Skatteankestyrelsens afgørelse
Klagen afvises.

Faktiske oplysninger
Den 9. august 2023 sendte Skattestyrelsen afgørelse om ændring af virksomhedens moms for perioden 1. juli - 31. december 2020. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"…

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter momslovens § 55, skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse.

Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4 udlevere regnskabsmaterialet til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen anmoder herom.

Salgsmoms
Efter momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Den udgående afgift opgøres efter reglerne i momslovens § 56, stk. 2 og regnskabet skal omfatte samtlige leverancer af varer og ydelser i perioden efter momsbekendtgørelsens § 83, stk. 1.

Har virksomheden tab på debitorer, kan disse fradrages i afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 6, når tabet konstateres.

Virksomheden har på bilag F1663 (16.312,50 kr.), F1665 (8.750 kr.) og F1666 (2 x 3.000 kr.) ikke fremsendt dokumentation for at tabet er konstateret efter momslovens § 27, stk. 6 og den juridiske vejledning D.A.8.1.1.6.4. Virksomheden har kun fremsendt de oprindelige fakturaer fra 2018.

Bilag F1666 er ikke faktureret med moms, og der kan derfor ikke fradrages moms ved tab på debitoren. Jf. Den juridiske vejledning D.A.8.1.1.6.6 - opgørelse af tabet

Virksomheden har debiteret 15.000 kr. i salgsmoms vedrørende bilag 15. Bilaget omhandler et forlig mellem andre virksomheder, og H1 fremgår ingen steder i forliget. Det er ej heller sendt til virksomheden.
Derfor kan bilaget ikke tages med i virksomhedens momsregnskab, da denne ikke er rette omkostningsbærer efter den juridiske vejlednings afsnit D.A.11.1.2.3.

Skattestyrelsen forhøjer derfor salgsmomsen for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 med 46.062 kr.

Købsmoms
Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 stk. 1, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 81.

Den indgående afgift opgøres efter reglerne i momslovens § 56, stk. 3 og bogføringen skal omfatte periodens fradragsberettigede køb efter momsbekendtgørelsen § 79, stk. 1.

For at opnå fradrag for købsmoms skal virksomheden afholde udgifter, som vedrører den momspligtige omsætning, og virksomheden skal kunne fremlægge objektive beviser som dokumentation for indkøbene i form af fakturaer, afregningsbilag eller lignende. Dette fremgår af momsbekendtgørelsens § 81, momslovens § 37 og af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7.

Virksomheden har på bilag 16, 19, 20 og 22 taget fradrag i perioden men har ikke fremsendt nødvendig dokumentation for at disse vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Ydermere er bilagene 19, 20 og 22 ikke udstedt til virksomheden, og kan ikke tages med i virksomhedens momsregnskab, da denne ikke er rette omkostningsbærer efter den juridiske vejlednings afsnit D.A.11.1.2.3.

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag af købsmomsen, for bilagene 16,19,20 og 22

Skattestyrelsen nedsætter derfor købsmomsen for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 med 46.498 kr.

Ovenstående ændringer betyder, at Skattestyrelsen ændrer virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 fra -67.715 kr. til 24.845 kr.

…

Hvis du vil klage
Så kan du enten klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen eller indbringe afgørelsen for domstolene.

Hvis du vil klage til Skatteankestyrelsen
Så skal du skrive til Skatteankestyrelsen, som skal have modtaget klagen senest tre måneder efter den dag, hvor du har fået denne afgørelse. Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og ankenævnene.
Skriv alle de punkter, du vil klage over, og begrund for hvert punkt, hvorfor du mener, afgørelsen er forkert. Vedlæg afgørelsen. Har du fået en sagsfremstilling ved siden af afgørelsen, skal du også vedlægge den. Hvis du har dokumenter, som støtter og underbygger din klage, beder vi dig også sende dem med. Ønsker du et møde med en sagsbehandler i Skatteankestyrelsen, skal du skrive dit telefonnummer i klagen.

Det koster 1.100 kr. at klage. Hvis du får helt eller delvist ret i din klage, får du pengene tilbage.

Sådan sender du klagen og betaler
Du skal sende klagen elektronisk via Skatteankestyrelsens klageformular på skatteankestyrelsen.dk, hvor du samtidig skal betale med betalingskort eller MobilePay.

…"

Virksomheden indsendte klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen den 14. oktober 2023. Af klagen fremgår blandt andet:

"…

Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse med tilhørende sagsfremstilling vedrørende ændring af moms for 2. halvår 2020 jf. bilag 1.

Klager nedlægger følgende påstande: 

Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende at klagers momsansættelse skal være som angivet 19-2-2021 med negativ moms kr. 67.715 - kr. 6.000 i alt kr. 61.715, ligesom Skattestyrelsen skal friholde klager for opkrævningsrenter af kr. 6.000, og pålægges at betale procesrente af kr. 61.175 fra den 19-2-2021, subsidiært fra 5-3-2021 og frem til at beløbet de facto er udbetalt til klagers NEMKONTO.

Sagsfremstilling - sagens faktiske og retlige grundlag:

Når Skattestyrelsens sagsbehandlere uden juridisk indsigt og erfaring træffer forvaltningsretlige afgørelser ender det desværre som i denne sag med en materiel forkert afgørelse. 

Den manglende juridiske indsigt og erfaring - som kunne have været afklaret ved at vedkommende sagsbehandler foretog en søgning i Skattestyrelsens juridiske vejledning - ville det have været klarlagt, at der for enkeltmandsvirksomheder er direkte, personlig hæftelse, hvilket har betydning for, hvordan en sag håndteres ved domstolene jf. bilag 11, uddrag af vejledning til minretssag.dk udarbejdet af Domstolsstyrelsen, hvoraf fremgår i forhold til en part, når parten er et enkeltmandsfirma, hvorved sagen skal anlægges mod indehaveren som følge af den personlige og direkte hæftelse, selvom kravet angår enkeltmandsfirmaet:

Person eller virksomhed
Du skal vælge, om sagsøgte er en person eller en virksomhed.

Du skal vælge en person, hvis kravet rejses mod en person. Hvis sagsøgte er en privat erhvervsdrivende i en enkeltmandsvirksomhed med personlig hæftelse, skal du anføre personen som part, selv om sagen vedrører virksomheden. Hvis der i en virksomhed er flere personligt hæftende, kan du vælge alle de hæftende som sagsøgte.

Det faktiske og retlige grundlag i afgørelsens sagsfremstillingen jf. bilag 1 er udarbejdet illoyalt på baggrund af faktuelle forkerte oplysninger, idet klager af den opfattelse, at der straks og umiddelbart er fremsendt besvarelse af henvendelser fra Skattestyrelsen, hvorimod Skattestyrelsens sagsbehandler ikke har været til at komme i kontakt med, hvorfor en afklaring omkring klagers negative moms de facto ikke er sket senest 10 hverdage efter angivelse af moms 19-2-2021. 

Som bilag 2 er fremlagt mail af 21-12-2021 til Skattestyrelsen og som bilag 3 mailstreng, der viser manglende mulighed for kontakt til Skattestyrelsens sagsbehandler og manglende tilbagemelding - også selvom dokumentation er fremsendt til Skattestyrelsen direkte.

Som bilag 4 er fremlagt bogføringsbilag 15, der er dokumentation for, at klager har betalt kr. 75.000 som led i udenretligt forlig indgået af klagers advokat og den sagsøgende advokat. Omstødelseskrav er relateret til klager vedrørende levering af bogføringsydelser. Efter oplysning fra Skattestyrelsen skal beløb, der betales som led i omstødelsessager fragå i klagers omsætning, idet der er tale om tilbagebetaling af tidligere modtaget vederlag incl. moms. 

Som bilag 4-1 er fremlagt stævning vedrørende selskabet G1 APS, hvor indehaver af klager er sagsøgt personligt, selvom kravet angår klagers virksomhed.
Som bilag 4-2 er fremlagt stævning vedrørende selskabet R1 APS, hvor indehaver af klager er sagsøgt personligt, selvom kravet angår klagers virksomhed. 
Som bilag 4-3 er fremlagt stævning direkte mod indehaver af klager, selvom kravet angår klagers virksomhed. 

Da vederlag er tilgået klager, og da retssager udtages mod indehaver af den personligt ejede virksomhed jf. bilag 11, har klager ret til fradrag alle omkostninger som følge af retssagerne, da disse er erhvervsmæssige. Det forhold at faktura er udstedt til indehaver af klager personligt medfører ikke, at der ikke er fradragsret i virksomheden, idet dette er en direkte følge af den personlige og direkte hæftelse.

Som bilag 5 er fremlagt faktura fra advokat for dennes bistand i omstødelsessagen til klager jf. bilag 4-3, hvorfor klager har fradragsret for udgiften jf. hertil også fremlagt bilag 4.

Som bilag 6 fremlægges faktura fra læge incl. moms, som er udstedt som led i de mod klager rettede retssager, idet indehaver af klager personligt skal godtgøre evt. lovligt forfald i forbindelse retssagerne.

Da klager har haft tegnet erhvervsmæssig forsikring med retshjælpsdækning, følger det af gældende vilkår, at retshjælpsdækningen alene godtgør salær excl. moms, idet klager har fradragsret for momsen jf. bilag 7-1, G2s vilkår retshjælps i erhvervssager, hvoraf fremgår følgende afsnit 8 vedrørende moms:

8. Moms
Moms bæres endeligt at sikrede, i det omfang denne kan træffe beløbet fra i sit momsregnskab med SKAT.
G2 trækker momsen fra ved betaling i henhold til pkt. 6 B 1 og 6 B 1, uden at de i disse punkter nævnte beløb begrænses.

Efter helt sædvanlig praksis og gældende regler har klager fradrag for moms kr. 12.000 jf. bilag 7, faktura fra advokat for bistand som led i retssag omfattet af retshjælpsdækning, selvom stævning blev udtaget mod indehaver af klager personligt jf. bilag 11.

Som bilag 7-2 er fremlagt [byrettens] dom anlagt mod klager ved indehaver, hvoraf fremgår at kravet i sagen angik en virksomhedsoverdragelse. Som bilag 7-3 er fremlagt [landsrettens] dom vedrørende samme krav. 

I forhold til bilag 8, bogføringsbilag 22, er der tale om fradrag til antaget advokat som led i en af en kurator f/X u/konkurs anlagt omstødelsessag - som led 25-12-2015 indgået aftale om generationsskifte jf. bilag 8-1.

Som bilag 8-2 er fremlagt stævning i omstødelsessagen. Som følge af omstødelsessagen følger det af Konkurslovens § 75, at den begunstigede skal fralægges sig berigelsen dog ikke ud over boets tab.

Da klager skulle tilbagelevere ejendommen omfattet af aftale om generationsskifte jf. bilag 8-1, blev anskaffelsessummen anmeldt i X u/konkurs jf. bilag 8-3.

I forhold til tre fakturaer udstedt til X anføres i Skattestyrelsens mails og afgørelse, at fakturaerne ikke er pålagt moms. Dette er ikke korrekt, idet 2 ud af de 3 fakturaer angår momsbelagte ydelser. 

I forhold til Faktura 1663 er der tale om momsfri udlejning, og ved en menneskelig fejl - og da klagers kontoplan alene har en konto med træk af moms for af tab på debitorer - er der taget fradrag for moms 2 x kr. 3.000, i alt kr. 6.000. 

I forhold til Faktura 1665 og 1666 har klager ret til at fradrage moms ifm. tab på debitor.

Tab på debitorer (X) er taget, idet X 4-9-2020 erklærede sig insolvent ved [fogedretten] jf. bilag 9-1.

Som bilag 10 er fremlagt uddrag af klagers bogføringskonti for 2018 og 2020, hvoraf fremgår, at der er sket behørig bogføring af alle krav iht. gældende regler og gældende ret, og at fradrag på tilsvarende vis er taget iht. gældende regler og gældende ret. 

Klager fastholder, at klagers negative moms for 2. halvår 2020 med korrektion af kr. 6.000 skal være som angivet 19-2-2021, dvs. at kr. 67.715 - kr. 6.000 i alt kr. 61.715.

Klager fastholder, at Skattestyrelsen skal pålægges at betale procesrente af kr. 61.175 fra den 19-2-2021, subsidiært fra 5-3-2021, til beløbet de facto udbetales til klagers NEMKONTO.

Ad fraværet af subjektiv rigtig begrundelse - skindbegrundelse - retlig mangel - ugyldighed:

I forvaltningsretten gælder princippet om lovmæssig forvaltning, dvs. at alle myndighedsafgørelser skal have hjemmel i lov, ligesom alle afgørelser skal være materielt rigtig. Der henvises til Forvaltningsret, s. 115 (Krarup & Mahtiassen, 1967), og FOB 2024-6.

Derudover skal en afgørelse ikke kun være lovlig, men også rigtig. For at en afgørelse kan være rigtige kræves, at begrundelsen er subjektiv rigtig - i modsætning til at være objektiv rigtig. Mens kendetegnet for en objektiv forkert begrundelse er, "at det i begrundelsen anførte ikke lovligt kan danne grundlag for den trufne afgørelse", kan en subjekt urigtig begrundelse være udtryk for en skindbegrundelse, der er "en mere alvorlig retlig mangel end manglende begrundelse." Ifølge Steen Rønsholdt lider objektive forkerte begrundelser ikke af begrundelsesmangler, idet den objektive urigtige begrundelse netop tjener "sit formål at synliggøre det mangelfulde eller ulovlige grundlag for afgørelsen." Der henvises til Forvaltningsret, side 47 og 159. (Rønsholdt, 2006)

Om skindbegrundelser har Steen Rønsholdt anført: "Hvor den manglende begrundelse er let at konstatere, er der med skinbegrundelsen jo netop givet en begrundelse, som imidlertid - mere eller mindre bevidst - er vildledende. Skinbegrundelsen afføder således ikke blot usikkerhed om begrundelsesmanglen som sådan, men også - alt efter tilfældets karakter - kvalificeret usikkerhed med hensyn til den trufne afgørelses lovlighed og rigtighed." Tilsvarende anfører Steen Rønsholdt, at "skinbegrundelsen kan forekomme i mange varianter og grader af retlig mangel", idet urigtige begrundelse tilsigter: 

"1. at dække over en underliggende reel begrundelse som er direkte ulovlig. 
2. at dække over en reel begrundelse, som nok er lovlig, men som ikke er tilstrækkelig til at bære den trufne afgørelse. 
3. at legitimere en afgørelse, som - allerede på sit eget reelle grundlag - er lovlig. 4. at sikre en særlig mere enkel procedure end den procedure, som er foreskrevet, såfremt den reelle begrundelse var blevet fremført.

De her opregnede muligheder - som kan forekomme i forskellige overgangs- og blandingsforhold - repræsenterer i sig selv en skala over retlige mangler spændende fra tilfælde af egentlig magtfordrejning til misforståede forsøg på at dække over retsvildfarelse. I øvrigt kan den retlige mangels alvorlige karakter ikke bedømmes uafhængigt af den underliggende afgørelses karakter."

Der henvises til Forvaltningsret, side 47, 159-160. (Rønsholdt, 2006).

Klager gør gældende, at Skattestyrelsens medarbejder i sin sagsfremstilling - som følge af egne manglende indsigt og viden om grundlæggende og sædvanlige juridiske retsregler, principper og fremgangsmåder - har fordrejet de faktiske forhold, inddraget usaglige skøn i form af egne, frit opfundne scenarier uden hold i det faktiske grundlag, og som led i sin begrundelse har tillagt sine egne frit opfundne scenarier til grund som faktum og truffet afgørelse på baggrund deraf. Som følge heraf lider afgørelsen af begrundelsesmæssige mangler, idet begrundelsen udgør en subjekt urigtig begrundelse, hvorved afgørelsen lider af en retlig manglen, hvorved retsvirkningen er ugyldighed.

Klager ønsker sagen afgjort af Landsskatteretten. Klager ønsker afholdelse af kontormøde. 

Klageafgift kr. 1.100 er overført til Skatteankestyrelsens konto med angivelse af sagsnr. 01986.

Klager forbeholder sig at fremkomme med yderligere påstande og anbringender, samt at fremlægge yderligere dokumentbeviser. 

I forbindelse med oprettelse af denne klage i Skatteankestyrelsens system skal det fremgå, at enhver korrespondance vedrørende denne klage skal mærkes sagsnr. 01986. Det står i mailens emnefelt og udgør relevant referencenr. da klager ikke anvender dato for afgørelse eller andet, og ikke vil kunne identificere klagesagen ved brug af en dato.

Skriftlig bekræftelse på modtagelse af denne klage med bilag samt klageafgift tillige med angivelse af j.nr. til brug for fremtidig korrespondance udbedes.

…"

Klagen blev sendt til Skatteankestyrelsen som e-mail til styrelsens mailadresse sanst@sanst.dk.

Skatteankestyrelsen sendte den 16. oktober 2023 et brev til virksomheden via e-Boks og henviste til, at klagen skulle indsendes via Skatteankestyrelsens klageformular. Skatteankestyrelsen henviste i den forbindelse blandt andet til Skattestyrelsens klagevejledning i afgørelsen, hvoraf det fremgår:

"Hvis du vil klage

…

Sådan sender du klagen og betaler
Du skal sende klagen elektronisk via Skatteankestyrelsens klageformular på skatteankestyrelsen.dk, hvor du samtidig skal betale med betalingskort eller Mobilepay.

…"

Virksomheden blev givet en frist på 14 dage til at indsende klagen via Skatteankestyrelsens klageformular.

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget klagen via klageformularen inden for den fastsatte frist. Klagen er dermed ikke modtaget i Skatteankestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.

Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse 
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, at Skatteministeren på sit område kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, har Skatteministeren i bekendtgørelse nr. 2372 af 12. december 2021 om Skatteankestyrelsen i § 2 fastsat regler om klagens indgivelse og ekstern digital kommunikation.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 4, 6 og 7, fremgår:

"§ 2. Klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, og anmodninger om genoptagelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, skal indgives skriftligt til Skatteankestyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Skatteankestyrelsen anviser, jf. dog stk. 3 og 4. Afgørelser og meddelelser m.v. vil blive sendt via Digital Post, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

…

Stk. 4. Undtaget fra pligten til at anvende digital kommunikation efter stk. 1 og 2 er personer, som enten ikke er omfattet af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller som er fritaget fra tilslutning til Digital Post, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. eller bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post. Afgørelser og meddelelser m.v. vil blive sendt med almindelig post.

…

Stk. 6. Skatteankestyrelsen kan under særlige omstændigheder se bort fra pligten til at anvende digital kommunikation efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Klager og anmodninger om genoptagelse, der ikke indgives ved den digitale selvbetjeningsløsning, afvises af Skatteankestyrelsen, jf. dog stk. 3-6."

Af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, fremgår:

"Stk. 6. Klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3, eller hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Bestemmelsen blev indsat i skatteforvaltningsloven med § 1, nr. 40, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven. Af pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger til forslaget til ændringsloven (L 212 FT 2016-17) fremgår:

"2.11.2. Lovforslaget
Den effekt, der er tilsigtet ved fastsættelse af regler om digital klage, opnås kun, hvis der kan fastsættes regler, hvorefter klagemyndigheden kan afvise klager, der ikke indgives efter de fastsatte regler.
Det foreslås derfor, at Skatteankestyrelsen får mulighed for at afvise en klage, der ikke er indgivet ad anvist digital kanal.
Det foreslås samtidig, at Skatteankestyrelsen får mulighed for at bortse fra den manglende overholdelse af regler om digital klage, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Herved skabes mulighed for, at Skatteankestyrelsen ved udmøntningen af afvisningsbestemmelsen, der er nødvendig for at sikre effektiviseringseffekten af regler om digital klage, kan tilgodese de hensyn, der ligger bag reglerne om fritagelse for Offentlig Digital Post, og behandle klagen, uanset den manglende overholdelse af regler om digital klage. Retten til at bortse fra manglende overholdelse af regler om digital klage kan således f.eks. tænkes anvendt i situationer, hvor der f.eks. på grund af pludselig opstået alvorlig sygdom ikke inden klagefristens udløb har været anledning til at søge om undtagelse fra Offentlig Digital Post, eller hvor klagen er afsendt af en udlænding, der ikke er omfattet af reglerne om Offentlig Digital Post og således heller ikke kan søge om undtagelse efter disse regler."

Af bemærkningerne til § 1, nr. 40, i lovforslaget fremgår:

"Det foreslås, at det i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. pkt., indføjes, at en klage afvises af Skatteankestyrelsen, hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 35, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation.
Forslaget har til formål at sikre, at regler om digital klage, der fastsættes af skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 35, kan få den ønskede effekt, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.2.
Skatteministeren skal ved fastsættelsen af sådanne regler om digital klage tilgodese de hensyn, der ligger til grund for reglerne om Offentlig Digital Post, herunder de hensyn, der ligger til grund for reglerne om undtagelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.2. Tilsvarende hensyn skal imidlertid kunne tilgodeses af Skatteankestyrelsen.
Det foreslås derfor, at det samtidig i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., indføjes, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra, at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Skatteankestyrelsen vil herefter i særlige situationer kunne undlade at afvise en klage, uanset manglende overholdelse af regler om digital kommunikation, f.eks. hvor en klager er uden skyld i, at vedkommende ikke rettidigt har opnået undtagelse fra ordningen om Offentlig Digital Post, eller hvor en udenlandsk statsborger - der ikke er omfattet af reglerne om Offentlig Digital Post, og dermed heller ikke kan undtages herfra - som ville opfylde betingelserne for undtagelse fra Offentlig Digital Post, indgiver en klage på anden vis."

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen skal klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, indgives skriftligt til Skatteankestyrelsen ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Skatteankestyrelsen anviser.

Klagen vedrører en afgørelse truffet af skatteforvaltningen og er derfor en klage omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1.

Klagen skal dog ikke indgives via den digitale selvbetjeningsløsning, hvis virksomheden er fritaget eller undtaget fra Digital Post, jf. § 2, stk. 4. Skatteankestyrelsen kan i øvrigt bortse fra pligten til at indgive klagen efter reglerne i § 2, stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 2, stk. 6, i bekendtgørelsen.

Der foreligger ikke oplysninger om, at virksomheden er fritaget eller undtaget fra Digital Post. Skatteankestyrelsen har således ikke ved kontrol kunnet konstatere, at virksomheden skulle være fritaget for Digital Post, og virksomheden har heller ikke anført, at det skulle være tilfældet eller i øvrigt oplyst om forhold af relevans i den sammenhæng.

Der foreligger desuden ikke oplysninger, der indikerer, at Skatteankestyrelsen kan bortse fra pligten til at indgive klagen digitalt. Virksomheden har derfor skullet indgive klagen via Skatteankestyrelsens klageformular, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen.

Klagen blev den 14. oktober 2023 indgivet til Skatteankestyrelsen via e-mail og derfor ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og således heller ikke som anvist i regler fastsat af Skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 35.

Virksomheden blev den 16. oktober vejledt om pligten til at indgive klagen efter sådanne regler og blev i den forbindelse givet en rimelig frist til at indgive klagen i overensstemmelse med disse regler. Det er imidlertid ikke sket.

Hvis en klage ikke er indgivet efter ovennævnte regler, afviser Skatteankestyrelsen klagen, jf. § 35 a, stk. 6, i skatteforvaltningsloven og § 2, stk. 7, i bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen kan efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., dog se bort fra, at klagen ikke er indgivet i overensstemmelse med ovennævnte regler, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Det fremgår af bemærkningerne til § 35 a, stk. 6, 2. pkt., at det er nødvendigt for at opnå den ønskede effekt af regler om digital klage, der er fastsat af ministeren, at Skatteankestyrelsen afviser klager, der ikke er indgivet digitalt efter reglerne, men at Skatteankestyrelsen for eksempel kan se bort fra, at en klage ikke er indgivet i overensstemmelse med reglerne om digital klageindgivelse, hvis klageren er uden skyld i, at vedkommende ikke rettidigt har opnået undtagelse fra ordningen om Offentlig Digital Post, eller hvor en udenlandsk statsborger - der ikke er omfattet af reglerne om Offentlig Digital Post, og dermed heller ikke kan undtages herfra - som ville opfylde betingelserne for undtagelse fra Offentlig Digital Post, indgiver en klage på anden vis.

Hensynet til at opnå den ønskede effekt med reglerne om digital klage skal således afvejes over for eventuelle foreliggende særlige omstændigheder, der vil kunne begrunde, at Skatteankestyrelsen ser bort fra den manglende digitale klageindgivelse.

Der foreligger ikke konkret oplysninger, som kan begrunde, at Skatteankestyrelsen ser bort fra, at klagen ikke er indgivet efter reglerne om digital klage fastsat af Skatteministeren.

De oplysninger, der foreligger om virksomhedens afgiftstilsvar, giver heller ikke grund til at antage, at virksomheden vil lide et uforholdsmæssigt retstab, hvis ikke klagen optages til realitetsbehandling. Skatteankestyrelsen mener således på det umiddelbart foreliggende grundlag, at den påklagede afgørelse ikke kan anses for åbenbart urigtig, og at der i øvrigt ikke umiddelbart ved en klagebehandling vil være grundlag for ændring af den påklagede afgørelse.

Skatteankestyrelsen afviser derfor klagen.