke at være ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Efter statsskattelovens praksis er behandling hos såkaldte alternative behandlere, fx akupunktører og zoneterapeuter, også omfattet af skattefriheden.

Massage og zoneterapi kan således modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade fx massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader.

Det er herefter SKATs opfattelse, at spørgers arbejdsgiver kan etablere en massageordning, således at behandlingen er skattefri for spørger.

Spørger har endvidere ønsket svar på, om det kan accepteres, at ordningen finansieres ved kontantlønsnedgang.

Parterne har mulighed for at indgå en aftale om, finansiering af sundhedsforsikringen ved reduktion af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har herudover i Skatterådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

Det er SKATs opfattelse, at de ovennævnte betingelser er opfyldt. Her er blandt andet lagt vægt på, at den ændrede vederlagsaftale er reel i alle henseender, og kan rummes i de overenskomster som parterne er bundet af.

Endvidere har spørger oplyst, at reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden, og at der er tale om et konstant fastsat beløb uanset om og hvor mange gange medarbejderen benytter tilbuddet, samt at medarbejderen kan udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling.

Det er således SKATs opfattelse, at den aftalte ændrede vederlagssammensætning ikke vil være i strid med modregningsforbudet i kildeskatteloven § 46, stk. 3. Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til at behandlingen betales via en nedgang i kontantlønnen.

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra svarets datering.